Portugal

Madalena (Pico)

Gå tilbage

Madalena (Pico)

Picos største by Madalena ligger smukt på øens vestlige kyst, og når du ser havnebyen fra vandet, står de hvidkalkede huse rene og hvide med den enorme vulkan Mount Pico som baggrundskulisse. I selve byen møder du en hyggelig og afslappet stemning, når du slentrer rundt på de brostensbelagte pladser. I den gamle bydel hersker der en lidt sydlandsk stemning med palmer og farvestrålende detaljer på husene. Det er her, du blandt andet møder den flotte kirke Igreja de Santa Maria, der ligger ned til vandet og tårner sig op over byens tage.  

Havnen er hyggelig og livlig med et hav af fiskerbåde, der vugger i vandet. Du kan bade direkte fra klipperne, hvor der er stiger ned i vandet, og nogle steder er der endda parasoller, du kan ligge under. 

Fantastiske vinoplevelser 

Besøg også byens vinmuseum. Lige netop vin spiller en stor rolle for de lokale på Pico. Rundt omkring på klipperne ligger vingårde og vinmarker, og her har de lokale dyrket vin siden det 15. århundrede. Vinen skulle efter sigende have været de russiske zar-familiers foretrukne vin! De flotte vinlandskaber er faktisk optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og du kan se dem kun 10 minutters kørsel fra Madalena. Besøg vingårdene og nyd et godt glas af den lokale vin.  

Picos barske naturoplevelser 

Pico er kendt som Azorernes ”Grå ø” med vild og barsk natur, sort jord og landskaber med lavaklipper og forrevne kyster. Landskabet er domineret af den kæmpemæssige Mount Pico, en søjleformet vulkan, som du kan vandre på. Fra toppen er udsigten fremragende, men det er en hård tur. På en klar dag kan du se helt over til naboøerne.  

Den rå ø er også hjem for vulkangrotter og lavatunneller med stalaktitter og stalagmitter, og på klipperne kan du bade i naturlige tidevandsbassiner. 

Tag på hvalsafari og sejlture fra Pico

Det er ikke kun vinen, øen er kendt for – den har også en lang historie med hvalfangeri. Du kan gå i hvalfangernes historie, besøge museet og opleve de udsigtsposter, hvor de spottede hvalerne fra. En tur på hvalsafari giver ikke kun mulighed for at se fantastiske havdyr, du kan også se øens fantastiske landskab fra båd. Du skal naturligvis ikke fange dem!  

Du kan også tage en sejltur over og besøge naboøen Faial. Fra havnen i Madalena kan du nemlig sejle de 7 kilometer, der er mellem øerne. Du kan også nøjes med at spejde over til den anden ø fra den hyggelige lille havn, og mens du sidder der og spejder ud i horisonten, kan du være så heldig at få øje på en hval. Vandet omkring Pico øen er hjemsted for over 20 forskellige arter af hvaler og delfiner, og menes at være et af de bedste steder i verden at spotte de prægtige dyr.    

Billeder

Rejser til Azorerne - Madelena
Rejser til Azorerne - Pico
Rejser til Azorerne - Madelena
Rejser til Azorerne - Madelena
Rejser til Azorerne - Madelena
Rejser til Azorerne - Pico
Rejser til Azorerne - Madelena

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Madalena (Pico)

Flere hoteller i Madalena (Pico)

Oplevelser