Du er her: Lande > Burma > Rejser > Rejse 562

Burmas highlights og paradisøen Koh Lipe

19 dages rejse: 2 nætter Yangon, 4 nætter Bagan, 2 nætter Inle Lake, 1 nætter Yangon, 2 nætter Bangkok og 5 nætter Koh Lipe
Rejse: 
562
Bagan
Burmas gyldne pagoder og smukke natur i Yangon, Bagan og Inle Lake, efterfulgt af storbyliv i Bangkok og "Thailands Maldiverne" Koh Lipe

Yangon er Burmas hovedstad, og her er oplevelser nok til mange dage. Shwedagon Pagoden er en af byens største seværdigheder og et forunderligt syn. Tag også en tur rundt i byen med toget Circle Line. På denne 3 timers  tur vil du opleve hverdagen på tæt hold. Videre til Bagan, der er kendt for det kæmpestore tempelområde, hvor der er over 2.200 templer, pagoder og religiøse bygninger. Når solen står op, kommer lange kolonner af munke i safranfarvede dragter gående mellem de gyldne bygninger, og med de smukke bjerge i baggrunden er det ganske enkelt et vidunderligt syn! Næste stop er Inle Lake, hvor du også har noget smukt at se på. Den fredfyldte sø omringes af høje bjerge, og her leves det stille liv. Du kan bl.a. opleve, hvordan man dyrker grøntsager på små tømmerflåder og håndruller cigaretter med lakridssmag. Efter en nat tilbage i Yangon sætter du kursen videre mod Thailand, hvor du har et par dage i Bangkoks myldrende storbyliv. Du slutter af med daseferie på, for nu skal du nyde livet på paradisøen Koh Lipe, der byder på krystalklart vand, vidunderlige strande, masser af koraller og farverige fisk.

Dag-til-Dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Yangon
  3. Yangon
  4. Yangon - Bagan
  5. Bagan
  6. Bagan
  7. Bagan
  8. Bagan - Inle Lake
  9. Inle Lake
  10. Inle Lake - Yangon
  11. Yangon - Bangkok
  12. Bangkok
  13. Bangkok - Koh Lipe
  14. Koh Lipe
  15. Koh Lipe
  16. Koh Lipe
  17. Koh Lipe
  18. Koh Lipe
  19. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Burma og Thailand. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Er du klar til en eventyrlig rejse? Med flyet går turen østover mod Burma, der også er kendt som "Det gyldne land". Den buddhistiske tro vil du opleve overalt: Pagoder, templer og munke i safranfarvede dragter vil du møde i hver en by. Landet byder på en utrolig kulturrigdom, flere tusinde templer, der er over 1.000 år gamle, og smukke naturområder, hvor du kan finde ro og nyde de fantastiske landskaber. Start rejsen med at få noget søvn i flyet, så du er klar til de mange nye og anderledes indtryk, der venter dig...

Dag 2: Velkommen til Yangon

I dag ankommer du til Yangon. Gå en tur rundt i byen - det er nu engang sådan, du altid får det bedste førstehåndsindtryk af den by, du kommer til. Tag evt. en taxa ind til centrum og se Chaukhtatgyi Paya, der er en af de største liggende Buddhaer i Burma - og her er mange! Denne Buddha er 72 meter lang, ligger med armen under hovedet, og ser både hvilende og mediterende ud. Husk at kigge under Buddhaens fødder... Bygningen er naturligvis kæmpestor, en grim bygning med et bliktag . Dette "tempel" er alligevel så typisk for Burma… Mange munke passer templet og man kan blive spået. Her er ikke rigtig nogen tiggere, måske kun et par drenge, der gerne vil sælge dig postkort, det er alt. Postkortsalget er næsten en af de eneste små bierhverv for børn, så vær rar at støtte det overalt - og de bliver altid så glade.

