Du er her: Lande > Cambodia > Rejser > Rejse 809

Eventyrlige Cambodia

17 dages rejse: 1 nat Bangkok, 2 nætter Phnom Penh, 3 nætter Banlung, 1 nat Stung Treng, 1 nat Kratie, 1 nat Kampong Cham, 1 nat Kampong Thom og 4 nætter Siem Reap
Rejse: 
809
Oplev det eventyrlige Cambodia
Smuk natur og imponerende templer er i fokus på denne rejse til Bangkok, Phnom Penh, Banlung, Stung Treng, Kratie, Kampong Cham, Kampong Thom og Siem Reap.

Efter en nat i Bangkok sætter du kursen mod Cambodias hovedstad, Phnom Penh. Her har du tid til at lære mere om landets turbulente og til tider grusomme historie, inden du skal videre til Banlung. Selve byen er ikke så spændende, men det er de flotte omgivelser til gengæld! Du skal på udflugt til mindre landsbyer, der ligger midt i det smukke landskab, og på vej videre til Stung Treng, skal du besøge vulkansøen Yak Lom, der ligger midt i regnskoven. Stung Treng er en større, men stille by, hvor du har en eftermiddag til at kigge på markederne og de fine pagoder. Næste stop er Kratie, og her skal du igen på udflugt i den smukke natur. Holder du øjnene godt åbne, kan du være heldig at spotte irrawaddy-delfiner på Mekong-floden. I Kampong Cham skal du besøge Wat Nokor, der er et tusind år gammelt tempel. Er du heldig, kan du få en snak med en af de munke, der bor her. Videre til Kampong Thom, hvor du skal krydse fingre for klart vejr. Så vil du nemlig få den smukkeste solnedgang at se! Du skal også ud at se det store tempelkompleks, Sambor Prei Kuk, der er et af de ældste eksempler på Khmer-arkitekturen. Templer får du også mulighed for at se masser af i Siem Reap - det er nemlig her du finder det meget berømte og meget imponerende tempelkompleks, Angkor Wat.

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Bangkok
  3. Bangkok - Phnom Penh
  4. Phnom Penh
  5. Phnom Penh - Banlung
  6. Banlung
  7. Banlung
  8. Banlung - Stung Treng
  9. Stung Treng - Kratie
  10. Kratie - Kampong Cham
  11. Kampong Cham - Kampong Thom
  12. Kampong Thom - Siem Reap
  13. Siem Reap
  14. Siem Reap
  15. Siem Reap
  16. Siem Reap
  17. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Cambodia og Thailand. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

En rejse i det syd-østlige Asien er rejse, der garanterer store oplevelser. Historiske og smukke bygningsværker, gyldne Buddhaer, spændende byer og naturscenerier, der byder på grønne rismarker, smukke strande og frodig skov. Nyd flyveturen østover og glæd dig til de alsidige oplevelser og den gode, asiatiske mad...

Dag 2: Velkommen til Bangkok!

I dag ankommer du til Bangkok. Thailands hovedstad er en sand storby med menneskemylder og et væld af aktiviteter og oplevelser. Livet leves i gaderne. Gadekøkkener, boder med tøj, souvenirs og tropiske frugter pryder alle fortove, lige meget på hvilken tid af døgnet du bevæger dig ud. Og et velfungerende Skytrain system gør det nemt at komme rundt. 

Ryst rejsestøvet af dig, og gå på opdagelse blandt Bangkoks mange muligheder.

Tempelture og Buddhafigurer
Besøg de mange templer i byen, Wat Arun, Golden Mountain, de 3 Buddhaer osv. C&C-kontoret i Bangkok tilbyder tempel-udflugter med en engelsktalende guide. Du kan også tage en tuk-tuk rundt i byen til de forskellige steder på egen hånd. Det smukkeste syn er nok det fantastiske Grand Palace med guldtag, templer og et væld af statuer og Buddha-figurer - det er et helt fantastisk syn. Men du skal gå klædt i lange ærmer og lange bukser, hvis du besøger templet, og du skal have lukkede sko på - det er et helligt sted. Du skal dog være opmærksom på, at man skal vise pas eller paskopi for at komme ind. 

