Cuba

Kør selv-ferie med salsa, charme og strand

15 dages rejse fra
17.990,-

2 nætter Havana, 3 nætter Playa Girón, 3 nætter Trinidad, 1 nat Topes de Collantes, 3 nætter Cayo Santa Maria og 1 nat Havana

Tag med på en kør selv-ferie til nogle af vores cubanske favoritter! Rejsen starter i Havana, hvor du på en cykelrundtur med guide kommer rundt og ser nogle af byens højdepunkter og mere lokale hjørner. Her henter du også din lejebil, og så starter eventyret og din rundrejse i Cuba!

Videre til Playa Giron, hvor du kombinerer strandlivet med spændende udflugter i de smukke omgivelser. Du skal på en vandretur i det grønne, hvor du bl.a. skal kigge efter fugle, krabber og flagermus og du besøger også turkisgrønne grottesøer, hvor du kan bade med flodskildpadder eller snorkle i det klare vand og kigge efter fisk. I

Trinidad skinner livsglæden igennem, og vi forstår godt, hvorfor så mange falder pladask for den romantiske by. Med sine brostensbelagte gader og farverige huse ligner den lige præcis det billede, som mange har af Cuba. Gå på jagt efter en god cigar og slå dig ned på en plads og nyd også salsamusikken, der strømmer ud på gader og stræder, mens du sipper til en forfriskende mojito.

I Topes de Collantes er der igen natur på programmet. Her kan du nemlig komme ud at vandre blandt bjerge, søer og frodige skove - og så kan du naturligvs køle af med et dyp i et af de smukke vandfald.

Du kører videre til Cayo Santa Maria, og her siger du farvel til lejebilen - til gengæld siger du goddag til paradisstrande og livsnyderi. Brug dagene her på at komme helt ned i gear. Læg dig godt til rette på stranden med udsigt over havet, eller tag på udflugt til vands, hvis du vil have endnu mere ind på oplevelseskontoen.

Du runder rejsen af med en sidste nat tilbage i Havana, inden du pakker kufferten og sætter kursen hjem mod Danmark igen.

Rejsen i billeder

Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba
Rejser til Cuba

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark - Ankomst Havana
  2. Havana
  3. Havana - Playa Giron
  4. Playa Giron
  5. Playa Giron
  6. Playa Giron - Trinidad
  7. Trinidad
  8. Trinidad
  9. Trinidad - Topes de Collantes
  10. Topes de Collantes - Cayo Santa Maria
  11. Cayo Santa Maria
  12. Cayo Santa Maria
  13. Cayo Santa Maria - Havana
  14. Havana
  15. Hjemkomst Danmark
Se detaljeret rejseplan
15 dages rejse fra
17.990,-
Ring eller skriv til Camilla

3176 4018
eva@cctravel.dk


Rejseplan

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1

Velkommen til Havana!

I dag ankommer du til Havana.

Havana er rom, revolution og en stemning, der ikke opleves andre steder i verden. Hele det store, historiske centrum er lukket for trafik – helt genialt og vidunderligt. Nogle gange går du på den originale brostensbelægning, der er over 500 år gammel, andre steder er gaderne bare lukket af med store, gamle kanonløb. Overalt kan du vandre rundt fredeligt i denne bydel.

Om aftenen sidder cubanerne uden for deres hjem og diskuterer. De voksne snakker, børnene leger, og musikken kører fra den ene højttaler til den anden… Lyset skinner ud fra de hundredvis af små og store cafeer med musik. Fra næsten hvert gadehjørne hører du den glade og smittende salsa. Hvor mange bands spiller i Old Havana hver aften? Måske 100, måske 200 plus alle højttalerne. Besøg så mange af dem, du orker, eller vælg en og sid der i længere tid og lad dig rive med af stemningen. Gå en tur ned ad den berømte Calle Obispo, hvor der er mange hyggelige steder, og gå også på opdagelse i de mindre gader.

Salsa, der faktisk hedder “Casino” i Cuba, er en stor del af cubanernes sociale liv, og du vil tit og ofte høre musik komme bølgende ud af private hjem, caféer, barer og restauranter. Musikken er allestedsnærværende og indgår som en naturlig del af hverdagen. Casino-salsa som dansestil handler om, at det er manden, der skal gøre sig til over for kvinden, mens kvinden skal være feminin på en lidt mere tilbagetrukket måde. Af den grund adskiller Casino-salsa sig fra de fleste andre dansestilarter, hvor det er kvinden, der skal “vises frem”. Salsaen har sin oprindelse i den helt unikke musikform Son, som blandede de spanske og de afrikanske instrumenter og rytmer, og var derved ikke bare en ny form for musik, men også en ny forbindelse mellem Cubas forskellige befolkningsgrupper. Son er grundlaget ikke bare for salsaen, men også for rumba, mambo og cha cha cha!

