Hotel Tiziano
#By #Familieværelser
Hoteller - Italien - Venedig
Venedig var i århundreder en af de stærkeste bystater i hele middelhavsområdet. Den blev rig på at handle med varer fra Asien, som købmændene kom sejlende til byen og solgte dyrt til resten af Europa. Rigdommen resulterede i en helt unik og smuk by. Med alle de mange kanaler og små, snørklede gader, kan det godt være lidt svært at finde rundt, men tag det som en oplevelse og gå på eventyr blandt de smukke bygninger. Når du har lært at finde rundt i byen, så gå en tur ned på Markuspladsen og få en kop kaffe på en udendørs café. mens du kigger rundt på pladsens mange duer og smukke bygninger. Den smukkeste og mest imponerende af dem La Basilica di San Marco medsine 5 kupler og klokketårn, som det er muligt at komme op i. Lige ved siden af ligger Doge-paladset, som fylder hele den ene side af pladsen. Det var herfra, at byen blev regeret, og byens rigdom er afspejlet indvendigt i bygningen, som er en overflod af forskellige kunstværker. En tur på kanalerne er nærmest et must, når du er i Venedig. Du kan tage på en klassisk sejltur i gondol – med eller uden skønsang - eller nøjes med vandbussen, Vaporetto, der både fungerer som offentlig transport og sightseeing-båd. Kanalerne kan også beundres fra nogle af byens mange broer. De mest berømte, og måske også smukkeste, er Sukkenes Bro og Rialtobroen. Området Rialto er hjemsted for Venedigs nok mest berømte marked - køb nogle af de mange flotte frugter og oplev den italienske markedsstemning. Det var i Venedig, at glasvinduet blev opfundet, og i dag kan du se og lære om glaspusteri på den lille ø Murano.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller besøg os på et af vores kontorer. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.