Du er her: Lande > Burma > Rejser > Rejse 567

Burmas byer og smukke natur

17 dages rejse: 3 nætter Yangon, 3 nætter Mandalay, 3 nætter Hsipaw, 1 nat Mandalay, 1 nat Kalaw, 1 nat trekking, 2 nætter Inle Lake
Rejse: 
567
Burma rejser
Oplev et herligt miks af kultur, natur og skøn atmosfære i Yangon, Mandalay, Hsipaw, Kalaw og Inle Lake.

I Burmas hovedstad Yangon venter der et væld af spændende seværdigheder. Brug dagene på at besøge bl.a. den forgyldte Shwedagon Pagode, en af de største liggende Buddhaer i hele landet og slut af med et måltid på en hyggelig restaurant. I Mandalay er der masser af små og store museer, templer, pagoder og historiske  mindesmærker, så det er bare at vælge, hvad du vil bruge tiden på. Tag fx ud til Mandalay Hill, hvorfra du kan se hele byen og læse om dens historie. De næste par dage står den på masser af gode oplevelser i og omkring Hsipaw. Du skal bl.a. se et gammelt kongepalads, på tur ned ad floden, på trekking gennem frugtplantager og på tur til en Shan-landsby. Efter en nat tilbage i Mandalay tager du videre til bjergbyen Kalaw, der ligger smukt omringet af grønklædte bjerge og fyrretræer. Herfra skal du på en smuk trekkingtur til Inle Lake. Undervejs kommer du forbi små landsbyer, og du får rig mulighed for at nyde godt af al den friske bjergluft. Ved Inle Lake kan du leje en båd og opleve søen og al dens liv, og om aftenen kan du lade roen falde på, mens solnedgangen farver søen i de smukkeste farver. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Yangon
  3. Yangon
  4. Yangon
  5. Yangon - Mandalay
  6. Mandalay
  7. Mandalay
  8. Mandalay - Hsipaw
  9. Hsipaw
  10. Hsipaw
  11. Hsipaw - Mandalay
  12. Mandalay - Kalaw
  13. Kalaw - Trekking
  14. Trekking - Inle Lake
  15. Inle Lake
  16. Inle Lake
  17. Hjemkomst
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Burma. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Er du klar til en eventyrlig rejse? Med flyet går turen østover mod Burma, der også er kendt som "Det gyldne land". Den buddhistiske tro vil du opleve overalt: Pagoder, templer og munke i safranfarvede dragter vil du møde i hver en by. Landet byder på en utrolig kulturrigdom, flere tusinde templer, der er over 1.000 år gamle, og smukke naturområder, hvor du kan finde ro og nyde de fantastiske landskaber. Start rejsen med at få noget søvn i flyet, så du er klar til de mange nye og anderledes indtryk, der venter dig...

Dag 2: Velkommen til Yangon

I dag ankommer du til Yangon. Gå en tur rundt i byen - det er nu engang sådan, du altid får det bedste førstehåndsindtryk af den by, du kommer til. Tag evt. en taxa ind til centrum og se Chaukhtatgyi Paya, der er en af de største liggende Buddhaer i Burma - og her er mange! Denne Buddha er 72 meter lang, ligger med armen under hovedet, og ser både hvilende og mediterende ud. Husk at kigge under Buddhaens fødder... Bygningen er naturligvis kæmpestor, en grim bygning med et bliktag . Dette "tempel" er alligevel så typisk for Burma… Mange munke passer templet og man kan blive spået. Her er ikke rigtig nogen tiggere, måske kun et par drenge, der gerne vil sælge dig postkort, det er alt. Postkortsalget er næsten en af de eneste små bierhverv for børn, så vær rar at støtte det overalt - og de bliver altid så glade.

