Du er her: Lande > Japan > Rejser > Rejse JP04

Lidt af alle Japans forskellige oplevelser

15 dages rejse: 3 nætter Tokyo, 2 nætter Gora (Hakone), 3 nætter Kyoto, 2 nætter Hiroshima, 2 nætter Osaka
Rejse: 
JP04
Rejser til Japan - Hiroshima
Travlhed i Tokyo, varme kilder i Hakone, templer i Kyoto, historie i Hiroshima og masser af gode restauranter i Osaka.

Din Japan rejse starter i Tokyos menneskemylder, hvor du kan få tiden til at gå med at shoppe, besøge det flotte Kejserpalads og se byen fra oven fra et af verdens højeste tårne. Så skal du videre til Hakone, hvor omgivelserne opfordrer til et tempo, der er lidt mere nede på jorden - her er du nemlig omgivet af bjerge, søer, skove og varme kilder, hvor du kan synke ned og lade kroppen slappe helt af. Næste stop er Kyoto, hvor du kan cykle rundt og opleve nogle af de 3.000 templer, der findes her i det, der kaldes "Japans kulturelle centrum". Hiroshima behøver nok (desværre) ikke nogen stor introduktion. Efter Anden Verdenskrig og de voldsomme bombardementer blev byen genopbygget, og i dag er den blevet udnævnt til "Fredens By".  Besøg Hiroshima Peace Memorial Park, hvor du finder både mindesmærker og gode museer. Sidste stop på turen er Osaka, der er kendt for de madglade indbyggere. Udover at spise godt, kan du besøge Osaka Castle, der især er smukt lige inden solnedgang. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Tokyo
  3. Tokyo
  4. Tokyo
  5. Tokyo - Gora (Hakone)
  6. Gora (Hakone)
  7. Gora (Hakone) - Kyoto
  8. Kyoto
  9. Kyoto
  10. Kyoto - Hiroshima
  11. Hiroshima
  12. Hiroshima - Osaka
  13. Osaka
  14. Osaka
  15. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Japan. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag begynder dit japanske eventyr. Japan er landet med sushi og sumobrydere - men Japan er også meget mere end det! Det er kejserlige paladser, moderne arkitektur, høje bjerge, te-ceremonier, hyggelige og historiske byer, tekniske vidundere, høflighed, millionbyer med massevis af neonskilte, og smukke nationalparker med bakker, søer og varme kilder. Hvordan mon det er i virkeligheden?

Dag 2: Velkommen til Tokyo!

I dag ankommer du til Tokyo.

Tokyo er templer, museer, menneskermylder, reklameskilte, butikker og sushi. Her er ingen decideret bymidte men forskellige bydele hver med deres præg.

Gå lidt rundt i gaderne og se, hvad området du bor i, har at byde på. Hvis du trænger til lidt at spise så benyt dig af nogle af de mange muligheder, der er i denne fantastiske storby, som efter sigende er den by med flest Michelin-restauranter i verden. Men start måske med en gang "running sushi". Stederne et billige og populære, men du kan også vælge en gang nudler eller ramen, som det bliver kaldt her - mulighederne er mange.

Når først du har gjort dig bekendt med dit lokalområde, så tag ind i en kiosk og køb dig et metrokort - så kommer du nemt rundt til det meste af byen.

Dag 3-4: Et par dage i den hektiske storby

Der er mange ting at se i Tokyo, så vi anbefaler, at du hjemmefra har lagt en lille plan for, hvad du gerne vil nå. Vi har selvfølgelig et par forslag til, hvad du kan lave!

Shinjuku er business-området i Tokyo, og bydelen er også præget af de mange skyskrabere. Hvis du vil starte med at se Tokyo fra oven, så er det gratis at tage elevatoren op til 45. etage i "Tokyo Metropolitan Gorvernment"-bygningen, og du kan vælge imellem det nordlige eller det sydlige tårn - eller tage dem begge to, hvis du vil have det hele med. På 1. sal ligger der en turistinformation med gode kort over byen.

