Du er her: Lande > Burma > Rejser > Rejse 570

Burma og Singapore

16 dages rejse: 3 nætter Yangon, 4 nætter Bagan, 2 nætter Inle Lake, 2 nætter Mandalay og 2 nætter Singapore
Rejse: 
570
Rejser til Singapore - Yangon
Kultur og natur i Burma, efterfulgt af shopping og masser af storbyoplevelser i Singapore.

I Yangon kan du kigge på nogle af de mange guldforretninger, prøve nogle af byens mange thairestauranter og så selvfølgelig se den enorme Shwedagon Pagode. Der er mere guld på denne pagode, end der er i Englands nationale bankboks. Videre til Bagan, der blev grundlagt helt tilbage i år 107. Byens storhedstid begyndte midt i 1000-tallet, og i løbet af 200 år blev der bygget mere end 13.000 religiøse bygninger i området. I dag står "kun" ca. 2.200 af dem tilbage, men det gør ikke synet af de gyldne bygninger mindre imponerende! Ved Inle Lake skal du bo på den store, smukke sø. Det er en populær destination for de mere velhavende burmesere, og når du sidder med udsigten over det stille vand i solnedgangens gyldne lys, er det ikke svært, at forstå hvorfor. Lej en båd og tag ud og oplev livet på søen med flydende markeder og grøntsagshaver. Sidste stop i Burma er Mandalay, der er kendt som landets kulturelle hovedstad. Her kan du tage et kig i verdens største bog, gå en tur på den berømte bro U Bein, eller tage op på Mandalay Hill, hvorfra du har en skøn udsigt over byen. Rejsen rundes af i Singapore, og denne topmoderne kæmpeby står i stærk kontrast til dine oplevelser i Burma. Nyd godt af de mange, lækre coffeeshops og besøg bl.a. National Orchid Garden og Singapore Zoo. 

Dag-til-Dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Yangon
  3. Yangon
  4. Yangon
  5. Yangon - Bagan
  6. Bagan
  7. Bagan
  8. Bagan
  9. Bagan - Inle Lake
  10. Inle Lake
  11. Inle Lake - Mandalay
  12. Mandalay
  13. Mandalay - Singapore
  14. Singapore
  15. Singapore
  16. Ankomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Burma. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Er du klar til en eventyrlig rejse? Med flyet går turen østover mod Burma, der også er kendt som "Det gyldne land". Den buddhistiske tro vil du opleve overalt: Pagoder, templer og munke i safranfarvede dragter vil du møde i hver en by. Landet byder på en utrolig kulturrigdom, flere tusinde templer, der er over 1.000 år gamle, og smukke naturområder, hvor du kan finde ro og nyde de fantastiske landskaber. Start rejsen med at få noget søvn i flyet, så du er klar til de mange nye og anderledes indtryk, der venter dig...

Dag 2: Velkommen til Yangon

I dag ankommer du til Yangon. Gå en tur rundt i byen - det er nu engang sådan, du altid får det bedste førstehåndsindtryk af den by, du kommer til. Tag evt. en taxa ind til centrum og se Chaukhtatgyi Paya, der er en af de største liggende Buddhaer i Burma - og her er mange! Denne Buddha er 72 meter lang, ligger med armen under hovedet, og ser både hvilende og mediterende ud. Husk at kigge under Buddhaens fødder... Bygningen er naturligvis kæmpestor, en grim bygning med et bliktag . Dette "tempel" er alligevel så typisk for Burma… Mange munke passer templet og man kan blive spået. Her er ikke rigtig nogen tiggere, måske kun et par drenge, der gerne vil sælge dig postkort, det er alt. Postkortsalget er næsten en af de eneste små bierhverv for børn, så vær rar at støtte det overalt - og de bliver altid så glade.

Tag så til Shwedagon Pagoda, den største og mest kendte pagode i byen. Ved indgangen bliver du bedt om at tage skoene af, så bær nemme og praktiske sandaler eller enkle sko. Tag evt. vådservietter med, så du kan tørre fødderne af, inden du skal have sko på igen. Generelt er templerne meget rene, men enkelte er beskidte. Foran dig breder sig et stort, smukt, religiøst område - eller måske egentlig ikke smukt, men bare så stort og anderledes. Den høje guldpagode tager helt pusten fra dig. I dette fattige land er der mere guld lagt på den massive betonbygning, end der er i Englands nationale bankboks. Der er lagt så mange lag af guld og bladguld, at når det regner, har man vandkanaler, for der at opsamle det guld, som vandet tager med sig. Det er naturligvis munke, der gør det, og det bliver så lavet til bladguld igen og sat på pagoden. En ufattelig rigdom, der tilhører det burmesiske folk. Solnedgangen er helt fantastisk. Kom omkring kl. 16 og gå en runde i lyset, og se langsomt solen ændre farverne, som den går ned over templet. Mange munke går rundt i deres flotte, safranrøde dragter, de smiler og vil gerne tale med dig, modsat fx munkene i Thailand, der er meget mere alvorlige. Her er buddhismen meget mere en del af hverdagen.

Spis måske middag på hotellet, eller gå ud og find en hyggelig restaurant i byen. Det er billigt at handle hos købmanden, så vil du bare have lidt boller, frugt, vand eller lignende, kan du bare købe det her.

Dag 3- 4: Yangon mange seværdigheder

Når du er i Yangon, bør du se den store katolske katedral, St. Mary. Gå lidt ned af gaden og oplev guldforretningerne, men det er svært at købe, da de har en egen vægtenhed, vi ikke kender.

Sule Pagoden, er lige i centrum af byen. Du får sikkert tilbudt nogle blomster, køb dem (500 kyats) og sæt dem så fast et sted ved en Buddha hvor andre har "ofret" blomster, så må du til gengæld få et ønske opfyldt. Dette tempel er et af de enkleste i byen, og en del af hverdagen. Alle går rundt her og beder, nogen kort tid, andre hele dagen! Dette er også pensionisternes dejlige mødested. Her mødes pensionerede lærere, unge studerende eller blot piger i deres frokostpause, dette er torvet.

Spis aftensmaden på hotellet, måske på en lille lokal restaurant eller prøv en af byens mange Thairestauranter. Der er også en flot fransk, men urimelig dyr. Er du endnu ikke blevet for rejsevant, og vil du stadig gerne se lidt lokal dans, i fantastiske omgivelser, så skal du spise på det store "flydende" guldpalads, Karaweik Palace Restaurant, som du kan se på den anden side af søen. Det er meget turistet, ja, men du kan både spise og få et show til en rimelig pris.

Du kan også tage en taxa ned til floden og så båden over til landsbyen Twante for at og se Oh-Bo-Pottery.

Dag 5: Velkommen til Bagan

I dag bliver du budt velkommen til det smukke Bagan.

Bagan Village er i dag kun en landsby på 5.000 indbyggere. Men glem ikke, at dette lille sted, du er kommet til, for ca. 1000 år siden var en af verdens vigtigste byer - religiøst, økonomisk og militært.

Bagan blev grundlagt af Kong Thamudarit i år 107, men først da Baganrigets Kong Anawrahta konverterede til buddhismen i år 1056, begyndte Bagans storhedstid. I de næste 200 år blev der bygget over 13.000 templer, pagoder og klostre i Bagan! Byen blev et berømt center for buddhistisk lære, og munke valfartede hertil fra store dele af Sydøstasien for at studere og diskutere religion.