Tag så til Shwedagon Pagoda, den største og mest kendte pagode i byen. Ved indgangen bliver du bedt om at tage skoene af, så bær nemme og praktiske sandaler eller enkle sko. Tag evt. vådservietter med, så du kan tørre fødderne af, inden du skal have sko på igen. Generelt er templerne meget rene, men enkelte er beskidte. Foran dig breder sig et stort, smukt, religiøst område - eller måske egentlig ikke smukt, men bare så stort og anderledes. Den høje guldpagode tager helt pusten fra dig. I dette fattige land er der mere guld lagt på den massive betonbygning, end der er i Englands nationale bankboks. Der er lagt så mange lag af guld og bladguld, at når det regner, har man vandkanaler, for der at opsamle det guld, som vandet tager med sig. Det er naturligvis munke, der gør det, og det bliver så lavet til bladguld igen og sat på pagoden. En ufattelig rigdom, der tilhører det burmesiske folk. Solnedgangen er helt fantastisk. Kom omkring kl. 16 og gå en runde i lyset, og se langsomt solen ændre farverne, som den går ned over templet. Mange munke går rundt i deres flotte, safranrøde dragter, de smiler og vil gerne tale med dig, modsat fx munkene i Thailand, der er meget mere alvorlige. Her er buddhismen meget mere en del af hverdagen.

Spis måske middag på hotellet, eller gå ud og find en hyggelig restaurant i byen. Det er billigt at handle hos købmanden, så vil du bare have lidt boller, frugt, vand eller lignende, kan du bare købe det her.

Dag 3-4: Yangons mange seværdigheder

Når du er i Yangon, bør du se den store katolske katedral, St. Mary. Gå lidt ned af gaden og oplev guldforretningerne, men det er svært at købe, da de har en egen vægtenhed, vi ikke kender.

Sule Pagoden, er lige i centrum af byen. Du får sikkert tilbudt nogle blomster, køb dem (500 kyats) og sæt dem så fast et sted ved en Buddha hvor andre har "ofret" blomster, så må du til gengæld få et ønske opfyldt. Dette tempel er et af de enkleste i byen, og en del af hverdagen. Alle går rundt her og beder, nogen kort tid, andre hele dagen! Dette er også pensionisternes dejlige mødested. Her mødes pensionerede lærere, unge studerende eller blot piger i deres frokostpause, dette er torvet.

Spis aftensmaden på hotellet, måske på en lille lokal restaurant eller prøv en af byens mange Thairestauranter. Der er også en flot fransk, men urimelig dyr. Er du endnu ikke blevet for rejsevant, og vil du stadig gerne se lidt lokal dans, i fantastiske omgivelser, så skal du spise på det store "flydende" guldpalads, Karaweik Palace Restaurant, som du kan se på den anden side af søen. Det er meget turistet, ja, men du kan både spise og få et show til en rimelig pris.

Du kan også tage en taxa ned til floden og så båden over til landsbyen Twante for at og se Oh-Bo-Pottery.

Dag 5: Velkommen til Mandalay

I dag ankommer du til Mandalay - en ganske dejlig og lidt provinsiel by. Her er masser af små og store forretninger, mange taler lidt engelsk, og alle er utroligt venlige og smilende, specielt munkene, som du kan få dig en lang snak med. Det var Kong Mindon, der i midten af 1800-tallet besluttede at bygge denne "gyldne by", der fungerede som kongelig hovedstad, indtil den blev erobret af briterne i 1886. I dag bliver byen stadig betragtet som landets kulturelle hovedstad, og her er da også masser af kultur at se.

Byen byder både på små og store museer, masser af templer og pagoder og historiske mindesmærker. De største seværdigheder er det originale Shwenandaw Kyaung Palace, bymuren, det genopbyggede Royal Palace, verdens længste teaktræsbro, og ikke mindst Kuthodaw Pagoda.

Du skal helt sikkert opleve den gamle bymur, som er superflot og spændende. De fire porte er stadig originale, men du kan kun køre ind ad den ene, da hele området nu er Myanmars militære hovedkvarter. Man må ikke gå rundt herude, men kun køre lige igennem og op til det store slotskompleks, der er en tro kopi af det gamle 60 bygningers Royal Palace Complex, som Kong Mindon, hans 40 koner og hof benyttede. Den nuværende regering har sat en stor ære i at bygge fortidens storhed op igen. Og flot er det - det giver et meget klart indblik i datidens kongedømme.

