Portugal

Madeira

#Bjerge
#Kultur
#Natur
#Stemningsfuld

Madeira

Madeira er en lille ø-gruppe, der består af seks portugisiske øer, som ligger i det østlige Atlanterhav. Hovedøen Madeira er ca. dobbelt så stor som Bornholm, og øen er kendt for sin eventyrlige natur, fantastiske udsigter og høje bjerge. Ø-gruppen blev skabt ved et vulkanudbrud, og naturen på den gamle vulkanø bærer derfor præg af, at den vulkanske jord giver en helt fantastisk grobund for øens mange forskellige planter.  

Madeira er en ret fantastisk destination for naturelskere. Øen kaldes for blomsterøen, og det er bestemt ikke uden grund! Øen har en helt utrolig frodighed og et unikt landskab, og der er ikke mindre end 112 forskellige plantearter i ca. 750 varianter i naturen, og heraf findes 16 af dem kun på Madeira. 
 

Oplev Madeira og øens mange kontraster 

Madeira er en ø fuld af kontraster. Øen byder på dejlige byer, spændende seværdigheder, dejligt badevand og et hav af oplevelser i naturen.  

Øen er en perfekt rejsedestination, hvis du er til en rigtig aktiv ferie – der findes aktiviteter både til vands, til lands og i luften. Tag ud på bølgen og afprøv balancen på et surfboard eller et paddleboard. Hvis du er heldig, kan du spotte delfiner imens. Dyk ned under havets overflade og oplev dyrelivet. På din rejse til Madeira kan du være heldig at opleve hvaler og delfiner på tæt hold, hvis du tager en tur ud på vandet i båd.

Er du mere til livet på land, kan du snøre vandreskoene og tage på vandretur i den betagende natur, der står på grønne bjerge, dybe dale, forrevne klippekyster og naturskabte swimmingpools. Her kan du vandre over skyerne og blive overvældet af de flotte udsigter. Du ser nok også nogle af de over 2.000 km lange levadaer. Levada betyder vandløb, og det er øens smalle vandingskanaler, der i 1500-tallet blev etableret for at lede vand fra nord mod syd. Vandløbene snor sig gennem det flotte landskab, og stierne langs dem fører dig gennem afvekslende og uspoleret natur. Her kan du opleve bananplantager, vinmarker, duftende fyrreskove og mørke, fugtige tunneler.  

Skal der være lidt mere fart over feltet, kan du udfordre dig selv og tage på klatretur i de imponerende bjerge eller spænde cykelhjelmen og tage på mountainbike-tur. Er du ekstra modig, kan du kaste dig ud i at få luft under vingerne i en paraglide.   
 

Rejs til Madeiras hyggelige byer 

Madeiras hovedstad Funchal har meget af byde på. Byen ligger smukt placeret på en skråning ned til Atlanterhavet og er den perfekte blanding af dejlig natur og en levende by i udvikling. Besøg byens store marked, den smukke botaniske have Jardim Botanico og se byens velbevarede kulturskatte i den gamle bydel. Tag på tur i de meget specielle “Wicker Toboggans”, en traditionel vogn flettet i træ, som bliver styret af to mænd, der bruger deres støvler som bremser!

Af mindre byer er vi især vilde med Santana og Ponta do Sol. Santana er kendt for sine sjove, traditionelle huse med spidse stråtage, og i de små gader kan du spotte dem i alle regnbuens farver. Og så er byen altså et fantastisk udgangspunkt for opleve naturen - fx på en vandretur i bjergene. Ponta do Sol ligger ud til vandet for foden af klippebjergene og er en lille charmerende ferieby, hvor alle kender hinanden. Her kan du bade på stenstranden eller slentre rundt i de hyggelige gader og finde gode spisesteder.
 

Madeiras gastronomi og velsmagende retter 

På Madeira finder du mange lækre restauranter rundt omkring på øen. Her er noget for en hver smag, og du kan vælge mellem mange forskellige prisklasser og stilarter. Om du er til fisk og skaldyr, en saftig steak, regionernes traditionelle retter eller en rigtig Michelin oplevelse, så kan du finde det hele her.  

Nogle af de mest traditionelle retter, som du næsten bliver nødt til at prøve, er bl.a. tomat- og løgsuppe, tunsteak med stegte majs og sort skorpefiskfilet med banan – den sorte fisk findes kun få steder i verden, bl.a. her på Madeira. Prøv den traditionelle “espetada”, som er oksekød på spyd, krydret med salt, hvidløg og laurbær. Spyddet tilberedes over bål og serveres med det traditionelle madeiriske brød “Bolo do Caco”, som er lavet af søde kartofler og bages i en jernpande.  

Karakteristisk for Madeira er den helt særlige vin. Øen var det sidste stop for handelsskibene, der sejlede fra Europa til Amerika, og der blev taget rigeligt med vin ombord, fordi vin var mere holdbart end vand på de lange rejser over havet. Jo stærkere vinen er, desto bedre er holdbarheden. Vintønderne blev ofte placeret direkte på dækket, hvor skibets konstante gyngen og påvirkning fra havet og solen gav den stærke vin en karakteristisk smag af karamel.

Kør selv-ferie på Madeira

På vores rejser har vi billeje inkluderet, så du kan nemt køre ud og opleve øen, finde små skjulte strande og se de vildeste udsigter fra vejene højt oppe i bjergene. Kør selv-rejser giver mere frihed, og du slipper fra offentlige transporter, hvor man sidder helt tæt. Du kan stoppe, når du vil, holde tissepauser, hvis du har børn med, og det gør Madeira til et godt og familievenligt rejsemål.

Billeder

Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal