Du er her: Lande > Filippinerne > Rejser > Rejse F59HK

Jungleparadis og Hong Kong

17 dages rejse: 2 nat Manila, 10 nætter Coco Beach og 2 nætter Hong Kong
Rejse: 
F59HK
Storbyliv i Hong Kong
Afslapning og sjove aktiviteter på Coco Beach, efterfulgt af storbyens mylder og dejlige markeder i Hong Kong.

Coco Beach er et idyllisk placeret resort i en tidligere kokosplantage med egen, privat strand. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke. Årsagerne til at rejse til netop Coco Beach er mange: Den hvide sandstrand, der indbyder til afslapning, de omkringliggende naturområder, der bare venter på at blive udforsket, de mange, spændende aktiviteter, som resortet tilbyder, og personalet, der kort sagt er i en kategori helt for sig. Inklusiv i opholdet har du hele 10 ting - bl.a. en skræddersyet pyjamas af bløde melsække, gratis snorkelmaske i tre dage, en halvdagsudflugt op i bjergene med madkurv, en dejlig massage og meget mere. Her har du alle muligheder for at få en rigtig drømmeferie! Efter nogle dage i smukke, rolige omgivelser, skal du videre til storbyens mylder i Hong Kong. Her har du tid til at opleve byens seværdigheder som den flydende landsby, skyskraberne ved havnen og det dejlige krydderimarked. Vil du se byen lidt fra oven kan du tage sporvognen op til The Peak, hvorfra byen og havnen kan beundres i al sin herlighed. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Manila
  3. Manila
  4. Manila - Coco Beach
  5. Coco Beach
  6. Coco Beach
  7. Coco Beach
  8. Coco Beach
  9. Coco Beach
  10. Coco Beach
  11. Coco Beach
  12. Coco Beach
  13. Coco Beach
  14. Coco Beach - Hong Kong
  15. Hong Kong
  16. Hong Kong
  17. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Filippinerne. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Filippinerne er et af de lande, vores gæster vender gladest hjem fra, så husk at pakke det gode humør ned i kufferten, og start måske et par uger i forvejen med at træne smilemusklerne. "Verdens smukkeste øhav" kaldes landet også, og de hvide strande, livet under havet og de frodige, grønne landskaber indbyder til både afslapning og oplevelser i verdensklasse. Den underskønne natur og den imødekommende befolkning vil bidrage til, at du vender hjem med store oplevelser i bagagen. Men pas på - Filippinerne er stærkt vanedannende...

Dag 2: Velkommen til Manila!

I dag ankommer du til Manila - Filippinernes store og travle hovedstad. Moderne højhuse af glas ligger side om side med gamle, spanske huse fra kolonitiden, småhuse og blikskure. På gaderne kæmper biler, busser og jeepneyer sig frem, og hestevognene klaprer roligt af sted, mens cykeltaxaerne snor sig gennem det hele. Her shoppingcentre, gadekøkkener, markeder og småboder overalt, og her er et mylder uden lige.

Dag 3: Gå på opdagelse i Manila

Du har lidt tid i Manila til at gøre, hvad du har lyst til...

Udforsk byen på egen hånd, eller tag på en guidet sightseeingtur. Tag fx forbi det flotte nationalmuseum og bliv klogere på Filippinernes historie og nutid eller arranger en sightseeingtur til "Intramuros" - den gamle, spanske bydel, der som navnet tilkendegiver, var "inden for murene". Se de gamle ruiner og bemærk, at hele bydelen er omkranset af en 18 hullers golfbane! Du kan selv gå rundt, eller hvis du har lyst til en lidt alternativ type rundvisning, så tag på en af Carlos Cendran's ture, hvor du hører om byens historie på en meget underholdende og til tider måske lidt provokerende måde.

Vil du på shoppingtur, så har du rigtig gode muligheder for det. I Chinatown kan du fx købe guld, og kæmpe indkøbscentre er der mange af rundt omkring i byen. Det mest populære er Robinsons, men også andre centre som Greenbelt i Makati er helt sikkert et besøg værd.

Har du brug for lidt fred fra byens trafik, så gå en tur i Rizal Park, der ligger lige ved Roxas Boulevard. Parken er et stort område med græsplæner og monumenter for mange af de filippinske helte gennem tiderne. Parken ligger på det sted, hvor José Rizal blev henrettet for sine bøger, der opildnende til modstand imod det spanske herredømme.

