Ofte stillede spørgsmål omkring Corona

Det er vigtigt at føle sig tryg, når man rejser! Tryghed er blevet endnu mere vigtigt efter Corona – og med god grund. Derfor har vi svaret på vores gæsters mest stillede spørgsmål her.

Er det sikkert at rejse?

C&C Travel arrangerer kun rejser til steder, hvor det er sikkert at rejse. Vi har tæt kontakt med vores samarbejdspartnere i de forskellige lande og følger situationen meget tæt.

Vi følger også altid Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Hvad kan jeg forvente af kvaliteten af min rejse?

I verden såvel som i Danmark er der nu et øget fokus på hygiejne og afstand. På en rejse vil du derfor opleve, at nogle facetter af din rejse ikke foregår fuldstændig som sidst du var afsted. Ligesom herhjemme vil du flere steder blive mødt af krav om håndsprit og mundbind – især når du opholder dig steder, hvor mange mennesker samles som fx i lufthavne.

Vi og vores samarbejdspartnere tager ansvar for situationen, og din rejse med C&C vil derfor også forløbe en lille smule anderledes, end den plejer. Når du fx bliver mødt af din chauffør i lufthavnen, bliver du ikke længere mødt af et håndtryk. I stedet bliver du budt velkommen med hånden på hjertet, smil i øjnene og håndsprit. På de hoteller, vi samarbejder med, er der også øget fokus på hygiejne, afstand og reduceret kapacitet. Du kan opleve, at der er færre borde på hotellets restaurant, og at udbuddet af aktiviteter måske er ændret. På den måde sikrer vi, at du og personalet ude i verden passer bedst muligt på hinanden.

Alligevel vil vi mene, at du kan få en rejse af lige så god kvalitet, som du plejer. Du kan stadig besøge de smukkeste paradisstrande, måbe over de mest utrolige udsigter og vende hjem meget klogere på verden og de mennesker, du møder på din vej.

Kan jeg booke en rejse til vinter eller foråret?

Det kan du sagtens, og det er der allerede mange, der har gjort. Ved at booke nu får du rejsen til en god pris, fordi vi ved booking fastfryser priserne. På den måde rammer potentielle fremtidige prisstigninger ikke dig.

Hos C&C Travel køber du en pakkerejse og er garanteret at få dine penge retur, hvis Udenrigsministeriet fraråder din rejse syv dage før afrejse. Vi betaler dine penge inden syv dage.

Vi vil selvfølgelig altid meget gerne kigge på muligheden for at flytte din rejse til et andet tidspunkt. Vi bestræber os på at flytte alle rejser uden gebyr, og vi har allerede flyttet rigtig mange rejser den sidste tid.

Hvad sker der, hvis jeg venter med at booke en rejse?

Det kan du naturligvis sagtens, men der er en risiko for, at det bliver dyrere at rejse. Fx har flere flyselskaber varslet prisstigninger.

Ved at booke nu får du rejsen til en god pris, fordi vi ved booking fastfryser priserne. På den måde rammer potentielle fremtidige prisstigninger ikke dig.

Hos C&C Travel køber du en pakkerejse og er garanteret at få dine penge retur, hvis Udenrigsministeriet fraråder din rejse syv dage før afrejse.

Hvor længe gælder Udenrigsministeriets rejsevejledninger?

Rejsevejledningerne kan ændre sig fra den ene dag til den anden, hvis indrejserestriktionerne ændrer sig. Pt. opdateres de normalt hver fredag.

Hvad betyder det for mig, at Udenrigsministeriet fraråder min rejse?

Hos C&C Travel køber du en pakkerejse og er garanteret at få dine penge retur, hvis Udenrigsministeriet fraråder din rejse syv dage før afrejse.

Du kan afbestille din pakkerejse kvit og frit, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til destinationen umiddelbart op til din planlagte afrejse. Situationen udvikler sig hele tiden, og lige nu kan du afbestille og få alle dine penge igen syv dage inden din planlagte afrejse, hvis altså Udenrigsministeriet fraråder din rejse.