I slutningen af det 13. århundrede gik det drastisk tilbage for Bagan. Historikerne er ikke helt enige om forløbet, men faktum er, at Bagans befolkning nægtede at hylde Kublai Khan, og at Bagan-riget siden blev erobret af mongolerne i år 1278. Byens ødelæggelse tilskrives både, at Bagans sidste konge beordrede bygninger nedrevet og brugt til forsvarsværker og til mongolernes plyndringer. Oversvømmelser og jordskælv har også gjort sit til, at mange af de skønne bygninger er forsvundet, men der findes dog stadigvæk over 2.200 religiøse bygningsværker i Bagan.

I 1998 blev Bagans befolkning flyttet til en ny landsby lidt syd for tempelområdet, og i dag er den ca. 25 x 25 kvadratkilometer store "Pagode Park" forbeholdt munke, nonner og turister. Når du går rundt i Bagan tidligt om morgenen, møder du lange kolonner af munke. De safranfarvede dragter, de gyldne bygninger, bjergene i baggrunden - det bliver simpelthen ikke smukkere, og du kan ikke undgå at føle dig helt ophøjet og respektfuld. Køb evt. lidt nudler, slik eller brød og donér det næste morgen til munkene - så har du god karma resten af dagen!! Men husk, at du skal tidligt op, for munkene får mad om morgenen.

Dag 6: Bagans tusindvis af templer

I Bagan har du en halvdagsudflugt med i programmet. Det er C&C Travels gode ven Minh Thu og hans hest Suzie, her vil køre dig rundt i området i hestevog. Minh Thu kan også hjælpe med at arrangere mountainbikes i stedet for de billige, du kan leje om hjørnet. De er dyrere, men meget mere komfortable.

Shwezigon Pagoda er den vigtigste pagode her i denne fantastiske pagode-park. Pagoden er meget stor og tårner sig op over alle andre. Den er i øvrigt den første, der blev bygget her, og den har været toneangivende for alle de andre pagoder. Den blev bygget i 1087 af Kong Kyansittha og for mange buddhister, er det en af de pagoder, man bare skal have besøgt.

Derfra til en af de enkle og helt skønne, forladte pagoder i pagode-parken, Ywahaunggyi-templet. En pagode er massiv og har altid indstøbt et relikvie fra Buddha, hvorimod et tempel er "hult", har værelser eller rum og indeholder statuer af Buddha. Du tager som sædvanlig skoene af og går blot 40 trin op til første etage i templet, herfra kan du gå rundt om templet. Udsigten herfra er alle de penge værd, du har betalt for rejsen! Du kan se hundredvis af templer og pagoder. Som vores gamle agent altid sagde: "Peg med din finger i en tilfældig retning, og den vil altid ramme en buddhistisk helligdom inden for Bagans 42 kvadratkilometer store, hellige område med 2000 templer".

Så til Ananda-templet, der er et af de fineste eksempler på templer i hele den buddhistiske verden. Her er de fire berømte og 10 meter høje Buddhaer, noget af det flotteste, der nogensinde er skabt inden for buddhismen. Her har man overalt sørget for, at lyset kommer ind fra alle vinkler (desværre har man i dag bygget et hus i midten, der står i vejen for lyset). Templet er fra år 1080 og derfor næsten 1.000 år gammelt. Det er da helt utroligt, at det er bevaret så godt - de to af de fire Buddhaer i syd og nord er originale. De andre to er kopier, da den ene brændte, og den sidste desværre blev vandaliseret og brændt for guldet, den indeholdt. Templet er bl.a. et af de første eksempler på byggerier med halvbuer, 100 år før den gotiske tidsalder i Europa.

Det er også muligt at flyve i luftballon over Bagan (i perioden 15. oktober - 31. marts). Denne tur er en fordel at bestille hjemmefra.

