Du er her: Lande > Burma > Rejser > Rejse 560

Burmas bedste byer - og Thailand!

21 dages rejse: 2 nætter Mandalay, 4 nætter Bagan, 3 nætter Yangon, 7 nætter Koh Samet og 2 nætter Bangkok
Rejse: 
560
Burma rejser - Yangon
Burmas kulturelle højdepunkter i Mandalay, Bagan og Yangon, efterfulgt af afslapning på Koh Samet og storbyliv i Bangkok.

Rejsen tager sin begyndelse i Mandalay, der kaldes landets kulturelle hovedstad. Her kan du bl.a. opleve den gamle bymur, verdens største bog, og en halv times kørsel uden for byen ligger den berømte teaktræsbro U Bein Bridge. Næste stop er den gamle tempelby Bagan, der huser over 2.000 religiøse bygninger. Det lyder af meget, men det er dog kun en brøkdel af, hvad der var engang. Tag på cykeltur rundt blandt de gamle templer, eller se det hele i et roligt tempo fra en hestevogn. Sidste stop i Burma er hovedstaden Yangon, hvor der er en dejlig stemning og masser af ting at se. Besøg en af de største liggende Buddhaer i landet, tag en tur ind til den store, forgyldte Shwedagon Pagode og få et ønske opfyldt ved at lægge en blomst ved Buddhaerne i Sule Pagoden. Hvis du ønsker dig hen til en thailandsk paradis-ø, kan du være sikker på at få dit ønske opfyldt. Næste stop er nemlig Koh Samet, hvor de kridhvide strande og det smukke hav indbyder til afslapning og aktiviteter til lands og til vands. Rejsen rundes af i Bangkok, hvor du kan nyde storbylivet og en drink fra en bar med fantastisk udsigt over byens natteliv. 

Dag-til-Dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Mandalay
  3. Mandalay
  4. Mandalay - Bagan
  5. Bagan
  6. Bagan
  7. Bagan
  8. Bagan - Yangon
  9. Yangon
  10. Yangon
  11. Yangon - Koh Samet
  12. Koh Samet
  13. Koh Samet
  14. Koh Samet
  15. Koh Samet
  16. Koh Samet
  17. Koh Samet
  18. Koh Samet - Bangkok
  19. Bangkok
  20. Bangkok
  21. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Burma og Thailand. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Er du klar til en eventyrlig rejse? Med flyet går turen østover mod Burma, der også er kendt som "Det gyldne land". Den buddhistiske tro vil du opleve overalt: Pagoder, templer og munke i safranfarvede dragter vil du møde i hver en by. Landet byder på en utrolig kulturrigdom, flere tusinde templer, der er over 1.000 år gamle, og smukke naturområder, hvor du kan finde ro og nyde de fantastiske landskaber. Start rejsen med at få noget søvn i flyet, så du er klar til de mange nye og anderledes indtryk, der venter dig...

Dag 2. Velkommen til Mandalay

I dag ankommer du til Mandalay - en ganske dejlig og lidt provinsiel by. Her er masser af små og store forretninger, mange taler lidt engelsk, og alle er utroligt venlige og smilende, specielt munkene, som du kan få dig en lang snak med. Det var Kong Mindon, der i midten af 1800-tallet besluttede at bygge denne "gyldne by", der fungerede som kongelig hovedstad, indtil den blev erobret af briterne i 1886. I dag bliver byen stadig betragtet som landets kulturelle hovedstad, og her er da også masser af kultur at se.

Byen byder både på små og store museer, masser af templer og pagoder og historiske mindesmærker. De største seværdigheder er det originale Shwenandaw Kyaung Palace, bymuren, det genopbyggede Royal Palace, verdens længste teaktræsbro, og ikke mindst Kuthodaw Pagoda.

Du skal helt sikkert opleve den gamle bymur, som er superflot og spændende. De fire porte er stadig originale, men du kan kun køre ind ad den ene, da hele området nu er Myanmars militære hovedkvarter. Man må ikke gå rundt herude, men kun køre lige igennem og op til det store slotskompleks, der er en tro kopi af det gamle 60 bygningers Royal Palace Complex, som Kong Mindon, hans 40 koner og hof benyttede. Den nuværende regering har sat en stor ære i at bygge fortidens storhed op igen. Og flot er det - det giver et meget klart indblik i datidens kongedømme.