Du kan også starte dagen med at tage metroen til Asakusa og gå hen til Senso-ji-templet, som nok er Tokyos flotteste tempel. Gå ind igennem Kaminarimon-porten og op igennem Nakamise dori, som er fyldt med souvenirbutikker. Her kan du finde alt fra flotte postkort til kimonoer og spisepinde med dit eget navn på. Efter butikkerne kommer du frem til Hozo-mon-porten, der med sin store, røde rispapirlampe er et populært foto-spot. Inden du går helt op og igennem porten, så kig en gang til venstre, her er en Buddha-statue, som er delvist poleret af alle de hænder, der dagligt rører den for at søge held og lykke. Efter at være gået igennem porten, så kig endnu en gang til venstre, her står den 5 etager høje pagode, som blev opført i 1973 som en tro kopi af den originale, der brændte ned. Nu kommer du op til hovedtemplet, hvor de troende kommer for at vise deres respekt for Kannon, som også ses inden i selve templet, hvor der også er store malerier af engle med lotusblomster. Gå senere lidt rundt i gaderne omkring templet, hvor der ligger mange sjove butikker.

Vil du evt. købe en god, japansk køkkenkniv med hjem, så gå de ca. 15 minutter til Kappabashi dori, hvor der ligger utallige butikker med køkkenredskaber. Her finder du også grej, som ikke er til at få herhjemme, så om det er et rivejern eller en kniv, du er ude efter, så findes det her! Hvis du vil se nationalmuseet, så tag en taxi til Parken Ueno ca. 10 minutter herfra. Parken er et dejligt åndehul midt i denne kæmpe storby, så gå en tur rundt i parken, som også huser Shitamachi-museet, hvor du kan se, hvordan en almindelig, japansk familie levede fra 1600-tallet og frem til starten af 1900-tallet.

Kejserpaladset midt i byen skal naturligvis også opleves, og der er flere metrolinjer hertil. Da kejserfamilien bor her, er der ikke åbent for offentligheden i selve paladset, men du kan se op til dele af paladset ved Nijubashi-broen, hvor mange tager fotos med hjem til albummet. Herfra kan du gå til den østlige have, som er åben for alle, og her kan du spadsere rundt i det store område, som du har lyst til. Her går du igennem de gamle ringmure og de moderne højhuse står i stor kontrast til de gamle bygninger inden i paladset. Fra kejserpaladset tager det ca. 15 min. at gå ned til bydelen Ginza, hvor du finder alle de store modehuse i området omkring Yon-Chome krydset, der om aftenen er et lyshav af reklameskilte. Her kan du også se de nyeste påfund fra elektronikgiganten SONY, der har en hel bygning, hvor de udstiller deres nye produkter. Ginza er oplagt for dem der vil shoppe, men husk det store kreditkort!

Du bør også opleve menneskemylderet i det kendte "Shibuya Crossing" lige uden for stationen. Her kan du også se statuen af den kendte hund Hachiko, der hver dag ventede trofast uden for stationen på sin afdøde ejer i 9 år, inden den selv døde. I dag bliver stedet brugt som mødested, så her er altid mange mennesker omkring statuen. Gå også en tur igennem de små shoppinggader og oplev et virvar af butikker, musik og blinkede reklameskilte. Her finder du også flere gode restauranter, eller du kan få en kop kaffe i caféen i Shibuya Excel hotel med udsigt til lyskrydset, hvor der hele tiden sker noget.
Du kan også tage ud til det kendte fiskemarked i Tokyo, besøge Tokyo Tower, som er en japansk udgave af Eiffeltårnet, eller verdens højeste tårn Tokyo Skytree, med sine 634 meter, det øverste observationsdæk er dog "kun" 450 meter over jorden... Tokyo byder på mere, end du kan nå på et par dage, så planlæg godt hjemmefra og tag de gode sko på, for du går en del, hvis du vil se det meste, selvom metro og tog er yderst effektive og dækker byen godt.

Dag 5: Velkommen til Gora i Hakone Nationalpark

I dag skal du videre til Hakone, som er en stor nationalpark uden for Tokyo. Mange tager hertil pga. de mange varme kilder i området og den flotte natur. Vi anbefaler dig at købe et "Hakone Pass", der gælder de fleste transporter i Hakone-området.

I første omgang skal du til Yumoto, hvorfra bjergtoget op til Gora afgår. Hvis du vil af med din bagage, så er der her en pålidelig "Bagage service" der tilbyder at fragte din bagage hen til dit hotel. Så kan du nemlig tage direkte op i bjergene uden at skulle stoppe ved dit hotel, hvor du normalt først kan tjekke ind fra kl 15. Turen op til Gora tager ca. en time med små stop undervejs.