Dag 4: Velkommen til jungleparadiset Coco Beach!

I dag ankommer du til Coco Beach - vores filippinske jungleparadis!

Coco Beach Resortet er placeret idyllisk i en tidligere kokosplantage med egen privat strand. Mange af kokospalmerne står endnu, og der er mange smukke blomster mellem hytterne, så du befinder dig virkelig i et jungleparadis, når du vandrer rundt på resortet. Du vil straks føle dig hjemme, for personalet er skønt, og omgivelserne dejlige! 

Stranden ved resortet er lille og god, og du skal kun et lille stykke ud, før koralrevet begynder. Stranden er smukkest ved højvande, hvor du kan snorkle direkte fra stranden, og selv helt inde på det lave vand er der mange forskellige fisk – og også mulighed for at se en skildpadde, hvis du er heldig! Har du lyst til lidt andet, så er her to swimmingpools. Den ene ligger ved siden af stranden og har både poolbar og vandrutsjebane, og den anden ligger i helt stille omgivelser på toppen af resortets skråning med den smukkeste udsigt ud over bugten. Du bliver helt salig ved synet! Heldigvis går der en 'cable car', så du kan komme derop uden at få sved på panden - den går én gang i timen. Og så er der selvfølgelig også en lækker spa, hvor du kan købe lækre behandlinger!

Coco Beach er altså for alle: her er noget for både familier, unge par og ældre, for dig der ønsker at opleve en masse og for dig, der ønsker bare at slappe af og nyde livet. Coco Beach er ikke et splinternyt resort, og nogle steder kan det derfor godt virke lidt slidt. Til gengæld er her fantastisk personale og dejlig stemning, og resortet repræsenterer virkelig C&Cs menneskelige ansigt! 

Dag 5: Nyd livet på vidunderlige Coco Beach

Der er masser at tage sig til på selve Coco Beach! Ud over at ligge ved stranden, kan du bade, snorkle, spise god mad og selvfølgelig drikke lækre drinks, når det er happy hour. Skal det være rigtig eksotisk, så prøv en frisk buko juice, hvor de simpelthen bare skærer hul i en kokosnød og stikker et sugerør i – og kokos skulle jo være så sundt! Hvis du har brug for at komme ud af solen, kan du både gå en tur i spaen eller i den lille butik med souvenirs fra området, eller du kan få din værtsfamilie til at bringe dig te eller kaffe på terrassen og nyde skyggen her hele formiddagen.

Hver lørdag er der grillaften med lækker buffet af grillet kød, og der er selvfølgelig også ris, grøntsager og andre spændende ting. Der er levende musik og en helt særlig stemning! Indimellem er det en temafest, og så er maden og pynten arrangeret ud fra det - det er virkelig hyggeligt!

Der er selvfølgelig også mange aktiviteter på vandet! Lej måske en havkajak og tag en sejltur i den smukke bugt – vandet er så klart, at du nemt kan se både fisk og koraller oppefra. Du kan også prøve at stå på vandski, wake boarde eller sejle i bananbåd!

I shoppingarkaden kan du købe adskillige Coco Beach produkter, og du kan faktisk gå op til værkstederne og se, hvordan de fremstiller deres herlige kokossæber.

Dag 6: Coco Beach - snorkling eller dykning?

Coco Beach har sin egen dykkershop, Coco Divers, der arrangerer spændende dykkerture i området. Hele bugten er kendt for noget af det smukkeste dykning i Filippinerne, og det skal simpelthen opleves! Du behøver slet ikke at være øvet dykker, du kan nemlig tage dykkerkurser, dykkercerifikat og leje udstyr igennem dykkercenteret. Du befinder dig i nogle af de smukkeste farvande i verden… Gå ikke glip af chancen for at kigge ned på bunden, du kommer ikke til at tro dine egne øjne!!! Prøv at dykke ved skibsvraget Alma Jane, som ligger lidt uden for Puerto Galera – en helt utrolig oplevelse! Du kan også starte med et prøvedyk i poolen, og hvis du får blod på tanden, så forsøg dig med et prøvedyk i havet sammen med Coco Divers.

Men der er mindst lige så smukke snorklemuligheder i nærheden. Kun fem minutter i båd fra Coco Beach ligger Coral Garden nemlig. Det er her, de lokale dykker efter perler i de kæmpestore muslinger på bunden af bugten, og du kan nemt se dem, når du snorkler henover dem. Derudover er der det smukkeste koralrev med fisk i alverdens farver, og det er heller ikke ualmindeligt at hilse på kæmpestore havskildpadder her. Vandet har de mest utrolige farver, og det er helt krystalklart! 