Markeder
Rundt omkring i Bangkok ligger en masse små boder, der åbner omkring middagstid. Her er altid mulighed for en god handel - et af de bedste steder at gå efter sådan en er på Prado Nam-markedet. Ellers kan du besøge Patpong, som er det berømte natmarked ved Sky Train-stationen Saladaeng. Hvis det er weekend, skal du naturligvis besøge det berømte weekendmarked Jatujak Market ved Sky Train-stationen Mochit. Der er mange, der mener, at dette er det sidste "rigtige" marked. Alt er til salg og alt er billigt, men kom tidligt på dagen - allerede kl. 11 er der alt for mange mennesker! Det Flydende Marked er også et must, når man er i Bangkok.

Shopping
Tag Sky Train til National Stadium (Siam Square) og besøg Mah Boon Krong (MBK), Discovery Centre eller det dyre, dyre Siam Paragon, hvor alle mærkevarerne er. I Siam Paragon er der mulighed for at afprøve VIP biografen (6. etage), hvor film ses i store lænestole med tæppe og puder, og evt. en lille cocktail? Siam Paragon byder også på Siam Ocean World, et mini Kattegatcenter, og bowling! Terminal 21 er også er et fedt sted at shoppe, og samtidig er det lidt af en oplevelse, for centeret er indrettet som en shoppingrejse jorden rundt. Shop tøj i Tokyo, eller sko og tasker i Istanbul, og hvad med en lille bid mad i San Francisco? Asiatique The Riverfront er et kæmpe shopping- og underholdningskompleks, der ligger nede ved flodbredden - faktisk i et område, som engang i tidernes morgen var ejet af det danske Østasiatiske Kompagni, der som det første handlede direkte mellem Danmark og Thailand. Du kan tænke på dette, mens du går rundt mellem de over 2.500 butikker eller spiser på en af de mange lækre restauranter.

Dag 3: Velkommen til Phnom Penh!

I dag ankommer du til Phnom Penh - Cambodias smukke hovedstad. Byen ligger hvor floderne Basaac og Tonle mødes, og har været hovedstad lige siden det 15. århundrede. Her finder du flere eksempler på fine, franske kolonitidsbygninger, smukke boulevarder og guldbelagte templer - dette er kort sagt en af de dejligste byer i Østen. Byen blev engang set som værende den smukkeste by i Orienten, og selvom byen har haft en lidt turbulent historie, har den stadig sin gamle, koloniale charme.

Dag 4: Phnom Penh - masser af oplevelser i Cambodias smukke hovedstad

Her i Phnom Penh er der masser af muligheder for spændende oplevelser. Besøg Nationalmuseet, der altså ikke ligner ethvert andet museum - det består af smukke bygninger med pagodetage og flotte detaljer. Her kan du læse om landets historie og se spændende arkæologiske udgravninger og skulpturer helt tilbage fra det fjerde århundrede. Tag videre til Det Kongelige Palads. Den smukke bygning ligger i en flot have med blomster og træer. Det er Kong Norodom Sihanouks bolig, og derfor kan du desværre kun se paladset udefra. I nærheden er Sølvpagoden. Den er dekoreret med over 5.000 sølvfliser, som vejer 1 kg. hver. Indenfor i pagoden kan du finde mange Buddhastatuer i forskellige størrelser - fra små, lavet af krystal, til en stor en af guld på hele 90 kilo. Tag nu videre til Wat Phnom Daun Penh, det smukke tempel, der udgør Phnom Penhs centrum. Templet ligger på en bakke omgivet af planter og træer, og her er en fantastisk udsigt ud over byen.

