23. december 2016 - 08.15

Helt ny rejse til Thailand!

Til og med 9. januar har Thai Airways en kampagne, hvor du fredag og søndag kan flyve direkte fra København til Phuket - det fejrer vi med en super god rejse til Thailand!

Nu kan du igen flyve direkte fra København til Phuket med Thai Airways' gode kampagne, der har afgang fredage og søndage - til en super skarp pris. Det fejrer vi med en helt ny rejse til Thailand! Vores Thailandseksperter Lars, Nicoline og Bettina glæder sig og kan næsten ikke få armene ned over denne skønne rejse :). 

Kampagnen starter nu og kører til og med 9. januar, og du kan rejse i hele marts måned - der er også få pladser tilbage i januar og februar, så du skal være hurtig! 

Du starter på dejlige Khao Lak, hvor der er masser af smukke strande, som endnu ikke er overfyldt af turister og strandsælgere. Når du har fået lidt sol på maven her, skal du afsted til nationalparken Khao Sok, hvor du bor midt i junglen. Herfra skal du skal ud og opleve de frodige omgivelser på tætteste hold - høje træer, floder og dybe kløfter, her er bare så smukt! Du skal også overnatte en enkelt nat i en flydende bambushytte på søen - en fantastisk oplevelse!

Turen fortsætter videre til Koh Yao, som er en smuk ø-gruppe i Phang Nha-bugten, der består af små, bjergrige øer med dejlige sandstrande og frodig jungle. Sidste stop på rejsen er skønne Krabi, som er kendt for de flotte kalkstensbjerge og krystalklare vand, og dem kan du besøge, hvis du tager på en sejltur ud fra Ao Nang.

Se hele den dejlige rejse her!

Hvad venter du på?