Portugal

Vila Do Porto (Santa Marta)

Gå tilbage
#Øliv
#Snorkling og dykning
#Strand

Vila Do Porto (Santa Marta)

Vila do Porto er en hyggelige lille by, der ligger på Azorernes sydligste ø Santa Maria. Det er hovedbyen på den solrige ø, som er kendt for sit næsten altid lækre solskinsvejr. I selve Vila do Porto bliver du mødt af en afslappet og hyggelig stemning. Gaderne er fulde af gamle, charmerende bygninger og flotte kirker, og mange steder kan du nyde den flotte udsigt ud over vandet. Hvis du bliver sulten ligger der flere små hyggelige spisesteder rundt om i byen, som alle er inde for gåafstand.  

Strand på solskinsøen Santa Marta 

Santa Maria er kendt som ”Den gule ø” pga. sine mange strande. Øen er solrig og varm – modsat de andre øer, hvor vejret skifter fra det ene øjeblik til det andet. Landskabet er lidt fladere her, men til gengæld er her flotte strande! Den mest kendte strand er nok Praia Formosa – en af de bedste sandstrande overhovedet på Azorerne. Den ligger i en bugt med krystalklart vand med grønklædte bjerge på hver side. Her kan du bade, sole dig og bare slappe af! 

Stemningen på Santa Maria er tilbagelænet, men i august er der fest, fordi musikfestival Maré de Agosto bliver afholdt.  

Oplevelser til lands og vands på Santa Marta 

Det er nemt at køre rundt og gå på opdagelse på den lille ø. Her kan du måske besøge det hyggelige fyrtårn, der ligger på øens sydøstlige side, hvor du kan nyde den flotte udsigt ud over det mægtige Atlanterhav.  

Vandet ud for Santa Maria er ideelt til dykning. Gruta Azul er en grotte med et helt særligt lys, og du kan være heldig at møde rokker nede i den 17 meter dybe grotte. Ved Formigas Bank og Dollabarat revet kan du både dykke med kæmpemæssige djævlerokker, mindre hajer og sværdfisk – hvis du er heldig. Der er til gengæld garanti for et vragdyk! Klipperne siges at være et af de bedste dykkersteder i Europa.

Billeder