Du er her: Lande > Dubai > Rejser > Rejse SL50

Pulserende storby og smukke strande

16 dages rejse: 2 nætter Dubai, 1 nat i fly og 11 nætter Unawatuna
Rejse: 
SL50
Unawatuna
Kombiner Sri Lanka og Dubai: nyd eksklusive og forførende Dubai efterfulgt af det ubekymrede strandliv på de smukke strande i Unawatuna.

Rejser til Sri Lanka og Dubai er en herlig kombination! Du starter rejsen i kontrasternes Dubai. Her i metropolen er alt mellem himmel jord! De mange strande og de storslåede serværdigheder gør dine muligheder endeløse. Du kan bl.a. dase i en strandstol om formiddagen og shoppe i verdens størte shoppingcenter Dubai Mall om eftermiddagen. Eller du kan besøge verdens højeste bygning, skyskraberen Burj Khalifa, der har 165 etager! Efter nogle dage i den tørre ørken går turen videre til den hyggelige fiskerby Unawatuna på Sri Lankas sydvestlige kyst. Det helt unikke ved Unawatuna er, at det ligger i en bugt, som er beskyttet af et koralrev, og det betyder rigtig god dykning - måske ser du endda skildpadder. Hvis du er heldig, kan du også se skildpadder på stranden, og det er især populært i yngletiden, hvor skildpadderne lægger æg på stranden. Stranden i Unawatuna er dejlig - det tyrkisblå vand indbyder til flere svømmeture og de svajende kokospalmer giver et fuldendt eksotisk indtryk. Mærk den afslappede stemning, som hviler overalt, og prøv flere af de mange hyggelige cafeer og restaurant langs stranden. Overalt mødes du af smil og venlighed! 

Dag-til-Dag

  1. Afrejse Danmark. Ankomst Dubai
  2. Dubai
  3. Afrejse Dubai
  4. Ankomst Unawatuna
  5. Unawatuna
  6. Unawatuna
  7. Unawatuna
  8. Unawatuna
  9. Unawatuna
  10. Unawatuna
  11. Unawatuna
  12. Unawatuna
  13. Unawatuna
  14. Unawatuna
  15. Unawatuna
  16. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Sri Lanka. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1:Velkommen til Dubai!

I dag ankommer du til Dubai. Det er en helt ekstrem og unik by, og du finder ikke noget lignede andre steder! I Dubai Mall ser du alle slags mennesker - engelske piger i flade sandaler, korte shorts og T-shirts. Saudier i streng burka, amerikanere i stribede bukser og ternede skjorter, lokale med manden forrest i smarte jeans og fruen, meget tilsløret, bagefter med tre børn og en veninde med udslået hår og meget nedringet. Her er alle slags mennesker og alle kan gå, som de vil. Her er restauranter, der ikke tillader alkohol, side om side med en engelsk pub med højrøstede, fulde fodboldfans. Dubai er også kendt for de glamourise Palm Islands - to kunstige øer formet som palmer, hvor de rige bor ud til kunstige strande i deres kæmpevillaer. Og nåh ja, så har de selvfølgelig også en miniversion af hele verden, bestående af små øer! Bliver det vildere?

Dag 2: Gå på opdagelse i kontrasternes Dubai

Dubai er en meget spredt by, hvor der ind imellem de store klumper af høje bygninger ligger flade, støvede områder. Heldigvis fungerer metrosystemet perfekt, og det er nemt at komme fra det ene sted til det andet med hop on/hop off bussen, som kører inde i byen, ud til stranden og langs havnen.

Det tætteste du kommer på et rigtigt centrum er ved Burj Khalifa, verdens højeste bygning, der er 828 m høj og har over 160 etager! Du kan komme op på 124. etage og nyde udsigten ud over Dubai - men det er en god idé at forudbestille adgang til øverste etage. Gå en tur ved Burj Khalifa Lake, hvor der er et fantastisk springvandshow, som er virkelig smukt om aftenen.