Dag 3: Mandalays paladser og pagoder

Tag ned til den gamle bymur, som er superflot og spændende. De fire porte er stadig originale, men du kan kun køre ind ad den ene, da hele området nu er Myanmars militære hovedkvarter. Dy må ikke gå rundt herude, men kun køre lige igennem og op til det store slotskompleks, der er en tro kopi af det gamle 60 bygningers Royal Palace Complex, som Kong Mindon, hans 40 koner og hof benyttede. Den nuværende regering har sat en stor ære i at bygge fortidens storhed op igen. Og flot er det - det giver et meget klart indblik i datidens kongedømme.

Besøg også Kuthodaw Pagoda, og opleve verdens største bog. Ved det 6. Buddhistiske konvent for 500 år siden læste munkene på skift op af Buddhas lære i mere end 200 dage og nætter. Dette blev så senere, under streng kontrol af andre munke, hugget ud i 729 (fordi tallet 9 er helligt i buddhismen) store marmorplader, som man havde transporteret ned til Mandalay fra Nordburma. Alle disse indhuggede "blade" har hver fået et lille tempel, som familier fra hele landet har fået lov til at sponsorere, og alle disse templer er så bygget rundt om selve hovedtemplet. Disse er i hvidt og ligner små, hvide græske kirker fra middelalderen. Her kan du slentre rundt og læse de buddhistiske skrifter.

Du bør tage en taxa eller få hotellet til at skaffe dig en god bil og køre ud til Mandalay Hill, hvor der er et smukt tempel. Herfra kan du se hele byen og læse dens spændende historie. Hvis det er aften, kan du også nyde den smukke solnedgang.

Vil du gerne lidt ud af byen, så tag til In-Wa Village eller hvis du vil opleve en af verdens største, velfungerende klokker, skal du stå tidligt op og sætte kursen mod Mingun Temple Bell. Og hvis du kører ca. 30 minutter, kommer du til den fornemme teaktræsbro, U Bein Bridge. Broen er den længste teaktræsbro i verden, og den har stået her siden 1914. I området ligger desuden Mahagandhayon Kyaung, som huser flere hundrede munke. Eller tag til Pyin-Oo-Lwin, som er en populær sommerdestination for de rige burmesere. Den lille by, som ligger i over 1000 meters højde, er altid kølig og har smuk natur med masser af parker og grotter, der er værd at besøge.

Gå ud i byen om aftenen når sulten melder sig. Her er mange restauranter, hvor du spiser godt. Du kan fx besøge Golden Duck Restaurant og smage den gode, store Myanmar Beer eller The Green Elephant hvor der serveres rigtig god mad.

Dag 4: Velkommen til Bagan

I dag skal du tidligt op og med flodpram til Bagan. Det er en ganske spændende tur, men flodprammen er ikke af højeste standard. Der findes et par stole på toppen af båden - men skynd dig, der er rift om dem - og sørg for at finde en plads i skyggen, ellers får du en meget varm tur. Stolene på dækket er ikke polstret, så tag en ekstra trøje med til at sidde på. Nu sejler du i ca. 10-12 timer, måske kortere eller længere afhængig af vandstanden i floden. Der er en buffet og vand med i prisen - maden er ikke det mest spændende, så tag måske lidt kiks og frugt med. Du passerer små landsbyer, mange af dem laver blomsterpotter og store, flotte krukker, som her bruges til at opsamle vand i, eller til olier. Turen kan være mere eller mindre spændende, tag en god bog med og nyd tiden.

Dag 5: Bagans tusindvis af templer

I Bagan har du en halvdagsudflugt med i programmet. Det er C&C Travels gode ven Minh Thu og hans hest Suzie, her vil køre dig rundt i området i hestevogn. Minh Thu kan også hjælpe med at arrangere mountainbikes i stedet for de billige, du kan leje om hjørnet. De er dyrere, men meget mere komfortable.

Shwezigon Pagoda er den vigtigste pagode her i denne fantastiske pagode-park. Pagoden er meget stor og tårner sig op over alle andre. Den er i øvrigt den første, der blev bygget her, og den har været toneangivende for alle de andre pagoder. Den blev bygget i 1087 af Kong Kyansittha og for mange buddhister, er det en af de pagoder, man bare skal have besøgt.

