Lagos

Lagos er en strandby på Algarvekysten, og her skal du bo, hvis du både vil have lidt byliv, men samtidig bo tæt på stranden. Her kan du tilbringe afslappende dage på stranden, mærke solens stråler varme dig, begrave fødderne i det bløde sand og bade i det turkisblå vand. Byen byder også på spændende seværdigheder og et centrum fuld af stemning, som du kan gå på opdagelse i.

Den gamle bydel har brostensbelagte gader, hvidkalkede huse, små torve med dejlige spisesteder, og i de små gader finder du småbutikker omkranset af bymuren fra maurernes tid. Gå en tur langs den palmespækkede promenade, som forbinder havet med fiskeri- og lystbådehavnen, der summer af liv. Rundt omkring i byen finder du små fiske- og skaldyrsrestauranter, hvorfra der dufter af frisklavet seafood. Her kan du prøve at smage grillede blæksprutter, grillede sardiner eller måske fiskesuppen Caldo De Peixe. Nogle af Portugals allerbedste vine kommer faktisk fra Lagos, så find en hyggelig restaurant og smag dem!

Lagos byder på en dramatisk, naturlig kystlinje med enestående sandstrande kendt for de gyldne naturlige klipper. Du kan opleve de imponerede klipper, det gyldne sand og det azurblå vand på stranden Praia do Camilo. Her er det en oplevelse bare at nå til stranden, du skal vandre ned ad 200 trappetrin, og måske skal du holde en pause undervejs og nyde den smukke udsigt. Efter turen ned ad de 200 trin, kan du mærke det bløde sand under fødderne. Nu har du måske fået sved på panden, men heldigvis kan du kaste dig i bølgerne og nyde en dag ved stranden med en god bog og masser af badetur i det krystalklare vand. Ved Praia do Camilo kan du også se Ponta da Piedade, de gyldne klippeformationer langs kysten. Du kan sejle helt tæt på i kajak og båd og opleve de naturlige krumninger, grotter og huler. Ved lavvande kan du også gå ind i grotterne fra stranden. 

Vil du vide mere om den portugisiske kultur og historie, byder byen på mange seværdigheder. Heriblandt Forte da Ponte da Bandeira fra det 17. Århundrede, som ligger ved byens havnefront. Indgangen til fortet er med en vindebro over voldgraven, og fra toppen af fortet har du en fantastisk panoramaudsigt over byen og havet. Oplev det portugisiske nationalmonument Igreja de Santo António, som er en stor flot kirke, der tilhørte det portugisiske militær i mere end 100 år. Det tilhørende museum ligger i sidebygningen til kirken, og her kan du lære mere om områdets fortid.

Billeder

Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal