Du er her: Lande > Indien > Rejser > Rejse 874

Keralas højdepunkter

11 dages rejse: 2 nætter Kochi, 2 nætter Periyar, 1 nat Kerala Backwaters (husbåd) og 3 nætter Marari Beach
Rejse: 
874
Rejser til Indien - Kerala
Afslappet rundrejse med naturoplevelser i Kochi, Periyar, Kerala Backwaters og Marari Beach.

Oplev en mindre kendt side af Indien med grønne vådområder, kanaler og kokospalmer. Rejsen starter i Kochi, der er en hyggelig by spredt over flere øer. Oplev byens alsidige bydele og tag på udflugt til Mattancherry-paladset, hvor du kan se store, flotte vægmalerier. Turen går videre gennem marker og kaffeplantager til naturreservatet Periyar. Her skal du på en spændende morgensejltur og kigge på dyrelivet. Hvis du er heldig kan du se elefanter, vildsvin, oddere og flyvende egern. Det våde element er også i centrum på rejsens næste stop. Du skal nemlig overnatte på en husbåd på nogle af Kerala Backwaters kanaler og floder. Fra husbåden kan du nyde synet af frodig jungle, grønne rismarker og små landsbyer, mens husbåden roligt sejler af sted på disse kanaler, der i årtusinder er blevet brugt til transport og handel. Sidste stop på turen er den skønne Marari Beach, hvor du har et par dages afslapning på den hvide palmestrand. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Kochi
  3. Kochi
  4. Kochi - Periyar
  5. Periyar
  6. Periyar - Kerala Backwaters
  7. Kerala Backwaters - Marari Beach
  8. Marari Beach
  9. Marari Beach
  10. Marari Beach
  11. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Indien. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse mod det indiske subkontinent. Man kan ikke sige, at man har rejst, hvis ikke man har oplevet Indien. Der er så mange oplevelser, som man kun kan få i dette land. Her er som i eventyret om Aladdin og de fyrretyve røvere: Historiske paladser og forter, kameler og elefanter, basarer med alverdens krydderier, klare søer, frodige søbredder og dejlige strande, stærke farver, tætbefolkede millionbyer, øde ørkenlandskaber og høje bjergtinder som ingen andre steder i verden...

Dag 2: Velkommen til Kochi!

I dag ankommer du til Kochi!

Kochi er den største by i delstaten Kerala, med knap 1½ million indbyggere. Byen, der er spredt over flere øer og halvøer, betragtes af mange som en af Indiens hyggeligste og mest interessante byer. Ernakulam er den travle, men hyggelige bydel med forretningskvarterer, Willingdon er en kunstig ø hvor flådestationen ligger, Fort Kochi har utallige bygninger fra kolonitiden og Jødernes bydel er fyldt med små basarer. Med en af Sydindiens største havne er Kochi også en meget travl havneby.

Da byen har været koloniseret af flere lande, byder den også på større områder med portugisisk og hollandsk byggestil.

Kerala er meget anderledes end resten af Indien. Størstedelen af befolkningen her er kristne, og de er meget mørke i forhold til de mere lyse indere nordpå. Befolkningstætheden er ikke så intens her pga. de mange floder, og befolkningens levestandard er generelt højere end i mange andre dele af Indien.

Kerala betyder "land of coconuts" og har fået tilnavnet "God's Own Country" pga. den skønne natur og høje velstand. Kochi er statens kommercielle centrum og nok den næstvigtigste by på Indiens vestlige kyst, kun overgået af Mumbai. Byen har været et fast stop for søfarende og handlende i årtusinder, og man kan spore arabisk, britisk, kinesisk, hollandsk og portugisisk indflydelse i byens historie og arkitektur.

I Kerala er der mulighed for at organisere en udflugt til Fort Kochi Beach, hvor du til den ene side har de særprægede kinesiske fiskenet, som kun findes i denne by uden for Kina, og til den anden side en række gamle, europæiske huse - et surrealistisk kontinenternes møde! Turen går også til St. Francis Church, hvor Vasco da Gama blev begravet efter hans død her i 1524.

Dag 3: Udforsk spændende Kochi

Tag rundt i byen og besøg Mattancherry-paladset, også kendt som Det Hollandske Palads. Paladset gemmer på nogle af Indiens store skatte; vægmalerier, der viser scener fra Ramayana og Mahabrata, blandet med malerier af de store, hinduistiske guder. Også den jødiske synagoge skal du aflægge et besøg.

Om aftenen skal du til en danseforestilling - Kathakali - en af de ældste udtryksmåder i verden. Det tager ca. 6 år at blive Kathakali-danser. Forestillingen er en farverig og temperamentsfuld fortælling om dæmoner og ånder, hvor hver enkelt lille bevægelse tæller. Forestillingen er akkompagneret af bestemt musik, spillet på trommer, metalklokker og store gong-gonger.

Dag 4: Velkommen til Periyar!

Så går turen videre mod Periyar!

Periyar nationalpark er det mest populære dyrereservat i Sydindien. Området er omkring 900 kvadratkilometer stort og består mest af skov, floder og den flotte, kunstige sø Lake Periyar. Nationalparken bliver betegnet som både et elefant- og tigerreservat, fordi her både lever indiske elefanter og den sjældne og truede bengalske tiger. Du kan komme på vandreture, sejlture på floderne og ture i oksekærrer – hold øjnene godt åbne og spejd efter dyrelivet. Ud over elefanter og tigre lever her også bisonokser, sambar-hjorte, vildsvin, langur-aber, oddere, flyvende egern, over 200 fuglearter, over 100 sommerfuglearter og mange flere… En af de bedste ture, du kan komme på her i nationalparken, er en morgensejltur på Lake Periyar. Det er på dette tidspunkt, at dyrene kommer ned til vandet for at drikke. Du glider stille gennem morgendisen, mens du kigger efter dyrelivet omkring søen. En fantastisk måde at starte dagen på!

Dag 5: Morgensejltur på den smukke Lake Periyar

Tidligt om morgenen skal du ud og sejle på Lake Periyar. Det er på dette tidspunkt dyrene kommer ned til vandet for at drikke. Du glider igennem morgendiset, mens du kigger efter dyrelivet omkring søen... Du ser sikkert også en hel masse spændende fugle og sommerfugle, så hold godt øje med både land, vand og luft! Hvis der er bevægelse i vandoverfladen, kan det være en odder, der svømmer rundt under dig, og hvis du ser noget flyv over hovedet på dig, kan det både være flyveegern eller sjældne fugle. Mellem træerne gemmer sig elefanterne og bisonerne sig, mens aberne sidder i trætoppene og holder øje med dig.

Efter bådturen tager du tilbage til hotellet for at spise morgenmad. Resten af dagen er til fri disposition.

Dag 6: Velkommen til din husbåd i Alleppey!

Kerala-provinsen er mest kendt for sine "backwaters" - ca. 44 floder, kanaler og søer, der løber over et enormt område. Ca. 900 km af floderne er sejlbare, og lokalbefolkningen har i årtusinder brugt dem til transport og handel. Du skal selvfølgelig ud og opleve disse "backwaters", og den eneste rigtige måde at gøre dette på, er ved at overnatte på en traditionel husbåd.

Derfor tager du nu til Alleppey, hvor du stiger om bord på husbåden.

Du starter med at spise frokost på båden, og derefter sejler du gennem et net af de smukkeste kanaler, der slynger sig gennem rismarker, jungle og små landsbyer. Du vil fra første parket opleve, hvordan dette smukke folkefærd har levet af og med naturen i mange hundrede år. Vandvejene snor sig frem i de frodige omgivelser, og langs bredden foregår hverdagslivet, overalt ser og hører du fugle, snak fra land, en ged der bræger, og du kan skimte rismarker i det fjerne igennem palmerne langs vandet. De gamle bedstemødre vasker tøj, børnene bader og pjatter, mens mændene padler af sted i kanoer fyldt med kokosnødder og andre handelsvarer.

Om aftenen fortøjes båden ved bredden, og mens du nyder solnedgangen, forbereder besætningen din middagsmad, som du spiser omgivet af jungle - kun afbrudt af cikadernes sang og stjernernes glimten gennem palmetoppene.

Dag 7: Velkommen til Marari Beach!

Så er det tid til at få sand mellem tæerne, for nu skal du videre til skønne Marari Beach.

Den lille fiskerlandsby Mararikulam ligger kun 30 kilometer fra Kochi, og Marari Beach er vores bud på en af de bedste strande i det sydlige Indien. Her er palmer og kilometervis af sandstrand med lækkert, gyldent sand, som man aldrig bliver træt af at slentre rundt i.

