La Casona de Yucay
#Balkon #Familieværelser #Hotel størrelse #Natur #Restaurant #WiFi
Hoteller - Peru - Urubamba
Urubamba er den største by i Den Hellige Dal, Valle Sagrado - men faktisk er den ikke ret stor. Her er hyggeligt og beliggenheden lige ved floden er virkelig smuk. Dalen ansås i inkariget for at være hellig, og dengang blev folk specielt udvalgt til at bo i den frodige dal. Afgrøderne i dalen blev brugt til ceremonielle formål, men i dag er det ikke kun guderne, der får gavn af majsen, der dyrkes her – heldigvis da, for det er noget af det bedste i hele landet. Nyd naturen i den smukke dal, se ruinerne af de tidligere inkabyer, tag på vandreture og besøg saltminerne i Maras, der ligger tæt ved. Du kan også besøge nogle af de andre byer i dalen, fx Pisac, der har et flot, indiansk marked og Ollantaytambo, som er den eneste inkaby, der fortsat er beboet. Over byen knejser ruinerne flot – det er virkelig et imponerende og meget specielt syn. Man kan med fordel vælge en overnatning, og opleve det lokale liv, som er mere spændende end det noget mere turistede Aguas Calientes.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller besøg os på et af vores kontorer. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.