#Bjerge
#Natur

Rejser til Oakhurst

Den lille by Oakhurst er en lille, hyggelig by med cowboystemning, der ligger 20-25 kilometer fra Yosemite Nationalpark - og det er selvfølgelig den, alle kommer for at se! Yosemite Nationalpark er en af de mest populære nationalparker i Californien. Den ligger ca. 3 timers kørsel fra San Francisco, og besøges af mere end 4 mio. mennesker årligt. Kør ud i de over 3.000 meter høje bjerge og nyd naturen på nærmeste hold med bil shuttlebus eller cykel. Her er fantastiske granitklipper, buldrende vandfald, bjergtoppe, gletschere og blomstrende enge. Besøg Glacier Point, hvor der er en smuk udsigt over Yosemite Valley og det knap 800 meter høje Yosemite Falls med Sierra Nevada-bjergene i baggrunden. Besøg også Bridalveil Falls, Cathedral Rock eller udsigtspunktet Half Dome, måske ved solnedgang? Yosemite Nationalpark er ideel at besøge om sommeren, men omvendt er her samtidig mange biler på vejene. Derfor er foråret og efteråret som regel også et godt tidspunkt at besøge Yosemite, så længe det ikke trækker op til snevejr. Hvis du vil prøve noget andet end Yosemite, så kør en tur ned til Bass Lake og sid og nyd det super flotte sted! Husk også at besøge den lille træbutik i selve byen. Her kan du købe alle mulige træting savt ud med maskinsav, og du kan selvfølgelig også klø ejerens hund Biker bag øret, når den sidder og holder vagt foran butikken.

Billeder

Yosemite Falls, i Yosemite Nationalpark

Hoteller i Oakhurst

Flere hoteller i Oakhurst