Ved ankomst til Gora, kan du tage videre op på bjerget - først med kabelbanen og derefter med svævebanen op til Owakudani. Husk at kigge ud til højre, for det er her, du kan se det fantastiske Mt. Fuji på afstand! Du kan stå af på toppen af bjerget og se de vulkanske dampe stige op fra bjergsiden, og evt. købe et par sorte æg, der er kogt i det meget varme vand, der kommer ud af bjerget her. Efter sigende skulle disse æg forlænge din levetid, men om det nu også kan passe, må du selv bedømme... Eller du kan fortsætte med svævebanen ned til Ashi-søen, hvorfra du kan sejle rundt på den flotte sø med de noget anderledes udsmykkede færger, der er bygget som piratskibe. Begge steder kan du få lidt at spise. Karryretten de serverer ved søen er god, og er du heldig, kan du få et bord med udsigt over søen. Spiser du i Owakudani, så er der chance for at spise med udsigt til Mt. Fuji, hvis skyerne ikke driller. Madudvalget her er noget begrænset og mest solgt er de sorte æg... Om eftermiddagen kommer du tilbage til Gora, enten med kabelbanen, eller evt. med en af de busser, der kører fra søen til Gora. Alle disse transporter er inkluderet i dit "Hakone Pass", så du bestemmer selv.

Vi anbefaler dig at bo i de traditionelle "Ryokan", som er japanske gæstehuse og mulighederne for dette er mange i Gora, der nærmest har specialiseret sig i dette. De fleste Ryokan har et offentligt bad til herrerne og et til damerne - "Onsen", som det hedder her. Nogle hoteller tilbyder også private bade, så husk at nævne det ved bestillingen, hvis du ønsker det. Du bliver fantastisk afslappet i hele kroppen efter sådan et bad! Ved ankomsten til en Ryokan får du en Jakuta (en slags morgenkåbe), som du har på under opholdet på hotellet. Både morgenmad og aftensmaden er normalt inkluderet i opholdet, og der serveres traditionelle retter, så her er ikke skyggen af pommes frites, eller det, der minder om det, så åben dine smagsløg for mange nye indtryk. En øl eller sake går godt sammen med maden, men en del steder er det også muligt at købe en flaske vin.

Dag 6: Nyd de dejlige omgivelser i Hakone Nationalpark

Morgenmaden er efter traditionelle anretninger, så du skal ikke blive forbavset over at få grillet fisk med ris og suppe til morgenmad. Te og kaffe er dog ikke anderledes, bortset fra at teen nok vil være grøn te. Hvis du har svært ved at spise fisk fra morgenstunden, så spørg evt. om der er mulighed for at bytte den ud med noget andet, men husk, at her er det helt normalt.

I dag kan du nå at se de ting du evt. ikke nåede første dag, og måske vil du i dag besøge en af de små, hyggelige byer, der ligger langs bredden af Ashi-søen? Tag bussen eller kabelbanen ud på nye eventyr, eller tag evt. en dagstur til Mt. Fuji (dette er dog ikke inkl. i Hakone pass), eller besøg en af byerne neden for bjerget, eller måske vil du hellere på en vandretur i Hakone, eller se det udendørs, moderne museum, hvor der også er en fantastisk flot japansk have? Det er en kæmpemæssig park med skulpturer og kunstværker til den helt store guldmedalje - bl.a. af Picasso. En sjov, farvestrålende og skæv oplevelse at se de mange sære men imponerende skulpturer!

Dag 7: Velkommen til Kyoto!

I dag går turen videre med tog til Kyoto.

Kyoto er den gamle hovedstad og anset for at være det kulturelle centrum med ca. 3.000 templer, så der er nok at tage fat på! Den Gyldne Pavillon (Kinkaku-ji) er måske den bedst kendte seværdighed, så den skal naturligvis ses!