Efter at have set mange af byens smukkeste seværdigheder, er det måske tid til at vænne opmærksomheden mod noget mere grumt. Cambodia har en frygtelig historie, og den kan du lære mere om i det berygtede Tuol Sleng Museum og Cheung Ek (også kendt som Museet for folkedrab). I tiden inden Khmer-styret var det bare en skole, men siden hen blev det brugt til at opholde og torturere cambodianere, før de blev ført til "Killing Fields" - områder, hvor tusindvis og atter tusindvis af mennesker blev brutalt henrettet. Nu er skolen et museum, hvor du kan læse om og se billeder af de omkring 17.000 folk, som blev holdt fanget her. Omkring 15 kilometer fra byen er en af de berygtede "Killing Fields" åbent for turister. Et gravmonument er bygget til de over 8.000 kranier, der blev fundet i 1980. Disse to steder er de mest fremtrædende for de frygtelige ting, som blev udøvet under Khmer-styret, og det er de færreste der går herfra, uden at blive påvirket af landets historie. Stederne er bestemt ikke for sarte sjæle og små børn! Efter sådan en omgang trænger du måske til at få humøret lidt op igen. Besøg de farverige markeder og lad dig lokke af alle de herlige småting, du kan få her. Central Market er det største i byen og ligger i en flot art deco bygning, og Russian Market har fået sit navn pga. alle de russiske turister, der handler her. Du kan også tage på en solnedgangs-bådtur på Mekong-floden, og det er en glimrende mulighed for at se byen fra en anden side og få lidt ro.

Vil du gerne opleve mere, mens du er i Phnom Penh? Så se her, hvad en af vores gæster har skrevet til os:

"Vi fik syn for sagen den sidste dag i Phnom Penh. Vi så et opslag på en café, hvor vi blev opfordret til at besøge en "Orphant Village" lidt uden for byen. Det gjorde vi. Vi kom ud til en meget snavset og fattig landsby, hvor en meget entusiastisk lærer forsøgte at tage hånd om 36 mere eller mindre forældreløse børn. Han havde næsten ingen midler at gøre godt med og kæmpede en hård kamp for at skaffe penge til stipendier til børnene. De manglede stort set alt i "klasseværelset", selv mad var en mangelvare. Vi gav dem lidt penge og besluttede, at vi ville prøve at skaffe dem flere midler til at hjælpe dem med dagen og vejen." Er du interesseret i at støtte et godt formål, så tag et smut forbi denne skole: Andoung Thmei Village, Sangkat Korkroka i Khan Dangkor, Phnom Penh. Send dem eventuelt en mail: sousnamee@yahoo.com.

Dag 5: Velkommen til Banlung!

Så skal du i dag videre til Banlung - en tur, der vil tage dig gennem et smukt landskab og forbi flotte vandfald.

Banlung er hovedstaden i provinsen Rattanakiri (636 km fra Phnom Penh), som er en af de mest populære provinser i den nordøstlige del af Cambodia. Her betyder tørsæson, at du næsten tygger på støv, og vådsæson, at du nærmest sopper rundt i mudder. Banlung er i sig selv ikke en særlig fantastisk by, men den er god at have som base til udflugter i områderne tæt på. Dog bør du opleve markedet (Psar Ban Lung), hvor de mange forskellige minoriteter fra landsbyerne kommer til byen for at sælge deres varer og købe nyt. Her er ingen bank i byen, så du skal sørge for at medbringe kontanter. Har du ikke nået det, kan du dog veksle i smykkebutikkerne rundt omkring på markedet.

Dag 6: Udflugt til små landsbyer og smukke landskaber

Efter morgenmaden skal du en tur nordpå mod Laos og landsbyen Taveng. Kroeung Territory er kendt for sine meget smukke landskaber og små landsbyer. Du kører bl.a. over Veyrum Plang, den runde lavamark, hvor der i vådsæsonen er et lille vandfald kun få meter væk. Desværre sker der meget træfældning i området, og der, hvor der tidligere var skov, er der nu kun nøgen, afbrændt jord.

Kroeung-folket har den specielle skik, at de rejser ungkarle-hytter på lange bambusstolper, som bliver stående indtil den unge mand finder sig en kone. Sikke et pres. Tidspunktet på året, hvor der er størst sandsynlighed for at se disse hytter, er fra februar til august.

Efter en dagstur med mange nye indtryk, vender du tilbage til din lodge.

Dag 7: Små landsbyer og totempæle

Efter en stille morgenmad bliver du hentet og turen går denne gang mod nordvest til landsbyen Voeune Sai. Landsbyen ligger på bredden af floden Sé San, og er en kinesisk enklave med mange landsbyboere, der ikke taler khmer´sk. Op ad floden ligger der flere Tampoun-landsbyer, kendt for deres begravelses-skulpturer (totempæle). Nogle af de bedste finder du i landsbyen Ka Choen. Hvis det er muligt, bliver du sejlet op langs floden dertil - ellers går turen med jeep.

