Agriturismo La Speranza
#Anderledes #C&C Favorit #Familiehotel #Familieværelser #Fuld af sjæl #Natur #Pool
Hoteller - Italien - Toscana
Når du kigger ud over Toscanas bløde bakker, vil det ikke være svært at forstå, hvorfor mange kunstnere gennem hundredevis af år har fundet inspiration her. Blandt vinmarker, olivenlunde og snoede veje ligger gårdene spredt i landskabet, og mange af dem producerer deres egen vin og olivenolie. Vælger du at bo på en af disse gårde, også kaldet agriturismo, kan du nyde godt af den gode, italienske mad: Pasta, oste, smagfulde pølser, lækkert brød og selvfølgelig den fantastiske vin – og du kan sågar selv lære den italienske kogekunst på et madlavningskursus. Når du om aftenen slapper af med et glas vin i hånden, kan du lade tankerne vandre, mens øjnene glider hen over landskabet med de varme farver. Den røde jord, de støvgrønne oliventræer, de spirende blomster og træer i foråret, de gule solsikkemarker om sommeren og de rødbrune vinranker i efteråret – her er skønt det meste af året! Udover de flotte landskaber er Toscana også fyldt med smukke middelalderbyer, hvor du kan drømme dig tilbage til en anden tid. Siena er en smuk by, der byder på fantastisk arkitektur. Tag rundt i byen og se den sort- og hvidstribede domkirke, der er en af de flotteste i Italien, den gotiske kirke San Domenico, der huser et kapel helliget til Sienas skytshelgen Santa Caterina, og den muslingeformede plads, Piazza del Campo, hvor også det flotte rådhus ligger. Hvis du synes, at rådhuset ser bekendt ud, er det fordi arkitekten, der tegnede Københavns rådhus, fandt sin inspiration her. Byen San Gimignano er mindre end Siena, men helt sikkert også et besøg værd. Det er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Toscana med brønde, pladser og huse helt tilbage fra 12- og 1300-tallet. ”Byen med de smukke tårne” er San Gimignano også kendt som, og 14 af de oprindelige 76 tårne fra middelalderen står her endnu. Gå rundt i de gamle gader, besøg museer, få en god frokost på en restaurant og gå i butikker og køb lokal vin og vildsvineskinke med hjem.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.