Derfra til en af de enkle og helt skønne, forladte pagoder i pagode-parken, Ywahaunggyi-templet. En pagode er massiv og har altid indstøbt et relikvie fra Buddha, hvorimod et tempel er "hult", har værelser eller rum og indeholder statuer af Buddha. Du tager som sædvanlig skoene af og går blot 40 trin op til første etage i templet, herfra kan du gå rundt om templet. Udsigten herfra er alle de penge værd, du har betalt for rejsen! Du kan se hundredvis af templer og pagoder. Som vores gamle agent altid sagde: "Peg med din finger i en tilfældig retning, og den vil altid ramme en buddhistisk helligdom inden for Bagans 42 kvadratkilometer store, hellige område med 2000 templer".

Så til Ananda-templet, der er et af de fineste eksempler på templer i hele den buddhistiske verden. Her er de fire berømte og 10 meter høje Buddhaer, noget af det flotteste, der nogensinde er skabt inden for buddhismen. Her har man overalt sørget for, at lyset kommer ind fra alle vinkler (desværre har man i dag bygget et hus i midten, der står i vejen for lyset). Templet er fra år 1080 og derfor næsten 1.000 år gammelt. Det er da helt utroligt, at det er bevaret så godt - de to af de fire Buddhaer i syd og nord er originale. De andre to er kopier, da den ene brændte, og den sidste desværre blev vandaliseret og brændt for guldet, den indeholdt. Templet er bl.a. et af de første eksempler på byggerier med halvbuer, 100 år før den gotiske tidsalder i Europa.

Det er også muligt at flyve i luftballon over Bagan (i perioden 15. oktober - 31. marts). Denne tur er en fordel at bestille hjemmefra.

En af dagene bør du leje en billig bil og køre til Pwasaw Village. Den lille landsby ligger ca. 20 km fra Bagan, og her kan du opleve livet i de små landsbyer. Husene er lavet af bambus, og der er små køkkener med åben ild. Landsbyboerne lever af at dyrke peanuts, sesamfrø, bønner, bomuld og maize. De laver olie af de forskellige grøntsager på en gammel presse, der bliver kværnet ved at en ko går rundt og rundt. Landsbyen har tre bomuldsspinderier, og de bruger så bomuldstråden til at lave duge, dækservietter osv. Ofte kan man være heldig at opleve bryllupper. Omkring 5 minutter fra landsbyen kan du besøge Damayazaka Pagoda, en af de første og meget få femkantede bygninger i verden, bygget allerede i år 1150. Bygningen har mange meget smukke, glaserede terrakottafigurer af Buddha, og her er en skøn udsigt over Bagan i det fjerne.

Dag 6: Bagan...flere templer

Endnu en spændende dag i Bagan. Du kan besøge Damayazaka Pagoda, kun 5 minutter fra landsbyen. Det er en af de første og meget få femkantede bygninger i verden, bygget allerede i år 1150. Bygningen har mange meget smukke, glaserede terrakottafigurer af Buddha, og man går op nogle få trin og har et vidunderligt og anderledes syn af Bagan i det fjerne. Pagoden har også mange murmalerier, og igen kan det beundres, fordi klimaet i dette område af verden er forbavsende tørt, modsat det meste af fjernøsten, der har et fugtigt klima.

Tag tilbage til Bagan igen og besøg byens største, rigtige lak-værksted, Ubanyein Lacquer-ware Home Industry. Det er meget enkelt og har intet med de overturistede værksteder i Thailand at gøre. Det siges, at dette værksted er gået i arv fra far til søn siden 1200-tallet, og klart er det, at dette sted, er det sted i verden, hvor der kun laves meget lidt, men meget specielt håndværk bl.a. med hestehalehår. Køb et par smukke skåle, f.eks. de grønne med en lille elefant på låget. og se de sorte paneler med guld - pragtfuldt!

I dag kan du tage hjem og spise på hotellet eller tage ud og spise frokost på River View Restaurant, der ligger smukt ved floden. Her kan du se mennesker og dyr bade. Besøg også Nandar Restaurant, der hver aften har et godt "Puppet show". Du får sikkert lyst til at købe en masse af disse herlige, udskårne og udklædte dukker, så hav småpengene med.

Dag 7: Bagan - en tur ned ad floden?