Tag så til Shwedagon Pagoda, den største og mest kendte pagode i byen. Ved indgangen bliver du bedt om at tage skoene af, så bær nemme og praktiske sandaler eller enkle sko. Tag evt. vådservietter med, så du kan tørre fødderne af, inden du skal have sko på igen. Generelt er templerne meget rene, men enkelte er beskidte. Foran dig breder sig et stort, smukt, religiøst område - eller måske egentlig ikke smukt, men bare så stort og anderledes. Den høje guldpagode tager helt pusten fra dig. I dette fattige land er der mere guld lagt på den massive betonbygning, end der er i Englands nationale bankboks. Der er lagt så mange lag af guld og bladguld, at når det regner, har man vandkanaler, for der at opsamle det guld, som vandet tager med sig. Det er naturligvis munke, der gør det, og det bliver så lavet til bladguld igen og sat på pagoden. En ufattelig rigdom, der tilhører det burmesiske folk. Solnedgangen er helt fantastisk. Kom omkring kl. 16 og gå en runde i lyset, og se langsomt solen ændre farverne, som den går ned over templet. Mange munke går rundt i deres flotte, safranrøde dragter, de smiler og vil gerne tale med dig, modsat fx munkene i Thailand, der er meget mere alvorlige. Her er buddhismen meget mere en del af hverdagen.

Spis måske middag på hotellet, eller gå ud og find en hyggelig restaurant i byen. Det er billigt at handle hos købmanden, så vil du bare have lidt boller, frugt, vand eller lignende, kan du bare købe det her.

Dag 3: Yangons mange seværdigheder

Når du er i Yangon, bør du se den store katolske katedral, St. Mary. Gå lidt ned af gaden og oplev guldforretningerne, men det er svært at købe, da de har en egen vægtenhed, vi ikke kender.

Sule Pagoden, er lige i centrum af byen. Du får sikkert tilbudt nogle blomster, køb dem (500 kyats) og sæt dem så fast et sted ved en Buddha hvor andre har "ofret" blomster, så må du til gengæld få et ønske opfyldt. Dette tempel er et af de enkleste i byen, og en del af hverdagen. Alle går rundt her og beder, nogen kort tid, andre hele dagen! Dette er også pensionisternes dejlige mødested. Her mødes pensionerede lærere, unge studerende eller blot piger i deres frokostpause, dette er torvet.

Spis aftensmaden på hotellet, måske på en lille lokal restaurant eller prøv en af byens mange Thairestauranter. Der er også en flot fransk, men urimelig dyr. Er du endnu ikke blevet for rejsevant, og vil du stadig gerne se lidt lokal dans, i fantastiske omgivelser, så skal du spise på det store "flydende" guldpalads, Karaweik Palace Restaurant, som du kan se på den anden side af søen. Det er meget turistet, ja, men du kan både spise og få et show til en rimelig pris.

Du kan også tage en taxa ned til floden og så båden over til landsbyen Twante for at og se Oh-Bo-Pottery.

Dag 4: Velkommen til Bagan

I dag bliver du budt velkommen til det smukke Bagan.

Bagan Village er i dag kun en landsby på 5.000 indbyggere. Men glem ikke, at dette lille sted, du er kommet til, for ca. 1000 år siden var en af verdens vigtigste byer - religiøst, økonomisk og militært.

Bagan blev grundlagt af Kong Thamudarit i år 107, men først da Baganrigets Kong Anawrahta konverterede til buddhismen i år 1056, begyndte Bagans storhedstid. I de næste 200 år blev der bygget over 13.000 templer, pagoder og klostre i Bagan! Byen blev et berømt center for buddhistisk lære, og munke valfartede hertil fra store dele af Sydøstasien for at studere og diskutere religion.

I slutningen af det 13. århundrede gik det drastisk tilbage for Bagan. Historikerne er ikke helt enige om forløbet, men faktum er, at Bagans befolkning nægtede at hylde Kublai Khan, og at Bagan-riget siden blev erobret af mongolerne i år 1278. Byens ødelæggelse tilskrives både, at Bagans sidste konge beordrede bygninger nedrevet og brugt til forsvarsværker og til mongolernes plyndringer. Oversvømmelser og jordskælv har også gjort sit til, at mange af de skønne bygninger er forsvundet, men der findes dog stadigvæk over 2.200 religiøse bygningsværker i Bagan.

