Kroatien

Fantastisk rundrejse i Kroatien

12 dages rejse fra
9.890,-

2 nætter Krka Nationalpark, 2 nætter Plitvice Nationalpark, 3 nætter Omiš og 4 nætter Sipan

Denne rejse er den ultimative rundrejse i Kroatien, hvis du er til natur og hyggelige byer med stemning. Du har billeje inkluderet, så du rejser i dit helt eget tempo og kan gøre stop undervejs.

Din rejse starter i nationalparken Krka, der har eventyrlig smuk natur og imponerende vandfald, der buldrer ned i krystalklare søer. Du går rundt i naturen på fine træstier henover vandet, så du kan se det hele tæt på. Herefter fortsætter du til Plitvice Nationalpark, som er Europas største nationalpark, og Kroatiens allerstørste seværdighed. Her er storslåede vandfald og lysende turkisblå søer omkranset af dramatiske klippevægge og dybgrønne skove. Det bliver ikke smukkere! Oplev nationalparken til fods, enten på vandrestierne i naturen eller træstierne over vandet, eller tag en båd og se vandfaldene på afstand.

Nu kører du videre til piratbyen Omiš, der engang husede Adriaterhavets mest frygtindgydende pirater. Byen ligger for foden af bjergene, så du kan både opleve flot natur og hyggeligt byliv i den gamle bydel. Byen er også kendt for sin riviera af dejlige sandstrande, så det er bare om at vælge en strand og slå dig ned på den.

Du slutter af på øen Sipan, hvor du kan bade i det utrolige turkisblå vand, som Kroatien er så kendt for. De fleste steder går du i fra klipperne, og manglen på sand gør vandet helt utroligt klart! Du bor den rolige, lille landsby, som strækker sig langs havnen og er fuld af brostensbelagte gader og middelalderhuse.

Vi har tryghedsgaranti! Hos C&C Travel køber du en pakkerejse, og du er derfor garanteret at få dine penge retur, hvis Udenrigsministeriet fraråder din rejse. Vi tilbagebetaler pengene inden for syv dage. Læs mere her!

Rejsen i billeder

Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark - Ankomst Krka Nationalpark
  2. Krka Nationalpark
  3. Krka Nationalpark - Plitvice Nationalpark
  4. Plitvice Nationalpark
  5. Plitvice Nationalpark - Omiš
  6. Omiš
  7. Omiš
  8. Omiš - Sipan
  9. Sipan
  10. Sipan
  11. Sipan
  12. Hjemkomst Danmark
Se detaljeret rejseplan
12 dages rejse fra
9.890,-
Ring eller skriv til Camilla

3176 4018
eva@cctravel.dk


Rejseplan

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1

Velkommen til Krka Nationalpark

I dag ankommer du til Krka Nationalpark!

Krka Nationalpark er kroatisk natur, når det er allerflottest! Naturen er er nærmest magisk, og det er svært at forestille sig, at sådanne steder findes i virkeligheden. Men det gør de altså – lige her i Kroatien! Krka Nationalpark er kendt for sine spejlblanke søer med det klareste turkisgrønne vand omgivet af dybgrønne skove. Det er lige så smukt og idyllisk som det lyder! Igennem landskabet løber floderne med lavendelmarker og skove på hver side.

Men det er vandfaldene, du er her for at se! De er virkelig smukke med det buldrende vand, de rå klipper og den tætte bevoksning på begge sider.

Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien

Dag 2

Oplev de fantastiske vandfald i Krka Nationalpark

Nu skal du ud og opleve de mange vandfald. Det kan du enten gøre til fods eller i båd ad floderne.

Mest kendt er Skradinski Buk, som er et netværk af imponerende vandfald. Her ligger hele syv gigantiske vandfald, der bruser ned i de krystalklare klippesøer, og de naturlige pools turkise vand indbyder til en kølende dukkert. Du kan gå rundt mellem vandfaldene på fine træstier kun få centimeter og vandet. På den måde kommer du helt tæt på det brusende vand og kan se naturen fra mange vinkler – lige over vandet!

Det er et syn, du sent vil glemme!

Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien

Dag 3

Velkommen til Plitvice Nationalpark

I dag ankommer du til Plitvice Nationalpark.

Det er Europas største nationalpark og Kroatiens allerstørste turistattraktion. Landet har mange nationalparker, men Plitvice er helt klart en af de smukkeste. Naturen her er enestående!