Tag ned til floden en dag, så tag på en lille "longboat-tur" for dig med plads til 20 mennesker, men det er selvfølgelig hyggeligere, hvis du kun er dig og et par stykker mere. Herefter sejler du op ad floden i 45 min. og ser al travlheden i området. Her er masser af små fiskerbåde, som fisker store flodrejer, og der er bambustømmerflåder fra den ene side af floden til den anden - og masser af kvæg, der bliver kølet af i vandet. Så står du af og besøger et lille samfund, bl.a. et hulekloster, Kyaukku Umin, hvor munkene tidligere studerede. Nu er der kun et stort, meget smukt alter med flotte stenudskæringer. Glem ikke, at før Alexander den Stores besættelse af Pakistan-området i ca. 350 f.Kr., måtte man ikke lave eller kopiere figurer af Buddha - han måtte kun eksistere i fantasien. Hans indflydelse gjorde, at man i den buddhistiske verden skabte statuer og billeder af Buddha. Så fra 600 til 350 f.Kr blev der ikke lavet nogen figurer, malerier eller noget som helst billedkunst, der afbilder Buddha. På vejen tilbage stopper båden, og du kan bade i floden, hvis du har lyst. Floden er rimelig dyb og kold, så hold dig i nærheden af båden, men her er virkelig rent!

Dag 8: Velkommen til Yangon

I dag ankommer du til Yangon. Gå en tur rundt i byen - det er nu engang sådan, du altid får det bedste førstehåndsindtryk af den by, du kommer til. Tag evt. en taxa ind til centrum og se Chaukhtatgyi Paya, der er en af de største liggende Buddhaer i Burma - og her er mange! Denne Buddha er 72 meter lang, ligger med armen under hovedet, og ser både hvilende og mediterende ud. Husk at kigge under Buddhaens fødder... Bygningen er naturligvis kæmpestor, en grim bygning med et bliktag . Dette "tempel" er alligevel så typisk for Burma… Mange munke passer templet og man kan blive spået. Her er ikke rigtig nogen tiggere, måske kun et par drenge, der gerne vil sælge dig postkort, det er alt. Postkortsalget er næsten en af de eneste små bierhverv for børn, så vær rar at støtte det overalt - og de bliver altid så glade.

Tag så til Shwedagon Pagoda, den største og mest kendte pagode i byen. Ved indgangen bliver du bedt om at tage skoene af, så bær nemme og praktiske sandaler eller enkle sko. Tag evt. vådservietter med, så du kan tørre fødderne af, inden du skal have sko på igen. Generelt er templerne meget rene, men enkelte er beskidte. Foran dig breder sig et stort, smukt, religiøst område - eller måske egentlig ikke smukt, men bare så stort og anderledes. Den høje guldpagode tager helt pusten fra dig. I dette fattige land er der mere guld lagt på den massive betonbygning, end der er i Englands nationale bankboks. Der er lagt så mange lag af guld og bladguld, at når det regner, har man vandkanaler, for der at opsamle det guld, som vandet tager med sig. Det er naturligvis munke, der gør det, og det bliver så lavet til bladguld igen og sat på pagoden. En ufattelig rigdom, der tilhører det burmesiske folk. Solnedgangen er helt fantastisk. Kom omkring kl. 16 og gå en runde i lyset, og se langsomt solen ændre farverne, som den går ned over templet. Mange munke går rundt i deres flotte, safranrøde dragter, de smiler og vil gerne tale med dig, modsat fx munkene i Thailand, der er meget mere alvorlige. Her er buddhismen meget mere en del af hverdagen.

Spis måske middag på hotellet, eller gå ud og find en hyggelig restaurant i byen. Det er billigt at handle hos købmanden, så vil du bare have lidt boller, frugt, vand eller lignende, kan du bare købe det her.

Dag 9-10: Yangons mange seværdigheder

Når du er i Yangon, bør du se den store katolske katedral, St. Mary. Gå lidt ned af gaden og oplev guldforretningerne, men det er svært at købe, da de har en egen vægtenhed, vi ikke kender.

Sule Pagoden, er lige i centrum af byen. Du får sikkert tilbudt nogle blomster, køb dem (500 kyats) og sæt dem så fast et sted ved en Buddha hvor andre har "ofret" blomster, så må du til gengæld få et ønske opfyldt. Dette tempel er et af de enkleste i byen, og en del af hverdagen. Alle går rundt her og beder, nogen kort tid, andre hele dagen! Dette er også pensionisternes dejlige mødested. Her mødes pensionerede lærere, unge studerende eller blot piger i deres frokostpause, dette er torvet.