Dag 6-7: Mandalays paladser og pagoder

Tag ned til den gamle bymur, som er superflot og spændende. De fire porte er stadig originale, men du kan kun køre ind ad den ene, da hele området nu er Myanmars militære hovedkvarter. Dy må ikke gå rundt herude, men kun køre lige igennem og op til det store slotskompleks, der er en tro kopi af det gamle 60 bygningers Royal Palace Complex, som Kong Mindon, hans 40 koner og hof benyttede. Den nuværende regering har sat en stor ære i at bygge fortidens storhed op igen. Og flot er det - det giver et meget klart indblik i datidens kongedømme.

Besøg også Kuthodaw Pagoda, og opleve verdens største bog. Ved det 6. Buddhistiske konvent for 500 år siden læste munkene på skift op af Buddhas lære i mere end 200 dage og nætter. Dette blev så senere, under streng kontrol af andre munke, hugget ud i 729 (fordi tallet 9 er helligt i buddhismen) store marmorplader, som man havde transporteret ned til Mandalay fra Nordburma. Alle disse indhuggede "blade" har hver fået et lille tempel, som familier fra hele landet har fået lov til at sponsorere, og alle disse templer er så bygget rundt om selve hovedtemplet. Disse er i hvidt og ligner små, hvide græske kirker fra middelalderen. Her kan du slentre rundt og læse de buddhistiske skrifter.

Du bør tage en taxa eller få hotellet til at skaffe dig en god bil og køre ud til Mandalay Hill, hvor der er et smukt tempel. Herfra kan du se hele byen og læse dens spændende historie. Hvis det er aften, kan du også nyde den smukke solnedgang.

Vil du gerne lidt ud af byen, så tag til In-Wa Village eller hvis du vil opleve en af verdens største, velfungerende klokker, skal du stå tidligt op og sætte kursen mod Mingun Temple Bell. Og hvis du kører ca. 30 minutter, kommer du til den fornemme teaktræsbro, U Bein Bridge. Broen er den længste teaktræsbro i verden, og den har stået her siden 1914. I området ligger desuden Mahagandhayon Kyaung, som huser flere hundrede munke. Eller tag til Pyin-Oo-Lwin, som er en populær sommerdestination for de rige burmesere. Den lille by, som ligger i over 1000 meters højde, er altid kølig og har smuk natur med masser af parker og grotter, der er værd at besøge.

Gå ud i byen om aftenen når sulten melder sig. Her er mange restauranter, hvor du spiser godt. Du kan fx besøge Golden Duck Restaurant og smage den gode, store Myanmar Beer eller The Green Elephant hvor der serveres rigtig god mad.

Dag 8: Velkommen til Hsipaw

I dag går rejsen videre. Du bliver hentet på hotellet kørt til Pyin Oo Lwin togstation. På vejen med toget kører du over Myanmars højeste bro, Gokteik, der er bygget på det største jernbanestillads i verden. Fremme i Hsipaw bliver du hentet og kørt til dit hotel.

Hsipaw er en lille bjerglandsby med et vidunderligt marked, hvor folk fra oplandet kommer og sælger deres varer. Her er også en smuk pagode og et lille, gammelt faldefærdigt palads - måske snarere et stort hus - der tilhørte den sidste Shan konge. Området omkring både Hsipaw og Keng Tong byder på gode muligheder for trekkingture og bådture i smukke naturrige områder med små landsbyer, rismarker og frugtplantager. Måske du kan prøve at spise helt, helt frisk og nyplukket ananas eller papaya?

Dag 9: På trekkingtur ved Hsipaw

I dag skal du på udflugt. Du tager båden en time op ad floden - kig på det smukke landskab, som flyder forbi dig med bjerge, dale og frugtplantager... dejligere bliver det bare ikke! Du lægger til ved bredden og tager en trekking tur op gennem bakkerne for at se et 150 år gammelt kloster midt ude i skoven. Undervejs går du igennem frugtplantager med ananas, papaya og appelsiner. Nu går turen tilbage til båden, og du kan svømme i floden, hvis du har lyst. Nu skal du besøge en Shan landsby, der har små, hyggelige huse og charmerende haver.

