Ansvarlig turisme

C&C Travel erkender, at turisme har både positive og negative konsekvenser. Vores mål er at styrke de positive og mindske de negative. C&C Travels motto ’Rejser med et menneskeligt ansigt’ danner grundlag for hele firmaets virke, og vores ambition er, at de rejser, vi arrangerer, skal være til glæde for både vores gæster, lokalbefolkningen, samarbejdspartnere og ansatte.

 

Verdensmålene

C&C Travel arbejder med FNs verdensmål. Vi har udvalgt 4 mål, som passer med de områder, hvor vores rejser sætter de største aftryk, og hvor vi har den bedste mulighed for at bidrage til at verdensmålene nås.

 

Mål 8: Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst

Turisme skaber jobs. At turisme er mange menneskers levebrød har vist sig meget tydeligt i 2020, hvor millioner af mennesker verden over har mistet deres levevej. I de fire lande, som C&C Travel sender flest gæster til (Thailand, Sri Lanka, Filippinerne og Cuba), ligger turismens bidrag til landets GDP på næsten 20 % i gennemsnit, og tallet for hvor mange mennesker, der arbejder i turismesektoren i disse lande, er kun lige en smule lavere.

C&C Travel bruger så vidt muligt lokale agenter, lokale hoteller og lokale udbydere af transporter og udflugter. På den måde bidrager vi i så høj grad vi kan til den lokale økonomi og skaber så mange lokale arbejdspladser som muligt.

Mål 16: Fred og retfærdighed

I C&C Travel tror vi helt grundlæggende på, at det er godt at rejse ud og møde verden. Vi tror på, at når mennesker mødes, bidrager det til en større forståelse for forskellighed. Det er vores vision, og vi implementerer den ved at skabe muligheder for at mennesker mødes på vores rejser. Det kalder vi rejser med et menneskeligt ansigt. Læs mere herom her.

Mål 13: Klimaindsats

Fly udleder CO2. Det kan vi ikke komme uden om. I gennemsnit udleder en oversøisk returflyrejse 3 ton CO2.

C&C har plantet 80.000 mangrovetræer og 50.000 palmetræer i Filippinerne. Tilsammen absorberer disse 130.000 træer 23.000 ton CO2 om året. Dvs. at C&C Travel kan sende næsten 8.000 gæster afsted hvert år og være 100 % CO2 neutrale. Læs mere herom på vores blog.

Mål 4: Kvalitetsuddannelse

Uddannelse er vejen til arbejde og vejen til selvforsørgelse. C&C støtter skoler i Thailand, ungdomsuddannelser i Vietnam, børnehjem i Filippinerne mv. hvorigennem ca. 10.000 børn har fået bedre muligheder i livet. Læs mere om projekterne her og specielt om skolerne i Thailand på vores blog her.

 

Travelife

C&C Travel er certificeret på partnerniveau i Travelife. Læs mere her.

Mangroveprojekt i Filippinerne
Mangroveprojekt i Filippinerne
Plastikprojekt på Bali

Hvorfor rejse med os?

Erfaring

Vi har 30 års erfaring, og vi har rejst i hele verden

Skræddersyet

Vi skræddersyr din rejse præcis efter dine ønsker

CO2-neutrale

Vi tager ansvar, og vi er C02-neutrale på alle vores flyrejse

Løbende kontakt

Du kan altid komme i kontakt med os – både før, under og efter rejsen

Praktisk

Vi inkluderer og arrangerer alle fly, hoteller og transporter

Tryghed

Vores rejser er dækket af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven