Du er her: Lande > Indien > Rejser > Rejse 877

Storbyer, paladser og strande i Sydindien

15 dages rejse: 2 nætter Bangalore, 2 nætter Mysore, 2 nætter Coonoor, 2 nætter Kochi, 2 nætter Kerala Backwaters og 3 nætter Cherai Beach
Rejse: 
877
Kerala Backwaters
Dejlige byer, smuk natur og afslapning på stranden. Glæd dig til at besøge Bangalore, Mysore, Coonoor, Kochi, Kerala Backwaters og Cherai Beach.

Rejsen tager sin begyndelse i Bangalore, der er en af de hurtigst voksende byer i verden. Udover travle gader propfyldt med mennesker, finder du også smukke parker, forskellige museer og en flot botanisk have. I Mysore kan du bruge aftenerne i de spændende markedsgader med oplyste boder og velduftende gadekøkkener. Brindavan Garden, hvor der er flotte, oplyste springvand, er også et besøg værd. Videre til Coonoor, der tidligere var tilflugtssted for de engelske koloniherrer i de varme måneder - her i bjerglandskabet er temperaturen noget køligere. Den frodige natur indbyder til vandreture forbi bølgende temarker, rislende vandfald og historiske mindesmærker. I den store havneby Kochi kan du besøge Det Hollandske Palads, og du skal også se en Kathakali-danseforestilling, der er en af de ældste udtryksformer i verden. Næste stop er Kerala Backwaters, hvor du skal ud at opleve de kanaler, floder og søer, som Kerala er så kendt for. Ombord på en husbåd glider du langsomt forbi jungle og små landsbyer, og du vil få et godt indblik i, hvordan livet udspiller sig her langs flodens bredder. Rejsen rundes af med afslapning på stranden i Cherai Beach. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Bangalore
  3. Bangalore
  4. Bangalore - Mysore
  5. Mysore
  6. Mysore - Coonoor
  7. Coonoor
  8. Coonoor - Cochin
  9. Cochin
  10. Cochin - Kerala Backwaters
  11. Kerala Backwaters
  12. Kerala Backwaters - Cherai Beach
  13. Cherai Beach
  14. Cherai Beach
  15. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Indien. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse mod det indiske subkontinent. Man kan ikke sige, at man har rejst, hvis ikke man har oplevet Indien. Der er så mange oplevelser, som man kun kan få i dette land. Her er som i eventyret om Aladdin og de fyrretyve røvere: Historiske paladser og forter, kameler og elefanter, basarer med alverdens krydderier, klare søer, frodige søbredder og dejlige strande, stærke farver, tætbefolkede millionbyer, øde ørkenlandskaber og høje bjergtinder som ingen andre steder i verden...

Dag 2: Velkommen til Bangalore!

I dag ankommer du til Bangalore.

Nyd din første aften med en god middag. Husk, at du er i Sydindien, så der er langt mellem kødretterne, og på rigtig mange restauranter forventes det, at du spiser med fingrene, men det er ikke så svært endda, når man først kommer i gang! Der er nogle restauranter, der ikke serverer alkohol, men der findes flere barer i byen, hvor mange af de unge, indiske computereksperter går hen og får lidt til ganen.

Dag 2: En dag i storbyen Bangalore

Bangalore er Indiens 3. største by og en af de hurtigst voksende byer i verden, hvilket godt kan ses. Byens infrastruktur er under pres, og gaderne er propfulde af mennesker. Bangalore har et for Indien køligt klima, og var briternes hovedsæde i Sydindien under kolonitiden.

Bangalore er også kendt som Indiens Silicon Valley, da det er centrum for landets computerindustri. Det er ikke kun indiske firmaer, der er her, det er også mange europæiske og amerikanske. Når du ringer og snakker med en servicemedarbejder i et computer- eller telefonfirma, er det tit en person i Bangalore, du snakker med!

Bangalore har brede boulevarder, smukke parker, en botanisk have (Lalbagh) en flot parlamentsbygning (Vidhan Soudha), den dejlige Ulsoor Lake, mange flotte templer, forskellige museer og interessante markeder.

Dag 3: Velkommen til Mysore!

I dag går turen videre til Mysore, der ligger i delstaten Karnataka, og byen er fuld af kultur og seværdigheder.

Du bør besøge byens højdepunkt, det flotte palads. Denne kæmpe og majestætiske bygning blev opført i 1911-12 af Wodeyar-herskere. Når mørket falder på, bliver det smukt oplyst. Om aftenen kan du besøge Mysores spændende markedsgader med oplyste boder og duftende gadekøkkener. Har du lyst til en snack, så prøv en af Karnatakas specialiteter - en dosa, som er en slags tynd pandekage med grøntsager og chili. Mmmhhhh... Brindavan Garden er fuld af flotte springvand og lys, der skaber en dejlig stemning.

Dag 4: Gå på opdagelse i Mysore

I dag bør du tage op på toppen af Chamundi Hill, hvor et flot tempel troner over byen. Der er 1.000 trin op af bakken, en hård omgang, men på ca. halvvejen kan du tage en pause og kigge på den store statue af tyren Nandi (Lord Shivas vogter). Køb her en skive vandmelon, en halv agurk med chili, eller et glas sukkerrørssaft - det frisker...

Spis frokost og brug måske eftermiddagen på at tage til Srirangapatnam, som ligger omkring 16 km fra Mysore. Srirangapatnam er bygget på en ø i Cauvery-floden, og var statshovedstaden under sultan Tipu. Du kan her besøge Sri Ranganathaswamy, et populært, hinduistisk tempel, og Tipus sommerpalads, som blev bygget næsten udelukkende i teaktræ.

Dag 5: Velkommen til Coonoor!

I dag skal du videre til Coonoor - en "hill station" i Nilgiri Hills. Her er smukke, grønne bakker - ja faktisk bjerge - på op over 2.000 meter. Nilgiri betyder "de blå bjerge", måske stammer navnet fra de mange eukalyptustræer? Coonoor var et af de steder, som de engelske koloniherrer søgte til fra Chennai i de varme måneder, og smukke bygninger fra den tid findes her endnu. De smukke omgivelser er oplagte til trekkingture gennem frodig natur og temarker til vandfald, og historiske mindesmærker - fx Tipu Sultans udpost, Droog Fort. Tipu Sultan var konge i Mysore-kongeriget fra 1782 til 1799 og havde tilnavnet "Tigeren fra Mysore" pga hans stærke modstand imod de engelske koloniherrer.

Dag 6: Nyd Coonoors grønne landskab

Brug tiden til at udforske det smukke område og tag måske på en trekkingtur i det naturskønne område.

Dag 7: Velkommen til Kochi!

I dag ankommer du til Kochi!

Kochi er den største by i delstaten Kerala, med knap 1½ million indbyggere. Byen, der er spredt over flere øer og halvøer, betragtes af mange som en af Indiens hyggeligste og mest interessante byer. Ernakulam er den travle, men hyggelige bydel med forretningskvarterer, Willingdon er en kunstig ø hvor flådestationen ligger, Fort Kochi har utallige bygninger fra kolonitiden og Jødernes bydel er fyldt med små basarer. Med en af Sydindiens største havne er Kochi også en meget travl havneby.

Da byen har været koloniseret af flere lande, byder den også på større områder med portugisisk og hollandsk byggestil.

Kerala er meget anderledes end resten af Indien. Størstedelen af befolkningen her er kristne, og de er meget mørke i forhold til de mere lyse indere nordpå. Befolkningstætheden er ikke så intens her pga. de mange floder, og befolkningens levestandard er generelt højere end i mange andre dele af Indien.

Kerala betyder "land of coconuts" og har fået tilnavnet "God's Own Country" pga. den skønne natur og høje velstand. Kochi er statens kommercielle centrum og nok den næstvigtigste by på Indiens vestlige kyst, kun overgået af Mumbai. Byen har været et fast stop for søfarende og handlende i årtusinder, og man kan spore arabisk, britisk, kinesisk, hollandsk og portugisisk indflydelse i byens historie og arkitektur.

I Kerala er der mulighed for at organisere en udflugt til Fort Kochi Beach, hvor du til den ene side har de særprægede kinesiske fiskenet, som kun findes i denne by uden for Kina, og til den anden side en række gamle, europæiske huse - et surrealistisk kontinenternes møde! Turen går også til St. Francis Church, hvor Vasco da Gama blev begravet efter hans død her i 1524.

Dag 8: Udforsk Kochi og den skønne natur

Tag rundt i byen og besøg Mattancherry-paladset, også kendt som Det Hollandske Palads. Paladset gemmer på nogle af Indiens store skatte; vægmalerier, der viser scener fra Ramayana og Mahabrata, blandet med malerier af de store, hinduistiske guder. Også den jødiske synagoge skal du aflægge et besøg.

Om aftenen skal du til en danseforestilling - Kathakali - en af de ældste udtryksmåder i verden. Det tager ca. 6 år at blive Kathakali-danser. Forestillingen er en farverig og temperamentsfuld fortælling om dæmoner og ånder, hvor hver enkelt lille bevægelse tæller. Forestillingen er akkompagneret af bestemt musik, spillet på trommer, metalklokker og store gong-gonger.

Dag 9: Velkommen til din husbåd i Alleppey!

Kerala-provinsen er mest kendt for sine "backwaters" - ca. 44 floder, kanaler og søer, der løber over et enormt område. Ca. 900 km af floderne er sejlbare, og lokalbefolkningen har i årtusinder brugt dem til transport og handel. Du skal selvfølgelig ud og opleve disse "backwaters", og den eneste rigtige måde at gøre dette på, er ved at overnatte på en traditionel husbåd.

Derfor tager du nu til Alleppey, hvor du stiger om bord på husbåden.

Du starter med at spise frokost på båden, og derefter sejler du gennem et net af de smukkeste kanaler, der slynger sig gennem rismarker, jungle og små landsbyer. Du vil fra første parket opleve, hvordan dette smukke folkefærd har levet af og med naturen i mange hundrede år. Vandvejene snor sig frem i de frodige omgivelser, og langs bredden foregår hverdagslivet, overalt ser og hører du fugle, snak fra land, en ged der bræger, og du kan skimte rismarker i det fjerne igennem palmerne langs vandet. De gamle bedstemødre vasker tøj, børnene bader og pjatter, mens mændene padler af sted i kanoer fyldt med kokosnødder og andre handelsvarer.

Om aftenen fortøjes båden ved bredden, og mens du nyder solnedgangen, forbereder besætningen din middagsmad, som du spiser omgivet af jungle - kun afbrudt af cikadernes sang og stjernernes glimten gennem palmetoppene.

Dag 10: Nyd en dag på vandet i Kerala Backwaters

Endnu en dag på husbåden. Nyd udsigten og livet omkring floderne, imens kokken sørger for måltiderne. Se, børn der er på vej i skole eller bader i floden, kvinder der høster ris i markerne, og folk i både på floden - det er jo altså den almindelige transportform her.

Dag 11: Velkommen til Cherai Beach!

Så skal du til Cherai Beach i delstaten Kerala. Kerala betyder ´land of coconuts´ og har fået tilnavnet ´God´s Own Country´ pga. dets skønne natur og høje velstand.

Palmer og sandstrand – Cherai Beach er et skønt sted at slappe af, og et oplagt sted at afslutte en rundrejse i det sydlige Indien. Du har også mulighed for at tage på udflugt til Kochi, eller til Fort Kochi Beach, hvor du til den ene side har de særprægede kinesiske fiskenet, som kun findes i denne by uden for Kina, og til den anden side en række gamle europæiske huse – et surrealistisk kontinenternes møde! Du kan også besøge Vazchal og Athirappaly vandfaldene, der ligger ca 80 km fra Kochi i er utroligt smukt naturreservat med masser af aber og flotte omgivelser.

Dag 12-13: Nyd livet på Cherai Beach

Palmer og en bred sandstrand - Cherai Beach er et skønt sted at slappe af! Du har også mulighed for at tage på udflugt til Kochi, eller til Fort Kochi Beach, hvor du til den ene side har de særprægede kinesiske fiskenet, som kun findes i denne by uden for Kina, og til den anden side en række gamle europæiske huse - et surrealistisk kontinenternes møde!

