#Kultur
#Shopping
#Stemningsfuld
#Storby
#Storslåede seværdigheder

Split

Kroatiens næststørste by Split ligger for foden af Mosor-bjergene helt ud til Adriaterhavets turkise vand. Byen emmer af historie, romantik og atmosfære, og her er noget for enhver smag! Hele den gamle bydel er udnævnt til verdensarv af UNESCO og består af gamle, brostensbelagte gader, stemningsfulde torve, smukke renæssancepaladser og et romersk kejserpalads. 

Den romerske kejser Diocletianus opførte det imponerende palads i år 300 e.Kr. Du kan stadig se de gamle paladsmure, og i porthvælvinger og søjlegange finder du små caféer, kunsthåndværksboder og hyggelige småbutikker. Lige uden for paladsets mure ligger den middelalderlige bykerne nærmest side om side med den glamourøse havnepromenade Riva. Her kan du gå og ose i skyggen fra palmerne og sætte dig på en af de mange elegante caféer, der ligger ud mod vandet. 

Hele byen er kendt for dens dejlige udeserveringer og hyggelige spisesteder med lokale specialiteter som ost, olivenolie og vin fra området. Om natten vågner barerne og klubberne op, og her er en dejlig feststemning i gaderne. På den kulturelle side er de mange kunstgallerier, universitetet og teatrene et besøg værd! Republik Square er også virkelig flot med sin imponerende knaldrøde bygninger og søjler i massevis.

Vil du shoppe, skal du slentre en tur ad hovedgaden Marmontova, der vrimler med butikker. Her er også et kendt fiskemarked, hvor fiskerne sælger morgenens fangst, og det er her, de lokale og restauranterne handler. Det lækre frugt- og grøntsagsmarked Stari Pazar ligger på paladsets vestlige side, og her kan du købe alt fra friske grøntsager og frugter til blomster, ost, olivenolie, vin og dejlige delikatesser. 

I den sydlige del af byen ligger stenstranden Bacvice, der har dejligt klart vand og masser af caféer og restauranter. Om aftenen er her liv og forlystelser. Bacvice er velbesøgt – især om sommeren, så kom gerne tidligt.

Vil du have endnu større oplevelser, så tag på udflugt ud af byen. Der ligger flere store seværdigheder inden for en halv times kørsel af Split. Og de vil helt sikkert overvælde dig!

Tag fx en køretur til det imponerende Klis Fort, der er kendt fra TV-serien Game of Thrones. De ældgamle borgmure er velbevarede og ligger smukt - det er som at træde ind i en eventyrverden. Fortet ligger højt, så du har også en fantastisk udsigt ud over byen!

Besøg også ruinerne af den historiske romerske by Salona, der i sin storhedstid var meget større end Pompeji. Her kan du se resterne af amfiteatret og adskillige imponerende ruiner, der vidner om et levn fra en ældgammel civilisation.

Kør også en tur til den smukke UNESCO-by Trogir, der ligger 30 minutters kørsel fra Split. Her kæmper husene om pladsen på den lille halvø, omkranset af en ældgammel bymur. Her i byen finder du både en katedral og et palads, og så er her bare en dejlig atmosfære.

Kombiner split med en af øerne i den kroatiske skærgård – nemlig Hvar eller Brač.

Billeder

Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Split

Flere hoteller i Split