Havana set fra vandet
Capitol bygningen
En af Havanas charmerende gader
Plaza de San Francisco
Smal gade med udsigt til Capitol
Ældre kvinde med cigar

Dag 2

På cykeludflugt i charmerende Havana

Så skal Havana udforskes! Du skal nemlig på udflugt og køre rundt i Havanas gader på cykel.

Det er en fantastisk måde at se byen på, for du kommer tæt på alting, og gør mange spændende stop undervejs. Turen er ca. 19 kilometer lang, men din gode guide vil sørge for at tiden flyver afsted med masser af gode historier og spændende fortællinger fra den charmerende by.

Undervejs på turen kommer du igennem Old Havanas små gader og stræder. Ja, mange steder er husene forfaldne, men selvom de ikke er restaurerede, vidner de om en tid, hvor Havana var en smuk og prægtig by. Old Havana er en af de mest populære bydele i Havana, og det er derfor også her, de fleste turister holder til. På cykelturen kommer du også lidt længere ud i nogle af de nabolag, hvor der er lidt mere hverdagsliv og lidt mindre turisme. Cykelturen er en fantastisk måde at opleve Havana på, og både vi og vores gæster er meget glade for den. Skulle der ikke være den store cyklist gemt i dig, er det dog muligt at bytte cykeludflugten ud med bl.a. en sjov salsalektion, hvor du kan få nogle nye dansetrin med hjem til repetoiret.

Efter cykelturen har du måske fået mod på at opleve lidt mere af Havana? Er du træt i benene, kan du nemt komme rundt i denne skønne by med de små smarte Cocotaxaer, cykeltaxaer eller hestevogn. Se Plaza des Armas, det fantastiske smukke gamle Fort, den spanske guvernørs palads, Cubas revolutionsmuseum, domkirken fra 1745, Plaza de la Revolución med de store vægmalerier af Fidel Castro og Che Guevara og ikke mindst Asger Jorns vægmalerier i revolutionsarkivet. Besøg også det overdækkede kunsthåndværkermarked, Centro Cultural Antiques Almacenes San Jose nede ved havnen, hvor du kan finde alle mulige fine ting og sager.

Du kan naturligvis også besøge Hotel Ambos Mundos. Det var her, Ernest Hemingway boede – ja faktisk har han skrevet hele to romaner her! Du skal selvfølgelig se værelse 511, hvor han har boet så mange gange. Det koster en smule og er lidt turistet, men det er en fantastisk oplevelse. Er du interesseret i Hemingway, skal du også tage ud til hans smukt indrettede hus i San Francisco de Paula lidt uden for byen.

Cuba har en af verdens mest berømte klassiske balletter Ballet Nacional de Cuba. Den blev startet i 1948 af den fantastiske Alicia Alonso, der udviklede en helt speciel cubansk balletstil. I 2018 sidder hun stadig ved roret i en alder af 97 år! En aften i balletten giver et helt andet indblik i den cubanske kultur og lidt afveksling fra salsarytmerne.

Katedralen
Vasketøjet hænger til tørre
Hyggelig, lille plads
Paseo de Marti
Gademusikanter
Plaza Vieja

Dag 3

Afsted mod Playa Giron!

Så går turen videre til Playa Giron.

Playa Giron ligger på Cubas sydkyst ved Svinebugten og er i dag kendt for sin fantastiske snorkling. Det er et sted, hvor du rigtig kan slappe af, for her er en rolig og afslappet stemning. Selve den lille by kan du overskue på en halv time – det eneste der er at se her udover den støvede hovedgade er museet om svinebugtsinvasionen (hvor det hele står på spansk) og et par små boder i “det kommercielle centrum”. Du skal søge ud i krogene for at se den “rigtige” by, altså dér hvor folk bor – væk fra hovedgaden. Her er skæve træhegn bygget af pinde side om side med smukt anlagte stakitter i pastelfarver og udskårede relieffer. Folk bor i små huse, men de sidder altid udenfor og snakker, mens børnene leger. Om aftenen er folk allermest aktive, for her er klimaet ikke så varmt, og så er det mere udholdeligt at bygge lidt på sit hus – derfor vil du også se bunker af mursten og grus rundt omkring.

