Tree Houses Hotel
Tree Houses Hotel er et afsidesliggende, lille, rustikt hotel, der ligger en frisk køretur fra La Fortuna. Begrebet ”in the middle og nowhere” har aldrig passet bedre! Her har du mulighed for at koble af, opleve det ægte Costa Rica, hjertevarmen og pura vida – det rene liv. Rae er en fantastisk vært – et generelt venligt og hjælpsomt personale, står klar til at give dig tips og tricks til at få det fulde udbytte af din tid i Arenal. Du bor i en af de syv træhytter, der står på høje pæle mellem træerne på ægte junglemanér. Her i trætoppene kan du sidde på verandaen og blive suget ind i junglens ro, mens du holder udkig efter dovendyr, tukaner og alverdens tropiske fugle. Selvom værelserne er simple, er komforten i top. Hytterne, der har navne såsom ”Frøen”, ”Kolibrien” og ”Dovendyret”, har alle aircondition, bad og et pengeskab. Tree Houses Hotel tilbyder mange forskellige aktiviteter. Deltag i chokolade workshops, tag med ud og oplev tropiske fugle eller tag med Juan Carlos på vandretur og oplev vandfald, varme kilder og hængebroer. Når du skal have stillet sulten, ligger der et udvalg af lokale restauranter 10 minutters kørsel fra hotellet. Har du været ude på en lang travetur, bringer mange af restauranter ud, så du kan nyde et måltid i din træhytte.