Spanien

Santiago del Teide, Tenerife

Gå tilbage
#Bjerge
#Natur
#Stemningsfuld

Santiago del Teide

Santiago del Teide er en smuk og hyggelig by i det vestlige Tenerife. Byen smyger sig op ad bjergsiden og skuer ud over Atlanterhavets uendelighed. Byen er ikke overrendt, og den er et ideelt udgangspunkt, hvis du vil udforske naturen, fx i Teide Nationalpark. I byens bymidte ligger den lille, hvidkalkede kirke idyllisk med bløde, grønne bakker som baggrundskulisse. Byen er et populært udgangspunkt for at udforske Tenerifes smukke natur, men selvom byen besøges af turister, er det lykkedes at bevare den kanariske kultur, og her kan du støde på lokale beboere, der er klædt på i særlige, traditionelle kanariske dragter.

Santiago del Teide er stedet for dig, der drømmer om at snøre vandreskoene og gå på opdagelse i naturen. Her kan du lade dig blive opslugt af landskabet og udforske vandrestierne i og omkring Santiago Dalen. Der et hav af vandreruter i området, du kan begive dig ud på, fx til Chinyero vulkanen, der ligger i et smukt naturområde ved Montañas Negras. Vulkanen er den sidste, der var i udbrud på Tenerife i 1909. På en frisk vandretur oppe i højderne vil du opleve en smuk kontrast mellem vulkansk landskab, frodige vinmarker og mandel- og figentræer. Har du lyst til at mærke vinden og den friske luft i ansigtet, skal du tage på udflugt på hesteryg i området. Det er en virkelig fantastisk måde at udforske skønne Santiago del Teide!

Du bør også besøge bjergbyen Masca, der ligger i 650 meters højde i Teno-bjergene. Den hyggelige, lille bjergby har kun lige omkring 90 indbyggere. På en vandretur til Masca, trodser du tyngdeloven i ægte Machu Picchu-stil på toppen af de dybgrønne bjergtinder. Her er det som at være trådt ind i et forhistorisk eventyr, og du kan ikke undgå at blive fortryllet af den fantastiske udsigt og de mange grønne nuancer, der folder sig ud heroppe i højderne. Her får du virkelig en følelse af at føle dig lillebitte, midt i naturens uendelighed.  

Hvis du trænger til at slappe af og få lidt sand mellem tæerne, kan du tage til Playa de los Guios. Denne smukke, sorte lavastrand ligger for foden af de enorme klipper og et det perfekte sted at tilbringe en afslappende eftermiddag. Du har også mulighed for at tage en bådtur og opleve hvordan de store klipper dominerer landskabet - også fra vandet.

Billeder

Rejser til Spanien
Rejser til Spanien
Rejser til Spanien
Rejser til Spanien
Rejser til Spanien
Rejser til Spanien
Rejser til Spanien

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Santiago del Teide, Tenerife

Flere hoteller i Santiago del Teide, Tenerife