Brač

Brač er den største af øerne i den kroatiske skærgård, og her er landskabet kuperet med masser af vandrestier, pinjeskove og bjerge med fantastiske udsigter. Rundt omkring på øen ligger mandarin- og kiwiplantager, olivenlunde og vinmarker, og høsten fra disse ender på de spændende markeder som helt frisk frugt og lokalpresset olivenolie. Brač er faktisk hjemsted for et af områdets ældste vinhuse, og du kan smage den dejlige lokale vin Bolski Plavac på de fleste af restauranterne. Øen er også kendt for sine smukke strande med det klareste turkise vand, og strandbyerne er idylliske og fulde af stemning. Ligesom de fleste andre steder i Kroatien, er strandene med småsten i stedet for sand, og det gør, at vandet er helt klart! Derudover er langt de fleste strande lavvandede og meget børnevenlige. 

Supetar er øens største by, og her finder du både dejligt byliv og masser af strand. Det er en rigtig hyggelig by, hvor de kridhvide huse, palmetræer, appelsinlunde og smukke blomster bidrager til en herlig middelhavsstemning.  Her er især gang i den om sommeren, hvor alle barerne og restauranterne er åbne. Der er smukkest omkring den runde havn, hvor de traditionelle blå og hvide fiskerbåde vugger i vandet, og restauranterne ligger på rad og række på den palmespækkede havnepromenade. Hele byen emmer af idyl i de hyggelige gader, hvor St. Peters Kirkens klokketårn tårner op over byens tage. 

Byen Pučišća ligger på Kroatiens nordlige kyst, og den bliver ofte nævnt som en af Europas smukkeste byer. Det er en dejlig, lille by ud til vandet med et fint klokketårn midt i byen. Nærmest alle byens huse er bygget i den ikoniske råhvide kalksten – og det giver altså en helt særlig charme. På Brac er den hårde kalksten blevet udvundet siden oldtiden, og det har virkelig sat sit præg på Pučišća, både i bygningerne og i kunsthåndværksbutikkerne, hvor du kan købe ting ud af kalksten. Rundt omkring byen ligger små lækre stenstrande med gennemsigtigt vand, lige til at stikke tæerne i.

På en rejse til Brač kommer du ikke udenom et besøg til stranden Zlatni Rat – der måske bedst kan oversættes til ”Den gyldne odde”. Det er måske et lidt uromantisk navn, men stranden, omgivelserne og det helt krystalklare lyseblå vand er bestemt romantisk og leder tankerne hen på Maldivernes smukke strande. Derfor er det også Kroatiens mest berømte strand. Strandene består af mange bittesmå, kridhvide sandsten, så af med badesandalerne og tag en slentretur langs vandet. Det særlige ved Zlatni Rat er den sjove trekantede form, og faktisk skifter den form hver dag afhængig af vinden og bølgernes retning. Vandet er helt krystalklart, fordi bunden netop ikke betår af sand, men af bittesmå sten, og derfor er sigtbarheden utrolig. Husk snorkelgrej og tag en svømmetur, hvor du kigger på de små fisk.

Når du er ved Zlatni Rat, bør du også besøge Bračs næststørste by Bol. Det er øens ældste by, og her finder du mange spændende levn fra oldtiden. Derudover vrimler byen med hyggelige restauranter og hippe barer. 

Vil du opleve endnu mere kultur på øen, så besøg også Milna. Det er en rolig, lille havneby på øens vestkyst, og den ligger i en bugt med krystalklart vand. Havnen er fuld af sejlbåde, og på havnepromenaden kan du nyde et koldt glas vin på en café eller gå en tur og nyde stemningen.

Billeder

Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Brač

Flere hoteller i Brač