USA

Amerika med lidt ekstra Aloha

15 dages rejse fra
20.690,-

2 nætter San Francisco, 2 nætter Volcano Village, 5 nætter Kailua-Kona (Big Island, Hawaii) og 4 nætter Honolulu (Oahu, Hawaii)

På denne rejse starter du i San Francisco, hvor der venter dig masser af spændende oplevelser! Golden Gate Bridge, der lyser op på vandet, Lombard Street med de mange hårnålesving, fængselsøen Alcatraz og de mange sporvogne, der kører igennem de hyggelige gader.

Herefter skal du til mere tropiske himmelstrøg - nemlig Hawaii! Du starter på Big Island, hvor du først skal bo i landsbyen Volcano Village og opleve Hawaii Volcano Nationalpark. Her får du vulkaner, vandreture og smukke udsigter for alle pengene! Næste stop på Big Island er byen Kailua-kona, hvor du rigtig skal nyde solen! Brug tiden ved og på vandet med badning, snorkling og sejlture.

Rejsen slutter i Honolulu på Oahu Island, der er kendt for Waikkiki Beach og det flotte Diamond Head krater. Men også Hanauma Bay er et besøg værd med sit næsten lysende turkisblå vand og rigtig god snorkling. Det højeste punkt på øen er Ka'ala bjerget, men du kan også finde enestående udsigter ved Makapuu fyrtårnet. Et smut til Pearl Harbor må du heller ikke snyde dig selv for - havnen står som et mindesmærke for japanernes angreb under Anden Verdenskrig.

Vi har tryghedsgaranti! Hos C&C Travel køber du en pakkerejse, og du er derfor garanteret at få dine penge retur, hvis Udenrigsministeriet fraråder din rejse. Vi tilbagebetaler pengene inden for syv dage. Læs mere her!

Rejsen i billeder

Ho'omaluhia botaniske have
De charmerende huse ved Alamo Square
Waikiki Beach
Sporvogn på Hyde Street
Rejser til Hawaii
Rejser til USA
Lombardo Streets hårnålesving
Waipio Valley
Den sorte lavastrand ved Punaluu

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark - Ankomst San Francisco
  2. San Francisco
  3. San Francisco - Volcano Village
  4. Volcano Village
  5. Volcano Village - Kailua-Kona
  6. Kailua-Kona
  7. Kailua-Kona
  8. Kailua-Kona
  9. Kailua-Kona
  10. Kailua-Kona - Oahu
  11. Oahu
  12. Oahu
  13. Oahu
  14. Oahu
  15. Hjemkomst Danmark
Se detaljeret rejseplan
15 dages rejse fra
20.690,-
Ring eller skriv til Camilla

3176 4018
eva@cctravel.dk


Rejseplan

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1

Velkommen til San Francisco!

Velkommen til San Francisco!

Byen er en af de smukkeste og mest fascinerende byer i USA, og her er attraktioner og seværdigheder nok til mange dage. Det er et skønt vindistrikt, så du kan smage lækre vine, eller bare slentre ned ad rækkerne af elegante huse og farverige havnefronte. San Francisco har et kæmpe udvalg af ting og steder, du bare må se! Eller måske gense – for vi føler jo nok alle, at vi kender byen lidt fra alle de film, vi har set, der er optaget i de charmerende omgivelser.

Ikoniske Golden Gate Bridge
Sporvogn på Hyde Street
Lombardo Streets hårnålesving
Pastelfarvede huse på Alamo Square
Fængselsøen Alcatraz

Dag 2

Se dig omkring i San Francisco

I San Francisco skal du helt sikkert en tur rundt i Chinatown eller på en udflugt ud til fængselsøen Alcatraz.

På Pier 39 holder en stor koloni af sæler til, og det kan både høres og lugtes! Men du skal næsten ud og se de sjove dyr, og herude finder du også masser af gøgl, gademusikanter, butikker og caféer. Du kan også gå rundt i det skønne havneområdet Fisherman’s Wharf eller tage en af de charmerende cable cars fra havnen ind til centrum – de minder næsten om Danmarks gamle sporvogne.

Se den smukke husrække malet i de fineste pastelfarver på Alamo Square og tag turen på den stejle, snoede Lombard Street. Det er den måske mest kurvede vej i verden. Den svinger sig rundt mellem blomster og planter med huse på begge sider. Et sjovt og smukt syn!

San Francisco har for USA været banebrydende og to bydele tæt på hinanden symboliserer på hver sin måde 60-erne og 70-erne. Haight-Ashbury, som tiltrak hippier fra hele verden i 60-erne, bærer stadig præg af denne arv, og bydelen Castro er centreret omkring homoseksuelles rettigheder. Borgerretsforkæmperen Harvey Milk blev fornyligt spillet imponerende af Sean Penn i filmen “Milk”.

Du kan ikke besøge San Fransisco uden også at se den berømte Golden Gate Bridge, som du både kan gå og cykle over. Her er også den dejlige Golden Gate Park, hvor der er masser at se: både et smukt, hvidt drivhus fuldt af blomster og den japanske te-have. Her bor også bøfler, som du kan hilse på.

