Du er her: Lande > Filippinerne > Rejser > Rejse F4

Det ene paradis efter det andet

17 dages rejse: 1 nat Manila, 6 nætter Coco Beach, 5 nætter Siquijor og 2 nætter Apo Island.
Rejse: 
F4
Besøg Filippinernes vidunderlige strande ved Coco Beach, Siquijor og Apo Island
Afslapning og aktiviteter på Coco Beach, efterfulgt af fred og ro og fantastiske oplevelser under havets overflade på Siquijor og Apo Island.

Efter en enkelt nat i Manila sættes kursen mod vores eget jungleparadis, Coco Beach. Her kan du ligge ved poolen, nyde stranden, tage på dejlige udflugter i det smukke område eller tage ud på havet, hvor snorkling og dykning er oplagte aktiviteter. Næste stop er øen Siquijor, og om netop denne ø findes der berømte historier om overnaturlig kræfter. Det siges faktisk, at øen healer enhver træt rejsendes sjæl... Vurder selv, om det passer, mens du udforsker den charmerende og bjergrige ø. Særprægede kalkstenshuler, små vandfald, grotter og livet under havets overflade venter bare på at blive udforsket. Sidste stop er øen Apo Island, der uden tvivl kan beskrives som et paradisisk tilflugtssted. På den lille bitte ø er der sjældent mere end 10 turister ad gangen, så du kan rigtig nyde roen! Apo Island er tidligere blevet kåret som et af de bedste steder i verden at dykke, så kast dig ud i bølgen blå og oplev de usædvanligt smukke koraller og det spændende dyreliv.

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Manila
  3. Manila - Coco Beach
  4. Coco Beach
  5. Coco Beach
  6. Coco Beach
  7. Coco Beach
  8. Coco Beach
  9. Coco Beach - Siquijor
  10. Siquijor
  11. Siquijor
  12. Siquijor
  13. Siquijor
  14. Siquijor - Apo Island
  15. Apo Island
  16. Apo Island
  17. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Filippinerne. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Filippinerne er et af de lande, vores gæster vender gladest hjem fra, så husk at pakke det gode humør ned i kufferten, og start måske et par uger i forvejen med at træne smilemusklerne. "Verdens smukkeste øhav" kaldes landet også, og de hvide strande, livet under havet og de frodige, grønne landskaber indbyder til både afslapning og oplevelser i verdensklasse. Den underskønne natur og den imødekommende befolkning vil bidrage til, at du vender hjem med store oplevelser i bagagen. Men pas på - Filippinerne er stærkt vanedannende...

Dag 2: Velkommen til Manila!

I dag ankommer du til Manila - Filippinernes store og travle hovedstad. Moderne højhuse af glas ligger side om side med gamle, spanske huse fra kolonitiden, småhuse og blikskure. På gaderne kæmper biler, busser og jeepneyer sig frem, og hestevognene klaprer roligt af sted, mens cykeltaxaerne snor sig gennem det hele. Her shoppingcentre, gadekøkkener, markeder og småboder overalt, og her er et mylder uden lige.

Dag 3: Velkommen til jungleparadiset Coco Beach!

I dag ankommer du til Coco Beach - vores filippinske jungleparadis!

Coco Beach Resortet er placeret idyllisk i en tidligere kokosplantage med egen privat strand. Mange af kokospalmerne står endnu, og der er mange smukke blomster mellem hytterne, så du befinder dig virkelig i et jungleparadis, når du vandrer rundt på resortet. Du vil straks føle dig hjemme, for personalet er skønt, og omgivelserne dejlige! 

Stranden ved resortet er lille og god, og du skal kun et lille stykke ud, før koralrevet begynder. Stranden er smukkest ved højvande, hvor du kan snorkle direkte fra stranden, og selv helt inde på det lave vand er der mange forskellige fisk – og også mulighed for at se en skildpadde, hvis du er heldig! Har du lyst til lidt andet, så er her to swimmingpools. Den ene ligger ved siden af stranden og har både poolbar og vandrutsjebane, og den anden ligger i helt stille omgivelser på toppen af resortets skråning med den smukkeste udsigt ud over bugten. Du bliver helt salig ved synet! Heldigvis går der en 'cable car', så du kan komme derop uden at få sved på panden - den går én gang i timen. Og så er der selvfølgelig også en lækker spa, hvor du kan købe lækre behandlinger!

Coco Beach er altså for alle: her er noget for både familier, unge par og ældre, for dig der ønsker at opleve en masse og for dig, der ønsker bare at slappe af og nyde livet. Coco Beach er ikke et splinternyt resort, og nogle steder kan det derfor godt virke lidt slidt. Til gengæld er her fantastisk personale og dejlig stemning, og resortet repræsenterer virkelig C&Cs menneskelige ansigt! 