I 1998 blev Bagans befolkning flyttet til en ny landsby lidt syd for tempelområdet, og i dag er den ca. 25 x 25 kvadratkilometer store "Pagode Park" forbeholdt munke, nonner og turister. Når du går rundt i Bagan tidligt om morgenen, møder du lange kolonner af munke. De safranfarvede dragter, de gyldne bygninger, bjergene i baggrunden - det bliver simpelthen ikke smukkere, og du kan ikke undgå at føle dig helt ophøjet og respektfuld. Køb evt. lidt nudler, slik eller brød og donér det næste morgen til munkene - så har du god karma resten af dagen!! Men husk, at du skal tidligt op, for munkene får mad om morgenen.

Dag 5: Bagans tusindvis af templer

I Bagan har du en halvdagsudflugt med i programmet. Det er C&C Travels gode ven Minh Thu og hans hest Suzie, her vil køre dig rundt i området i hestevogn. Minh Thu kan også hjælpe med at arrangere mountainbikes i stedet for de billige, du kan leje om hjørnet. De er dyrere, men meget mere komfortable.

Shwezigon Pagoda er den vigtigste pagode her i denne fantastiske pagode-park. Pagoden er meget stor og tårner sig op over alle andre. Den er i øvrigt den første, der blev bygget her, og den har været toneangivende for alle de andre pagoder. Den blev bygget i 1087 af Kong Kyansittha og for mange buddhister, er det en af de pagoder, man bare skal have besøgt.

Derfra til en af de enkle og helt skønne, forladte pagoder i pagode-parken, Ywahaunggyi-templet. En pagode er massiv og har altid indstøbt et relikvie fra Buddha, hvorimod et tempel er "hult", har værelser eller rum og indeholder statuer af Buddha. Du tager som sædvanlig skoene af og går blot 40 trin op til første etage i templet, herfra kan du gå rundt om templet. Udsigten herfra er alle de penge værd, du har betalt for rejsen! Du kan se hundredvis af templer og pagoder. Som vores gamle agent altid sagde: "Peg med din finger i en tilfældig retning, og den vil altid ramme en buddhistisk helligdom inden for Bagans 42 kvadratkilometer store, hellige område med 2000 templer".

Så til Ananda-templet, der er et af de fineste eksempler på templer i hele den buddhistiske verden. Her er de fire berømte og 10 meter høje Buddhaer, noget af det flotteste, der nogensinde er skabt inden for buddhismen. Her har man overalt sørget for, at lyset kommer ind fra alle vinkler (desværre har man i dag bygget et hus i midten, der står i vejen for lyset). Templet er fra år 1080 og derfor næsten 1.000 år gammelt. Det er da helt utroligt, at det er bevaret så godt - de to af de fire Buddhaer i syd og nord er originale. De andre to er kopier, da den ene brændte, og den sidste desværre blev vandaliseret og brændt for guldet, den indeholdt. Templet er bl.a. et af de første eksempler på byggerier med halvbuer, 100 år før den gotiske tidsalder i Europa.

Det er også muligt at flyve i luftballon over Bagan (i perioden 15. oktober - 31. marts). Denne tur er en fordel at bestille hjemmefra.

En af dagene bør du leje en billig bil og køre til Pwasaw Village. Den lille landsby ligger ca. 20 km fra Bagan, og her kan du opleve livet i de små landsbyer. Husene er lavet af bambus, og der er små køkkener med åben ild. Landsbyboerne lever af at dyrke peanuts, sesamfrø, bønner, bomuld og maize. De laver olie af de forskellige grøntsager på en gammel presse, der bliver kværnet ved at en ko går rundt og rundt. Landsbyen har tre bomuldsspinderier, og de bruger så bomuldstråden til at lave duge, dækservietter osv. Ofte kan man være heldig at opleve bryllupper. Omkring 5 minutter fra landsbyen kan du besøge Damayazaka Pagoda, en af de første og meget få femkantede bygninger i verden, bygget allerede i år 1150. Bygningen har mange meget smukke, glaserede terrakottafigurer af Buddha, og her er en skøn udsigt over Bagan i det fjerne.

Dag 6: Bagan...flere templer

Endnu en spændende dag i Bagan. Du kan besøge Damayazaka Pagoda, kun 5 minutter fra landsbyen. Det er en af de første og meget få femkantede bygninger i verden, bygget allerede i år 1150. Bygningen har mange meget smukke, glaserede terrakottafigurer af Buddha, og man går op nogle få trin og har et vidunderligt og anderledes syn af Bagan i det fjerne. Pagoden har også mange murmalerier, og igen kan det beundres, fordi klimaet i dette område af verden er forbavsende tørt, modsat det meste af fjernøsten, der har et fugtigt klima.