Hvis du er til shopping, vil du elske området omkring Union Square, hvor der ligger lækre og indbydende butikker side om side!

Der er masser af spisemuligheder i byen – er du til kinesisk så gå til Chinatown, hvis du vil have italiensk, så gå til North Beach – her er utallige former for kulinariske oplevelser!

Golden Gate Park
Det fine Palace of Fine Arts
Fisherman's Warf
Dovne søløver på Pier 39

Dag 3

Velkommen til Volcano Village på Big Island, Hawaii

I dag ankommer du til Volcano Village.

Det er en lille rustik landsby med omkring 2.500 indbyggere, og den ligger lige uden for Hawaii Volcanoes National Park, hvor en af verdens mest aktive vulkaner, Kilauea, er.

Volcano Village ligger som en lille skjult perle og er en af de bedste hemmeligheder, øen gemmer på. Den er helt sikkert et besøg værd, uanset om du har brug for at komme helt ned i gear, eller du vil have en på opleveren. Byen er kendt for sin skønhed og sin ro, og her er ikke støjende trafik eller mange mennesker. Det er en god ide at huske en lommelygte, for her er ikke mange lamper til at lyse gaderne op om aftenen.

Rejser til USA
Rejser til USA
Rejser til USA
Rejser til USA
Kilauea vulkanen på Big Island
Rejser til USA
Det imponerende Akaka vandfald

Dag 4

Oplev lava og udsigter i Hawaii Volcano Nationalpark

Nu skal du opleve vulkanerne.

Der er et bredt udvalg af aktiviteter i og omkring byen. Hovedattraktionen er selvfølgelig nationalparken, hvor den aktive vulkan ligger. Her har du mange gode muligheder for at hike til flotte udsigtspunkter, kratere og lavatunneler. Det er virkelig en oplevelse udover det sædvanlige. Hvis dine ben er trætte efter at have vandret rundt i nationalparken, er her heldigvis også mange andre aktiviteter.

Besøg for eksempel byens marked, der er et af ugens store højdepunkter. Mange af byens beboere kommer her for at mødes med venner og lytte til ”coconut wireless”, som er øens sladder. Markedet er åbent hver søndag morgen, så tag tidligt afsted for at købe spændende souvenirs med hjem. Du finder alt lige fra beboernes egen kunst og håndværk til blomster, krydderurter og friske frugter og grøntsager. Her er endda også boder, der sælger smagfulde, lokale retter og friskbagte lækkerier, så frygt ej hvis du ikke nåede morgenmaden, inden du tog afsted.

Du kan også tage på vinsmagning, besøge lækre restauranter og se lokale kunstnere vise deres værker frem. Byen er altså et perfekt sted til at slå lejr i et par dage og nyde stilheden, imens du oplever en del af øen, som helt sikkert vil efterlade et stort indtryk hos dig.

Dag 5

Velkommen til Kailua-Kona på Big Island!

I dag ankommer du til Big Island!

I første omgang skal du bo i Kailua-Kona, som er en by fuld af liv, butikker, restauranter og barer, og du finder både rigtig god shopping og masser af historiske seværdigheder. Strandene her har roligt, klart vand, og det er næsten altid godt vejr – perfekt til snorkling og dykning, og du har ingen undskyldning for ikke at få badet. Du kan også tage ud på vandet i båd, vandre eller ride en tur på hesteryg! Rundt omkring i Kona distriktet er der masser af kaffeplantager, som dyrker den berømte Kona kaffebønne, så mon ikke også du skal have en dampende varm kop kaffe, mens du er her?

Den meget berømte konge Kamehameha I tilbragte sine sidste år i byen, og det er da også her, hans sommerpalads Hulihee Palace ligger. Derudover kan du se Mokuaikaua kirken og trætemplet Ahuena Heiau, der ligger på en kunstig ø ude i vandet. Sydpå finder du Kealakekua Bay, hvor James Cook gik i land, da han som den første europæer satte sin fod på Hawaii i 1778. Han blev også senere dræbt her, da der opstod stridigheder mellem ham og det oprindelige folk.

Besøg måske Pu’uhonua o Honaunau National Historical Park en af dagene. Det plejede at være et helligt sted, hvor folk kunne flygte til for at få asyl, enten under krig, eller hvis de havde brudt en lov. Parken er fuld af kæmpemæssige stenstatuer med mystiske ansigter, og du kan lære om Hawaiis ældgamle historie.

Rejser til USA
Flammeshow
Rejser til USA
Rejser til USA
James Cook monumentet i Kealakekua Bay
Rejser til USA

Dag 6-9

Nyd livet på Big Island

Det er svært ikke at blive imponeret over vulkanøen Big Island!

Oplevelserne på øen spænder lige fra lava, der strømmer ud i Stillehavet i Hawaii Volcanoes National Park til snedækkede tinder på bjerget Maunakea. Farverne her er så vilde – fra helt fortryllende grøn natur med kæmpemæssige klippebjerge, til kulsorte lavastrande og knaldblåt vand. Big Island hedder faktisk Hawaii, men da hele øgruppen går under samme navn, har man navngivet den ”Big Island” for at undgå forvirring – og det er da også den største ø i øgruppen. Den mest aktive af øens fem vulkaner er Kilauea, der har været under konstant udbrud siden 1983, og der kommer hele 200.000 kvadratmeter lava hver eneste dag!