Dag 10: Flotte vandfald ved Hsipaw

Du går igennem rismarkerne til vandfaldet Nam Tok, der falder uendeligt langt ned over kalkstensklipperne. Naturen her er smuk! Undervejs har du udsigt til frodige rismarker og gamle pagoder. Blandt andet den gamle kongelige Shan grav.

Dag 11: Tilbage til Mandalay

I dag går turen så tilbage til Mandalay. Undervejs gør du et stop i Pyion Oo Lwin, der er en hyggelig bjergstation 69 kilometer fra Mandalay. Her kommer du til at se Pwe Kauk vandfaldet og Maha Anthookanthar Pagoden, der er nærmest er så gylden, at det gør helt ondt i øjnene at kigge på den!

Dag 12: Velkommen til Kalaw

I dag ankommer du til Kalaw - en lille, kølig bjergby, der er omgivet af den smukkeste natur.

Stedet var populært hos den britiske kolonimagt pga. det skønne klima, og her findes stadig mange smukke, gamle træhuse tilbage fra den tid. Området er utrolig smukt med bjerge, nåletræer og små landsbyer, så du må ud og nyde naturen til fods. En af de gode vandreture starter med 2-3 timers vandring i et nemt terræn, inden du kommer op til Palaung-folkets landsbyer. Familierne her i området lever af at producere te, der bliver høstet året rundt. Teen sælger de på markedet i de nærmeste byer, eller til de få turister, der kommer på besøg i landsbyen. Det er også muligt at lave en 2-dags trekkingtur, som ender ved Inle Lake. Turen kan gennemføres af alle, der er i rimelig fysisk form. Om aftenen kan du spise på dit hotel eller gå en tur i den lille by, hvor der ligger et par kinesiske restauranter i de gamle huse. Hvis det er sæson for avokado, så prøv en skøn avokadosalat, der er byens specialitet..

Hvis du kommer i weekenden, så sørg for at besøge markedet i byen. Her lukker de hovedgaden af og laver marked på hele vejen - det er enormt hyggeligt. Du kommer til at bukke dig en hel del, for snorene, der holder presenningerne, hænger lavt for os europæere. 

Dag 13: På trekkingtur

I dag starter din trekkingtur fra Kalaw til Inle Lake. Fra hotellet bliver du kørt til Baw Nin Gone-landsbyen, hvorfra trekkingturen starter. Turen i dag består af tre etaper. I første omgang skal du trekke i to timer til landsbyen Kon Hla. Næste stræk til landsbyen Patu Pauk tager også ca. to timer. Efter endnu to timers vandring når du til landsbyen Phyi Thein. Op og ned går du, mens du tilbagelægger kaffe- og teplantager, senneps- og kålmarker og adskillige landbrug. Du går ad små stier og støvede grusveje, og overalt ser du folk, der arbejder i marken og okser spændt for vogne. Du kommer virkelig tæt på det rigtige Burma. I Phy Thein skal du overnatte i et privat hus eller kloster.

Dag 14: Velkommen til Inle Lake

Efter en forhåbentlig god nats søvn skal du i dag det sidste stykke til Inle Lake. Dagen i dag består af to etaper. Først to timers vandring til landsbyen Kyauk Su og derefter endnu to timer til Indein – igennem bambusskove og kartoffelmarker. I Indein venter dig en båd, som sejler dig til dit hotel.

Dag 15: Skønne Inle Lake

Tag til det store, flydende marked, hvor alting handles fra både. Det er et skønt sted, hvor der virkelig handles. Sejl også forbi “The Floating Garden”, hvor du kan se, hvordan man her dyrker løg, tomater, og alt muligt på små tømmerflåder.

