17. maj 2018 - 15.00

Sri Lanka, forbliv som du er!

Ni fra C&C har været i Sri Lanka på grupperejse. Marie har skrevet om de mange oplevelser, der blandt andet bød på smilende mennesker, sjældne dyr og smukke udsigter.

Vi var ni fra C&C Travel i Sri Lanka. Nogle af os havde været i landet før – Lars har fx været der hele 20 gange – men for mig var det mit første møde.

I lufthavnen så vi de første kvinder iført sarier i alle regnbuens farver og mørkerøde bindier i panden og munke i lysende safranfarvede klæder. Vi blev mødt af vores guide Daya og Dinesh, der har vores kontor i Sri Lanka. Han er en gammel ven af huset, så det var et kært gensyn med ham og hans bror Rasith.

På vejen til Sigiriya stoppede vi for at spise frokost på en lille restaurant. Udenfor stod en slangetæmmer og fløjtede en cobraslange op ad en lille flettet kurv, mens hans kone stod med en slange om halsen. Min første tanke var: ”Hold nu op! Vi er virkelig kommet til Østen!”

Sigiriya – Sri Lankas smukkeste udsigt!

I Sigiriya cyklede vi rundt i landskabet med en guide, og jeg var overrasket over, hvor nemt det er at cykle rundt. Det allerførste vi så, da vi trillede ud fra hotellet var en kæmpemæssig arbejdselefant, der rolig kom traskende på vejen bærende på palmeblade i snablen. Så var den cykeltur ligesom slået an.

    

Landskabet omkring Sigiriya er enormt smukt, og alle vegne vi cyklede, blev vi mødt af smukke udsigter og brede smil. Børnene kom løbende hen til deres havestakit, når vi cyklede forbi dem, og der stod de så og vinkede og råbte ”Bye!”.

Udsigten fra Sigiriya-klippen er muligvis den smukkeste udsigt, jeg nogensinde har set! Det var skyet og gråt i vejret, da vi besteg klippen, men alligevel var jeg ved at falde om af varme. Efterhånden som vi nærmede os toppen, begyndte eftermiddagssolen at kigge frem, og det omkringliggende landskab blev badet i det flotteste gyldne lys. Vi stod blandt skolebørn, munke og legesyge aber og beundrede det vilde syn. Det hele var kæmpestort!

  

Smilende ansigter og varme hjerter

På vejen til Kandy tog vi forbi en skole, hvor C&C Hjælpeprogrammer har installeret elektricitet. Vi blev mødt ude på vejen af et helt orkester af skolebørn, forældre og lærere, og børnene marcherede rundt på vejen og spillede musik. Vi havde skoletasker med til børnene, og vi delte dem ud til dem og så, hvordan deres ansigter lyste op, når de fik dem. Det var en oplevelse, der varmede vores hjerter og gjorde stort indtryk, for hold nu op, hvor er srilankanske børn søde. De optrådte også for os med traditionelle danse iført farvestrålende tøj, gav os highfives og lavede sjov med os. Calle kunne have taget dem allesammen med hjem!

Hektiske og farvestrålende Kandy

Mit første indtryk af Kandy var en meget hektisk og trafikeret by. Det indtryk ændrede sig ikke, for det er den - men den er også spændende. Her er de vildeste markeder fulde af boder, mennesker, farver, lugte, krydderier og ivrige sælgere. Det er en helt anden verden! Man maser sig igennem folkemængden, og Cria formåede både at træde på et barn og blive nevet i ballen. Vi boede ud til søen, hvor der er virkelig smukt med udsigt til bjergene, karper i vandet og den fine ø ude på midten.

I den botaniske have oplevede vi flyvende hunde i kæmpemæssige sværme. Nu har jeg aldrig oplevet sort sol i Danmark, men jeg forestiller mig, at det må være lidt i samme stil! Vi gik rundt og nød roen og fik Sri Lankas dårligste kop kaffe – og det siger meget, for kaffe i Sri Lanka er generelt rigtig rigtig dårlig. Noget Calle og jeg blev skuffede over hver eneste morgen.