Dag 4: Nyd livet på vidunderlige Coco Beach

Der er masser at tage sig til på selve Coco Beach! Ud over at ligge ved stranden, kan du bade, snorkle, spise god mad og selvfølgelig drikke lækre drinks, når det er happy hour. Skal det være rigtig eksotisk, så prøv en frisk buko juice, hvor de simpelthen bare skærer hul i en kokosnød og stikker et sugerør i – og kokos skulle jo være så sundt! Hvis du har brug for at komme ud af solen, kan du både gå en tur i spaen eller i den lille butik med souvenirs fra området, eller du kan få din værtsfamilie til at bringe dig te eller kaffe på terrassen og nyde skyggen her hele formiddagen.

Hver lørdag er der grillaften med lækker buffet af grillet kød, og der er selvfølgelig også ris, grøntsager og andre spændende ting. Der er levende musik og en helt særlig stemning! Indimellem er det en temafest, og så er maden og pynten arrangeret ud fra det - det er virkelig hyggeligt!

Der er selvfølgelig også mange aktiviteter på vandet! Lej måske en havkajak og tag en sejltur i den smukke bugt – vandet er så klart, at du nemt kan se både fisk og koraller oppefra. Du kan også prøve at stå på vandski, wake boarde eller sejle i bananbåd!

I shoppingarkaden kan du købe adskillige Coco Beach produkter, og du kan faktisk gå op til værkstederne og se, hvordan de fremstiller deres herlige kokossæber.

Dag 5: Coco Beach - snorkling eller dykning?

Coco Beach har sin egen dykkershop, Coco Divers, der arrangerer spændende dykkerture i området. Hele bugten er kendt for noget af det smukkeste dykning i Filippinerne, og det skal simpelthen opleves! Du behøver slet ikke at være øvet dykker, du kan nemlig tage dykkerkurser, dykkercerifikat og leje udstyr igennem dykkercenteret. Du befinder dig i nogle af de smukkeste farvande i verden… Gå ikke glip af chancen for at kigge ned på bunden, du kommer ikke til at tro dine egne øjne!!! Prøv at dykke ved skibsvraget Alma Jane, som ligger lidt uden for Puerto Galera – en helt utrolig oplevelse! Du kan også starte med et prøvedyk i poolen, og hvis du får blod på tanden, så forsøg dig med et prøvedyk i havet sammen med Coco Divers.

Men der er mindst lige så smukke snorklemuligheder i nærheden. Kun fem minutter i båd fra Coco Beach ligger Coral Garden nemlig. Det er her, de lokale dykker efter perler i de kæmpestore muslinger på bunden af bugten, og du kan nemt se dem, når du snorkler henover dem. Derudover er der det smukkeste koralrev med fisk i alverdens farver, og det er heller ikke ualmindeligt at hilse på kæmpestore havskildpadder her. Vandet har de mest utrolige farver, og det er helt krystalklart! 

Dag 6: Coco Beach - en tur til Puerto Galera?

Coco Beach ligger kun en kort sejltur fra Puerto Galera, så tag ind og besøg den lille by, hvis du trænger til lidt byliv.

Det tager 10 minutter at sejle til byen, der ligger i en af verdens smukkeste bugter – en naturlig havn, der blev navngivet efter de spanske galioner, som lagde til her i 1500-tallet. Allerede når du træder ind på havnen, bliver du mødt af sælgende, der på dansk fortæller dig, at deres varer er ”meget billige”. Her er en masse farvestrålende boder med saroner, badetøj, halskæder, solhatte og strandtøj, hvor du roligt kan prutte med de handlende om prisen. Byen har også et meget lille marked med grøntager, frugt, friskfanget fisk og kød, og her er også en håndfuld butikker. Byens hovedattraktion er nok den fine, lille kirke, der ligger omgivet af palmer og blomster ved siden af et lillebitte museum med fund fra sunkne skibe fra forskellige lande. Der er masser af trafik på hovedgaden med jeepneyer og tricycles i læssevis, og gaderne er stejle, men der er boder og butikker over det hele, hvor de lokale handler.

Området omkring byen er spækket med flotte strande, frodig jungle, store bjerge og vandfald. Tag rundt i det bjergrige landskab enten til fods, på mountainbike eller med jeepney fx til det flotte Tamaraw vandfald en halv times kørsel fra byen. Her kan du bade, hvis du da ikke er bange for det kolde vand fra bjergene. Du kan også prøve at gå på hængebroer over junglen - eller hvis du er lidt mere modig, så tag en tur i zipline over trækronerne.

Dag 7: Coco Beach - beach hopping med bankabåd?

Der er rigtig mange muligheder for aktiviteter og udflugter på Coco Beach, så du kommer ikke til at kede dig!

Tag måske på en beach hopping – en heldagstur med båd, hvor du sejler ud til smukke strande. Bestil en stor picnickurv fra restauranten aftenen før, og få en bådsmand til at sejle dig lige derhen, hvor du vil - ud i det skønne blå. Hvis du sejler i en time, kommer du til steder, hvor der overhovedet ikke er turister at se nogen steder. Du kan bade, snorkle eller bare slikke sol på bounty-stranden. Imens vil bådsmanden tænde op i grillen og tilberede en lækker frokost. Kan det blive bedre?

Dag 8: Coco Beach - måske et smut til Sabang?

Trænger du til lidt mere byliv, så tag en tur til Sabang, der ligger kun fem minutter i båd fra Coco Beach. Her får du liv, barer og gadekøkkener for alle pengene. På overfladen er byen ikke særlig charmerende med masser af trafik og gadeos, men hvis du søger ud i krogene, finder du små skatte. Langs stranden ligger pastelfarvede hoteller, private huse og spisesteder, og hovedgaden fører op ad stejle bakker til et virvar af gamle huse og småboder blandet sammen med storslåede turisthoteller.

Parallelt med stranden ligger små, mørke gader med butikker og supermarkeder, hvor du sagtens kan finde ting at købe med hjem. Trænger du til at hvile ørene, så søg ud i enderne af stranden. I den ene ende kan du sidde på rolige caféer og nyde den lidt hippieagtige stemning, og i den anden ende af stranden er der ofte marked med tøj og tingeltangel og et væld af gadekøkkener med sjov mad. På vej tilbage til Coco Beach skal du måske lige besøge de flydende barer ude på vandet og få dig en drink? 

Dag 9: Velkommen til skønne Siquijor!

Så skal du videre til øen Siquijor. Ved ankomst vil en repræsentant fra Coco Grove byde dig velkommen og følge dig til hotellet.

Siquijor er den mindste ø-provins i Central Visayas og ret berømt for dens historier om sort magi, religiøse healere og al den slags overnaturlige kræfter. Øen healer enhver træt rejsenes sjæl med sine smukke strande. Den har fred og ro og energigivende vibrationer fra omgivelserne, så nyd dagene her og få "batterierne" ladet op.

Dag 10-13: Udforsk den smukke ø og livet under havets overflade

Nu skal du rigtig nyde Siquijor! Du kan gøre lige, hvad du har lyst til! Spørg på hotellet, hvad du kan foretage dig i området eller hør dem, hvor du kan leje en motorcykel, så du kan udforske denne charmerende ø. Kør forbi de lysegrønne rismarker og se, hvordan folk arbejder i marken. Du kan også tage forbi det flotte Cambugahay vandfald, hvor du kan bade i det turkisblå vand - det er næsten som en lille lagune i frodig natur! 

Snorkling og dykning arrangeres med dykkercenteret på stranden midt i resortet - der er fin snorkling lige uden for resortet, men du skal betale en lille afgift til en vagt på stranden for at snorkle i den fredede del af koralrevet. 

Siquijor er for dig, der ønsker fred og ro og ikke alt for mange turister på stranden.

Dag 14: Velkommen til den lille perle, Apo Island

Så skal du videre til den lille perle, Apo Island.

Apo Island er en lillebitte ø på kun 32 hektar, faktisk en af de mindste, vi bruger på vores rejser til Filippinerne. Her er sjældent mere end 20 turister ad gangen, så du føler, at du har det hele for dig selv. Et rigtigt tilflugtssted uden nogen som helst form for hurlumhej. Øen er af vulkansk oprindelse og hjemsted for en mindre befolkning af fiskere, og derudover er du bare omgivet af fantastiske klippeformationer og hvide sandstrande. Øen har krystalklart vand og et enestående koralrev, der ikke findes meget bedre andre steder i verden, og det er medvirkende til, at både snorkling og dykning er en stor oplevelse her. For at beskytte de usædvanligt flotte koraller og fisk er havet er fredet i en 300 meter bred zone rundt om øen. Glæd dig til at svømme rundt blandt havskildpadder og et væld af fisk.

Dag 15: Apo Island - på med snorkelmasken!

Brug hele dagen på at svømme, snorkle og dykke. Det er bare fantastisk! Livet under overfladen er helt fænomenalt - her er skildpadder, fisk og koraller i massevis. Måske ser du endda havskildpadder! Og når du får nok af det, så læg dig op på den dejlige strand og nyd livet - måske en lille lur i en hængekøje?