Nationalparken ligger i bjergene mellem to store bjergkæder, og det er hovedsageligt de eventyrlige skove, der dominerer landskabet. I virkeligheden udgør søerne kun 1% af nationalparkens omkring 300 km2, men det er uden tvivl dem, folk kommer for at se! Og på en eller anden måde vil du alligevel opleve, at der er vand overalt omkring dig – både oppe og nede, ja sågar under dig!

De 16 nærmest lysende turkise spejlblanke søer ligger på rad og række i etager forbundet af små vandfald. De nedre søer er omkranset af stejle klippevægge og dybe kløfter, og det brusende hvide vandfald skummer op i det smaragdgrønne vand. Søsystemet ender i Korona-floden, og det er her, parkens mest storslåede vandfald ligger – nemlig Sastavci-vandfaldet. Det er et fortryllende syn, når solens stråler fanger de buldrende vandmasser, og en regnbue syner frem hen over vandet – du vil næsten tro, at du drømmer. Veliki Slap-vandfaldet derimod er nationalparkens højeste, og det falder 70 meter ud over en forreven klippevæg ned i en af de utallige grønne skovsøer.

Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien

Dag 4

Nyd de utrolige vandfald og den smukke natur i Plitvice

Tag dig god tid til at opleve den smukke nationalpark.

Sejl med båd eller oplev naturen i parken til fods. Her er syv forskellige ruter på små træstier over vandet og fire forskellige vandreruter i naturen med udsigt ud over vandfaldene. Uanset hvilken rute du vælger, vil du opleve grøn i alle nuancer! Her lever både rådyr, vildsvin, ulve og bjørne, men det er tvivlsomt, at du møder dem.

Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien

Dag 5

Velkommen til Omis

I dag ankommer du til Omiš – piraternes by!

Byen ligger ved udmundingen af floden Cetina omgivet af kæmpemæssige kalkstensklipper for foden af Dinara-bjerget. De to store kalkstensbjerge danner nærmest en port ind til byen, og det var disse bjerge, piraterne lå på lur i. Omiš-piraterne var nogle af Adriaterhavets mest frygtede pirater i middelalderen. Handlende fra Venedig og Dubrovnik betalte skyhøje summer for at undgå, at deres skibe blev angrebet. Den lille by blomstrede op under piraternes styre, og de var skyld i meget af byens rigdom.

Nu har byen et mere roligt ry, og faktisk er her ret stille uden for sommermånederne. Om sommeren kommer folk her til for at besøge de mange dejlige strande og slentre i den hyggelige, gamle bydel. De historiske gader har små, fine pladser og en række smukke gamle kirker. Her er også et munkekloster, der huser en imponerende samling af kunst.

Find et dejligt spisested for aftenen i byens gader. Du spiser godt på byens restauranter, og stemningen på udeserveringerne med en kold øl kan næsten ikke overgås.

Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien

Dag 6-7

Gå på opdagelse i og omkring Omis

Du må ud og opleve naturen, strandene og forterne uden for byen.

Over byen troner hele to forter! Fortet Mirabella blev bygget i det 13. århundrede og ligger i stenbjergene bag ved St. Michael kirken i den gamle bydel. Du er forhåbentligt let til bens, for der er mange trapper op – til gengæld er udsigten over Omiš fænomenal. Fortet Starigrad er en endnu mere imponerende oplevelse. Det er fra det 15. århundrede og ligger på toppen af klippen bag byen. Du kan vandre derop på en time, og udsigten er alle sveddråberne værd!

Strandene, der forbinder Dugi Rat og Omiš, kaldes for Omiš Riviera. Her finder du seks kilometer dejlige sandstrande og hyggelige byer ud til vandet. De fleste af strandene er børnevenlige, og alle har de det krystalklare, turkisblå vand, som Kroatien er så kendt for. Inde i selve Omiš ligger Velika Plaza, en stor strand, der er byens trækplaster på varme dage.

De mange omkransende bjerge byder naturligvis på flotte oplevelser i naturen. Tag på vandreture i bakkerne og se urørte skove og smukke udsigter. På toppen af et af bjergene ligger St. Vitus-kirken 639 meter oppe med en helt uforglemmelig udsigt ud over bjergene. Har du mere blod på tanden, kan du både prøve at river rafte på Cetina-floden, dyrke canyoing i de mange kløfter og vandfald eller tage en svævebane hen over floden.

Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien

Dag 8

Velkommen til øen Sipan

I dag ankommer du til Sipan!

Sipan er den største ø i Elaphiti-øgruppen, og den er kendt for sin vin og afslappede atmosfære. Øen er fredfyldt, og du skal kun sejle i 15 minutter fra Dubrovnik for at komme hertil. Det bakkede landskab byder på uspoleret natur med skove og udsigtspunkter. Strandene på øen er ikke fantastiske, men du kan nemt finde et dejligt sted at hoppe i det turkisblå klare vand.

Øen har to landsbyer: Sudurad som ligger i den sydøstlige del af øen, og Sipanska Luka der ligger i den vestlige del af øen.  Du skal bo i Sudurad.

Sudurad er en lille søvnig landsby, som strækker sig langs havnen fuld af brostensbelagte gader og middelalderhuse. Besøger du St. Mary Church nær Sudurad, kan du se den samling af malerier, som beskriver jomfru Marias himmelfart. En lille grusstrand støder op til kajen, og langs bugten finder du et par andre små strande med krystalklart vand. I byens restauranter kan du spise lækre frisklavede retter og skaldyrsspecialiteter lavet efter traditionelle opskrifter

Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien

Dag 9-11

Nyd det krystalklare vand og de hyggelige byer på Sipan

Nu skal du ud og opleve øen!

Besøg fx byen Sipanska Luka. På vejen i mellem Sudurad og Sipanska Luka kan du ikke undgå at se den sengotiske rektors palads og ruinerne af ærkebiskoppens paladser. Her ligger også en dal spækket med oliven- og figentræer, vinmarker og citruslunde.

Sipanska Luka er en aktiv fiskerby, hvor du hver morgen kan se fiskerne trække deres fangst i land. Går du langs havnen med de små vuggende både, når du en sti som fører dig til en lille beskyttet grusstrand. I Sipanska kan du opleve Church of the Holy Spirit, en kirke bygget i en kasseagtig stil, med et rustikt klokketårn og en lidt speciel kirkegård, som bestemt er et besøg værd.

Tag også en vandre- eller cykeltur i bakkerne – ruterne på øen er godt markeret, og du vil opleve vingårde, olivenlunde, fyrretræer og skovklædte bakker. Til gengæld møder du ikke mange biler. Den mest populære rute går fra Sipanska Luka til Velji Vrh. Her når du også til toppen af øens højeste bakke, hvorfra du har en utrolig udsigt over øen og bugten.

Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien
Rejser til Kroatien

Dag 12

Velkommen hjem

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark.

Hjemme i Danmark, kan du se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Hoteller på din rejse

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Kroatien. Vi har valgt hotellerne ud fra både pris, beliggenhed og charme, så du er sikker på at bo godt. Og husk, at vi har mange flere hoteller, du kan kigge på, hvis du har andre ønsker.

Disse hoteller er inkluderet i prisen. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en orange “Upgrade”-cirkel.

Byer på din rejse

På denne rejse skal du bo i disse dejlige byer. Læs om hvert sted, der hver især byder på store oplevelser i Kroatien!

Kort over rejsen

Her kan du se et kort over rejsen, så du kan du kan fornemme, hvor byerne ligger i forhold til hinanden.

Transport

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

  • Fly Danmark-Split og Dubrovnik-Danmark. 
  • Du har 7 dages billeje i Split inkluderet på denne rejse. 
  • Transport til Sipan og tilbage til Dubrovnik foregår med færge. 

 

Priser

Filtrer priser på periode:

Afrejse i følgende periode
Voksne
Børn u/12 år
Inkluderet
  • Fly Danmark-Split og Dubrovnik-Danmark. 
  • 11 overnatninger med morgenmad.
  • Billeje.
  • Tilskud til Rejsegarantifonden.
  • Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.
Vis alt Vis mindre
Ikke inkluderet
  • Turistskat på hotellerne - ca. 1-5 Euro pr. person pr. nat.
  • Stor bagage skal tilkøbes - ca. 300-500 kr. pr. person.
  • Udgifter til vaccinationer, tests og dokumentationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre rejsen.
  • Evt. afbestillingsforsikring.
  • Evt. rejseforsikring.
  • Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).
Vis alt Vis mindre