Dag 7: Coco Beach - en tur til Puerto Galera?

Coco Beach ligger kun en kort sejltur fra Puerto Galera, så tag ind og besøg den lille by, hvis du trænger til lidt byliv.

Det tager 10 minutter at sejle til byen, der ligger i en af verdens smukkeste bugter – en naturlig havn, der blev navngivet efter de spanske galioner, som lagde til her i 1500-tallet. Allerede når du træder ind på havnen, bliver du mødt af sælgende, der på dansk fortæller dig, at deres varer er ”meget billige”. Her er en masse farvestrålende boder med saroner, badetøj, halskæder, solhatte og strandtøj, hvor du roligt kan prutte med de handlende om prisen. Byen har også et meget lille marked med grøntager, frugt, friskfanget fisk og kød, og her er også en håndfuld butikker. Byens hovedattraktion er nok den fine, lille kirke, der ligger omgivet af palmer og blomster ved siden af et lillebitte museum med fund fra sunkne skibe fra forskellige lande. Der er masser af trafik på hovedgaden med jeepneyer og tricycles i læssevis, og gaderne er stejle, men der er boder og butikker over det hele, hvor de lokale handler.

Området omkring byen er spækket med flotte strande, frodig jungle, store bjerge og vandfald. Tag rundt i det bjergrige landskab enten til fods, på mountainbike eller med jeepney fx til det flotte Tamaraw vandfald en halv times kørsel fra byen. Her kan du bade, hvis du da ikke er bange for det kolde vand fra bjergene. Du kan også prøve at gå på hængebroer over junglen - eller hvis du er lidt mere modig, så tag en tur i zipline over trækronerne.

Dag 8: Coco Beach - beach hopping med bankabåd?

Der er rigtig mange muligheder for aktiviteter og udflugter på Coco Beach, så du kommer ikke til at kede dig!

Tag måske på en beach hopping – en heldagstur med båd, hvor du sejler ud til smukke strande. Bestil en stor picnickurv fra restauranten aftenen før, og få en bådsmand til at sejle dig lige derhen, hvor du vil - ud i det skønne blå. Hvis du sejler i en time, kommer du til steder, hvor der overhovedet ikke er turister at se nogen steder. Du kan bade, snorkle eller bare slikke sol på bounty-stranden. Imens vil bådsmanden tænde op i grillen og tilberede en lækker frokost. Kan det blive bedre?

Dag 9: Coco Beach - måske et smut til Sabang?

Trænger du til lidt mere byliv, så tag en tur til Sabang, der ligger kun fem minutter i båd fra Coco Beach. Her får du liv, barer og gadekøkkener for alle pengene. På overfladen er byen ikke særlig charmerende med masser af trafik og gadeos, men hvis du søger ud i krogene, finder du små skatte. Langs stranden ligger pastelfarvede hoteller, private huse og spisesteder, og hovedgaden fører op ad stejle bakker til et virvar af gamle huse og småboder blandet sammen med storslåede turisthoteller.

Parallelt med stranden ligger små, mørke gader med butikker og supermarkeder, hvor du sagtens kan finde ting at købe med hjem. Trænger du til at hvile ørene, så søg ud i enderne af stranden. I den ene ende kan du sidde på rolige caféer og nyde den lidt hippieagtige stemning, og i den anden ende af stranden er der ofte marked med tøj og tingeltangel og et væld af gadekøkkener med sjov mad. På vej tilbage til Coco Beach skal du måske lige besøge de flydende barer ude på vandet og få dig en drink? 

Dag 10: Coco Beach - trekkingtur til Mangyan landsbyen?

Tag på udflugt i en oksekærre til et vandfald, hvor du kan sejle i kajak, udforsk øen i jeep eller hvad med en vandretur til toppen af Mount Baclayan? Du kan også tage på riverrafting på floderne og bare nyde at være helt ude i naturen!

Prøv måske en udflugt ind i junglen. Du kører til en lille flod i nærheden, hvor du stiger ombord i en udriggerbåd og selv sejler op og ned ad den lille jungleflod. Husk at tage en stor madpakke med - ellers må du leve af bananer...