Dag 16: Afrejse fra Filippinerne

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Filippinerne. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Filippinerne.

Alle hoteller

Den imponerende lobby

Manila Hotel

Manila Hotel er måske det mest berømte hotel i Manila, og det er helt sikkert en oplevelse at bo...

Berjaya Makati Hotel

Berjaya Makati Hotel

Berjaya Makati Hotel er et godt hotel, som ligger midt i Makati - Manilas forretningsdistrikt....

Alle hoteller

Vores vidunderlige Coco Beach

Coco Beach Island Resort

Coco Beach Island Resort ligger idyllisk i en tidligere kokosplantage med egen privat strand....

Alle hoteller

Coco Grove Beach Resort

Coco Grove Beach Resort

Coco Grove Beach Resort er et af vores mest populære resorts, og ikke uden grund! Det ligger ved...

Alle hoteller

Apo Island Beach Resort

Apo Island Beach Resort

Apo Island Beach Resort er et meget simpelt men rigtig hyggeligt sted. Her er intet rindende...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til filippinerne. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Filippinerne.

Manila

121.000
14.580

Puerto Galera

120.950
13.500

Siquijor

123.500
9.20

Apo Island

123.266
9.0667

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 16 dec 2017
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 22.590,-
Børn u/12 år fra 19.790,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2017 - 19 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.490,-
Børn u/12 år fra 19.690,-
Afrejse i følgende periode 19 dec 2017 - 20 dec 2017
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 22.590,-
Børn u/12 år fra 19.790,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2017 - 21 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 20.990,-
Børn u/12 år fra 18.490,-
Afrejse i følgende periode 22 dec 2017 - 27 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.490,-
Børn u/12 år fra 17.490,-
Afrejse i følgende periode 29 dec 2017 - 30 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.690,-
Børn u/12 år fra 17.890,-
Afrejse i følgende periode 30 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 25.390,-
Børn u/12 år fra 22.090,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 07 jan 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 22.390,-
Børn u/12 år fra 19.590,-
Afrejse i følgende periode 08 jan 2018 - 14 jan 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.990,-
Børn u/12 år fra 16.190,-
Afrejse i følgende periode 15 jan 2018 - 24 feb 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 13.290,-
Børn u/12 år fra 12.390,-
Afrejse i følgende periode Fast afrejse: 01 feb 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 13.490,-
Børn u/12 år fra 12.790,-
Afrejse i følgende periode 25 feb 2018 - 27 feb 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 12.790,-
Børn u/12 år fra 11.940,-
Afrejse i følgende periode 28 feb 2018 - 29 apr 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 12.190,-
Børn u/12 år fra 11.290,-
Afrejse i følgende periode 30 apr 2018 - 21 jun 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 12.990,-
Børn u/12 år fra 12.290,-
Afrejse i følgende periode 22 jun 2018 - 29 jun 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 13.490,-
Børn u/12 år fra 12.290,-
Afrejse i følgende periode 30 jun 2018 - 23 jul 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 14.590,-
Børn u/12 år fra 12.790,-
Afrejse i følgende periode 24 jul 2018 - 17 aug 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 14.190,-
Børn u/12 år fra 13.090,-
Afrejse i følgende periode 18 aug 2018 - 30 sep 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 13.490,-
Børn u/12 år fra 12.290,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 29 nov 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 13.890,-
Børn u/12 år fra 12.690,-
Afrejse i følgende periode 30 nov 2018 - 01 dec 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 14.890,-
Børn u/12 år fra 13.690,-
Afrejse i følgende periode 01 dec 2018 - 09 dec 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 15.190,-
Børn u/12 år fra 13.890,-
Afrejse i følgende periode 09 dec 2018 - 12 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 15.390,-
Børn u/12 år fra 13.790,-
Afrejse i følgende periode 13 dec 2018 - 14 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 15.890,-
Børn u/12 år fra 14.790,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2018 - 15 dec 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 16.690,-
Børn u/12 år fra 15.090,-
Inkluderet: 

Fly København-Manila-Dumaguete City t/r.
Alle transporter på rejsen.
14 overnatninger med morgenmad.
1 flaske rom på Coco Beach.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Evt. lufthavnsafgifter ved indenrigsflyvninger.
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly København-Manila-Dumaguete City t/r.
Transport mellem lufthavne, havne og hoteller med bil/minibus.
Transport mellem havnen i Batangas og Coco Beach med udriggerbåd.
Transport Dumaguete City-Siquijor med færge.
Transport Siquijor-Apo Island med privat båd.
Transport Apo Island-Dumaguete City med privat båd og bil/minibus.