En af dagene bør du leje en billig bil og køre til Pwasaw Village. Den lille landsby ligger ca. 20 km fra Bagan, og her kan du opleve livet i de små landsbyer. Husene er lavet af bambus, og der er små køkkener med åben ild. Landsbyboerne lever af at dyrke peanuts, sesamfrø, bønner, bomuld og maize. De laver olie af de forskellige grøntsager på en gammel presse, der bliver kværnet ved at en ko går rundt og rundt. Landsbyen har tre bomuldsspinderier, og de bruger så bomuldstråden til at lave duge, dækservietter osv. Ofte kan man være heldig at opleve bryllupper. Omkring 5 minutter fra landsbyen kan du besøge Damayazaka Pagoda, en af de første og meget få femkantede bygninger i verden, bygget allerede i år 1150. Bygningen har mange meget smukke, glaserede terrakottafigurer af Buddha, og her er en skøn udsigt over Bagan i det fjerne.

Dag 7: Bagan...flere templer

Endnu en spændende dag i Bagan. Du kan besøge Damayazaka Pagoda, kun 5 minutter fra landsbyen. Det er en af de første og meget få femkantede bygninger i verden, bygget allerede i år 1150. Bygningen har mange meget smukke, glaserede terrakottafigurer af Buddha, og man går op nogle få trin og har et vidunderligt og anderledes syn af Bagan i det fjerne. Pagoden har også mange murmalerier, og igen kan det beundres, fordi klimaet i dette område af verden er forbavsende tørt, modsat det meste af fjernøsten, der har et fugtigt klima.

Tag tilbage til Bagan igen og besøg byens største, rigtige lak-værksted, Ubanyein Lacquer-ware Home Industry. Det er meget enkelt og har intet med de overturistede værksteder i Thailand at gøre. Det siges, at dette værksted er gået i arv fra far til søn siden 1200-tallet, og klart er det, at dette sted, er det sted i verden, hvor der kun laves meget lidt, men meget specielt håndværk bl.a. med hestehalehår. Køb et par smukke skåle, f.eks. de grønne med en lille elefant på låget. og se de sorte paneler med guld - pragtfuldt!

I dag kan du tage hjem og spise på hotellet eller tage ud og spise frokost på River View Restaurant, der ligger smukt ved floden. Her kan du se mennesker og dyr bade. Besøg også Nandar Restaurant, der hver aften har et godt "Puppet show". Du får sikkert lyst til at købe en masse af disse herlige, udskårne og udklædte dukker, så hav småpengene med.

Dag 8: Bagan - en tur ned ad floden?

Tag ned til floden en dag, så tag på en lille "longboat-tur" for dig med plads til 20 mennesker, men det er selvfølgelig hyggeligere, hvis du kun er dig og et par stykker mere. Herefter sejler du op ad floden i 45 min. og ser al travlheden i området. Her er masser af små fiskerbåde, som fisker store flodrejer, og der er bambustømmerflåder fra den ene side af floden til den anden - og masser af kvæg, der bliver kølet af i vandet. Så står du af og besøger et lille samfund, bl.a. et hulekloster, Kyaukku Umin, hvor munkene tidligere studerede. Nu er der kun et stort, meget smukt alter med flotte stenudskæringer. Glem ikke, at før Alexander den Stores besættelse af Pakistan-området i ca. 350 f.Kr., måtte man ikke lave eller kopiere figurer af Buddha - han måtte kun eksistere i fantasien. Hans indflydelse gjorde, at man i den buddhistiske verden skabte statuer og billeder af Buddha. Så fra 600 til 350 f.Kr blev der ikke lavet nogen figurer, malerier eller noget som helst billedkunst, der afbilder Buddha. På vejen tilbage stopper båden, og du kan bade i floden, hvis du har lyst. Floden er rimelig dyb og kold, så hold dig i nærheden af båden, men her er virkelig rent!