Hvis vejret er godt, så anbefaler vi varmt at leje cykler og køre rundt i byen - dog er der en del af seværdighederne der ligger længere væk end nogen kan cykle. Husk blot, at du i Japan kører i den modsatte side, og at der ikke alle steder er cykelstier, men det gør ikke så meget, da det er tilladt, at cykle på fortorvet og i fodgængerovergangene. Husk selv at holde øje med fodgængerne, for de kigger oftest ikke efter dig! Du kan leje cykler ved Kyoto station, og vi anbefaler Kyoto Eco Trip. Her får du et godt kort over Kyoto, og de kan også anbefale ruter du kan køre og taler fornuftigt engelsk. Husk at leje en cykel med gear!

Dag 8-9: Gå på opdagelse i smukke, historiske Kyoto

Den Gyldne Pavillon (Kinkaku-ji) er måske den bedst kendte seværdighed, så den skal naturligvis ses. Pavillonen ligger i den nordvestlige del af byen, og du kommer nemmest dertil med bus, taxi (dyrt), eller på en længere cykeltur, men bemærk, at der her er en del større bakker! I solskinsvejr bliver du nærmest blændet af at kigge på denne fantastiske pavillon, der ligger lige ud til søen og der er gode muligheder for at tage fotos fra den anden side af søen. Pavillonen er en genopførsel af den oprindelige, som brændte ned i 1950, efter en sindsforvirret munk satte ild til den. Rundturen i parken omkring pavillonen er fin, og måske kan du prøve lykken i en af ønskebrøndene? Ikke langt fra den Gyldne Pavillon ligger Ryoanji-templet, som er kendt for at have den måske flotteste stenhave i Japan. Her er 15 sten, som betragtes siddende på verandaen, hvor du så kan sidde og tænke lidt over formålet med placeringen af stenene - teorierne er mange! Omkring templet ligger ligeledes en flot park med en stor sø i midten.

Sølvpavillonen (Ginkakuji) er slet ikke så flot som den Gyldne Pavillon, men det er til gengæld den oprindelige bygning, som kun er vedligeholdt med nye materialer få steder. Haven omkring pavillonen er helt fantastisk, især er der mange farver i haven i midten og slutningen af november. Nedenfor templet er der på gaden, der leder op til pavillonen, et stort udvalg af souvenirbutikker, så mangler du noget at tage med hjem, kunne det måske være her, du skal lede efter det. For foden af bakken ligger Filosofi-stien, som snor sig langs en lille å, hvor kirsebærtræerne om foråret dækker åen med deres lyserøde blomster og gør det til en skøn, lille gåtur, men forvent at du ikke er den eneste der har fået den ide. Nogenlunde midt imellem disse to seværdigheder ligger kejserpaladset i Kyoto, som er omkranset af en stor park og delvist åbent for offentligheden, da kejseren ikke bor her længere. Her er der rig mulighed for at gå en god tur på store, brede grusstier imellem de flotte, grønne områder.

Kyotos Gion distrikt er kendt for sine velbevarede, gamle huse, der ligger dør om dør på nogle af de små veje i området. Stedet er måske endnu mere kendt for at være der, hvor det er muligt at se en geisha gå ud om aftenen. Her ligger et væld af små, gode restauranter, men husk at tage penge med, for dette er måske det mest populære område for turisterne, så priserne er skruet godt op. Langs Kamo-gawa-floden ligger der også et stort udvalg af lækre, japanske restauranter, så her er også god shopping i nogle af de store shoppingcentre, der ligger på den modsatte side af floden fra Gion-området.

Sydøst for Gion-bydelen ligger det flotte Kiyomizu-dera-tempel, som absolut er et besøg værd. Vejene op til templet er fyldt med alle slags souvenirbutikker, men der ligger også et fint område med små, gamle huse, så husk at gå ned af sidegaderne også. Selve templet ligger oppe ad en bjergside, og fra den store træterrasse er der en fin udsigt ud over dele af Kyoto by. I den sidste del af november er templet nærmest indhyllet i de røde blade fra træerne omkring templet - et imponerende syn! Kyoto er måske allersmukkest på denne årstid, da farverne er over alt i byen - det kan godt konkurrere med foråret, hvor kirsebærtræerne springer ud.

