18. maj 2015 - 09.30

Vi elsker Filippinerne!

Filippinerne er og bliver det land, som vores gæster kommer gladest hjem fra, og deres absolutte favoritsted er uden tvivl Coco Beach!

Filippinerne er C&C Travels hjertebarn. Det var her C&C Travel startede, og det er stadig det land, vores gæster kommer gladest hjem fra. De 7.107 øer ligger i verdens nok smukkeste øhav - og rejser til Filippinerne byder bare på dejlige oplevelser! Her er øer i alle størrelser og former. Nogle er dækket af palmer, nogle har de skønneste sandstrande, nogle har flotte klipper, nogle har bjerge, og alle er de omgivet af det klareste blå vand. C&Cs eget jungle paradis Coco Beach ligger omgivet af kokospalmer til den ene side og havet til den anden. Dejlige hytter i naturmaterialer og nok aktiviteter til at give underholdning på hele ferien. De fleste steder er turismen spirende, og du kan vælge mellem små næsten uberørte strande og bugte, i fx. El Nido, Coron og Palawan, hvor der også er frodige skove og stejle kalkstensklipper. Mere festlig stemning er der på den skønne og livlige Boracay strand og for naturoplevelser kan du besøge Bohol med sine unikke ”chokolade” bjerge, Pandan med store havskildpadder og Apo med farverige koralrev. I det nordlige Filippinerne er der grønne bjerge med imponerende ris terrasser og små hyggelige byer.

Coco Beach Resortet er placeret idyllisk i en tidligere kokosplantage med egen privat strand. De fleste af hytterne er bygget i naturens materialer, nemlig bambus. Nogle er enkeltstående hytter, andre er dobbeltbungalows, hvor du har en nabo, eller hvor vennepar kan bo ved siden af hinanden. Nogle har få trapper, andre har mange, men fælles for alle er, at de har en balkon med god udsigt ud over resortet og muligvis havet. Resortet har to swimmingpools, fire restauranter, shoppingarkade, frisør & skønhedssalon, massage & spa, egen bager og sågar egen læge. Coco Beach har super mange aktiviteter, du kan lave, så du kommer ikke til at kede dig! Tag på udflugt i en oksekærre til et vandfald, hvor du kan sejle i kajak, udforsk øen i jeep eller hvad med en vandretur til toppen af Mount Baclayan? Du kan også tage på riverrafting på floderne, eller sejlture fra strand til strand og tage ud på snorkleture i det krystalklare vand. Her er også noget af det bedste dykning på hele Filippinerne, og du kan købe udflugterne i resortets eget dykkercenter. Coco Beach er således for alle: her er noget for både familier, unge par og ældre, for dig der ønsker at opleve en masse og for dig, der ønsker bare at slappe af og nyde livet.