En halv times gang fra hovedgaden ligger selve Playa Giron. Ved stranden ses landets historie tydeligt, da der ligger et gammelt hotel bag et langt hegn, så det skal du rundt om, for at komme ned til stranden. Her sørger en lang bølgebryder for, at vandet er lavt og roligt, og du kan købe lidt drikkevarer hernede.

Men den er ikke så dejlig som Playa Coco, som du kommer til, hvis du fortsætter lidt længere hen ad vejen. Her er der en skøn strand med helt turkisblåt vand og et mindre rev med fisk ud for kysten. Midt på stranden står ét enkelt lille skur, hvor du kan tage en snak med ejeren og købe en cola eller en mojito. Ellers er her ikke meget liv. Indimellem kommer en cubansk familie i en gammel rustbunke af en bil – de kører hele vejen ned til stranden, åbner alle bilens døre og pakker ud. Så er der dømt familietid!

Hovedgaden er muligvis ikke den allermest spændende, og der er ikke rigtig nogle restauranter, som er værd at skrive hjem om, men når du sidder foran dit casa, kan du følge med i den lille bys liv. Om aftenen sidder cubanerne nemlig på deres gyngestol på terrassen og holder øje med livets gang. Her sidder de og fortæller røverhistorier og hilser på alle, der går forbi – også på turisterne. Hils igen eller gør måske som dem og sæt dig i din egen gyngestol med et glas rom og fornem aftenens gang. Det er nu, gederne bliver ført gennem byen hjem til stalden, hvidløgsvognen kører sin sidste tur, rovfuglene svæver lavt henover træerne i udkanten af byen, og byens drenge render rundt med hver deres krabbe i snor.

Hovedvejen
Byens centrum
Svinebugtsmuseet i Playa Giron
Rejser til Cuba
Palmer og blåt vand
Vand med den mest fortryllende farve

Dag 4 - dag 5

På spændende udflugter ved Playa Giron

Udover at nyde livet på stranden og at hoppe i vandet med snorkelmasken på for at opleve det skønne undervandsliv, skal du også på to udflugter under dit ophold i Playa Giron!

Den ene udflugt starter med en bumlende tur i hestevogn. Du bliver kørt op til en vandresti, som ligger 1000 meter over havets overflade. Her kan du opleve masser af fugle, krybdyr, krabber osv. Du bader også i en ferskvandsgrotte, der er kendt fro sine mange fisk og flodskildpadder! Måske du er så heldig at komme til at svømme sammen med dem? Sidste stop er en mørk grotte fyldt med flagermus og ugler – det er et imponerende syn, når alle flagermusene på én gang beslutter sig for at flyve ud af grotten.

Din anden udflugt står også i naturens tegn. Du skal nemlig til Cueva de los Peces, der er en smuk grottesø, hvor der tidligt om morgenen er helt stille og klart vand, og det ligger næsten som en lagune i jungleagtig natur – dog tæt på vejen. Lige overfor Cueva de los Peces er der en stenkyst, hvor snorklingen er super god! Ifør dig snorkelmasken under vandet og solbrillerne over vandet. Havet er så turkisblåt, at det næsten gør helt ondt at se på.

Punta Perdiz
Det blå vand ved Los Peces er perfekt til snorkling
Los Peces
Rejser til Cuba
Der er fantastisk snorkling omkring Playa Giron!

Dag 6

Velkommen til skønne Trinidad!

Afsted til Trinidad.

Intet sted på Cuba er dansen og livsglæden nemmere at opleve end i denne lille, romantiske by. I byens gamle centrum, Plaza Major, vil du sidde på torvet og opleve, hvordan de lokale kommer frem om aftenen og danser så livsglæden kun kan smitte. Det er netop musikken og dansen, der gør Trinidad til en perle i Cuba, og byen mangler absolut ikke oaser, hvor du kan nyde livet og en kold øl eller mojito, mens du lader dig underholde af forskellige musikformer og shows. Spørg efter Cafe Don Pepe, hvor de har 39 forskellige slags kaffe og en dejlig stemning. Desuden bærer byens gamle centrum meget præg af den spanske kolonistil, og byen er på UNESCOs verdensarvsliste. Byen har en interessant historie og mange flotte, arkitektoniske oplevelser.

En tur igennem Trinidads gader bør gøres i flade gummisko, i hvert fald hvis du vil udforske den gamle bydel – eller hvis du er så uheldig som Marie her fra C&C, da hun var i Trinidad i øsende regnvejr, så drop skoene og tag turen i bare tæer. Hvis det alligevel regner så meget, at vandet går til anklerne, er sko slet ikke nødvendige.