Spis aftensmaden på hotellet, måske på en lille lokal restaurant eller prøv en af byens mange Thairestauranter. Der er også en flot fransk, men urimelig dyr. Er du endnu ikke blevet for rejsevant, og vil du stadig gerne se lidt lokal dans, i fantastiske omgivelser, så skal du spise på det store "flydende" guldpalads, Karaweik Palace Restaurant, som du kan se på den anden side af søen. Det er meget turistet, ja, men du kan både spise og få et show til en rimelig pris.

Du kan også tage en taxa ned til floden og så båden over til landsbyen Twante for at og se Oh-Bo-Pottery.

Dag 11: Velkommen til Koh Samet

I dag ankommer du til Koh Samet - en skøn, thailandsk ø, når de er bedst! På den lille ø finder du små bugter, kridhvide strande og azurblåt hav. Her er ikke så meget masseturisme, men til gengæld er øen et populært feriested blandt thaierne selv. Mange tager herud på weekendtur fra Bangkok.

Ban Phe er navnet på den lille havneby, hvorfra bådene til Koh Samet sejler. Øen har status af nationalpark, og du skal derfor betale nationalparkgebyr for at komme hertil. Vi vil forsøge at forudbetale for dig, men der kan nogle gange være bøvl med det. Hvis du selv bliver nødt til at lægge pengene ud, får du dem naturligvis refunderet, når du når frem til hotellet.

Koh Samet har været kendt som en sikker havn for sejlere siden det 13. århundrede og i det 19. århundrede gav øens fantastiske skønhed inspiration til et litterært mesterstykke af Thailands mest berømte, romantiske poet, Sunthorn Phu. Her på øen kan du vælge mellem alt fra camping på afsondrede, øde strande til bungalows med alle moderne bekvemmeligheder i mere beboede og livlige områder.

Dag 12-17: Koh Samets skønne strand

Koh Samet byder på masser af aktiviteter, og vi har samlet lidt forslag til, hvad du kan lave, mens du er på øen:

Snorkling
Koh Samet og de omkringliggende bittesmå øer er omgivet af koralformationer på lavt vand. Området er derfor ideelt til snorkling. Scuba-dykkere vil dog ikke finde noget af større interesse.

Strandlivet og afslapning
Der er fantastiske strande på Koh Samet, og det er super godt, hvis du bare vil ligge på stranden og slappe af.

Vandsport
Koh Samet har masser af forskellige former for vandsport som sejlads, paragliding, vandski og fiskeri. De fleste af disse aktiviteter kan arrangeres fra hotellet. Du kan dog også aftale fisketure med en lokal fiskerbåd, der ofte gerne vil tjene en ekstra skilling.

Maden
Mad er ikke til at komme uden om, og på Koh Samet kan du få rigtig mange kæmperejer, blæksprutter, grøntsager osv. En grillet red snapper med løg, ingefær og kartofler er heller ikke helt dårligt! Prøv at besøge Ban Ploy Samed - den flydende restaurant. Gå ned til havnen og bliv sejlet ud til restauranten (ca.10 minutter). Her kan du nyde en virkelig romantisk middag til vands.

Øen rundt
Der er flere måder at komme øen rundt. Et af forslagene er at leje en 75 cc motorbike, og køre rundt til de spændende stedet (HUSK styrthjelmen!!!). Øen er ikke så stor, men det er alle tiders at køre rundt. Du kan også leje en speedbåd (evt. sammen med nogle andre) og sejle hele øen rundt. På vejen kommer du forbi 6-7 smukke bugter, hvor du kan spise friske fisk. Nogle af øens bugter er praktisk talt øde, hvis du kommer i lavsæsonen, så nyd freden. Det er balsam for sjælen, inden du skal hjem til stress og jag igen!

Dag 18: Velkommen til Bangkok

I dag ankommer du til Bangkok. Thailands hovedstad er en sand storby med menneskemylder og et væld af aktiviteter og oplevelser. Livet leves i gaderne. Gadekøkkener, boder med tøj, souvenirs og tropiske frugter pryder alle fortove, lige meget på hvilken tid af døgnet du bevæger dig ud. Og et velfungerende Skytrain system gør det nemt at komme rundt. 

Ryst rejsestøvet af dig, og gå på opdagelse blandt Bangkoks mange muligheder.