Tag tilbage til Bagan igen og besøg byens største, rigtige lak-værksted, Ubanyein Lacquer-ware Home Industry. Det er meget enkelt og har intet med de overturistede værksteder i Thailand at gøre. Det siges, at dette værksted er gået i arv fra far til søn siden 1200-tallet, og klart er det, at dette sted, er det sted i verden, hvor der kun laves meget lidt, men meget specielt håndværk bl.a. med hestehalehår. Køb et par smukke skåle, f.eks. de grønne med en lille elefant på låget. og se de sorte paneler med guld - pragtfuldt!

I dag kan du tage hjem og spise på hotellet eller tage ud og spise frokost på River View Restaurant, der ligger smukt ved floden. Her kan du se mennesker og dyr bade. Besøg også Nandar Restaurant, der hver aften har et godt "Puppet show". Du får sikkert lyst til at købe en masse af disse herlige, udskårne og udklædte dukker, så hav småpengene med.

Dag 7: Bagan - en tur ned ad floden?

Tag ned til floden en dag, så tag på en lille "longboat-tur" for dig med plads til 20 mennesker, men det er selvfølgelig hyggeligere, hvis du kun er dig og et par stykker mere. Herefter sejler du op ad floden i 45 min. og ser al travlheden i området. Her er masser af små fiskerbåde, som fisker store flodrejer, og der er bambustømmerflåder fra den ene side af floden til den anden - og masser af kvæg, der bliver kølet af i vandet. Så står du af og besøger et lille samfund, bl.a. et hulekloster, Kyaukku Umin, hvor munkene tidligere studerede. Nu er der kun et stort, meget smukt alter med flotte stenudskæringer. Glem ikke, at før Alexander den Stores besættelse af Pakistan-området i ca. 350 f.Kr., måtte man ikke lave eller kopiere figurer af Buddha - han måtte kun eksistere i fantasien. Hans indflydelse gjorde, at man i den buddhistiske verden skabte statuer og billeder af Buddha. Så fra 600 til 350 f.Kr blev der ikke lavet nogen figurer, malerier eller noget som helst billedkunst, der afbilder Buddha. På vejen tilbage stopper båden, og du kan bade i floden, hvis du har lyst. Floden er rimelig dyb og kold, så hold dig i nærheden af båden, men her er virkelig rent!

Dag 8: Velkommen til Inle Lake

I dag skal du videre til Inle Lake - et pragtfuldt sted! Inle Lake er en kæmpestor sø, der er en af de største og smukkeste søer i landet. Det er en ferskvandssø fuld af fisk og med smukke omgivelser – et pragtfuldt sted, som alle burmeserne elsker. Folk her lever af søen. De fisker selvfølgelig, men de dyrker også frugt og grønt på små, flydende øer og handler på de flydende markeder, hvor både sælgere og købere kommer sejlende i deres små både. Ved søens bred venter dig en båd, der sejler dig til dit hotel, og imens kan du fortabe dig i udsigten til søen og dens liv.

Dag 9: Inle Lakes flydende marked

Tag til det store, flydende marked, hvor alting handles fra både. Det er et skønt sted, hvor der virkelig handles. Sejl også forbi “The Floating Garden”, hvor du kan se, hvordan man her dyrker løg, tomater, og alt muligt på små tømmerflåder.

Besøg også templet Paungdawoo Pagoda, der blev bygget i år 1500. Det er et af landets vigtigste templer (et af de 9 templer et menneske bør besøge i sit liv rundt om i landet). Noget, der er specielt for stedet her, er de fem ca. 50 cm høje Buddhastatuer, der er skabt i træ. Du kan dog hverken se, at de er skabt i træ, eller at de forestiller Buddhaer længere, for mange burmesere er kommet forbi og har sat et lag bladguld på figurerne. De har derfor nu helt mistet faconen og er bare store og firkantede klodser.