Dette er blot få af de mange seværdigheder som Kyoto byder på, så har du mod på mere, så gå en tur, eller tag cyklen langs floden, der løber ned igennem byen. Du kan også lave en dagstur til Nara (vi anbefaler dog at udvide rejsen med en nat mere, hvis du vil besøge Nara). Der er også rig mulighed for at udforske de lidt mindre turistede steder, som fx Senbon Torii-templet, Toji-templet, Nishi-Hongaji-templet, Shimogamo-jinja-templet.

Dag 10: Velkommen til Hiroshima!

I dag skal du videre til Hiroshima.

Hiroshima er et bynavn, som alle kender - desværre. For det var her, at atombomben "Little Boy" blev nedkastet af det amerikanske luftvåben kl. 8:15 d. 6. august 1945. Bomben dræbte op imod 140.000 mennesker og ødelagde ca. 75 % af byens bygninger. Inden bomben faldt, var Hiroshima en by med stor militær og industriel betydning, og i en kortere periode var byen endda hovedsæde for den japanske regering.

Efter afslutningen på anden verdenskrig blev byen genopbygget, og i 1949 blev den udnævnt til "Fredens By" af den japanske regering. Og det er ikke kun tomme ord. På byens universitet findes "Hiroshima Peace Institute", byens borgmester oprettede i 1982 "Borgmestre for Fred" - en international organisation, der arbejder for afskaffelsen af atomvåben, og der afholdes mange internationale fredskonferencer i byen.

Dag 11: Udforsk berømte Hiroshima

Der, hvor byens travle centrum tidligere lå, er "Hiroshima Peace Memorial Park" blevet bygget, og her findes både mindesmærker, museer og gravsteder for uidentificerede ofre. I parken ligger også resterne af den regionale industri-udstillingshal, der med sit karakteristiske kuppeltag er blevet bevaret i den tilstand, den var efter bomben. Nok om bomben - Hiroshima har også andet at byde på! 

Byen ligger ved Ōta-flodens delta, og flodens løb har gjort, at den naturligt er delt op i flere forskellige bydele forbundet af broer. Det giver luft og plads, og ligeså gør de mange parker i byen. Du kan også besøge det genopførte palads, der oprindeligt blev bygget i 1590'erne og i dag har en dejlig have og et spændende museum. Eller du kan lægge vejen forbi Hiroshima City Museum of Contemporary Art, hvor moderne japanske kunstnere udstiller, besøge Fudoin-templet fra det 14. århundrede lidt nord for byen eller få en rundvisning på Mazda-fabrikken!

Dag 12: Velkommen til Osaka!

I dag kommer du til Osaka, som er den næststørste by i Japan efter Tokyo. Mange af de store elektronikfirmaer ligger her i området - mest kendt er måske Panasonic, Sharp og Sanyo. Byen er også kendt for at have nogle madglade indbyggere, så her findes et stort udvalg af gode restauranter og mindre spisesteder, hvor du kan få skøn mad til billige penge. Du kan prøve de lokale blæksprutte-boller, hvis du tør, men det er lidt specielt og om de er gode, er nok en smagssag?

Dag 13: Se dig omkring i Osaka

Du bør nok starte med at se 'Osaka Castle'. For at komme hertil skal du tage Chuo Line og stå af på Tanimachi 4-chome stationen. Herfra tager det ca. 10 min. at gå til slottet, som er komplet genopført efter krigen, hvor det blev bombet. Du tager elevatoren op til øverste etage, hvorfra du har en flot udsigt over store dele af byen. Det er rigtig flot om eftermiddagen inden solen går ned, så prøv at planlægge en eftermiddagsudflugt hertil. Tag også metroen til Osaka akvarium, som er et af verdens største akvarier. Deres største attraktion er to hvalhajer, men her er også mange andre spændende fisk og stedet er fantastisk flot bygget. Uden for akvariet står der et kæmpe pariserhjul, som du også kan prøve, hvis du vil se byen lidt fra oven. Du skal også opleve Dotonbori om aftenen, som er et lyshav af reklameskilte, og her finder du også nemt en god restaurant - måske en running sushi, hvis du ikke allerede har prøvet det. Det er sjovt og lækkert, da kvaliteten generelt er meget høj, og det smager altså meget bedre end blæksprutte-bollerne!

Dag 14: Afrejse fra Japan

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 15: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Japan. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Japan.

Alle hoteller

Citadines Shinjuku Tokyo

Citadines Shinjuku Tokyo

Citadines Shinjuku Tokyo er et ultramoderne hotel midt i Skinjukus forretningsområde, hvor det...