Besøg også templet Paungdawoo Pagoda, der blev bygget i år 1500. Det er et af landets vigtigste templer (et af de 9 templer et menneske bør besøge i sit liv rundt om i landet). Noget, der er specielt for stedet her, er de fem ca. 50 cm høje Buddhastatuer, der er skabt i træ. Du kan dog hverken se, at de er skabt i træ, eller at de forestiller Buddhaer længere, for mange burmesere er kommet forbi og har sat et lag bladguld på figurerne. De har derfor nu helt mistet faconen og er bare store og firkantede klodser.

Et andet fantastisk syn er In Dein, som er 500 små pagodaer, samlet på meget få kvadratmetrer. Denne tur er lidt dyrere, da der skal sejles langt for at komme til In Dein, men helt klart pengene værd. Lav turen som noget af det første, lige efter det flydende marked, da In Dein senere på dagen bliver fyldt med turister.

Spis måske frokost på Shweinthar Restaurant, der er en Shan restaurant – en af de vigtigste og rigeste stammer i Burma. Deres beklædning er spændende, men maden knapt så spændende…

Hvis du er interesseret i katte, er Inthar Heritage et besøg værd. Stedet opdrætter burmeser-katte for at kunne genindføre racen i Burma. Her har du mulighed for at kæle med denne fantastiske racekat og høre om dens historie.

Inle Lake er meget berømt for lokale cigarer og cigaretter. Stop ind ved en “cigaret-rullefabrik” og se, hvordan pigerne ruller cigaretter. Prøv evt. en lokal burmesisk cigaret med lakridssmag, meget anderledes end danske cigaretter!

Du kan også leje et par cykler og cykle rundt langs søen. Det er altså en smuk natur og det er hyggeligt at cykle til de små lokale landsbyer omkring søen. Besøg også et stort væveri. Her kan du købe meget til fornuftige priser, tingene koster næsten ingenting, og er lavet af ren bomuld eller silke. Væverierne i lige præcis dette område er kendt for at kunne væve med tråden fra lotusblomsten. Dette er dog sjældent og dyrt.

Efter en lang dag bør du finde dig et godt sted at spise. Husk at bestille tomatsalat med røde eller grønne tomater, den smager helt fantastisk!

Dag 16: Afrejse fra Burma

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Burma. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Burma.

Alle hoteller

Vintage Luxury Yacht Hotel

Vintage Luxury Yacht Hotel

Vintage Luxury Yacht Hotel er et flydende hotel - her bor du ombord på en yacht, der ligger til...

Upgrade
Rejser til Burma - Best Western Chinatown Hotel

Best Western Chinatown Hotel

Best Western Chinatown Hotel er et godt hotel lige midt i Yangons byliv i udkanten af Chinatown...

Upgradefra 313,- kr.pr. personpr. dag
Sule Shangri-La Hotel

Sule Shangri La Hotel

Sule Shangri La Hotel ligger lige omkring hjørnet fra Sule pagodaen lige midt i centrum af byen...

Upgrade
Kandawgyi Palace

Kandawgyi Palace

Kandawgyi Palace er vidunderligt smukt og meget smagfuldt indrettet. Dette 5* hotel ligner et...

Alle hoteller

Den dejlige pool

Mandalay City Hotel

Mandalay City Hotel ligger ca. 100 meter fra den skønne, gamle bymur. Hotellet er pænt og...

Upgrade
Hotellet udefra

Shwe Ingyinn Hotel

Shwe Ingyinn Hotel ligger i hjertet af Mandalay. Hotellet har 59 værelser, alle med privat bad/...

Upgradefra 376,- kr.pr. personpr. dag
Det smukke hotel udefra

Hotel by the Red Canal

Hotel by the Red Canal er en 4* oase, blot få minutters gang fra det berømte Mandalay Palace og...

Alle hoteller

Hotellet udefra

Riverside @ Hsipaw Resort

Riverside @ Hsipaw Resort ligger smukt ved Dokhtawady floden og er nok et af de hyggeligste...