I bunden af bygningen ligger verdens største indkøbscenter Dubai Mall med store, fantastiske aktiviteter, kæmpe skøjtebane, akvarier og ja, her er bare alt. Her har alle italienske modehuse bare kæmpe, kæmpe forretninger, og du skal som regel kæmpe dig forbi et par Ferrarier eller Rolls Roycer for at komme ind. Her lugter af penge, her er penge, mange penge!

Byen har alt. Først og fremmest de store, europæiske mærker, der har store forretninger, hvor kun fantasien sætter grænser. Armani (Giorgio Armani) er den dominerende, han er Gud her, men han har jo også tegnet det 7-stjernede luksushotel, Armani Hotel Dubai, som ligger lige ved siden af dette Mall. Ferrari har en forretning på måske 500 kvadratmeter i stueetagen. Her kan man bestille en bil, eller blot købe nogle af alle de skøre ting som firmaet sælger - alt fra tasker til undertøj. Det gør også en stor forskel at have boxershorts på med et Ferrari-mærke - det mener mange, ser det ud til.

Overalt er der samtidig action: Modeshows, orkestre der spiller, skøjtebaner og flere steder kæmpe glasvægge ind til akvarier. Helt fantastisk er det, at stå og se ind i et hav med 100 forskellige slags fisk, fra hajer til laks. Akvarier, hvor der går dykkere nede i og vinker til børnene udenfor, samtidig med at de gør rent. Her er naturligvis også alle former for restauranter overalt.

Besøg også Deidra - den gamle bydel, hvor alle soukerne ligger. Her er guld, krydderier, tøjklæder og en hel masse turistskrammel. En oplevelse, men ikke sådan en, der slå benene væk under dig.

Du kan også tage en tur ud i ørkenen og få lidt støv på tøjet. Du kan køre i jeep, ride på kamel og spise middag på tæpper i en næsten ægte beduin-lejr.

Området nede ved marinaen er også super hyggeligt. Tag herhen en eftermiddag, gå lidt rundt og spis så en dejlig middag på en af den mange lækre restauranter.

Dag 3: Med natfly til Unawatuna

I dag tager du af sted fra Dubai. Du sover i flyet - måske drømmer du om de palmer og smukke sandstrande, som venter dig.

Dag 4: Velkommen til Unawatuna!

I dag ankommer du til Unawatuna på Sri Lankas sydvestlige kyst. Unawatuna er en hyggelig og meget lille kystby. Det er en strandby, der har udviklet sig med turismen, så her er mange små souvenirbutikker, hyggelige restauranter og hoteller. Unawatuna ligger i en bugt, og er beskyttet af et koralrev, hvilket gør, at vandet er roligere her, end ved andre strande på Sri Lanka - i hvert fald i højsæsonen. Der er masser af fisk og skildpadder i havet ud for stranden, og det gør, at her er gode muligheder for dykning. Nogle steder kommer skildpadderne endda op på stranden for at lægge deres æg i yngletiden. På en lille gåtur langs stranden hører du musikken fra strandens restauranter og barer, og overalt mødes du af smil og imødekommenhed. Der er en afslappet stemning på stranden, sælgerne er ikke påtrængende, og du bør helt bestemt gå en tur hen til strandens vestlige side, hvor du finder Sunset Point. Dette er en klippe, hvorfra du kan se en smuk solnedgang over havet. Hvis du vil prøve noget mere, som du kan tage med dig hjem til Danmark, kan du også lære at lave fantastisk mad på madlavningskurser. Du kan også leje en cykel og køre langs stranden. Her kan du være heldig at se fiskerne hive deres fangst i land - måske kæmperokker, hammerhajer, sværdfisk eller tun. Du kan også vælge at bo i Hikkaduwa lidt længere vestpå ad kysten. Her er også dejlige hoteller!