I den gamle bydel er gaderne stadig brostensbelagt, og alle husene er malet i sarte pastelfarver. En gåtur her er næsten som at gå en tur tilbage i tiden – og husk det er bedst at tage turen om morgenen, fordi gaderne bliver fyldt op af turister hen ad dagen. Området byder på nostalgi og historie. Overalt møder du venlige mennesker, og kaster du et blik ind igennem en af de mange åbne døre, får du hurtigt et indblik i, hvordan de lever her. Der bor mange generationer under samme tag, og derfor ser du både bedsteforældre, forældre og små babyer i samme hus. Efter en lille byvandring er det rart at kunne slukke tørsten på et af de mange steder, der byder på Cuba Libre eller en Mojito, og livemusik. Prøv fx La Casa de la Cerveza, der har en meget karakteristiske facade, som lidt ligner en ruin.

Trinidads hustage og kirken
Byens farverige gader
Church of the Holy Trinity
Ældre mand med cigar
Kirken og farvestrålende bygninger
Smukke Trinidad

Dag 7 - dag 8

Nyd den herlige stemning i Trinidad

I Trinidad kan salsatonerne høres på næsten hvert gadehjørne, og har du mod på det, kan du gå ud om aftenen og selv danse salsa til de lokkende rytmer. Pas på, du bliver hurtigt revet med af stemningen. Trinidad har også et lille marked, hvor du bl.a. kan købe små, hjemmelavede souvenirs og træudskæringer. Du kan også besøge nogle af de lokale museer, eller hvad med at købe dine cigarer her? Trinidad siges at være et af de bedste steder på Cuba at købe cigarer.

Når sulten melder sig, kan du fx prøve Bella Piada, hvor du kan få lækre sprøde, tynde brød med forskelligt fyld. Det er ikke en restaurant med borde men en lang bardisk og høje stole hele vejen rundt i lokalet. Der er flere lækre restauranter i Trinidad men også en del kedelige, så du skal vælge de rigtige! Byens måske allerbedste restaurant ligger på hyggelige, farvestrålende Calle Rosario, der fører direkte op til den centrale plads. Restauranten hedder Giroud og er indrettet hyggeligt og rustikt med gamle trækasser som stole og sjove, antikke møbler som kunst på væggene. Her kan du få sprøde pizzaer, vegetarretter og tapas, og det hele er virkelig godt. Da Marie her fra C&C vendte tilbage for tredje gang på tre dage, hilste personalet glad og sagde ”Velkommen tilbage”. Bagefter kom tjeneren med en gratis canchanchara – den lokale drink serveret i et traditionelt lerkrus.

Har du lyst til at komme ud i naturen, så tag på en ridetur gennem de flotte landskaber eller på en organiseret ridetur til Casa Benito, hvor du kan høre lidt om tobak og cigarer. Tag måske også på udflugt hen til Valle de los Ingenios – 3 meget smukke dale, der var centrum for Cubas tidligere sukkerproduktion. Her arbejdede mere end 30.000 slaver på plantagerne, og op mod 70 møller var i gang for at male sukkeret. Her er virkelig flot! Og hvis du kombinerer turen med et besøg til det nærliggende vandfald, kan du få dig en kølig dukkert i samme omgang.

Eller hvad med en flot sejltur med Catamaran til øerne ud for Trinidad? Tag ud til Cayo Blanco eller Caya Iguana, hvor du kan snorkle og få lidt frokost, inden du sejler tilbage igen. Du kan også bare tage ud og ligge på stranden på herlige Playa Ancon ca. 13 km uden for Trinidad.

En ridetur rundt i Valle Silencio kan anbefales. Marie her fra C&C havde ikke siddet på en hest siden 2. klasse men blev hurtig fortrolig med hesten Mojito. Med sig havde hun en ægte cubansk cowboy, der hed Pedro. Han lo højt, hver gang stierne blev stejle, og Marie højlydt proklamerede, at hun var sikker på, hesten ville vælte forover og slå kolbøtter hele vejen ned. Det skete dog ikke, og turen var virkelig smuk.

Et kig ud på byens tage
Hovedtorvet
En cykeltaxa i gaderne
Amerikanerbil i en hyggelig gade
Smukke gader og farvestrålende huse
En hyggelig plads midt i byen

Dag 9

Velkommen til naturskønne Topes de Collantes!

Videre til smukke Topes de Collantes!

Det flotte naturområde ligger kun 20 km fra Trinidad men 800 meter højere oppe, og derfor er klimaet et helt andet. Her er alle former for natur: bjerge, søer, skove – ja, nærmest jungle, palmer og smukke vandfald, og det hele kan du se på små stier rundt i omgivelserne, så du bliver næsten nødt til at tage på vandretur i naturen.

