21. februar 2018 - 11.30

Min rejse i SPÆNDENDE Cuba

Rikke har været i Cuba, og hun har spændende fortællinger med hjem - det er blevet til en blog om glad larm, herlige mennesker, farver og stemning - og selvfølgelig mojitos!

Før jeg for ikke så længe siden startede i C&C Travel, arbejdede jeg i et stort amerikansk bureau. Det har for mig betydet, at Cuba var noget meget forbudt i mange år. Jeg tænker lidt, at når noget er så forbudt, så bliver det kun endnu mere eksotisk og spændende. Så da jeg er på vej, virker det fuldstændig surrealistisk, fantastisk og spændende på en gang!

Fantastiske Havana

Når man står og venter på bagage i Havana lufthavn, så ved man bare, at man er landet i Cuba. Tiden er en anden her. Rejser man til Cuba, vil jeg anbefale, at man lader sit ur blive derhjemme - her tager tingene den tid, de tager.

Mit første møde med et casa er helt fantastisk! Jeg bliver taget imod af min vært med åbne arme, og glad og energisk fortæller han mig, hvor jeg kan finde de forskellige ting i Havana (vigtigst af alt wifi spot).

Næste morgen udforsker jeg Havanas gader. Der er godt nok ikke mange mennesker om morgenen i Havana! De lever om dagen, aftenen og natten. Jeg møder en mand med en guitar, der lige vil synge en sang for mig, om hvor smuk jeg er – for 1 CUC kan man få dem til at sige og synge hvad som helst, men de er vildt søde, sjove og underholdende, og det er nemt at grine med dem, hvis man selv giver den lidt gas.

Min oplevelse af Havana er fantastisk, helt fantastisk! Her emmer af liv, musik og glade dage. Jeg har rejst mange steder, men jeg kan ikke komme i tanke om nogen steder, hvor der er så meget liv, ikke på denne måde. Den bedste måde at beskrive det på er ”glad larm”.

Jeg går rundt i min helt egen verden i de smalle brostensbelagte gade, kigger på de smukke bygninger, ser op og er dybt fascineret af forskellighederne. Nogle af de gamle bygninger er helt finpudsede, og andre er nærmest ved at falde sammen. Pludselig er jeg kommet ud af den gamle bydel, og bilerne suser om ørene på mig – gamle amerikanerbiler blandet med nye biler, og så kommer der lige en hestevogn – jeg stopper bare op og kigger – det er et helt uvirkeligt syn!

Om eftermiddagen mødes jeg med cykelguiden José og agenten Alex. Cykeltur i Havana, helt fantastisk – først cyklede vi rundt i den gamle bydel. Hvor er det dog bare nogle vidunderlige ildsjæle, jeg mødte på de mange casaer, jeg besøgte. Efter jeg har slæbt stakkels José og Alex rundt på de mange casaer og lidt hoteller, går cykelturen ud til den nyere bydel og rundt på hele Malecon.

Fred og ro i San Diego

Jeg skal med bil videre til San Diego. Imens jeg står og venter på min lejebil, bliver jeg grebet af panikangst. Hvad er det lige jeg har rodet mig ud i? Skal jeg køre rundt i Cuba helt alene? Hvad hvis jeg farer vild? Min angst var fuldstændig ubegrundet – det er virkelig nemt at køre rundt på Cuba, der er kun en hovedvej. Jeg havde hjemmefra downloaded appen CityMaps2Go og kort over Cuba.

Da jeg kommer ud af Havana og ud på hovedvejen, bliver jeg meget overrasket over, hvor få biler her er. Man møder bare en bil i ny og næ, og ude i siden af vejen kommer der engang imellem en bonde traskende i sine gummistøvler, en hel familie på én cykel eller en hestevogn.

Da jeg ankommer til San Diego de Cuba bliver jeg mødt af min lokale guide Pedro Antonie. Pedro Antonie er en stor sort imødekommende glad og varm mand – jeg føler mig straks som ”en del af familien” sammen med ham. San Diego er en kontrast til Havanas larm – her er meget fredeligt og grønt.

Jeg tror ikke, jeg overdriver, når jeg siger, at jeg kun ser tre biler, mens jeg er her – ellers er der hestevogne, eller nogen der sælger frugter, tomater eller andre varer. San Diego er omgivet af en kæmpestor skov med fugle og vilde dyr – Pedro Antonie fortæller, at han går på jagt her, og jeg får også lov til at se hans russiske gevær, som han er meget stolt af.

Vi går en tur rundt i byen, den bedste måde at beskrive byen San Diego er idyllisk. Børnene sidder og leger i parken, folk går roligt rundt, og ingen virker til at have travlt, alle kender hinanden og hilser glad, når vi går forbi.

Viñales - natur og tobak

Turen til Viñales fra San Diego er smuk og lige så finurlig som fra Havana. Her er mere grønt, og jo tættere jeg kommer på Viñales, des flere bjerge. Vejen op til Viñales er op op op og snoet. På vejen møder jeg en gravid kvinde og hendes mand, der gerne vil med, så jeg tager dem med. Han arbejder på tobaksplantagen, og hun på tobaksfabrikken, og de fortæller mig en masse om Viñales og tobaksfabrikken. Jeg har problemer med at finde mit casa, men en mand i byen leder mig igennem Viñales gader. Da vi kommer frem vil han ikke have penge, han vil bare give mig et kys på kinden og være sikker på, at jeg kommer godt frem – det er vildt, at alle bare er så søde og hjælpsomme på Cuba.