Dag 5-14: Nyd den skønne strand i Unawatuna

Unawatuna ligger tæt på den enestående, gamle, smukke by Galle. Galle er Sri Lankas tredjestørste by, og er et virkelig charmerende sted, hvor mange minder fra kolonitiden stadig er at se. Derfor er byen også på UNESCOs verdensarvsliste, og i hele den gamle bymidte bærer huse og kirker præg af kolonitiden - både den hollandske og den engelske. Byens store fort blev opført af portugiserne, efter de havde indtaget byen i 1587, og siden da fordrev hollænderne den portugisiske kolonimagt og videreførte og udbyggede fæstningsværket i 1640. Fortet blev senere overtaget af briterne, da hollænderne forlod landet. Her er også en herlig, gammel bymur, hvor folk vandrer rundt om aftenen, og derudover byder byen på kunstgallerier og antikvitetsforretninger og mange små gader med butikker, barer og smarte restauranter.

Hvis du har lyst til at være aktiv, kan du tage på forskellige cykelture med guiden Chameera, som ved en hel masse om området. Hans cykler er af rigtig god kvalitet, og der er selvfølgelig også cykelhjelme. Chameera viser dig alt, hvad der er værd at se, og han kan fortælle små, sjove historier om alle seværdighederne. Du kan vælge en tur rundt i Galle, der bl.a. går forbi fortet, som næsten ligner en hel lille by. Turen tager fire timer, og du får vand og forfriskninger undervejs. Du kan også komme på en tur rundt i lokalområdet. Chameera kender området ud og ind og vil tage dig med rundt til små landsbyer, en lagune, frodige mangroveskove, templer og grønne rismarker. Undervejs vil Chameera vise dig alle de spændende planter og urter, der vokser i området - her vokser blandt andet krydderier, som du kan smage. Turen er to timer lang, og du får noget at drikke og små snacks undervejs.

Er du interesseret i planter og natur, så kan du også vælge at tage en tur på 4-5 timer til Kaneliya Rainforest, der ligger ca. 36 km. fra Galle. Her er kan du vandre i den smukke natur, se vandfald og spejde efter aber, fugle og vandfald - og husker du badetøjet, får du måske også chancen for at bade i kølige, naturlige pools.

Dag 15: Afrejse fra Sri Lanka

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 16: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Sri Lanka. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Sri Lanka.

Alle hoteller

Hotellets pool

Arabian Courtyard Hotel & Spa

Arabian Courtyard Hotel & Spa er et rigtig godt hotel, som ligger 200 meter fra floden i...

Alle hoteller

Nooit Gedacht Heritage Hotel

Nooit Gedacht er C&C's favorithotel i Unawatuna. Det er et historisk og unikt sted, der blev...

Upgradefra 195,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Hotel Flower Garden

Hotel Flower Garden er et hyggeligt resort, der ligger 500 meter fra havet. De små, enkle...

Upgradefra 92,- kr.pr. personpr. dag
Facaden

Thaproban Beach House

Thaproban Beach House er et skønt, lille hotel med gode værelser med Wifi. Hotellet har ingen...

Upgradefra 303,- kr.pr. personpr. dag
Stranden

Calamander Unawatuna Beach (UBR)

Calamander Unawatuna Beach (også kaldet UBR) er et flot resort lige ud til vandet ved Unawatuna...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til sri lanka. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Sri Lanka.

