Spanien

Estepona

Estepona

Estepona ligger smukt med de smukke Sierra Bermeja-bjerge til den ene side og den berømte kysttrækning Costa del Sol til den anden. Costa del Sol er kendt for sine dejlige strande, og her skuffer Estepona bestemt heller ikke!

Estepona er en gammel fiskerby, som har bevaret sin andalusiske charme med de hvidkalkede huse og hyggelige små pladser, hvor du kan sidde og nyde et kold glas hvidvin og den gode stemning. De snævre brostensbelagte gader er fulde af små træer, potteplanter, vildt blomstrende altankasser, bittesmå smedejernsbalkoner og farvestrålende vinduesskodder. Og har du ikke fået nok af blomster, bør du smutte forbi Plaza de las Flores midt i den gamle bydel. Her er blomster overalt med et fint lille springvand midt på pladsen, og du kan slå dig ned på en bænk under appelsintræerne.

Gågaden Calle Royal vrimler med gode restauranter og barer, hvor du kan nyde den dejlige spanske mad, og du finder masser af pladser med udendørsservering på de hyggelige caféer. Langs marinaen ligger restauranter med friskfanget fisk og skaldyr, dejlige tapasbarer omkranset af palmer, og hver søndag kan du besøge et livligt gademarked.

Esteponas strande er skønne, og de strækker sig hele 21 kilometer langs kysten. Playa la Rada og Playa del Cristo ligger tættest på byen og er derfor de mest populære. Det er oplagt at tage på badeferie til Estepona, for her er 325 solskinsdage om året, og her er oplevelser for hele familien.

Omkring 30 minutter fra Estepona ligger Marbella, der er større og mere glamourøs end Estepona. Her kan du shoppe dig fattig i modetøj i de mange mærkevarebutikker, spise lækker gourmetmad på eksklusive restauranter og nyde stemningen ud til havnen, hvor yachterne ligger side om side. Boulevarderne er fulde af palmer, lækre biler og cocktailbarer, og langs strandpromenaden ligger den dejlige strand med fint, blødt sand og restauranter med havudsigt.

I Marbellas gamle bydel er husene hvide med blomstrende facader og brostensbelagte gader. Besøg Appelsintorvet, Los Naranjos Plaza, hvor der er god stemning – her ligger også det gamle rådhus fra det 17. århundrede omringet af appelsintræer.

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Estepona

Flere hoteller i Estepona