Det er et skønt sted at vandre, og en af de mest populære trekkingture er til Caburni Falls. Turen går gennem kaffeplantager og forbi små gårde og ender ved det smukke vandfald, hvor vandet buldrer 62 meter ned i en sø. Hvis du er frisk, kan du tage en dukkert i det kolde vand, eller du kan snørre vandreskoene og gå ud blandt mahogni- og eukalyptustræer, bananpalmer, ingefær og orkideer, og hold udkig efter spætter og de små, men hurtige kolibrier.

Her er flere forskellige vandreture at vælge imellem – nogle er lette og meget populære, andre skal du arbejde for, men bliver så belønnet med smukke udsigter og vandfald. Uanset hvad du vælger, kan du ikke undgå at få en skøn naturoplevelse her i de frodige omgivelser.

Topes de Collantes byder på smuk natur!
Et af de mange vandfald
Kør selv-ferie med salsa, charme og skønne strande
Der ligger små gårde i naturen
Vandfald i jungleagtig natur
Endnu en flot udsigt

Dag 10

Velkommen til strandparadiset Cayo Santa Maria!

Nu skal du til den skønne ø, Cayo Santa Maria.

Santa Maria er kun på omkring 50 kvadratkilometer, så det er en lille ø, du er kommet til. Her finder du lange hvide strande, knaldblåt hav, palmer i en uendelighed og langt mellem hotellerne. Der er bygget en lang bro ud til øen, så du kan komme tørskoet ud til det lille stykke paradis.

Smukke Cayo Santa Maria
Cayo Santa Marias fantastiske vand
Både i strandkanten
Klitter, klipper og blåt vand på Cayo Santa Maria

Dag 11 - dag 12

Nyd havet og de skønne omgivelser

Nyd havet og das ved stranden. Tempoet bestemmer du selv.

Der er også mulighed for mange aktiviteter – tag med katamaran ud på havet og besøg en af de afsides strande på øen, eller deltag i nogle af hotellets mange tilbud. Koralrevene er gode steder at snorkle, så det er bare på med dykkermasken og ud i det turkisblå vand.

Dag 13

Tilbage til Havana
Nu går turen tilbage mod Havana. Kast et sidste blik på byen og indprent dig hvert et fortov, så du kan huske den helt særlige stemning, når du kommer hjem!

Dag 14

Afrejse fra Cuba
Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 15

Velkommen hjem!
Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Hoteller på din rejse

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Cuba. Vi har valgt hotellerne ud fra både pris, beliggenhed og charme, så du er sikker på at bo godt.

Disse hoteller er inkluderet i prisen. På mange af vores rejser kan du mod et tillæg vælge de hoteller, der er markeret med en orange “Upgrade”-cirkel.

Byer på din rejse

På denne rejse skal du bo i disse dejlige byer. Læs om hvert sted, der hver især byder på store oplevelser i Cuba!

Kort over rejsen

Her kan du se et kort over rejsen, så du kan du kan fornemme, hvor byerne ligger i forhold til hinanden.

Transport

Alle transporter på rejsen er inkluderet. 

  • Fly Danmark-Havana t/r.
  • Transporten mellem lufthavnen og hotellet i Havana foregår med privat bil/minibus.
  • 9 dages billeje.
  • Transporten mellem Cayo Santa Maria og Havana foregår med turistbus.

Priser

Filtrer priser på periode:

Afrejse i følgende periode
Voksne
Børn u/12 år
Inkluderet
  • Fly Danmark - Havana t/r.
  • Alle transporter på rejsen, herunder 9 dages billeje.
  • 13 overnatninger, 10 med morgenmad og 3 med all-inclusive i Cayo Santa Maria.
  • 3 skønne udflugter: Cykeludflugt i Havana og udflugt til lagunen Cuevos de los Peces og en smuk vandretur ved Playa Giron. 
  • Visum til Cuba.
  • Tilskud til Rejsegarantifonden.
  • Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.
  • Skræddersyet rejse med personlig rejsekonsulent - du kan ændre alt det, du vil i rejsen her.
  • Support inden rejsen.
  • Nødtelefon hvis der skulle opstå problemer under rejsen.
Vis alt Vis mindre
Ikke inkluderet
  • Obligatorisk bilforsikring og envejsleje, da bilen skal afleveres et andet sted end den hentes (dette er kun muligt at betale lokalt).
  • Udgifter til vaccinationer, tests og dokumentationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre rejsen.
  • Evt. afbestillingsforsikring.
  • Evt. rejseforsikring.
  • Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).
Vis alt Vis mindre