Hotel Sunroute Plaza Shinjuku

Hotel Sunroute Plaza Shinjuku

Hotel Sunroute Plaza Shinjuku er et stort, moderne hotel, hvor tingene bare fungerer!...

Upgradefra 924,- kr.pr. personpr. dag
 Shibuya Excel Hotel Tokyu

Shibuya Excel Hotel Tokyu

Shibuya Excel Hotel Tokyu er et flot moderne hotel med en rigtig god beliggenhed lige i det...

Alle hoteller

Hotel Marroad Hakone

Hotel Marroad Hakone er et rigtig godt hotel, som ligger smukt ved bjergene. Det er kun 5...

Upgradefra 100,- kr.pr. personpr. dag
Fujiya Hotel

Fujiya Hotel

Fujiya Hotel er et smukt, gammelt hotel - nogle af bygningerne blev bygget for 130 år siden, og...

Upgradefra 675,- kr.pr. personpr. dag

Hyatt Regency Hakone Resort and Spa

Hyatt Regency Hakone Resort and Spa er et flot og moderne hotel, som ligger blandt træer og...

Alle hoteller

Hotel MyStays Kyoto-Shijo

Hotel MyStays Kyoto-Shijo

Hotel MyStays Kyoto-Shijo er et godt hotel, som ligger i gåafstand fra det meste - 5-10...

Upgradefra 942,- kr.pr. personpr. dag
Ana Crowne Plaza Kyoto

Ana Crowne Plaza Kyoto

Ana Crowne Plaza Kyoto er et pænt og lidt ældre hotel, der ligger lige foran Nijo slottet og ca...

Alle hoteller

Best Western Hotel Fino Osaka

Best Western Hotel Fino Osaka er et rigtig godt hotel, der ligger 5 minutter fra den livlige...

Upgradefra 959,- kr.pr. personpr. dag
Hotel Vista Grande Osaka

Holiday Inn Osaka Namba

Holiday Inn Osaka Namba er et godt, moderne hotel med en super beliggenhed – 1 minuts gang fra...

Alle hoteller

 Hotel Granvia Hiroshima

Hotel Granvia Hiroshima

Hotel Granvia Hiroshima er et flot og moderne 4-stjernet hotel, der ligger tæt på shopping og...

Ana Crowne Plaza Hiroshima

Ana Crowne Plaza Hiroshima

Ana Crowne Plaza Hiroshima er et flot hotel midt i Hiroshima, tæt på stationen og shopping og...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til japan. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Japan.

Tokyo

139.766867
35.681746

Hakone

139.031172
35.232763

Kyoto

135.776299
35.019913

Hiroshima

132.472342
34.398383

Osaka

135.507256
34.709784

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 01 dec 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
Finnair
Voksne fra 12.290,-
Børn u/12 år fra 11.890,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2017 - 31 dec 2017
Flyselskab
Finnair
Voksne fra 12.790,-
Børn u/12 år fra 12.290,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 11 jan 2018
Flyselskab
Finnair
Voksne fra 14.290,-
Børn u/12 år fra 13.690,-
Afrejse i følgende periode 12 jan 2018 - 28 feb 2018
Flyselskab
Finnair
Voksne fra 13.790,-
Børn u/12 år fra 13.390,-
Afrejse i følgende periode 28 feb 2018 - 28 jun 2018
Flyselskab
Finnair
Voksne fra 14.290,-
Børn u/12 år fra 13.690,-
Afrejse i følgende periode 29 jun 2018 - 25 sep 2018
Flyselskab
Finnair
Voksne fra 16.090,-
Børn u/12 år fra 15.090,-
Afrejse i følgende periode 26 sep 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
Finnair
Voksne fra 14.290,-
Børn u/12 år fra 13.690,-
Inkluderet: 

Fly København-Tokyo og Osaka-København.
12 overnatninger.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Transporter i Japan.
Morgenmad (hvis andet ikke fremgår af fakturaen).
Hakone miljøafgift på 150 yen per person per nat.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Fly København-Tokyo og Osaka-København.
Transport rundt i Japan er ikke inkluderet. Her skal du selv sørge for at tage de velfungerende bus/tog/metro rundt.