29. august 2016 - 08.30

C&C præsenterer: Hawaii!

Nu har vi også rejser til Hawaii! Drømmer du om hula-dans, underskønne sandstrande, smuk snorkling, eventyrlige bjerglandskaber og fortryllende natur?

Vi har simpelthen glædet os sådan til at få Hawaii på programmet igen!

Hawaii har alt, hvad du overhovedet kan ønske dig af forrevne, grønklædte klippekyster, azurblåt vand og gyldne strande - og det hele er indenfor overskuelige afstande, så du kan sagtens nå at se det hele! Det er bare på med hibiscusblomsterkransen og af sted! 

Vi har ind til videre to super rejser til den herlige øgruppe, og der kommer snart en tredje.

Den første rejse kombinerer San Francisco på USAs vestkyst med to af øerne. I San Francisco får du naturligvis byliv for alle pengene, og du skal næsten se de største seværdigheder som Golden Gate Bridge og fængselsøen Alcatraz. Og så går turen ud i Stillehavet! Du starter på øen Big Island, hvor den står på vulkaner, vandfald og flotte strande. Du bor i byen Kailua-Kona, og herfra kan du køre ud i verden i din lejebil. På Oahu bor du selvfølgelig i Honolulu nær den berømte Waikiki Beach. Nu har du et par dage til at besøge smukke bugter og tage på vandring i bjerge og kratere. Læs mere her

Den anden rejse byder kun på Hawaii, og her skal du til hele fire af de smukke øer - og du har bil på tre af dem. Du starter på Big Island, hvor du først bor i Kailua-Kona og siden i byen Hilo, der er omgivet af jungle, smuk natur og enorme vandfald. Herefter går turen videre til Mauai, der er er kendt for sine smukke strande, fascinerende bambusskove og den ubeskriveligt smukke rute fra Hahului til byen Hana. Du skal også bo på Hawaiis nok allersmukkeste ø, Kauai, der har den mest fantastiske kystline med helt enorme, eventyrgrønne klippebjerge, der står i stærk kontrast til det nærmest lysende turkise vand. Du slutter af på Waikiki Beach i Honolulu på Big Island - måske skal du besøge Pearl Harbor? Eller også skal du bare dase på stranden? Læs mere om rejsen her

Calle sidder klar ved telefonen og kan næsten ikke vente med at få en hyggelig snak om Hawaii, så det er bare om at ringe herind.