Vinales er en meget lille by, og der er kun en hovedgade, så det er rart og overskueligt at sidde på en af restauranterne og kigge på de gamle biler, hestevogne og forbipasserende mennesker. Her er farvestrålende og fint. Mit Casa i Viñales er virkelig hyggeligt, og noget helt andet end Havana.

Efter morgenmaden kommer vores lokale guide Yusi og henter mig, for vi skal ud og se området – jeg glæder mig helt vildt. Først kører vi ud til nogle grotter ikke langt fra byen. Da der levede indianere på Cuba, boede de inde i de grotter. Vi tager ud til vægmalerierne. Faktisk gik jeg rundt og havde opfattelsen af at det vare nogle malerier de første mennesker på Cuba havde lavet, men der tog jeg fejl. Det er faktisk en kendt kunstner, der i 1960 malede klippesiden til ære for de første mennesker på Cuba – de indianere, der blev udryddet af spanierne.

Vi tager op til et udsigtspunkt, hvor der er udsigt ud over dalen. Det er et meget smukt syn ud over klippebjerge og tobaksplantager. Mit næste stop er faktisk en af disse tobaksplantager, hvor en tobaksbonde fortæller om processen, og jeg får lov at ryge en cigar, ligesom Che Gevara gjorde det. I Cuba dypper de cigaren i honning!

Playa Larga

Næste morgen er det videre til Playa Larga

Da jeg ankommer til Playa Larga, er der så mange casaer, at jeg kan ikke finde mit – for 1 cuc kører en cykeltaxa foran mig til mit Casa – det er super hyggeligt, mit værelse ligger med indgang ud til en stor terrasse, der går lige ud til stranden. Ude på stranden kan man få massage, dase på stranden, bade i Det Caribiske Hav og drikke en mojito – her i Cuba drikker de mojitoer, som vi andre drikker rødvin eller øl.

Vidunderlige Trinidad

Næste formiddag går turen videre til Trinidad, men på vejen må jeg da lige opleve Cienfuegos. Sikke en anderledes by, midt i byen er der en moderne gågade, og det virker helt grotesk inde midt imellem alle de gamle bygninger fra kolonitiden. Jeg syntes at Cienfuegos er hyggelig og spændende med de gamle bygninger og de mange kontraster, havnen er også livlig med restauranter og aktivitet. Turen fra Cienfuegos til Trinidad er helt ufattelig smuk. Jeg kører igennem marker, plantager og vildt imponerende bjerge.

Jeg ELSKER Trinidad, der er SÅ romantisk, spændende og smuk. Alle lever ude på gaden, der er dans og musik, restauranter og happy hour med mojito og piña colada i hvide plastikkrus.

Om morgenen får jeg en fantastisk morgenmad på mit casa, og værtsfamilien Lilian og hendes mand vil tage mig med på tur i området. Vi kører ud til nationalparken, og Lilian spørger, om jeg har kørt i bjerge før. Jeg tænker: ”jeg kommer fra Grønland og har lige kartet rundt oppe ved Viñales, så hvor svært kan det være?!” Ha ha, det kan være SVÆRT skulle jeg lige hilse og sige, og meget grænseoverskridende! Lillian og hendes mand griner bare ad mig.

Vi starter på en restaurant, hvor vi spiser frokost, og så kører vi til en kaffeplantage. Et lille museum (måske er det nærmere en café?) viser med alle mulige spændende ting kolonitiden, hvor de malede kaffen i hånden. Vi drikker en meget stærk kop cubansk kaffe og kører videre.

13 km uden for Trinidad ligger Playa Ancon. Jeg var meget overrasket over, hvor hyggeligt der er. Der var ikke mange på den lækre caribiske strand med det turkise vand – der er nogle få parasoller i palmeblade, og ud over de få hoteller, er der intet andet end sol, strand og de gamle amerikanerbiler, der holder på parkeringspladsen.

Efter strandturen tager vi til områdets gamle sukkerplantager, hvor jeg lærer om slavernes hårde arbejde og levevilkår. Det kendte klokketårn blev brugt til at holde øje med slaverne ude på sukkermarkerne – hvis nu de skulle finde på at stikke af.

Jeg skal helt sikkert tilbage til VIDUNDERLIGE Trinidad, for jeg er helt forelsket i den by!

Dejlige men stormfulde Varadero

På trods af storm og regnvejr, mens jeg var der, er jeg meget begejstret for Varadero. Hotellerne i Varadero minder mest om alt om et krydstogtskib eller en charterdestination. Det er all inclusive hoteller med forskellige restauranter, flere pools, caribiske strande, strand bar og underholdning. Byen derimod er en lille hyggelig cubansk by med hestevognene, farvede huse og masser af cubanere. Der var nærmest ingen turister, hverken i byen eller på stranden. Men det skyldtes måske vejret?

Jeg skal helt sikkert tilbage til Varadero igen – forhåbentlig i solskin!

Jeg havde en helt eventyrlig, oplevelsesrig og fantastisk rejse til Cuba. Jeg elsker landet, naturen og kulturen – det er sådan et vidunderligt folkefærd, og de er enormt hjælpsomme og nærværende mennesker.

JEG ELSKER CUBA.