Du kan også tage en heldags trekkingtur op i bjergene og besøg Mangyan-stammen, som er en af de 12 oprindelige stammer, der har beboet øen. Det er en meget 'ægte' oplevelse, og du kan få mulighed for at besøge nogle af de hjælpeprojekter, som C&C Travel og Coco Beach har oprettet. Det kan være lidt en hård tur, og du skal huske myggebalsam og masser af vand. Og måske vil du også gerne have lidt småting eller slik med til landsbyens børn? Hvis du ikke orker at vandre hele vejen derop, så snak med aktivitetscentret om, at leje en bil.

Dag 11: Coco Beach - delfiner, golf eller hængebroer?

Du kan stå tidligt op en morgen og aftale med en fiskerbåd, at I vil ud og se delfiner. Hvis du har brug for morgenvækning, så bed din servicefamilie om at blive vækket... De kommer også gerne med en kop kaffe til dig, så du er frisk fra morgenstunden! Bådsmændene ved lige præcis, hvor der er chance for at se delfiner, så du kan trygt lad dem sejle dig ud på det spejlblanke hav. Og skulle det mod forventning ikke være muligt at finde nogle delfiner, så nyd solopgangen og roen herude i bugten. Tilbage på Coco Beach kan du nyde den dejlige morgenbuffet og få en lækker, nylavet omelet.

Er fisk og delfiner ikke lige din kop te, så kunne du måske spille golf i stedet for? Tag op til Ponderosa Golf og Country Club, hvor du både kan spille golf og nyde den herlige udsigt.

Eller måske er det i dag, du skal se de mange vandfald, hængebroer og svævebaner, som naturen omkring Puerto Galera har at byde på? Det er altså en helt fænomenal oplevelse at komme igennem naturen på den måde højt oppe over trætoppene - enten med hvin, fart og vind i ansigtet i ziplines, eller stille og roligt på vuggende hængebroer.

Dag 12: Coco Beach - en tur i outriggerbåd?

Endnu en tur med udriggerbåd? Måske til Sombrero Island, ca. to timers sejlads fra Coco Beach. En vidunderlig fantasi-ø, som meget få fra Coco Beach sejler til, da bådsmændene helst ikke vil sejle derover. Det siges nemlig, at der har været onde ånder derovre. Men bare rolig - de er der ikke længere...

Husk at drikke en masse af de mange lækre juicer, fx den uundværlige calamansi (den lokale limefrugt, også god til myggestik!), eller den lækre friske Mango Shake - den er så forfriskende, at man næsten kunne blive afhængig...

Dag 13: Coco Beach - besøg måske øens hovedstad, Calapan?

Hvis du trænger til lidt action, så tag på en heldagsudflugt til øens hovedstad - Calapan. Det tager ca. to timer at køre dertil i de herlige, filippinske, farverige jeepneys, og på vejen passerer du strande, bjerge, landsbyer og masser af liv langs vejene.

Dag 14: Velkommen til Hong Kong!

I dag ankommer du til Hong Kong.

Der er masser at se i Hong Kong. Hvad med en tur til "The Peak"? Turen går op ad bjerget med den berømte sporvogn, "Peak Tram". Den lille togbane kører i ca. 10 minutter mellem grønne, frodige træer og buske op til en udsigtsplads, hvorfra byen og havnen kan beundres i al sin herlighed. Du kommer op i ca. 400 meters højde, og kan tydeligt mærke forskel på temperaturen. Eller hvad med en tur ned til havnen, hvor du kan se de lokale junker (små både) blandet med de store skibe. Eller tag på nogle af alle de lokale markeder. Der er markeder for alt i Hong Kong, men det er i hvert fald et besøg værd at tage til det lokale krydderi-marked, hvor du kan få et indblik i de forskellige dufte fra Asien.

Om aftenen skal du tage ned til havnen igen. Hver aften laves der et lysshow hvor 44 af havnens skyskrabere lyses op i forskellig rækkefølge. Et syn uden lige. Oplevelsen er størst fra Kowloon-siden. Den mest traditionelle og hyggelige måde at komme over vandet på er med Star Ferry. Den sejler nede fra halvøens vestlige "hjørne" for enden af Salisbury Road.
Du kan også tage metroen, men så går du glip af udsigten. Metroen er meget nem at finde ud af. Der er både skilte og højtalerbeskeder på engelsk. Du køber billetten i en automat ved indgangen og beholder den, til du når frem til din endestation, hvor du skal bruge den for at komme ud.