Dag 9: Velkommen til Inle Lake

I dag skal du videre til Inle Lake - et pragtfuldt sted! Inle Lake er en kæmpestor sø, der er en af de største og smukkeste søer i landet. Det er en ferskvandssø fuld af fisk og med smukke omgivelser – et pragtfuldt sted, som alle burmeserne elsker. Folk her lever af søen. De fisker selvfølgelig, men de dyrker også frugt og grønt på små, flydende øer og handler på de flydende markeder, hvor både sælgere og købere kommer sejlende i deres små både. Ved søens bred venter dig en båd, der sejler dig til dit hotel, og imens kan du fortabe dig i udsigten til søen og dens liv.

Dag 10: Inle Lakes flydende marked

Tag til det store, flydende marked, hvor alting handles fra både. Det er et skønt sted, hvor der virkelig handles. Sejl også forbi “The Floating Garden”, hvor du kan se, hvordan man her dyrker løg, tomater, og alt muligt på små tømmerflåder.

Besøg også templet Paungdawoo Pagoda, der blev bygget i år 1500. Det er et af landets vigtigste templer (et af de 9 templer et menneske bør besøge i sit liv rundt om i landet). Noget, der er specielt for stedet her, er de fem ca. 50 cm høje Buddhastatuer, der er skabt i træ. Du kan dog hverken se, at de er skabt i træ, eller at de forestiller Buddhaer længere, for mange burmesere er kommet forbi og har sat et lag bladguld på figurerne. De har derfor nu helt mistet faconen og er bare store og firkantede klodser.

Et andet fantastisk syn er In Dein, som er 500 små pagodaer, samlet på meget få kvadratmetrer. Denne tur er lidt dyrere, da der skal sejles langt for at komme til In Dein, men helt klart pengene værd. Lav turen som noget af det første, lige efter det flydende marked, da In Dein senere på dagen bliver fyldt med turister.

Spis måske frokost på Shweinthar Restaurant, der er en Shan restaurant – en af de vigtigste og rigeste stammer i Burma. Deres beklædning er spændende, men maden knapt så spændende…

Hvis du er interesseret i katte, er Inthar Heritage et besøg værd. Stedet opdrætter burmeser-katte for at kunne genindføre racen i Burma. Her har du mulighed for at kæle med denne fantastiske racekat og høre om dens historie.

Inle Lake er meget berømt for lokale cigarer og cigaretter. Stop ind ved en “cigaret-rullefabrik” og se, hvordan pigerne ruller cigaretter. Prøv evt. en lokal burmesisk cigaret med lakridssmag, meget anderledes end danske cigaretter!

Du kan også leje et par cykler og cykle rundt langs søen. Det er altså en smuk natur og det er hyggeligt at cykle til de små lokale landsbyer omkring søen. Besøg også et stort væveri. Her kan du købe meget til fornuftige priser, tingene koster næsten ingenting, og er lavet af ren bomuld eller silke. Væverierne i lige præcis dette område er kendt for at kunne væve med tråden fra lotusblomsten. Dette er dog sjældent og dyrt.

Efter en lang dag bør du finde dig et godt sted at spise. Husk at bestille tomatsalat med røde eller grønne tomater, den smager helt fantastisk!

Dag 11: Velkommen til Mandalay

I dag ankommer du til Mandalay - en ganske dejlig og lidt provinsiel by. Her er masser af små og store forretninger, mange taler lidt engelsk, og alle er utroligt venlige og smilende, specielt munkene, som du kan få dig en lang snak med. Det var Kong Mindon, der i midten af 1800-tallet besluttede at bygge denne "gyldne by", der fungerede som kongelig hovedstad, indtil den blev erobret af briterne i 1886. I dag bliver byen stadig betragtet som landets kulturelle hovedstad, og her er da også masser af kultur at se.

Byen byder både på små og store museer, masser af templer og pagoder og historiske mindesmærker. De største seværdigheder er det originale Shwenandaw Kyaung Palace, bymuren, det genopbyggede Royal Palace, verdens længste teaktræsbro, og ikke mindst Kuthodaw Pagoda.