Alle hoteller

Dream Mountain Resort

Dream Mountain Resort

Dream Mountain Resort er et nyere hotel, der ligger på en bakke med fin udsigt over Kalaw. Her...

Upgradefra 263,- kr.pr. personpr. dag
Royal Kalaw Hills Resort

Royal Kalaw Hills Resort

Royal Kalaw Hills Resort er et flot og historisk hotel, der ligger i gåafstand til byens marked...

Upgrade
Hotelgrunden oppefra

Hill Top Villa Resort

Hill Top Villa Resort er et gammelt kolonitidshotel med en masse charme. Det er et af byens...

Upgradefra 23,- kr.pr. personpr. dag

Pine Hill Resort

Pine Hill Resort er et dejligt hotel, der ligger i smuk natur i bakkerne ca. 20 minutters gåtur...

Alle hoteller

Golden Island Cottage II

Golden Island Cottage II ligger nogenlunde midt på Inle-søen. Det er et rigtig hyggeligt lille...

Upgradefra 156,- kr.pr. personpr. dag
Det hyggelige hotel udefra

Myanmar Treasure Resort

Myanmar Treasure Resort er et af de få 4* hoteller på Inle-søen. Hotellet ligger på søbredden og...

Upgradefra 652,- kr.pr. personpr. dag
Hotellet smukt oplyst om aftenen

Aureum Inle Resort and Spa

Aureum Inle Resort ligger ude i Inle-søen. Alle værelser er bygget traditionel bungalow stil, og...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til burma. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Burma.

Yangon

96.196173
16.868468

Mandalay

96.095222
21.964242

Hsipaw

97.299718
22.624200

Mandalay

96.095222
21.964242

Kalaw

96.561778
20.618304

Inle Lake

96.909016
20.594078

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 04 nov 2017 - 08 dec 2017
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 16.290,-
Børn u/12 år fra 15.390,-
Afrejse i følgende periode 09 dec 2017 - 13 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.690,-
Børn u/12 år fra 16.090,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2017 - 24 dec 2017
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 17.390,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2017 - 29 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 18.490,-
Børn u/12 år fra 16.690,-
Afrejse i følgende periode 30 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 17.390,-
Afrejse i følgende periode 31 dec 2017 - 01 jan 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 17.690,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 11 apr 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 16.290,-
Børn u/12 år fra 15.290,-
Afrejse i følgende periode 12 apr 2018 - 17 apr 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 16.490,-
Afrejse i følgende periode 18 apr 2018 - 29 jun 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 16.490,-
Børn u/12 år fra 15.590,-
Afrejse i følgende periode 30 jun 2018 - 07 jul 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 18.690,-
Børn u/12 år fra 16.890,-
Afrejse i følgende periode 08 jul 2018 - 09 jul 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 19.190,-
Børn u/12 år fra 17.590,-
Afrejse i følgende periode 09 jul 2018 - 17 aug 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.890,-
Børn u/12 år fra 16.290,-
Afrejse i følgende periode 18 aug 2018 - 30 sep 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 16.490,-
Børn u/12 år fra 15.590,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 28 okt 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 16.390,-
Afrejse i følgende periode 29 okt 2018 - 03 nov 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 18.590,-
Børn u/12 år fra 17.690,-
Inkluderet: 

Fly København-Yangon-Mandalay-Heho-Yangon-København
Alle transporter på rejsen.
13 overnatninger, 12 med morgenmad og 1 overnatning i lokalt hus med fuld pension.
Udflugt til vandfaldet Nam Tokved Hsipaw.
Trekkingtur ved Hsipaw.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Visum til Burma.
Turistskat i Inle Lake på 20 USD pr. person.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person)

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet. 

Fly København-Yangon-Mandalay-Heho-Yangon-København.
Transport fra Mandalay til Hsipaw er med offentligt tog. Retur rejsen er med privat bil/minibus.
Al transport mellem lufthavne, havne, stationer og hoteller er med privat bil/minibus.
Trekkingturen foregår (i sagens natur) på dine egne ben.