Gå tilbage
#Strand

Rejser til Cocoa Beach

Cocoa Beach er en skøn, lang sandstrand ved kysten ud for Orlando. Her er rigtig skønt med gode muligheder for at bade, snorkle, fiske, sejle og bare ligge og slænge sig i det hvide sand. Der er et utal af surfershops, hvor du kan leje vandsportsudstyr, så der er ingen undskyldning for ikke at lære at surfe. Den berømte mole ude i vandet er det perfekte sted at fotografere hele den lange strand. I Cocoa Landsby er der masser af butikker, lækre restauranter og hyggelige gallerier, så der er god mulighed for shopping og hyggelige aftenstunder. Ikke så langt derfra ligger det verdensberømte Kennedy Space Center, hvor du kan møde astronauter, se kæmpestore raketter og prøve en rumsimulator. Det tager en time at køre ind til Orlando, men det er bestemt også en tur værd! Her er forlystelsesparker i hobetal - Disney's Magic Kingdom, Wizarding World of Harry Potter og sågar Legoland! 

Billeder

Cocoa Beach
Den berømte mole i Cocoa Beach
Solnedgang på Cocoa Beach