Dag 15: En dag i travle Hong Kong

I dag skal du måske udforske Hong Kong Island? Mulighederne er mange. Måske lidt shopping i Hong Kong Islands store butikscentre eller gademarkederne på Li Yuen Street West og East eller på Cat Street, hvor du også kan finde antikviteter.

Eller en tur til byen Aberdeen på Hong Kong Islands sydside, hvorfra du kan besøge den flydende landsby "The Floating Village" - en samling husbåde, der ligger fortøjret midt i Hong Kongs havn. De lokale fiskere organiserer sejlture med sampan - en traditionel båd, hvor du kommer tæt på husbådene. Her ligger også Jumbo Floating Restaurant, en kæmpe flydende restaurant, hvor der serveres lækker, kinesisk mad.

På vejen til Aberdeen ligger Repulse Bay, en dejlig, lille sandstrand med en meget smuk beliggenhed. Her er der også et tempel med en lille bro, som efter den lokale tro forlænger ens liv med 3 dage, hver gang man går over den.

Du kan også tage rundt i Kowloon og besøge de forskellige muséer, som ligger samlet tæt ved havnen, hvor Star Ferry lægger til. Her er Hong Kong Cultural Centre, Space Museum og Hong Kong Museum of Art.

Om aftenen kan du prøve at spise Hot Pot. Fra menuen skal du først vælge hvilken slags suppefondue du vil have, og derefter vælger du kødet. En gryde med suppen bringes til dit bord, hvor den står på en varmeplade i en fordybning i bordet. Det rå kød kommes i suppen, og så står det der og koger en 10 minutters tid, før du kan spise det. Prøv det i Nam Loi Fat Hot Pot Restaurant på Prat Avenue.

Dag 16: Afrejse fra Kina

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Filippinerne. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Filippinerne.

Alle hoteller

Den imponerende lobby

Manila Hotel

Manila Hotel er måske det mest berømte hotel i Manila, og det er helt sikkert en oplevelse at bo...

Berjaya Makati Hotel

Berjaya Makati Hotel

Berjaya Makati Hotel er et godt hotel, som ligger midt i Makati - Manilas forretningsdistrikt....

Alle hoteller

Vores vidunderlige Coco Beach

Coco Beach Island Resort

Coco Beach Island Resort ligger idyllisk i en tidligere kokosplantage med egen privat strand....

Alle hoteller

Rejser til Kina - Hong Kong

BP International House

BP International House ligger i hjertet af Tsimshatui lige ved siden af Kowloon Park....

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til filippinerne. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Filippinerne.

Manila

121.000
14.580

Puerto Galera

120.950
13.500

Hong Kong

114.176367
22.286280

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 02 maj 2018 - 30 jun 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 11.990,-
Børn u/12 år fra 10.890,-
Afrejse i følgende periode 01 jul 2018 - 16 aug 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 13.890,-
Børn u/12 år fra 12.090,-
Afrejse i følgende periode 18 aug 2018 - 12 sep 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 11.990,-
Børn u/12 år fra 10.890,-
Afrejse i følgende periode 13 sep 2018 - 17 sep 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 12.690,-
Børn u/12 år fra 11.290,-
Afrejse i følgende periode 18 sep 2018 - 30 sep 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 11.990,-
Børn u/12 år fra 10.990,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 06 okt 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 13.390,-
Børn u/12 år fra 11.990,-
Afrejse i følgende periode 07 okt 2018 - 10 okt 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 12.990,-
Børn u/12 år fra 11.690,-
Afrejse i følgende periode 11 okt 2018 - 31 okt 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 13.790,-
Børn u/12 år fra 12.290,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2018 - 30 nov 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 12.990,-
Børn u/12 år fra 11.890,-
Afrejse i følgende periode 01 dec 2018 - 09 dec 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 14.990,-
Børn u/12 år fra 13.590,-
Afrejse i følgende periode 10 dec 2018 - 29 dec 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 16.690,-
Børn u/12 år fra 14.890,-
Afrejse i følgende periode 30 dec 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 15.490,-
Inkluderet: 

Fly København-Manila-Hong Kong-København.
Alle transporter på rejsen.
14 overnatninger med morgenmad.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Evt. lufthavnsafgifter ved indenrigsflyvninger.
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly København-Manila-Hong Kong-København.
Al transport mellem lufthavne, havne og hoteller med bil/minibus.
Transport mellem havnen i Batangas og Coco Beach med udriggerbåd.