Et andet fantastisk syn er In Dein, som er 500 små pagodaer, samlet på meget få kvadratmetrer. Denne tur er lidt dyrere, da der skal sejles langt for at komme til In Dein, men helt klart pengene værd. Lav turen som noget af det første, lige efter det flydende marked, da In Dein senere på dagen bliver fyldt med turister.

Spis måske frokost på Shweinthar Restaurant, der er en Shan restaurant – en af de vigtigste og rigeste stammer i Burma. Deres beklædning er spændende, men maden knapt så spændende…

Hvis du er interesseret i katte, er Inthar Heritage et besøg værd. Stedet opdrætter burmeser-katte for at kunne genindføre racen i Burma. Her har du mulighed for at kæle med denne fantastiske racekat og høre om dens historie.

Inle Lake er meget berømt for lokale cigarer og cigaretter. Stop ind ved en “cigaret-rullefabrik” og se, hvordan pigerne ruller cigaretter. Prøv evt. en lokal burmesisk cigaret med lakridssmag, meget anderledes end danske cigaretter!

Du kan også leje et par cykler og cykle rundt langs søen. Det er altså en smuk natur og det er hyggeligt at cykle til de små lokale landsbyer omkring søen. Besøg også et stort væveri. Her kan du købe meget til fornuftige priser, tingene koster næsten ingenting, og er lavet af ren bomuld eller silke. Væverierne i lige præcis dette område er kendt for at kunne væve med tråden fra lotusblomsten. Dette er dog sjældent og dyrt.

Efter en lang dag bør du finde dig et godt sted at spise. Husk at bestille tomatsalat med røde eller grønne tomater, den smager helt fantastisk!

Dag 10: Tilbage til Yangon

Så går turen tilbage til Yangon, hvor du skal overnatte på det samme hotel, som sidst du var her.

Dag 11: Velkommen til Bangkok

I dag ankommer du til Bangkok. Thailands hovedstad er en sand storby med menneskemylder og et væld af aktiviteter og oplevelser. Livet leves i gaderne. Gadekøkkener, boder med tøj, souvenirs og tropiske frugter pryder alle fortove, lige meget på hvilken tid af døgnet du bevæger dig ud. Og et velfungerende Skytrain system gør det nemt at komme rundt. 

Ryst rejsestøvet af dig, og gå på opdagelse blandt Bangkoks mange muligheder.

Tempelture og Buddhafigurer
Besøg de mange templer i byen, Wat Arun, Golden Mountain, de 3 Buddhaer osv. C&C-kontoret i Bangkok tilbyder tempel-udflugter med en engelsktalende guide. Du kan også tage en tuk-tuk rundt i byen til de forskellige steder på egen hånd. Det smukkeste syn er nok det fantastiske Grand Palace med guldtag, templer og et væld af statuer og Buddha-figurer - det er et helt fantastisk syn. Men du skal gå klædt i lange ærmer og lange bukser, hvis du besøger templet, og du skal have lukkede sko på - det er et helligt sted. Du skal dog være opmærksom på, at man skal vise pas eller paskopi for at komme ind. 

Markeder
Rundt omkring i Bangkok ligger en masse små boder, der åbner omkring middagstid. Her er altid mulighed for en god handel - et af de bedste steder at gå efter sådan en er på Prado Nam-markedet. Ellers kan du besøge Patpong, som er det berømte natmarked ved Sky Train-stationen Saladaeng. Hvis det er weekend, skal du naturligvis besøge det berømte weekendmarked Jatujak Market ved Sky Train-stationen Mochit. Der er mange, der mener, at dette er det sidste "rigtige" marked. Alt er til salg og alt er billigt, men kom tidligt på dagen - allerede kl. 11 er der alt for mange mennesker! Det Flydende Marked er også et must, når man er i Bangkok.