Om aftenen kan du spise en god middag. Måske tigerrejer og friskfanget fisk, mens solen går ned over vandet?

Dag 14: Afrejse fra Indien

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 15: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Indien. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Indien.

Alle hoteller

Southern Star

Hotel Regaalis

Hotel Regaalis er et udmærket hotel, der ligger centralt i byen og har dejlige værelser, god...

Alle hoteller

Hotel Sandesh the Prince

Hotel Sandesh the Prince

Vi researcher vores destinationer rigtig grundigt og beskrivelse og billeder af dette hotel...

Alle hoteller

Kurumba Village Resort

Kurumba Village Resort

Kurumba Village Resort ligger ca. en halv times kørsel (på zigzag veje) fra Coonoor i smukke...

Alle hoteller

Mercy Tourist Home

The Mercy Luxury Business Hotel

The Mercy Luxury Business Hotel er et godt hotel med en sjov beliggenhed lige ved skibsværftet,...

Alle hoteller

Rainbow Cruise

Rainbow Cruise

Rainbow Cruise består af 25 forskellige, pragtfulde pramme bygget som en traditionel Kettuvallom...

Alle hoteller

Cherai Beach Resort

Cherai Beach Resort

Cherai Beach Resort er et helt fint sted, og det ligger i rolige omgivelser tæt på stranden....

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til indien. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Indien.

Bangalore

77.595945
12.970880

Mysore

76.636462
12.297061

Coonoor

76.796692
11.352984

Kochi

76.271843
9.930331

Alleppey (Kerala Backwaters)

76.317251
9.494563

Cherai

76.178970
10.139202

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 01 okt 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
Jet Airways
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 18.190,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 19 dec 2017
Flyselskab
Jet Airways
Voksne fra 18.890,-
Børn u/12 år fra 18.890,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2017 - 30 dec 2017
Flyselskab
Jet Airways
Voksne fra 27.790,-
Børn u/12 år fra 27.790,-
Afrejse i følgende periode 31 dec 2017 - 10 jan 2018
Flyselskab
Jet Airways
Voksne fra 27.090,-
Børn u/12 år fra 27.090,-
Afrejse i følgende periode 11 jan 2018 - 15 apr 2018
Flyselskab
Jet Airways
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 18.190,-
Afrejse i følgende periode 16 apr 2018 - 30 sep 2018
Flyselskab
Jet Airways
Voksne fra 17.490,-
Børn u/12 år fra 17.490,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 14 dec 2018
Flyselskab
Jet Airways
Voksne fra 18.690,-
Børn u/12 år fra 18.690,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2018 - 19 dec 2018
Flyselskab
Jet Airways
Voksne fra 19.390,-
Børn u/12 år fra 19.390,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2018 - 30 dec 2018
Flyselskab
Jet Airways
Voksne fra 32.490,-
Børn u/12 år fra 32.490,-
Afrejse i følgende periode 31 dec 2018 - 10 jan 2019
Flyselskab
Jet Airways
Voksne fra 31.790,-
Børn u/12 år fra 31.790,-
Afrejse i følgende periode 11 jan 2019 - 31 mar 2019
Flyselskab
Jet Airways
Voksne fra 18.690,-
Børn u/12 år fra 18.690,-
Inkluderet: 

Fly København-Bangalore og Kochi-København.
12 overnatninger: 10 på hotel og 2 i husbåd med helpension
Privatbil med bilforsikring og en god chauffør under hele rundrejsen.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Visum til Indien.
Drikkepenge til chaufføren: 500-600 rupees pr. dag, hvis I rejser to personer.
Evt. obligatorisk jule- og nytårsmiddag, som vil blive opkrævet ca. 14 dage før afrejse.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly København-Bangalore og Kochi-København.
Transport i Indien foregår med privat bil/minibus med privatchauffør, bortset fra flodkrydstogtet på Kerala Backwaters, der foregår ombord på en husbåd.