Dag 8: Velkommen til Stung Treng!

Efter morgenmaden går turen mod Stung Treng. Inden afgang har du lige tid til at besøge markedet i Banlung - hvis du altså har lyst. Herefter går turen til vulkansøen Yak Lom, som ligger i et smukt området, omringet af regnskov. Hvis du har pakket dit badetøj i en lille taske og evt. et håndklæde, har du mulighed for en forfriskende dukkert, ellers kan du gå en tur langs bredden af søen. Herefter fortsætter du mod Stung Treng, en større, men stille by, som ligger langs bredden af Seikhong-floden, og med Mekong-floden flydende forbi ved siden af. Selve byen er ikke særlig fantastisk, måske endda en anelse beskidt, men befolkningen er meget venlig. Her sker ikke meget i denne by, som er Stung Treng provinshovedstaden. 

Eftermiddagen er til fri disposition. Gå en tur rundt i byens gader, og se hvor charmerende byen er, på trods af den beskidte og nedslidte overflade. Her er flere markeder og pagoder, og er du fotograf kan du sikkert få nogle specielle billeder med hjem.

Dag 9: Velkommen til Kratie!

Efter morgenmaden går turen videre til Kratie. Ved ankomst går du igennem den lille by, for at tjekke ind på dit hotel. Du har et par timer nu på egen hånd. Gå en tur i den overskuelige by, hvor det farverige marked danner en naturlig forsamlingsplads, og byggestilen er både fransk og khmersk.

Om eftermiddagen skal du til Phnom Sambok og Kampi, samt Phnom Srey og Phnom Pros. Området disse byer ligger i, er kendt for at være meget natursmukt, og nede ved Mekong-floden har du mulighed for at spotte nogle af de sjældne og truede Irrawaddy floddelfiner.

Dag 10: Velkommen til Kampong Cham!

Så går turen videre til Kampong Cham, der er den 3. største by i Cambodia. Her er ikke mange turistattraktioner som fx i Phnom Penh og Angkor Wat, men det er det perfekte sted at opleve den ægte, cambodianske stemning. Her er rester af den franske byggestil, kombineret med nyere forbedringer - men frem for alt er det befolkningen, der sørger for den ægte og hyggelige stemning, og tager glad imod alle turister, på trods af deres fattighed og landets forfærdelige historie. Du skal besøge Wat Nokor, det tusind år gamle tempel, som du nok skal forberede dig på at udforske på egen hånd - du kan dog være heldig at møde en af de munke der bor der, og få en lille snak med ham. Du bør også ved lejlighed lægge vejen forbi et af byens markeder, som summer af liv. Et godt sted at møde nye mennesker, også selvom du ikke taler khmersk. Fordi du nu befinder dig i et af de yderliggende områder, er maden fra de små boder nok ikke så god til vestlige maver, men har du været i Cambodia et stykke tid, eller har du bare lyst til at springe ud i det, kan du i nogle af de mange boder få nogle fantastiske måltider til billige penge.

Dag 11: Velkommen til Kampong Thom!

Du bliver hentet af din chauffør, som kører dig til en hyggelig lokal restaurant, hvor du kan få lidt at spise, inden du fortsætter videre mod Kampong Thom. Turen går over den nye bro til en gummiplantage i Chup, og undervejs til Kampong Thom besøger du bl.a. Phnom Pron (Man Hill) og Phnom Srei (Woman Hill). Om eftermiddagen kravler du op på Phnom Santuk for at se den smukke solnedgang (vi krydser fingre for klart vejr).

Dag 12: Velkommen til Siem Reap!

