14. maj 2018 - 10.30

Nye grupperejser med cykelture

Vi gentager succesen med grupperejser i 2019 - her kan du nemlig endnu engang opleve Cuba og Sri Lanka på cykel sammen med en dansk rejseleder og andre danskere.

Sidste år præsenterede vi for første gang vores grupperejser med dansk rejseleder og lokal guide. De var så populære blandt jer gæster, at vi gentager succesen med nye afrejser i 2019! 

Det er super nemt og dejligt at cykle rundt i både Cuba og Sri Lanka! Du har altid nogen at dele dine oplevelser med, for du følges med en gruppe andre danskere under hele rejsen - og så har du tryghed i både din rejseleder og guiden. Men der er selvfølgelig også tid til afslapning og alenetid. 

Cuba rundt på cykel

Cuba har hyggelige byer, fantastisk flot natur, smukke strande og lange kyststrækninger med det mest utrolige turkisblå vand. Og det er altså perfekt at opleve det hele på en cykel, så du kommer helt tæt på det hele. Det foregår selvfølgelig i et tempo, hvor alle kan være med, og der bliver også tid til at slappe af og gå rundt på egen hånd. Du cykler lidt hvert sted, men du bliver kørt i bus fra by til by.

Læs mere om rejsen her

På cykel i Sri Lanka

Sri Lanka har virkelig mange spændende seværdigheder, og de ligger inden for overkommelige afstande, så det er perfekt at kombinere rundrejsen med en masse cykling. På den måde får du både oplevet skøn strand, hyggelige byer, nationalparker, jungle og bjerge - alt i én rejse! Du cykler en hel masse de første par dage, mens resten af rundrejsen foregår i bus.

Læs mere om rejsen her

Rundrejse uden cykling?

Vil du hellere opleve Cuba og Sri Lanka på grupperejser uden cykelture? Så gear helt ned og klik her!