Hotel Melia Las Dunas
Hotel Melia Las Dunas er et meget stort, lækkert hotel, som ligger få meter fra den hvide sandstrand. Hotellets fællesområder er lidt slidte, men er delt op i et familieområde og et parområde, så uanset hvem du rejser med, er der en afdeling, der passer. På dit værelse har du aircondition, TV og udsigt til enten have eller vand, så du kan nyde omgivelserne hele tiden. Med hele 11 restauranter og 5 barer skal du nok få smagt lidt af hvert på dit besøg. Maden er god, så slå dig endelig løs. Du har næsten så mange aktiviteter, at det bliver svært at nå det hele – beachvolley, fitness, tennis, volleyball, basketball, vindsurfing og minisquash. Hop i én af de 4 pools, når varmen bliver for meget eller gå en tur i den flotte have under palmerne.