Tempelture og Buddhafigurer
Besøg de mange templer i byen, Wat Arun, Golden Mountain, de 3 Buddhaer osv. C&C-kontoret i Bangkok tilbyder tempel-udflugter med en engelsktalende guide. Du kan også tage en tuk-tuk rundt i byen til de forskellige steder på egen hånd. Det smukkeste syn er nok det fantastiske Grand Palace med guldtag, templer og et væld af statuer og Buddha-figurer - det er et helt fantastisk syn. Men du skal gå klædt i lange ærmer og lange bukser, hvis du besøger templet, og du skal have lukkede sko på - det er et helligt sted. Du skal dog være opmærksom på, at man skal vise pas eller paskopi for at komme ind. 

Markeder
Rundt omkring i Bangkok ligger en masse små boder, der åbner omkring middagstid. Her er altid mulighed for en god handel - et af de bedste steder at gå efter sådan en er på Prado Nam-markedet. Ellers kan du besøge Patpong, som er det berømte natmarked ved Sky Train-stationen Saladaeng. Hvis det er weekend, skal du naturligvis besøge det berømte weekendmarked Jatujak Market ved Sky Train-stationen Mochit. Der er mange, der mener, at dette er det sidste "rigtige" marked. Alt er til salg og alt er billigt, men kom tidligt på dagen - allerede kl. 11 er der alt for mange mennesker! Det Flydende Marked er også et must, når man er i Bangkok.

Shopping
Tag Sky Train til National Stadium (Siam Square) og besøg Mah Boon Krong (MBK), Discovery Centre eller det dyre, dyre Siam Paragon, hvor alle mærkevarerne er. I Siam Paragon er der mulighed for at afprøve VIP biografen (6. etage), hvor film ses i store lænestole med tæppe og puder, og evt. en lille cocktail? Siam Paragon byder også på Siam Ocean World, et mini Kattegatcenter, og bowling! Terminal 21 er også er et fedt sted at shoppe, og samtidig er det lidt af en oplevelse, for centeret er indrettet som en shoppingrejse jorden rundt. Shop tøj i Tokyo, eller sko og tasker i Istanbul, og hvad med en lille bid mad i San Francisco? Asiatique The Riverfront er et kæmpe shopping- og underholdningskompleks, der ligger nede ved flodbredden - faktisk i et område, som engang i tidernes morgen var ejet af det danske Østasiatiske Kompagni, der som det første handlede direkte mellem Danmark og Thailand. Du kan tænke på dette, mens du går rundt mellem de over 2.500 butikker eller spiser på en af de mange lækre restauranter.

Dag 19: Bangkoks mange muligheder

Brug tiden i Bangkok på alle de spændende oplevelser, som byen har at byde på. Her er noget for enhver smag!

Natteliv
Der er masser af sjove steder at besøge i Bangkok, inklusiv caféer, barer og gode restauranter. Det burde være ulovligt at besøge Bangkok uden at nyde en drink i State Towers udendørs Sky Bar på 63. etage. En Apple Martini med udsigt over Bangkok by Night er fantastisk! Men her kan du altså ikke komme i gamle, udtrådte klipklappere - du skal være velklædt. Du kan også tage til en anden Sky Bar på toppen af United Center Building, hvor der ikke er dresscode. Hvad med at besøge Cheap Charlie's bar, et af de mere bizarre steder i byen, hvor du sidder blandt alverdens tingeltangel. Syn Bars plastikstole og glasbar er også en sjov oplevelse. Du kan naturligvis også tage til kabaret, eller fornøje dig selv med et dinner cruise, inden festen fortsætter på Q Bar, Tapas eller Bed Supperclub. En dag bør du gå en tur ned ad den livlige Khao San Road, hvor der er hyggelige gadekøkkener og billige hoteller. Her har backpackere mødtes i årtier, og om aftenen lukker gaden for biltraffik, og barerne åbner.

Cykelture
Du kan tage på en guidet cykeltur i byens travle gader, hvor du kommer til at se spændende seværdigheder og smukke ruter, og du møder masser af venlige mennesker på din vej! Du får rigtig set byen på den her måde, for du cykler både ad små gader, langs kanalen og forbi hyggelige markeder, hvor folk handler ind til hverdagen. Du kan stoppe så tit, du vil, for at have lidt tid til at se dig omkring og tage et par billeder til fotoalbummet eller få små historier fra guiden. Nogle af cykelturene slutter med en hyggelig sejltur langs kanalen ud til frodigt landskab, forbi frugtplantager og typiske små Thai huse. Det er dejligt at færdes her uden byens trafik og travlhed, kun omringet af dejlig natur og små landsbyer, hvor folk høster deres produkter.