Efter morgenmaden kører du de cirka 30 kilometer nordpå til det store tempelkompleks, Sambor Prei Kuk, bygget år 616-635 e.Kr. Templet er et af de ældste overlevende eksempler på Khmer-arkitekturen, og her er templerne virkelig overtaget af naturen - faktisk er det ikke til at se, hvad der er træer, og hvad der er templer. Et af templerne ligner nærmest bare et gammelt træ med en dør i - et sælsomt og meget eventyrligt syn! Omkring frokosttid vender du tilbage til Kampong Cham, hvorefter du skal køre de 146 kilometer til Siem Reap. En lang, men forholdsvis interessant køretur.

Siem Reap er en større by i den nordvestlige del af landet med ca. 180.000 indbyggere. Mange rejser hvert år hertil for at se det imponerende Angkor Wat. Siem Reap er dog også andet end det fantastiske tempelkompleks - det er en hyggelig by, specielt det gamle franske kvarter og området omkring det gamle marked, hvor der er mange kolonotidsbygninger og kinesisk arkitektur. Her finder du også både spændende museer, souvenirbutikker, silkefabrikker, det hyggelige natmarked og en gade med masser af pubber og dejlige restauranter, hvor du kan spise god mad til billige penge.

Dag 13: Siem Reap - oplev det imponerende Angkor Wat

Du har nu tid til selv at gå på opdagelse, eller tage den store heldagstur med guide.

Det store tempelområde Angkor Wat, der ligger lidt uden for Siem Reap, blev bygget af Khmer-folket omkring det 12. århundrede. Det var en kæmpestor og velfungerende by, men omkring år 1500 blev byen forladt pga. indbyrdes krige, og som tiden gik, blev den helt glemt. Junglen begyndte langsomt at overtage byen - gigantiske træer voksede henover bygningerne og grøn bevoksning skjulte det tidligere så livlige område. Kun enkelte munke bruge stedet en gang i mellem, og deraf opstod legender. En fransk opdagelsesrejsende, Henri Mouhot, fandt sensationelt i 1863 til verdens store undren dette tempelområde. Angkor var da totalt overgroet af store gummitræer.

Angkor Wat indgår i et kæmpestort område på over 400 kvadratkilometer, hvor der er templer og andre bygninger fra Khmer-riget igennem flere århundrede. Angkor Wat er uden tvivl den største og mest imponerende bygning, og stedet er så stort, at du skal bruge flere dage for bare at se noget af det. Voldgraven rundt om hovedtemplet er over 5,5 kilometer lang, her er en over 800 meter serie af basrelieffer, og der er mere end 3.000 Apsara (guddommelige nymfer) skåret ind i stenvæggene. Det tog 300.000 mænd og 6.000 elefanter kun ca. 35 år at bygge dette enorme tempel, og alle var i mange år forundrede over, hvordan det kunne lade sig gøre. I 2012 blev en del af mysteriet løst, da to japanske arkæologer opdagede et 33 kilometer langt kanalsystem, der var blevet brugt til at transportere sten fra bjergene til tempelområdet.

I dag bruges nogle få af templerne igen, de er pyntet med bladguld, bedeflag og røgelse. De tavse statuer har oplevet flere krige end nogle andre monumenter i verden. Dette ufatteligt smukke område ville have været langt mere besøgt, hvis ikke den ene krig efter den anden, selv i dette århundrede, havde hindret verden i at besøge Angkor.

I dag er Angkor Wat ikke længere et stille og forladt område. Turister strømmer hertil for at se de utrolige templer. Nogle steder - ved de mest kendte templer - kan der godt føles overfyldt. Souvenirboder skyder op rundt omkring. Området er dog heldigvis så stort, at du godt kan finde steder med fred og ro - her kan du lidt nemmere, og lidt mere uforstyrret, føle historiens vingesus...

Mange har i tidens løb ytret sig om, hvordan templerne bør ses. Der arrangeres forskellige ture af forskellig varighed - og det kan være meget spændende at få templernes historie fortalt af en guide. De fleste mener, det rigtige er en tur, der koncentrerer sig om hovedtemplet den første dag og så bruge de næste dage på nogle af de mindre templer. Området i sig selv er smukt, og mange steder kan du se junglens indtrængen i stenene.