Dag 8-9: Et par dage ved stranden i Marari

Brug dagene her på at slappe af på den hvide palmestrand - hvis du holder godt øje, er du måske heldig at se delfiner boltre sig i havet? Gå lange ture i vandkanten, læs en god bog i en liggestol i skyggen fra træerne, spis på gode restauranter og sørg for at få slappet godt og grundigt af, inden du skal hjemad igen.

Dag 10: Afrejse fra Indien

I dag skal du tjekke ud fra dit hotel kl. 12, men du har stadig hele dagen til at nyde stranden. Flytiderne fra Indien er lidt skøre, så du bliver først hentet ved dit hotel omkring midnat og kørt til lufthavnen i Kochi, hvorfra din hjemrejse starter.

Du kan selvfølgelig også forlænge dit ophold i Marari Beach med nogle dage - spørg din rejsekonsulent for muligheder.

Dag 11: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Indien. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Indien.

Alle hoteller

Mercy Tourist Home

The Mercy Luxury Business Hotel

The Mercy Luxury Business Hotel er et godt hotel med en sjov beliggenhed lige ved skibsværftet,...

Alle hoteller

Hotel Tree Top

Hotel Tree Top

Hotel Tree Top er et rigtig dejligt sted, hvor bungalows og værelser er bygget i klassisk...

Alle hoteller

Rainbow Cruise

Rainbow Cruise

Rainbow Cruise består af 25 forskellige, pragtfulde pramme bygget som en traditionel Kettuvallom...

Alle hoteller

Abad Turtle Beach Resort

Abad Turtle Beach Resort

Abad Turtle Beach Resort er et rigtig dejligt sted i en hyggelig tropisk have og lige ned til...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til indien. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Indien.

Kochi

76.271843
9.930331

Periyar

77.236177
9.461886

Alleppey (Kerala Backwaters)

76.317251
9.494563

Marari

76.299866
9.596773

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 16 okt 2017 - 13 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 11.990,-
Børn u/12 år fra 11.290,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2017 - 15 dec 2017
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 14.590,-
Børn u/12 år fra 13.190,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 16 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 13.090,-
Børn u/12 år fra 12.090,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2017 - 17 dec 2017
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 14.590,-
Børn u/12 år fra 13.190,-
Afrejse i følgende periode 17 dec 2017 - 19 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 13.390,-
Børn u/12 år fra 12.290,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2017 - 21 dec 2017
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 18.790,-
Børn u/12 år fra 17.390,-
Afrejse i følgende periode 21 dec 2017 - 29 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 16.290,-
Afrejse i følgende periode 30 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.890,-
Børn u/12 år fra 16.690,-
Afrejse i følgende periode 31 dec 2017 - 10 jan 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 16.190,-
Børn u/12 år fra 15.390,-
Afrejse i følgende periode 11 jan 2018 - 15 apr 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 11.990,-
Børn u/12 år fra 11.290,-
Afrejse i følgende periode 16 apr 2018 - 30 sep 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 11.090,-
Børn u/12 år fra 10.390,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 13 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 12.290,-
Børn u/12 år fra 11.590,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2018 - 15 dec 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 14.890,-
Børn u/12 år fra 13.490,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2018 - 16 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 13.390,-
Børn u/12 år fra 12.390,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2018 - 17 dec 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 14.890,-
Børn u/12 år fra 13.490,-
Afrejse i følgende periode 17 dec 2018 - 19 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 13.690,-
Børn u/12 år fra 12.590,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2018 - 21 dec 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 21.290,-
Børn u/12 år fra 19.890,-
Afrejse i følgende periode 21 dec 2018 - 30 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.790,-
Børn u/12 år fra 18.790,-
Inkluderet: 

Fly København - Kochi t/r.
9 overnatninger: 8 med morgenmad og 1 nat på husbåd med helpension.
Privatbil med bilforsikring og en god chauffør under hele rundrejsen undtagen i Marari Beach.
2 udflugter: Kathakali danseshow i Kochi og entré til nationalparken i Periyar inkl. tur med båd.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Visum til Indien.
Bil i Marari Beach.
Drikkepenge til chaufføren: 500-600 rupees pr. dag, hvis I rejser to personer.
Evt. obligatorisk jule- og nytårsmiddag, som vil blive opkrævet ca. 14 dage før afrejse.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly København-Kochi t/r.
Al transport i Indien med privat bil/minibus, bortset fra mini-flodkrydstogtet i Kerala Backwaters, der foregår ombord på en husbåd.