    

Naturligvis skulle vi også opleve Det Hellige Tandens Tempel, der også ligger ud til søen. Templet skulle efter sigende være hjem for et stykke af Buddhas tand. Barfodede og indsvøbt i saronger, gik vi rundt i gangene og lyttede til de enorme gongonger, som de buddhistiske munke slog på. Vi imiterede de andre i templet og hilste Buddha med hænderne samlet fladt foran brystet og et respektfuldt nik mod hvert offeralter. Forhåbentligt er vi kommet hjem lidt rigere på karma.

Temarker i massevis og tog på 3. klasse

I Nuwara Eliya stod den på te, te og atter te. Vi var omgivet af teplantager, og alting var bare virkelig virkelig... grønt! Kæmpemæssige grønne bjerge, bølgende temarker og store grønne skyggetræer. Det ser sjovt ud, for jorden er helt rød og står i skarp kontrast til alt det grønne. Jeg hilste på en kvindelig teplukker, der sendte mig et tandløst smil og rakte en blomst imod mig med ordene ”photo, photo”. Jeg tog et billede af hende og gav hende lidt penge – åbenbart ikke helt nok, for hun tog blomsten fra mig igen.

    

Katharina og jeg var helt vilde med Nuwara Eliya by, som er rolig og hyggelig med enkelte gamle engelske bindingsværkshuse. Vi gik rundt blandt hyggelige markeder og småbutikker – og så fik vi faktisk en god kop kaffe på Grand Hotel!

Togturen fra Nuwara Eliya til Ella var en af de største oplevelser, vi havde i Sri Lanka. Det var den hyggeligste togtur i gråvejr med smukke udsigter. Et par af os oplevede den fra 3. klasse, og vi hang i bogstaveligste forstand ud ad vinduer og døre og beundrede omgivelserne. Folk vinkede til os fra teplantager og haver, og vi vinkede tilbage. Jo højere, vi kom op, jo flere skyer kørte vi igennem. Vi fik også et par regnbyger, men det gjorde ikke turen mindre spændende.

Trekking til skyerne

Selve byen Ella var der i gruppen delte meninger om. Jeg syntes, at det var en hyggelig backpackerby med en tilbagelænet stemning, og jeg kunne godt lide de mange små butikker og barer. Nogle af de andre mente, at det var for turistet og ikke svarede til deres forventninger om en idyllisk bjergby.

Naturen var vi til gengæld helt enige om. Den var fantastisk! Fra værelset havde vi den flotteste udsigt til Ella Gap og dalen imellem de to bjerge Little Adams Peak og Ella Rock. Sky Green Resort var et enkelt hotel, men manageren er et af de mest smilende mennesker, jeg nogensinde havde mødt.

  

Daya tog os med på en vandretur til Ella Rock – helt op til skyerne. Han spankulerede roligt afsted i pæne blankpolerede sko og bukser med pressefolder, mens vi andre oksede efter ham i kondisko og sportstøj. Turen op var hård – og varm! Vi besteg trærødder, sten og små vandløb, og hele tiden gik det stejlt opad. Oppe fra toppen, følte vi os små, for verden var pludselig virkelig stor under os. Vi var helt udkørte og meget stolte af os selv over, at vi var nået hele vejen op. I hvert fald lige ind til en etbenet mand samlede sine krykker op og humpede forbi os. Jeg gætter på, at vores ansigtsudtryk har været guld værd i det sekund.

I Ella skulle vi også se den kendte Nine Arches Bridge – nogle af os helt tæt på og andre fra et udsigtspunkt. Bedst som vi stod dér åbnede himlen sig over os, og vi blev, for at sige det mildt, hamrende gennemblødte. Især Calle, Susanne, Katharina og Lars, der stod helt nede ved broen uden mulighed for at søge læ. Her er det bare, at srilankanerne er så søde. Uden at tøve rakte en kvinde dem en paraply, så de kunne krybe sammen i tørvejr under den – og sådan er de bare her! Vi andre sad under et halvtag og snakkede med en dreng, der havde lånt sin mors neglelak og glad viste sine negle frem.

  

Safari og sjældne dyr i Udawalawe

Nær Udawalawe stoppede vi ved et jungletempel og mødte to munke, der lyste op i landskabet i deres flotte dragter. Jeg fik lov til at tage et billede af dem, og på tilbagevejen spurgte de, om vi kunne give dem et lift. Sådan gik det til, at vi sad ni C&C folk, to srilankanske guider, en chauffør og to munke i én minibus!