Har du mod på det, kan du tidligt om morgenen tage til det ældgamle Phnom Krom tempel, som er en del af Angkor Wat. Det ligger på toppen af en bakke med tre tårne bygget til ære for de buddhistiske guder Shiva, Vishnu og Brahma, og det er her, munkene beder deres morgenbøn, mens solen står op over Tonle Sap søen. Du kan selv blive velsignet på ægte buddhistisk vis af en af munkene ved, at han hælder vand (eller blomster, hvis du foretrækker det) ud over dig for at rense din sjæl og bringe lykke til dig i løbet af året.

Dag 14: Siem Reap - endnu et besøg til Angkor Wat?

Skal dagen i dag bruges på at se Angkor Wat endnu en gang? Måske via luftballon, det er altså en fantastisk oplevelse...

Dag 15: Siem Reap - flydende landsbyer og shopping

Hvis du også vil opleve dagligdagen for folk i Siem Reap, er der mange forskellige ture du kan tage på. Du kan tage en bådtur på Tonle-floden for at besøge fiskerlandsbyer, besøg Siem Reaps krokodillefarm og Zoo. Du kan også tage på en dagstur til Kbal Spean, der er kendt for sin store arkitektoniske betydning. Kbal Spean ligger cirka 50 km fra Siem Reap og kun få kilometer fra det berømte tempel, Banteay Srey. Området består af en serie af stenudskæringer i sandstensformationer langs floden og er kendt som ”De 1.000 Lingas dal”. En Linga er et komplekst hinduistisk symbol. Stenudskæringerne skildrer forskellige hinduistiske mytologiske temaer, fx afbildninger af de hinduistiske guder. Der er også udskæringer af Buddha og buddhistiske billeder i flodbredden, der dog er fra en senere periode end Linga’erne. Ved floden er der netop blevet bygget et splinternyt, udendørs shoppingområde, nemlig det hyggelige King’s Road Angkor, der mest af alt ligner en park med charmerende stier og grønne områder. Her er butikker, boder og underholdning i alle afskygninger, og du finder alt fra fastfoodrestauranter til fine, elegante spisesteder med skøn mad. Du kan slentre rundt mellem butikkerne og se på tingel tangel – måske skal du starte med at købe en taske til alt det, du skal købe?

Dag 16: Afrejse fra Cambodia

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Cambodia og Thailand. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Cambodia og Thailand.

Alle hoteller

Poolen

Rembrandt Hotel Bangkok

Rembrandt Hotel Bangkok er vores favorithotel i storbyen, og så ligger det simpelthen så godt i...

Upgradefra 159,- kr.pr. personpr. dag

Dusit Thani Bangkok

Dusit Thani er bare et super lækkert 5 stjernet hotel, og muligvis et af byens tre bedste...

Upgradefra 243,- kr.pr. personpr. dag

Chatrium Hotel Riverside

Chatrium Hotel Riverside er et lækkert hotel beliggende ned til Chao Praya floden i nærheden af...

Alle hoteller

Facaden

Cardamom Hotel & Apartment

Cardamom Hotel er et ældre og lidt slidt hotel, der ligger midt på den pulserende og mest...

Upgradefra 149,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Villa Langka

Villa Langka er et rigtig godt hotel, og det ligger dejlig centralt tæt ved den populære gade...

Upgradefra 160,- kr.pr. personpr. dag
Facaden

Frangipani Royal Palace Hotel

Frangipani Royal Palace Hotel er et helt fint hotel, der ligger i hjertet af byen lige ud til...

Alle hoteller

Indgangen

Lakeside Chheng Lok Hotel

Lakeside Chheng Lok Hotel ligger kun 500 meter fra bymidten og er derfor et godt udgangspunkt,...

Alle hoteller

Facaden

Tonle Meas Hotel

Tonle Meas Hotel hedder også Golden River Hotel - Tonle Meas er navnet på khmer, og Golden River...

Alle hoteller

Mekong Dolphin Hotel

Mekong Dolphin Hotel

Mekong Dolphin Hotel er muligvis byens smarteste hotel – det er i hvert fald et af de bedre ...

Alle hoteller

Udsigt

Monorom VIP Hotel

Monorom VIP Hotel har 29 elegant indrettede værelser, der er udstyret med moderne faciliteter: a...