Du må ud og opleve både Kailua-Kona by og den smukke natur rundt omkring på øen. Hvad med en tur til den smukke sorte sandstrand ved Punaluu, hvor der ofte er havskildpadder? Polulu dalen byder også på enestående naturoplevelser og helt fantastiske udsigter – så på med vandreskoene og af sted.

Waipio Valley
Hawaii er kendt for sine hibiscusblomster
Polulu dalen
Du møder venlige mennesker overalt!
Den sorte lavastrand ved Punaluu
Rejser til USA

Dag 10

Velkommen til Oahu og Honolulu!

I dag ankommer du til Oahu!

Oahu er den tredje største af Hawaiis øer, men det er faktisk den mest befolkede, og det skyldes, at Hawaiis hovedstad Honolulu ligger på øen. Det er her, du skal bo. Honolulu er en stor by, som byder på alt fra historiske bygninger, til shopping, moderne hoteller og masser af travle gader. Byen såvel som øen er kendt for sin blanding af nyt og gammelt, og derfor kan du både opleve skyskrabere og moderne butikskæder og gamle templer og bygninger. Her er masser at se – blandt andet kunstmuseet, fyrtårnet Aloha Tower ved havnen og en hyggelig zoologisk have.

Hovedstaden er også kendt for den dejlige Waikkiki Beach, hvor du har et fantastisk kig over mod det ikoniske Leahi krater, der måske er bedre kendt som Diamond Head. Krateret rejser sig 230 meter op imod himlen, og en vandretur til toppen byder på en skøn udsigt ud over stranden og storbyen. 

Kig ud over Honolulu
Honolulu
Waikiki Beach
Iolani paladset i Honolulu
Diamond Head krateret
Diamond Heads fyrtårn

Dag 11 - dag 13

Oplev storbyen og naturen på Oahu

Hvad skal du få tiden til at gå med på øen?

Som så mange andre steder i Hawaii, er Oahu kendt for sine strande, blandt andet Ala Moana og den dejlige Hanauma Bay med krystalklart isblåt vand med masser af fisk at kigge på. Måske ser du endda skildpadder?Øens højeste punkt er Ka’ala bjerget, og i naturen omkring bjerget kan du tage på masser af skønne vandreture eller finde andre flotte strande. Du kan også tage til Maakua Gulch, en kæmpemæssig, frodig kløft imellem bjergene.

En af øens smukkeste udsigter finder du ved Makapuu fyrtårnet, der ligger ved forrevne, grønklædte klippekyster ud til det azurblå vand. Eller hvad med et besøg til Ho’omaluhia Botaniske have ved byen Kaneohe? Her er naturen helt enormt smuk med stejle, grønklædte klippebjerge og spejlblanke søer. 

Det er selvfølgelig også oplagt med et besøg til Pearl Harbor, det tidløse mindesmærke for japanernes angreb under Anden Verdenskrig, og selv i dag emmer havnen af historie og minder.

Hanauma Bay
Rejser til USA
Udsigten fra Makapuu fyrtårnet
Ho'omaluhia botaniske have
Maakua Gulch
Pearl Harbor

Dag 14

Afrejse fra Hawaii
Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 15

Velkommen hjem!
Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Hoteller på din rejse

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til USA. Vi har valgt hotellerne ud fra både pris, beliggenhed og charme, så du er sikker på at bo godt. Og husk, at vi har mange flere hoteller, du kan kigge på, hvis du har andre ønsker.

Disse hoteller er inkluderet i prisen. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en orange “Upgrade”-cirkel.

Byer på din rejse

På denne rejse skal du bo i disse dejlige byer. Læs om hvert sted, der hver især byder på store oplevelser i USA!

Kort over rejsen

Her kan du se et kort over rejsen, så du kan du kan fornemme, hvor byerne ligger i forhold til hinanden.

Transport

Fly Danmark-San Francisco-Kailua Kona-Oahu-San Francisco-Danmark.  Billeje i 6 dage på Big Island. 

Priser

Filtrer priser på periode:

Afrejse i følgende periode
Voksne
Børn u/12 år
Inkluderet
  • Fly Danmark-San Francisco-Kailua Kona-Oahu-San Francisco-Danmark. 
  • 12 overnatninger.
  • Billeje i 6 dage på Big Island.
  • Tilskud til Rejsegarantifonden.
  • Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.
Vis alt Vis mindre
Ikke inkluderet
  • Entre til nationalparker. 
  • Morgenmad på hotellerne.
  • Udgifter til vaccinationer, tests og dokumentationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre rejsen.
  • Evt. parkeringsgebyr på hoteller.
  • Evt. ekstrabetaling på billeje, ekstra forsikringer mv.
  • Evt. leje af GPS.
  • Evt. afbestillingsforsikring.
  • Evt. rejseforsikring.
  • Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).
Vis alt Vis mindre