Usædvanlige udflugter
Du kan også tage på udflugt til områder af byen, hvor der normalt ikke kommer turister. Fx bydelen Bang Khun Thian i det sydlige Bangkok, hvor der er mulighed for at besøge en familie på floden og prøve at fiske efter muslinger. Eller bydelen Ban Bat, som er et af de få tilbageværende steder, hvor der fremstilles håndlavede almisseskåle til munkene. Området er også kendt for sine lækre desserter – og du kan prøve at både lave og spise dem!

Dag 20: Afrejse fra Thailand

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 21: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Burma og Thailand. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Burma og Thailand.

Alle hoteller

Den dejlige pool

Mandalay City Hotel

Mandalay City Hotel ligger ca. 100 meter fra den skønne, gamle bymur. Hotellet er pænt og...

Upgrade
Hotellet udefra

Shwe Ingyinn Hotel

Shwe Ingyinn Hotel ligger i hjertet af Mandalay. Hotellet har 59 værelser, alle med privat bad/...

Upgradefra 378,- kr.pr. personpr. dag
Det smukke hotel udefra

Hotel by the Red Canal

Hotel by the Red Canal er en 4* oase, blot få minutters gang fra det berømte Mandalay Palace og...

Alle hoteller

Smuk udsigt fra spiseterrassen

Bagan Thande Hotel

Bagan Thande Hotel ligger i det gamle Bagan, lige ved Ayeyarwaddy-floden, foran det arkæologiske...

Upgradefra 357,- kr.pr. personpr. dag
Hotellet udefra

Bagan Hotel River View

Bagan Hotel River View ligger i det gamle Bagan med smuk udsigt over Ayeyarwaddy floden. Dette 4...

Upgradefra 380,- kr.pr. personpr. dag
Hotellet udefra

Bagan Thiripyitsaya Sanctuary Resort

Bagan Thiripyitsaya Sanctuary Resort er vidunderligt. Smukkere kan det ikke laves! Dette 4*...

Alle hoteller

Vintage Luxury Yacht Hotel

Vintage Luxury Yacht Hotel

Vintage Luxury Yacht Hotel er et flydende hotel - her bor du ombord på en yacht, der ligger til...

Upgrade
Rejser til Burma - Best Western Chinatown Hotel

Best Western Chinatown Hotel

Best Western Chinatown Hotel er et godt hotel lige midt i Yangons byliv i udkanten af Chinatown...

Upgradefra 316,- kr.pr. personpr. dag
Sule Shangri-La Hotel

Sule Shangri La Hotel

Sule Shangri La Hotel ligger lige omkring hjørnet fra Sule pagodaen lige midt i centrum af byen...

Upgradefra 252,- kr.pr. personpr. dag
Kandawgyi Palace

Kandawgyi Palace

Kandawgyi Palace er vidunderligt smukt og meget smagfuldt indrettet. Dette 5* hotel ligner et...

Alle hoteller

Fællesområde

Toks Little Hut

Toks Little Hut er C&C Travels yndlingsresort på Koh Samet. Det er det, fordi beliggenheden...

Upgradefra 88,- kr.pr. personpr. dag
Baan Sup Pa Rod

Baan Sup Pa Rod

Baan Sup Pa Rod er et enkelt, meget hyggeligt og farvestrålende hotel med en helt særlig charme...

Upgradefra 420,- kr.pr. personpr. dag
Bar

Sai Kaew Beach Resort

Saikaew Beach Resort er et stort og moderne resort beliggende lige ved en af de mest populære...

Alle hoteller

Poolen

Rembrandt Hotel Bangkok

Rembrandt Hotel Bangkok er vores favorithotel i storbyen, og så ligger det simpelthen så godt i...

Upgradefra 160,- kr.pr. personpr. dag

Dusit Thani Bangkok

Dusit Thani er bare et super lækkert 5 stjernet hotel, og muligvis et af byens tre bedste...

Upgradefra 243,- kr.pr. personpr. dag

Chatrium Hotel Riverside

Chatrium Hotel Riverside er et lækkert hotel beliggende ned til Chao Praya floden i nærheden af...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til burma, thailand. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Burma og Thailand.

