Portugal

Ponta Delgado

Gå tilbage
#Kultur
#Natur
#Øliv
#Snorkling og dykning
#Stemningsfuld
#Storslåede seværdigheder
#Strand

Ponta Delgado

Azorerne ligger ud fra Marokkos kyst, og derfor er temperaturerne varmere end på Portugals fastland – selv om vinteren kan du få temperaturer op til 19 grader. I C&C kalder vi Azorerne for Europas Hawaii, fordi naturen minder lidt om øerne i Stillehavet. Du kan opleve vild natur, grønklædte landskaber, rå klippekyster, dybblåt vand afgrænset af mørke strande med sort vulkansand. Øriget ligger mellem tre tektoniske plader, det har skabt Azorerne ved vulkansk aktivitet. Det giver dig mulighed for at opleve fantastiske naturoplevelser. Tag på hvalsafari u på vandet med mulighed for blandt andet at møde kaskelothvaler og legesyge delfiner. En tur på hvalsafari giver ikke kun mulighed for at se fantastiske havdyr, du kan også se øens fantastiske landskab fra båd.  

Ponta Delgada er hovedstaden for Azorernes ni øer og ligger lige ud til vandet på sydsiden af øen Sáo Miquel. I byen finder du idylliske snørklede brolagte gader med charmerende gamle huse, små butikker og hyggelige cafeer. Du kan gå en tur på havnepromenaden og se marinaen fyldt med smukke lystbåde.   

I byens midte finder du Ponta Delgadas livlige marked - her møder du lokale der sælger byens specialiteter lige fra friskfangede fisk og eksotiske ananasfrugter. Tag en slentretur i byens hyggelige gader til pladsen Praca Goncale Vehlo Cabral foran byens rådhus. Her er god stemning, og de hvidkalkede bygninger og den smukke brostensbelægning giver pladsen ekstra charme. Her er også en minitriumfbue bygget i samme stil som resten af bygningerne. På pladsen ligger to imponerende og smukke kirker. En kilometer fra Ponta Delgada finder du kirken Igreja do Santo Cristo fra 1600-tallet, som med sin store samling af statuer bestemt er et besøg værd.   

På På Sáo Miquel dyrker de lokale ananasfrugter, tobak og sukkerroer. Du kan besøge Fábrica de tabaco estrela, tobaksfabrikken i Ponta Delgada, der er mere end 130 år gammel. Her bliver du mødt af den tørre og søde lugt af tobak. Lidt uden for Ponta Delgada har du mulighed for at blive vist rundt i ananasdrivhusene. Her bliver du også introduceret til dyrkningsprocessen, og måske kan du endda få lov at smage på den lækre eksotiske frugt.    

Ponta Delgada byder på flere utrolige naturoplevelser. Du kan besøge den charmerende park Jardim Antonio Borges, hvor du finder kraftige palmer og himmelstræbende bambus. Besøg også Terra Nosta den velholdte botaniske have med de mange blomster og træer, hvor du kan bade i Ungdommens kilde, den jernholdig sø.   

Tag turen gennem det vulkanske landskab til toppen af vulkankrateret, som danner en eksotisk oase af grønne bakker. Herfra får du en formidabel udsigt over tvillingesøerne Caldeira das sete Cidades. Du bør også lægge vejen forbi ildsøen Lagoa de Fogo og se den vilde natur. I samme område ligger det eksotiske Caldeira Velha, se det smukke vandfald og bad i de varme kilder i frodige junglelignende omgivelser.  

En tur til øen Pico kan tage dig til ørigets højeste vulkan Ponta da Pico, her kan du nyde udsigten over naboøerne. De bedste strande på Azorerne er på øen Teraira også kendt som den lilla ø. Få vind i håret når du windsurfer eller ifør dig snorkel og maske og gå på opdagelse i livet under havoverfladen. Besøger du stranden Praia da Vitória, så hold øjnene åbne, måske spotter du en hval i vandoverfladen.   

Billeder

Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal
Rejser til Portugal