Du skal helt sikkert opleve den gamle bymur, som er superflot og spændende. De fire porte er stadig originale, men du kan kun køre ind ad den ene, da hele området nu er Myanmars militære hovedkvarter. Man må ikke gå rundt herude, men kun køre lige igennem og op til det store slotskompleks, der er en tro kopi af det gamle 60 bygningers Royal Palace Complex, som Kong Mindon, hans 40 koner og hof benyttede. Den nuværende regering har sat en stor ære i at bygge fortidens storhed op igen. Og flot er det - det giver et meget klart indblik i datidens kongedømme.

Dag 12: Mandalays paladser og pagoder

Tag ned til den gamle bymur, som er superflot og spændende. De fire porte er stadig originale, men du kan kun køre ind ad den ene, da hele området nu er Myanmars militære hovedkvarter. Dy må ikke gå rundt herude, men kun køre lige igennem og op til det store slotskompleks, der er en tro kopi af det gamle 60 bygningers Royal Palace Complex, som Kong Mindon, hans 40 koner og hof benyttede. Den nuværende regering har sat en stor ære i at bygge fortidens storhed op igen. Og flot er det - det giver et meget klart indblik i datidens kongedømme.

Besøg også Kuthodaw Pagoda, og opleve verdens største bog. Ved det 6. Buddhistiske konvent for 500 år siden læste munkene på skift op af Buddhas lære i mere end 200 dage og nætter. Dette blev så senere, under streng kontrol af andre munke, hugget ud i 729 (fordi tallet 9 er helligt i buddhismen) store marmorplader, som man havde transporteret ned til Mandalay fra Nordburma. Alle disse indhuggede "blade" har hver fået et lille tempel, som familier fra hele landet har fået lov til at sponsorere, og alle disse templer er så bygget rundt om selve hovedtemplet. Disse er i hvidt og ligner små, hvide græske kirker fra middelalderen. Her kan du slentre rundt og læse de buddhistiske skrifter.

Du bør tage en taxa eller få hotellet til at skaffe dig en god bil og køre ud til Mandalay Hill, hvor der er et smukt tempel. Herfra kan du se hele byen og læse dens spændende historie. Hvis det er aften, kan du også nyde den smukke solnedgang.

Vil du gerne lidt ud af byen, så tag til In-Wa Village eller hvis du vil opleve en af verdens største, velfungerende klokker, skal du stå tidligt op og sætte kursen mod Mingun Temple Bell. Og hvis du kører ca. 30 minutter, kommer du til den fornemme teaktræsbro, U Bein Bridge. Broen er den længste teaktræsbro i verden, og den har stået her siden 1914. I området ligger desuden Mahagandhayon Kyaung, som huser flere hundrede munke. Eller tag til Pyin-Oo-Lwin, som er en populær sommerdestination for de rige burmesere. Den lille by, som ligger i over 1000 meters højde, er altid kølig og har smuk natur med masser af parker og grotter, der er værd at besøge.

Gå ud i byen om aftenen når sulten melder sig. Her er mange restauranter, hvor du spiser godt. Du kan fx besøge Golden Duck Restaurant og smage den gode, store Myanmar Beer eller The Green Elephant hvor der serveres rigtig god mad.

Dag 13: Velkommen til Singapore

I dag ankommer du til Singapore!

Singapore er en travl, moderne storby med hektisk trafik, strømlinede skyskrabere og et indbyggertal på omkring 5 millioner. I byen bor hovedsagligt malaysiere, kinesere og indere, og de forskellige nationaliteter smitter af på byens kultur og sjæl. Det er nemt at få tiden til at gå i byen, for her simpelthen så mange ting at se! På havnepromenaden ligger det imponerende 165 meter høje pariserhjul, Singapore Flyer, og her er en fantastisk udsigt ud over hele byen. Fra promenaden kan du se over vandet til det sjove, moderne Art Science Museum, der er bygget, så det ligner en lotusblomst.

En kort gåtur fra museet ligger Marina Bay Sands Hotel, som har en Open Air Skypark på toppen. Her har du også en glimrende udsigt over storbyen og dens kendte skyline – udsigten er især smuk om aftenen, hvor storbyens lys spejler sig i vandet! Tag en drink og nyd synet af byens lys!

Dag 14: Singapore med gratis adgang

Start morgenen med at tage til Orchard road og nyd en dejlig morgenbuffet på en af de mange coffeeshops. Når først energidepoterne er fyldt op, kan du begynde at bruge af nogle af alle dine gratis indgangsbilletter. Hele 15 spændende steder kan du besøge uden at betale entré, og det gælder blandt andet: Sentosa Island Resort, National Orchid Garden, Singapore River Bumboat Tour, Jurong BirdPark, Singapore Zoo, Chinatown Heritage Centre, The Battle Box ved Fort Canning og Marina Bay Golf driving range, 1way cable car, Hippo HopOn - HopOff Cruise, mint Museum of Toys, Singapore Flyer og The Original Singapore Walks.

Hvilke aktiviteter, du vælger, er helt op til dig. Men du bør tage med den gratis SIA Hop-on bus, som kører rundt i centrum af Singapore. Du kan stå af og på lige så tosset du vil.

Husk, at Singapore af den reneste storby i Asien og det er forbudt at smide papir på gaden. Det udløser en meget stor bøde, hvis du smider skrald. Det er også forbudt at indføre tyggegummi... Hvis du rejser med børn, anbefaler vi, at du betaler lidt ekstra og tager svævebanen ud til Sentosa Island. Det er en flot tur, og her er der mulighed for at se Singapore fra oven. Du skal også opleve det fantastiske Underwater World og den smukke strand, inden du tager tilbage.

Det charmerende National Museum fra 1849 er Singapores ældste museum, og det ligner næsten et lille slot. Her kan du lære Singapores spændende historie og se byens nationalskatte i form af malerier og ældgamle klenodier. Byen har også den smukkeste botaniske have, hvor du kan opleve sjove planter i alle mulige farver og størrelser eller gå en tur i den nationale orkidéhave. Der er også en Zoologisk Have, der brillerer sig ved sine smukke, hvide tigere og en eksakt kopi af en lille, afrikansk landsby. Det er nemt at købe sig fattig i Singapores shoppingmekka, og der er et utal af gode shoppingcentre og små, sjove gademarkeder med ting og sager i alle afskygninger.

Rejser du uden børn er et besøg i baren på Raffles et "must". Her skal du bestille den verdensberømte Singapore Sling.

Dag 15: Afrejse fra Singapore

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 16: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Burma. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Burma.

Alle hoteller

Vintage Luxury Yacht Hotel

Vintage Luxury Yacht Hotel

Vintage Luxury Yacht Hotel er et flydende hotel - her bor du ombord på en yacht, der ligger til...

Upgrade
Rejser til Burma - Best Western Chinatown Hotel

Best Western Chinatown Hotel

Best Western Chinatown Hotel er et godt hotel lige midt i Yangons byliv i udkanten af Chinatown...

Upgradefra 314,- kr.pr. personpr. dag
Sule Shangri-La Hotel

Sule Shangri La Hotel

Sule Shangri La Hotel ligger lige omkring hjørnet fra Sule pagodaen lige midt i centrum af byen...

Upgrade
Kandawgyi Palace

Kandawgyi Palace

Kandawgyi Palace er vidunderligt smukt og meget smagfuldt indrettet. Dette 5* hotel ligner et...

Alle hoteller

Smuk udsigt fra spiseterrassen

Bagan Thande Hotel

Bagan Thande Hotel ligger i det gamle Bagan, lige ved Ayeyarwaddy-floden, foran det arkæologiske...

Upgradefra 70,- kr.pr. personpr. dag
Hotellet udefra

Bagan Hotel River View

Bagan Hotel River View ligger i det gamle Bagan med smuk udsigt over Ayeyarwaddy floden. Dette 4...