Vi har allerede tilbagebetalt alle, der har ønsket det, og hvis det er relevant for din rejse, kontakter vi dig selvfølgelig.

Kan jeg afbestille min rejse, selvom Udenrigsministeriet ikke fraråder den?

Hvis Udenrigsministeriet ikke fraråder din rejse, gælder vores normale annulleringsregler.

Vi vil selvfølgelig altid meget gerne kigge på muligheden for at flytte din rejse til et andet tidspunkt. Vi bestræber os på at flytte alle rejser uden gebyr, og vi har allerede flyttet rigtig mange rejser den sidste tid.

Kan jeg flytte min rejse, hvis Udenrigsministeriet ikke fraråder den?

Vi vil altid gerne kigge på muligheden for at flytte din rejse til et andet tidspunkt. Vi bestræber os på at flytte alle rejser uden gebyr, og vi har allerede flyttet rigtig mange rejser den sidste tid.

Er jeg dækket af min afbestillingsforsikring, hvis min rejse ikke frarådes af Udenrigsministeriet, og jeg får Corona inden afrejsen?

De fleste forsikringsselskaber dækker Corona på lige fod med andre akutte sygdomme, men vi anbefaler, at du tjekker op på det med dit forsikringsselskab.

Du kan købe en afbestillingsforsikring gennem os og en rejseforsikring hos Gouda, der dækker Corona og andre akutte sygdomme, der måtte opstå inden rejsen.

Er jeg dækket af min rejseforsikring, hvis jeg bliver syg på min rejse?

De fleste forsikringsselskaber dækker Corona på lige fod med andre akutte sygdomme, men vi anbefaler, at du tjekker op på det med dit forsikringsselskab.
Du kan købe en afbestillingsforsikring gennem os og en rejseforsikring hos Gouda, der dækker Corona og andre akutte sygdomme, der måtte opstå under rejsen.

Hvad hvis C&C Travel går konkurs?

I det tænkte scenarie, at C&C Travel skulle gå konkurs, er vi medlem af Rejsegarantifonden, der så vil dække dit tab.
C&C Travel er godt polstret til at stå igennem Corona-krisen, og vi forventer at komme endnu stærkere ud på den anden side

Hvad går C&C’s tryghedsgaranti ud på?

Med vores tryghedsgaranti kan du booke trygt og rejse sikkert.

  • Du kan afbestille eller rykke din rejse helt op til syv dage før afrejse, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser tdertil
  • Du får alle dine penge tilbage inden for syv dage
  • Du rejser med øgede sikkerhedsrutiner, der imødekommer alle krav, på vores fly, hoteller og transporter
  • Du får den bedste rejseforsikring gennem Gouda, så du er sikret på hele rejsen

Husk, at du kan ringe til os 24 timer i døgnet, hvis der skulle opstå problemer som fx sygdom eller andet på rejsen.

Hvor kan jeg rejse hen?

Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med lande, du trygt kan rejse til. Følg med her.

Vi mærker en stor interesse for at rejse, når det er trygt igen. Vi arrangerer naturligvis kun rejser til steder, hvor det er sikkert og trygt at rejse, og hvor Udenrigsministeriet ikke fraråder dig at rejse hen. Desuden er vi i tæt kontakt med vores gode venner og samarbejdspartnere rundt omkring i verden, der følger situationen på nærmeste hold, og som står klar, hvis noget skulle ændre sig med kort varsel. På den måde sikrer vi, at vi kan give dig den bedste og mest trygge oplevelse.

Du rejser naturligvis med øgede sikkerhedsrutiner, der imødekommer alle krav på vores fly, hoteller og transporter. Få den bedste rejseforsikring gennem Gouda, så du er sikret på hele rejsen!

Hvorfor rejse med os?