Dubai

55.264841
25.206278,

Unawatuna

80.252
6.0183

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 08 dec 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 12.790,-
Børn u/12 år fra 11.290,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 16 dec 2017
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 14.890,-
Børn u/12 år fra 12.490,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2017 - 19 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 13.690,-
Børn u/12 år fra 12.190,-
Afrejse i følgende periode 19 dec 2017 - 20 dec 2017
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 14.890,-
Børn u/12 år fra 12.490,-
Afrejse i følgende periode 22 dec 2017 - 28 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 16.890,-
Børn u/12 år fra 14.590,-
Afrejse i følgende periode 29 dec 2017 - 30 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.790,-
Børn u/12 år fra 15.390,-
Afrejse i følgende periode 30 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 21.890,-
Børn u/12 år fra 18.290,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 02 jan 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 14.290,-
Børn u/12 år fra 12.590,-
Afrejse i følgende periode 02 jan 2018 - 07 jan 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 13.890,-
Børn u/12 år fra 12.190,-
Afrejse i følgende periode 08 jan 2018 - 22 jan 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 13.290,-
Børn u/12 år fra 11.590,-
Afrejse i følgende periode 22 jan 2018 - 28 jan 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 10.790,-
Børn u/12 år fra 10.090,-
Afrejse i følgende periode 28 jan 2018 - 29 jan 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 13.290,-
Børn u/12 år fra 11.590,-
Afrejse i følgende periode 29 jan 2018 - 01 feb 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 13.890,-
Børn u/12 år fra 12.090,-
Afrejse i følgende periode 02 feb 2018 - 17 feb 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 13.290,-
Børn u/12 år fra 11.590,-
Afrejse i følgende periode 18 feb 2018 - 19 feb 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 13.690,-
Børn u/12 år fra 11.890,-
Afrejse i følgende periode 19 feb 2018 - 22 feb 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 11.490,-
Børn u/12 år fra 10.490,-
Afrejse i følgende periode 23 feb 2018 - 26 feb 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 11.190,-
Børn u/12 år fra 10.190,-
Afrejse i følgende periode 26 feb 2018 - 28 feb 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 10.790,-
Børn u/12 år fra 10.090,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2018 - 25 mar 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 10.090,-
Børn u/12 år fra 9.390,-
Afrejse i følgende periode 25 mar 2018 - 01 apr 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 10.390,-
Børn u/12 år fra 9.440,-
Afrejse i følgende periode 03 apr 2018 - 22 jun 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 10.190,-
Børn u/12 år fra 9.190,-
Afrejse i følgende periode 23 jun 2018 - 21 aug 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 10.490,-
Børn u/12 år fra 9.290,-
Afrejse i følgende periode 22 aug 2018 - 31 aug 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 10.190,-
Børn u/12 år fra 9.190,-
Afrejse i følgende periode 01 sep 2018 - 14 dec 2018
Flyselskab
KLM
Voksne fra 10.590,-
Børn u/12 år fra 9.590,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2018 - 28 dec 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 11.790,-
Børn u/12 år fra 10.590,-
Afrejse i følgende periode 29 dec 2018 - 30 dec 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 12.090,-
Børn u/12 år fra 10.890,-
Afrejse i følgende periode 31 dec 2018 - 01 jan 2019
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 13.890,-
Børn u/12 år fra 12.690,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2019 - 02 jan 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 11.890,-
Børn u/12 år fra 10.890,-
Afrejse i følgende periode 02 jan 2019 - 27 jan 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 11.490,-
Børn u/12 år fra 10.490,-
Afrejse i følgende periode 28 jan 2019 - 28 feb 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 11.890,-
Børn u/12 år fra 10.890,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2019 - 31 mar 2019
Flyselskab
KLM
Voksne fra 10.790,-
Børn u/12 år fra 9.890,-
Inkluderet: 

Fly København-Dubai-Colombo-København 
​Alle transporter på rejsen.
13 overnatninger: 12 på hotel med morgenmad og 1 i natfly.
Tilskud til Rejsegarantifonden
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse

Ikke inkluderet: 

Visum til Sri Lanka (omkring 35 USD).
Evt. obligatorisk julemiddag og nytårsmiddag.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderede.

Fly København-Dubai-Colombo-København.
Transport mellem lufthavn og hotel i Dubai med shuttlebus.
Transport mellem lufthavn og hotel i Unawatuna med privat bil/minibus.