Upgradefra 94,- kr.pr. personpr. dag
Hotellet udefra

Bagan Thiripyitsaya Sanctuary Resort

Bagan Thiripyitsaya Sanctuary Resort er vidunderligt. Smukkere kan det ikke laves! Dette 4*...

Alle hoteller

Golden Island Cottage II

Golden Island Cottage II ligger nogenlunde midt på Inle-søen. Det er et rigtig hyggeligt lille...

Upgradefra 155,- kr.pr. personpr. dag
Det hyggelige hotel udefra

Myanmar Treasure Resort

Myanmar Treasure Resort er et af de få 4* hoteller på Inle-søen. Hotellet ligger på søbredden og...

Upgradefra 652,- kr.pr. personpr. dag
Hotellet smukt oplyst om aftenen

Aureum Inle Resort and Spa

Aureum Inle Resort ligger ude i Inle-søen. Alle værelser er bygget traditionel bungalow stil, og...

Alle hoteller

Den dejlige pool

Mandalay City Hotel

Mandalay City Hotel ligger ca. 100 meter fra den skønne, gamle bymur. Hotellet er pænt og...

Upgrade
Hotellet udefra

Shwe Ingyinn Hotel

Shwe Ingyinn Hotel ligger i hjertet af Mandalay. Hotellet har 59 værelser, alle med privat bad/...

Upgradefra 375,- kr.pr. personpr. dag
Det smukke hotel udefra

Hotel by the Red Canal

Hotel by the Red Canal er en 4* oase, blot få minutters gang fra det berømte Mandalay Palace og...

Alle hoteller

Peninsula Excelsior

Peninsula Excelsior

Peninsula Excelsior ligger midt i centrum og med nem adgang til byens seværdigheder. Værelserne...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til burma. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Burma.

Yangon

96.196173
16.868468

Bagan

94.858865
21.172197

Inle Lake

96.909016
20.594078

Mandalay

96.095222
21.964242

Singapore

103.836959
1.288595

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 04 nov 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
Singapore Airlines
Voksne fra 16.690,-
Børn u/12 år fra 15.790,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
Singapore Airlines
Voksne fra 17.890,-
Børn u/12 år fra 16.690,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 11 apr 2018
Flyselskab
Singapore Airlines
Voksne fra 16.590,-
Børn u/12 år fra 15.690,-
Afrejse i følgende periode 12 apr 2018 - 17 apr 2018
Flyselskab
Singapore Airlines
Voksne fra 17.890,-
Børn u/12 år fra 16.990,-
Afrejse i følgende periode 18 apr 2018 - 30 sep 2018
Flyselskab
Singapore Airlines
Voksne fra 16.790,-
Børn u/12 år fra 15.890,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 28 okt 2018
Flyselskab
Singapore Airlines
Voksne fra 17.590,-
Børn u/12 år fra 16.690,-
Afrejse i følgende periode 29 okt 2018 - 03 nov 2018
Flyselskab
Singapore Airlines
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 18.190,-
Inkluderet: 

Fly København-Yangon-Bagan-Heho-Mandalay-Singapore-København.
Alle transporter på rejsen.
13 overnatninger med morgenmad.
Halvdagsudflugt i Bagan.
Singapore Stopover pakke der giver gratis adgang til 15 seværdigheder.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Visum til Burma.
Turistskat i Bagan på 20 USD pr. person.
Turistskat i Inle Lake på 20 USD pr. person.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet. 

Fly København- Yangon-Bagan-Heho-Mandalay-Singapore-København.
​Transport mellem lufthavne, havne og hoteller i Burma med  privat bil/minibus (bortset fra det sidste stykke ud til dit hotel i Inle Lake, der er med båd).
Transport mellem lufthavn og hotel i Singapore med shuttlebus.