Shopping
Tag Sky Train til National Stadium (Siam Square) og besøg Mah Boon Krong (MBK), Discovery Centre eller det dyre, dyre Siam Paragon, hvor alle mærkevarerne er. I Siam Paragon er der mulighed for at afprøve VIP biografen (6. etage), hvor film ses i store lænestole med tæppe og puder, og evt. en lille cocktail? Siam Paragon byder også på Siam Ocean World, et mini Kattegatcenter, og bowling! Terminal 21 er også er et fedt sted at shoppe, og samtidig er det lidt af en oplevelse, for centeret er indrettet som en shoppingrejse jorden rundt. Shop tøj i Tokyo, eller sko og tasker i Istanbul, og hvad med en lille bid mad i San Francisco? Asiatique The Riverfront er et kæmpe shopping- og underholdningskompleks, der ligger nede ved flodbredden - faktisk i et område, som engang i tidernes morgen var ejet af det danske Østasiatiske Kompagni, der som det første handlede direkte mellem Danmark og Thailand. Du kan tænke på dette, mens du går rundt mellem de over 2.500 butikker eller spiser på en af de mange lækre restauranter.

Dag 12: Bangkoks mange muligheder

Brug tiden i Bangkok på alle de spændende oplevelser, som byen har at byde på. Her er noget for enhver smag!

Natteliv
Der er masser af sjove steder at besøge i Bangkok, inklusiv caféer, barer og gode restauranter. Det burde være ulovligt at besøge Bangkok uden at nyde en drink i State Towers udendørs Sky Bar på 63. etage. En Apple Martini med udsigt over Bangkok by Night er fantastisk! Men her kan du altså ikke komme i gamle, udtrådte klipklappere - du skal være velklædt. Du kan også tage til en anden Sky Bar på toppen af United Center Building, hvor der ikke er dresscode. Hvad med at besøge Cheap Charlie's bar, et af de mere bizarre steder i byen, hvor du sidder blandt alverdens tingeltangel. Syn Bars plastikstole og glasbar er også en sjov oplevelse. Du kan naturligvis også tage til kabaret, eller fornøje dig selv med et dinner cruise, inden festen fortsætter på Q Bar, Tapas eller Bed Supperclub. En dag bør du gå en tur ned ad den livlige Khao San Road, hvor der er hyggelige gadekøkkener og billige hoteller. Her har backpackere mødtes i årtier, og om aftenen lukker gaden for biltraffik, og barerne åbner.

Cykelture
Du kan tage på en guidet cykeltur i byens travle gader, hvor du kommer til at se spændende seværdigheder og smukke ruter, og du møder masser af venlige mennesker på din vej! Du får rigtig set byen på den her måde, for du cykler både ad små gader, langs kanalen og forbi hyggelige markeder, hvor folk handler ind til hverdagen. Du kan stoppe så tit, du vil, for at have lidt tid til at se dig omkring og tage et par billeder til fotoalbummet eller få små historier fra guiden. Nogle af cykelturene slutter med en hyggelig sejltur langs kanalen ud til frodigt landskab, forbi frugtplantager og typiske små Thai huse. Det er dejligt at færdes her uden byens trafik og travlhed, kun omringet af dejlig natur og små landsbyer, hvor folk høster deres produkter.

Usædvanlige udflugter
Du kan også tage på udflugt til områder af byen, hvor der normalt ikke kommer turister. Fx bydelen Bang Khun Thian i det sydlige Bangkok, hvor der er mulighed for at besøge en familie på floden og prøve at fiske efter muslinger. Eller bydelen Ban Bat, som er et af de få tilbageværende steder, hvor der fremstilles håndlavede almisseskåle til munkene. Området er også kendt for sine lækre desserter – og du kan prøve at både lave og spise dem!

Dag 13: Velkommen til Koh Lipe

I dag byder grønne øer og krystalklart vand dig velkommen til den mindre paradisø Koh Lipe - også kendt som "Maldiverne i Thailand". Du ankommer med båd, og skal her selv betale bådmanden for turen + et mindre beløb i nationalparkgebyr. Disse beløb har vi ikke mulighed for at opkræve hjemmefra. Alt efter hvor du har valgt at bo på øen, kan du sejles direkte derhen, hvilket i øvrigt også afhænger af vandstanden - ellers er det over i en longtail-speedbåd, og så bliver du sejlet så tæt som muligt på dit hotel.

Koh Lipe, også kaldet Koh Leepeeh, Koh Leepay og Koh Lipeh, er en lille ø beliggende i Satun provinsen. Det krystalklare vand omgiver hele øen, og der er masser af koraller, koralrev og mange typer af farverige fisk. Snorklingen ud for Castaway Resort er det bedste du finder på øen.
Selve provinsen har over 80 smukke øer. De mest kendte øer er Tarutao, der er en fredet nationalpark og Thailands første marinepark.