Mandalay

96.095222
21.964242

Bagan

94.858865
21.172197

Yangon

96.196173
16.868468

Koh Samet

101.454
12.567

Bangkok

100.501
13.7563

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 04 nov 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 16.690,-
Børn u/12 år fra 15.090,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2017 - 15 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.090,-
Børn u/12 år fra 20.490,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 22 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 18.390,-
Børn u/12 år fra 16.390,-
Afrejse i følgende periode 23 dec 2017 - 24 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 23.190,-
Børn u/12 år fra 21.290,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2017 - 29 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.490,-
Børn u/12 år fra 15.790,-
Afrejse i følgende periode 30 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.090,-
Børn u/12 år fra 20.490,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 28 feb 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.590,-
Børn u/12 år fra 15.790,-
Afrejse i følgende periode 28 feb 2018 - 01 mar 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.090,-
Børn u/12 år fra 20.490,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2018 - 11 apr 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 16.790,-
Børn u/12 år fra 15.190,-
Afrejse i følgende periode 12 apr 2018 - 17 apr 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 15.890,-
Afrejse i følgende periode 18 apr 2018 - 13 jun 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 16.590,-
Børn u/12 år fra 15.090,-
Afrejse i følgende periode 14 jun 2018 - 15 jun 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 21.390,-
Børn u/12 år fra 19.890,-
Afrejse i følgende periode 15 jun 2018 - 21 jun 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.490,-
Børn u/12 år fra 17.190,-
Afrejse i følgende periode 21 jun 2018 - 22 jun 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 21.390,-
Børn u/12 år fra 19.890,-
Afrejse i følgende periode 22 jun 2018 - 07 jul 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 20.290,-
Børn u/12 år fra 17.790,-
Afrejse i følgende periode 08 jul 2018 - 09 jul 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 21.890,-
Børn u/12 år fra 20.290,-
Afrejse i følgende periode 09 jul 2018 - 15 aug 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.490,-
Børn u/12 år fra 17.190,-
Afrejse i følgende periode 15 aug 2018 - 16 aug 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 21.890,-
Børn u/12 år fra 20.290,-
Afrejse i følgende periode 16 aug 2018 - 30 sep 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 16.490,-
Børn u/12 år fra 14.990,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 28 okt 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.490,-
Børn u/12 år fra 15.890,-
Afrejse i følgende periode 29 okt 2018 - 03 nov 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 18.290,-
Børn u/12 år fra 16.690,-
Afrejse i følgende periode 04 nov 2018 - 13 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.590,-
Børn u/12 år fra 15.990,-
Afrejse i følgende periode 13 dec 2018 - 14 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.890,-
Børn u/12 år fra 21.290,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2018 - 22 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.190,-
Børn u/12 år fra 17.190,-
Afrejse i følgende periode 23 dec 2018 - 24 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 23.990,-
Børn u/12 år fra 22.090,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2018 - 29 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 18.390,-
Børn u/12 år fra 16.590,-
Afrejse i følgende periode 30 dec 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.890,-
Børn u/12 år fra 21.290,-
Inkluderet: 

Fly København-Mandalay og Bagan-Yangon-Bangkok-København.
Alle transporter.
18 hotelovernatninger med morgenmad.
Halvdagstur i Bagan.
1 massage i Bangkok.

På Koh Samet får du også:
Aftensmad hver dag.
1 minispand med din favoritcocktail.
3 x friske kokosnødder - dejlig forfriskende!
1 stor eksotisk frugttallerken.
Fem timers udflugt i speedbåd til fem forskellige øer med frokost inkluderet.
Privat parasol og liggestol under hele opholdet.
To personers kajak-leje en hel dag.
Én gang manicure og pedicure.
1 times thaimassage.

Ikke inkluderet: 

Visum til Burma.
Turistskat i Bagan på 20 USD pr. person.
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person)

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet. 

Fly København-Mandalay og Bagan-Yangon-Bangkok-København.
Transport Mandalay-Bagan med båd (måske sejler flodprammen ikke, så kommer du med bil eller bus i stedet. Du kan også vælge at tilkøbe fly).
Al transport mellem lufthavne, havne og hoteller med privat bil/minibus, bortset fra mellem havnen i Baan Phe og havnen på Koh Samet, som er med speedbåd.