Udawalawe var en stor oplevelse for mig, for jeg har aldrig været på safari før, og jeg har aldrig set vilde elefanter. Hvis man har været på safari i Afrika, bliver man måske ikke helt så imponeret, men jeg var virkelig begejstret. Elefanter er jo enorme! Vi kørte roligt rundt i jeep, mens Daya udpegede isfugle, papegøjer og påfugle for os. Han viste os ivrigt de forskellige fugle i sin gamle fuglebog, og han styrtede også ud for at tage billeder af ekstra sjældne fugle indimellem. Elefanterne kom så tæt på os, at vi kunne se det størknede mudder i deres ru hud. Vi begyndte at kalde Cria for ”falkeøje” efter denne tur, for hun spottede både bøfler, pelikaner og måske også endda et par krokodilleøjne i vandoverfladen. Hun var så god til at spotte dyr, at hun indimellem også spottede dyr, der slet ikke var der.

  

Den syngende guide og det srilankanske nytår

På vejen til Unawatuna udfordrede Daya os til sangkonkurrence. Camilla var den modigste, for hun gav den gas med Mariehønen Evigglad på mikrofonen. Daya sang en sang om Sri Lanka bagefter, så han står tydeligt i min hukommelse som den syngende guide fra Sri Lanka. Men han bliver ikke kun husket for sin sang, for vi kom til at holde helt af ham i løbet af turen.

Vi havde taget lidt legetøj med hjemmefra, og Daya foreslog, at vi gav det til hans søster, som arbejder i en børnehave. Som han sagde, kunne vi bare lige holde ind til siden ved vejen i Weligama, og så ville hans søster tage imod legetøjet dér. Hun stod der ganske rigtigt – en lille, mørkhåret kvinde med et rart ansigt og armene fulde af mad. Hun havde bagt pandekager og risdesserter, og så havde hun bananer i læssevis med. Hun kunne ikke sige andet på engelsk end ”Happy to meet you”, mens hun smilede bredt og taknemmeligt. Og ja, så stod vi dér i vejkanten og spiste srilankanske desserter, mens vi fik øje på to havskildpadder i vandoverfladen.

  

På Nooit Gedacht Heritage Hotel tog Pragna imod os. Hun kender Susanne og Lars godt, og så er hun selvfølgelig nær ven af Enrico, fordi han kendte hendes far. Nooit er rigtig hyggeligt sted med en grøn og nærmest overgroet have - kæmpebambusser, palmer og en lotusdam kæmper om pladsen. Atmosfæren er hjemlig og meget simpel, men den blev måske en anelse forstyrret af, at srilankanerne fejrede nytår, så der var rigtig mange mennesker.

Jungle Beach og cricket kamp

I Unawatuna mødte vi en ægte ferieby med masser af tuctuc’er, hyggelige restauranter med kolde drinks ud til stranden og små butikker med diamantsmykker, te, krydderier og saronger. Stranden er bred og gylden, vandet er voldsomt, og hotellerne ligger omkranset af høje palmer ud til grønne snerleranker, der snor sig henover sandet. Uanset hvor på stranden du er, kan du få en kold lime juice eller en yoghurt lassi.

    

En af dagene tog vi et par stykker afsted til Jungle Beach 10 minutters kørsel fra Unawatuna i tuctuc. Det er en lille bitte fin strand, der lever godt op til sit navn. Vi var uheldige at komme en dag, hvor alle de lokale havde nytårsferie, så de var allesammen på stranden. Til gengæld var her kun ganske få turister, og vandet var helt roligt og dejligt.

På vej fra Unawatuna blev vi inviteret til cricket kamp sammen med hele C&C’s kontor i Sri Lanka. Ingen af os bliver vist professionelle cricket-spillere, men vi havde det sjovt!

Vores Sri Lanka

For mig er Sri Lanka indbegrebet af smuk natur med et vildt dyreliv, og så er landet bare fuldt af hjertelige og varme mennesker! Buddhismen og hinduismen er allestedsnærværende, og vi oplevede imponerende templer og buddha-figurer eller mødte munke i de mest lysende orange drager i alle byer, vi kom til.

Efter Sri Lanka tog vi videre til Maldiverne, men det må I læse mere om i den næste blog, vi skriver...