Der er 3 strande på Koh Lipe: Pattaya, Sunset og Sunrise, hvor Pattaya-stranden er den, hvor de fleste resorts ligger, og stranden og vandet er mest roligt og badevenligt. Sandet er puddersand, og vandet er krystalklart og gennemsigtigt - så det er lige til at gå ud og fodre fisk med hænderne.
Fra Pattaya-stranden og over øen til de andre strande går "gå-gaden" fyldt med små butikker, dykkershops, restauranter, frisører og andet "byliv" - alt foregår på ben, eller måske på cykel, og alt er meget, meget tilbagelænet og hyggeligt. Her hersker en rolig feriestemning. På strandene findes masser af restauranter, hvor lysene bliver tændt om aftenen, og fisk og skaldyr serveres direkte fra grillen.
Bedste sæson for besøg på Koh Lipe er november til april i perioden maj til oktober er der begrænset transport til og fra øen, og meget er lukket ned.

Du skal være opmærksom på, at det kan være svært at hæve penge på Koh Lipe. Der findes 2-3 muligheder på hele øen, så vi anbefaler, at du medbringer nok kontanter.

Dag 14-17: Koh Lipes skønne strand og hav

Brug dine dage på Koh Lipe til at slappe af. Das på den skønne strand og lyt til bølgernes stille brusen, læs en god bog, spis god mad og nyd livet...

Dag 18: Afrejse fra Thailand

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 19: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Burma og Thailand. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Burma og Thailand.

Alle hoteller

Vintage Luxury Yacht Hotel

Vintage Luxury Yacht Hotel

Vintage Luxury Yacht Hotel er et flydende hotel - her bor du ombord på en yacht, der ligger til...

Upgrade
Rejser til Burma - Best Western Chinatown Hotel

Best Western Chinatown Hotel

Best Western Chinatown Hotel er et godt hotel lige midt i Yangons byliv i udkanten af Chinatown...

Upgradefra 315,- kr.pr. personpr. dag
Sule Shangri-La Hotel

Sule Shangri La Hotel

Sule Shangri La Hotel ligger lige omkring hjørnet fra Sule pagodaen lige midt i centrum af byen...

Upgrade
Kandawgyi Palace

Kandawgyi Palace

Kandawgyi Palace er vidunderligt smukt og meget smagfuldt indrettet. Dette 5* hotel ligner et...

Alle hoteller

Smuk udsigt fra spiseterrassen

Bagan Thande Hotel

Bagan Thande Hotel ligger i det gamle Bagan, lige ved Ayeyarwaddy-floden, foran det arkæologiske...

Upgradefra 357,- kr.pr. personpr. dag
Hotellet udefra

Bagan Hotel River View

Bagan Hotel River View ligger i det gamle Bagan med smuk udsigt over Ayeyarwaddy floden. Dette 4...

Upgradefra 381,- kr.pr. personpr. dag
Hotellet udefra

Bagan Thiripyitsaya Sanctuary Resort

Bagan Thiripyitsaya Sanctuary Resort er vidunderligt. Smukkere kan det ikke laves! Dette 4*...

Alle hoteller

Golden Island Cottage II

Golden Island Cottage II ligger nogenlunde midt på Inle-søen. Det er et rigtig hyggeligt lille...

Upgradefra 157,- kr.pr. personpr. dag
Det hyggelige hotel udefra

Myanmar Treasure Resort

Myanmar Treasure Resort er et af de få 4* hoteller på Inle-søen. Hotellet ligger på søbredden og...

Upgradefra 649,- kr.pr. personpr. dag
Hotellet smukt oplyst om aftenen

Aureum Inle Resort and Spa

Aureum Inle Resort ligger ude i Inle-søen. Alle værelser er bygget traditionel bungalow stil, og...

Alle hoteller

Poolen

Rembrandt Hotel Bangkok

Rembrandt Hotel Bangkok er vores favorithotel i storbyen, og så ligger det simpelthen så godt i...