Alle hoteller

Facaden

Kampong Thom Village Hotel

Kampong Thom Village Hotel ligger ca 15 minutters gåtur fra centrum. Værelserne er enkle, men...

Alle hoteller

Cheathata Suites Hotel

Cheathata Suites Hotel

Cheathata Angkor Hotel er et virkelig dejligt hotel med en fantastisk beliggenhed centralt i...

Upgrade
Poolen

Steung Siem Reap Hotel

Steung Siem Reap Hotel ligger i det franske kvarter - en helt fantastisk beliggenhed tæt ved...

Upgradefra 416,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Victoria Angkor Resort & Spa

Victoria Angkor Resort & Spa er et smukt 5* hotel i skønne omgivelser med store damme og...

Upgrade

Frangipani Villa Hotel

Frangipani Villa Hotel er et rigtig godt sted tæt ved floden og restauranterne på Pub. Street –...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til cambodia, thailand. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Cambodia og Thailand.

Bangkok

100.501
13.7563

Phnom Penh

104.904263
11.555147

Banlung

106.990838
13.739653

Stung Treng

105.968194
13.505883

Kratie

106.017326
12.484792

Kampong Cham

105.463659
11.997381

Kampong Thom

104.886949
12.713711

Siem Reap

103.843900
13.373117

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 10 dec 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.590,-
Børn u/12 år fra 18.190,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2017 - 15 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 20.690,-
Børn u/12 år fra 19.490,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 17 dec 2017
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 21.190,-
Børn u/12 år fra 19.790,-
Afrejse i følgende periode 17 dec 2017 - 22 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 25.490,-
Børn u/12 år fra 22.690,-
Afrejse i følgende periode 23 dec 2017 - 24 dec 2017
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 25.890,-
Børn u/12 år fra 23.290,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 24.690,-
Børn u/12 år fra 22.090,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 25 feb 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 19.490,-
Børn u/12 år fra 18.490,-
Afrejse i følgende periode 26 feb 2018 - 03 mar 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.590,-
Børn u/12 år fra 18.090,-
Afrejse i følgende periode 04 mar 2018 - 05 mar 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 19.490,-
Børn u/12 år fra 18.490,-
Afrejse i følgende periode 05 mar 2018 - 18 mar 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.590,-
Børn u/12 år fra 17.390,-
Afrejse i følgende periode 18 mar 2018 - 31 mar 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 19.490,-
Børn u/12 år fra 18.490,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2018 - 10 jun 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 17.090,-
Afrejse i følgende periode 10 jun 2018 - 29 jun 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 19.190,-
Børn u/12 år fra 18.190,-
Afrejse i følgende periode 30 jun 2018 - 08 jul 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.990,-
Børn u/12 år fra 18.990,-
Afrejse i følgende periode 09 jul 2018 - 17 aug 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.290,-
Børn u/12 år fra 17.990,-
Afrejse i følgende periode 18 aug 2018 - 30 sep 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 19.190,-
Børn u/12 år fra 18.190,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 08 dec 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 19.990,-
Børn u/12 år fra 18.940,-
Afrejse i følgende periode 09 dec 2018 - 12 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 20.090,-
Børn u/12 år fra 18.790,-
Afrejse i følgende periode 13 dec 2018 - 14 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 20.290,-
Børn u/12 år fra 19.490,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2018 - 19 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 21.790,-
Børn u/12 år fra 19.990,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2018 - 24 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 21.690,-
Børn u/12 år fra 20.490,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2018 - 30 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 20.890,-
Børn u/12 år fra 19.390,-
Afrejse i følgende periode 30 dec 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 21.790,-
Børn u/12 år fra 20.290,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2019 - 28 feb 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 21.090,-
Børn u/12 år fra 19.590,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2019 - 31 mar 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 20.290,-
Børn u/12 år fra 18.990,-
Inkluderet: 

Fly København-Bangkok-Phnom Penh og Siem Reap-København.
Alle transporter på rejsen.
14 overnatninger med morgenmad.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Visum til Cambodia
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderede.

Fly København-Bangkok-Phnom Penh og Siem Reap-København.
Transport mellem lufthavne og hoteller med privat bil/minibus.
Al transport rundt i Cambodia foregår i privat bil/minibus.