Upgradefra 160,- kr.pr. personpr. dag

Dusit Thani Bangkok

Dusit Thani er bare et super lækkert 5 stjernet hotel, og muligvis et af byens tre bedste...

Upgradefra 243,- kr.pr. personpr. dag

Chatrium Hotel Riverside

Chatrium Hotel Riverside er et lækkert hotel beliggende ned til Chao Praya floden i nærheden af...

Alle hoteller

Castaway Beach Resort

Castaway Beach Resort

Castaway Beach Resort er et skønt og dejligt resort. Her er fine bungalows i naturmaterialer, og...

Upgradefra 423,- kr.pr. personpr. dag
Mali Resort

Mali Resort Pattaya Beach

Mali Resort Pattaya Beach er et stort og flot resort, der ligger direkte ned til Pattaya Beach....

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til burma, thailand. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Burma og Thailand.

Yangon

96.196173
16.868468

Bagan

94.858865
21.172197

Inle Lake

96.909016
20.594078

Yangon

96.196173
16.868468

Bangkok

100.501
13.7563

Koh Lipe

99.30
6.4900

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 17 dec 2017 - 19 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 24.790,-
Børn u/12 år fra 23.290,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2017 - 21 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 24.590,-
Børn u/12 år fra 23.090,-
Afrejse i følgende periode 21 dec 2017 - 29 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 25.590,-
Børn u/12 år fra 24.090,-
Afrejse i følgende periode 30 dec 2017 - 05 jan 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 24.690,-
Børn u/12 år fra 23.490,-
Afrejse i følgende periode 06 jan 2018 - 28 feb 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 24.190,-
Børn u/12 år fra 22.990,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2018 - 31 mar 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 23.690,-
Børn u/12 år fra 22.490,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2018 - 11 apr 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.990,-
Børn u/12 år fra 21.890,-
Afrejse i følgende periode 12 apr 2018 - 17 apr 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 24.290,-
Børn u/12 år fra 23.290,-
Afrejse i følgende periode 18 apr 2018 - 30 apr 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.990,-
Børn u/12 år fra 21.890,-
Afrejse i følgende periode 01 maj 2018 - 06 jul 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.290,-
Børn u/12 år fra 21.190,-
Afrejse i følgende periode 07 jul 2018 - 19 aug 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.790,-
Børn u/12 år fra 21.590,-
Afrejse i følgende periode 20 aug 2018 - 30 sep 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.290,-
Børn u/12 år fra 21.190,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 28 okt 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 23.990,-
Børn u/12 år fra 22.790,-
Afrejse i følgende periode 29 okt 2018 - 31 okt 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 25.490,-
Børn u/12 år fra 24.290,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2018 - 03 nov 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 26.290,-
Børn u/12 år fra 25.090,-
Afrejse i følgende periode 04 nov 2018 - 16 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 24.790,-
Børn u/12 år fra 23.590,-
Afrejse i følgende periode 17 dec 2018 - 19 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 26.190,-
Børn u/12 år fra 24.590,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2018 - 21 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 25.890,-
Børn u/12 år fra 24.390,-
Afrejse i følgende periode 21 dec 2018 - 29 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 26.990,-
Børn u/12 år fra 25.490,-
Afrejse i følgende periode 30 dec 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 25.890,-
Børn u/12 år fra 24.690,-
Inkluderet: 

Fly København-Yangon-Bagan-Heho-Yangon-Bangkok-Hat Yai-Bangkok-København.
Alle transporter undtagen longtailbåd ved Koh Lipe.
16 overnatninger med morgenmad.
Halvdagsudflugt i Bagan.
1 massage i Bangkok.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Visum til Burma.
Turistskat i Bagan på 20 USD pr. person.
Turistskat i Inle Lake på 20 USD pr. person.<
Longtailbåd ved Koh Lipe (ca. 50 THB).
Nationalparkafgift ved Koh Lipe (ca. 200 THB).
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person)

Transport: 

Fly København-Yangon-Bagan-Heho-Yangon-Bangkok-Hat Yai-Bangkok-København.
Transport mellem lufthavne, havne og hoteller med bil/minibus (undtagen det sidste stykke ud til dit hotel i Inle Lake som er med båd og til/fra Koh Lipe som er med speedbåd).