Du er her: Lande > Laos > Rejser > Rejse 461

Det sydlige Laos og badeferie i Thailand

14 dages rejse: 2 nætter Vientiane, 1 nat Tadlo, 1 nat Champasak, 1 nat Don Khong, 1 nat Pakse og 5 nætter Koh Samet.
Rejse: 
461
Rejser til Laos - templer i Vientiane
Store boulevarder i Vientiane, dejlig stemning i Pakse, et betydningsfuldt tempelkompleks i Champasak, de 4.000 øers paradis ved Don Khong og skønne strande på Koh Samet.

Vientiane er en interessant og attraktiv by med smukke, gamle templer, store boulevarder og gode restauranter og caféer. Efter et par dage her sætter du kursen mod Tadlo, hvor du bliver mødt af din guide, der vil køre dig til Bolaven Plateauet. Her skal du overnatte på et simpelt hotel, der ligger i smukke omgivelser i skoven, tæt ved  floder og vandfald. I Champasak oplever du det præ-angkorianske tempel, Wat Phou, der kan dateres helt tilbage til 400-tallet. De finurlige og sofistikerede udskæringer af guderne er et fantastisk syn. Næste stop er øen Don Khong, der ligger i det, der kaldes de 4.000 øers paradis. Her er stille og roligt og meget smukt, og du kan cykle rundt mellem små landsbyer og se gamle bygninger fra den franske kolonitid. Videre til Pakse, hvor du kan besøge det store marked og gøre et godt køb. Rejsen sluttes af med afslapning på de skønne strande på den thailandske ø, Koh Samet. Tag ud at snorkle, lej en motorcykel og kør øen rundt, eller slå dig ned og nyd udsigten fra din favorit-liggestol.  

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Vientiane
  3. Vientiane
  4. Vientiane - Tadlo
  5. Tadlo - Champasak
  6. Champasak - Don Khong
  7. Don Khong - Pakse
  8. Pakse - Koh Samet
  9. Koh Samet
  10. Koh Samet
  11. Koh Samet
  12. Koh Samet
  13. Koh Samet
  14. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Laos og Thailand. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Så starter din rejse mod det spændende Laos. Det er ikke et land, som flertallet har besøgt, men det er alligevel et land, der har det hele: Vidunderlig natur, smukke templer, kulturelle seværdigheder, hyggelige landsbyer og attraktive "stor"-byer. En rejse gennem dette land er noget helt specielt...

Dag 2: Velkommen til Vientiane!

Vientiane er Laos’ hovedstad, og det er en rolle, som byen er vant til, for den har tidligere været hovedstad i både Lane Xang kongeriget, Vientiane kongeriget og for det franske protektorat i Laos. Vientiane er den største by i landet med ca. 800.000 indbyggere, og den ligger rigtig smukt ned til Mekongfloden. Vientiane blev totalt ødelagt af thailandske Siam i 1828, og kun en enkelt betydningsfuld bygning overlevede: templet Wat Si Saket. Det var franskmændene, der genopbyggede byen, og det ses tydeligt på de brede boulevarder med rækker af træer og de mange bygninger i kolonitidsstil. Der hersker en afslappet stemning i byen, men ved Mekongflodens bredder er der liv hele døgnet, og her kan du gå ned ved aftentid og slappe af ved en af de mange små madboder.

Dag 3: Vientiane - templer, markeder og spændende udflugter

Tag på tur rundt i byen. Besøg Wat Si Saket, byens gamle og smukke tempel som er hjem til næsten 7.000 Buddha-statuer i træ, sten og bronze og tag hen til Patuxai, der er en triumfbue, der ærer de faldne i Laos’ krige imod fremmede magter. Den er fra 1969 og bygget af cement, der blev til overs fra byggeriet af en ny lufthavnsstartbane. Du bør også se Pha That Luang, som er et symbol på Laos’ suverænitet og derfor et af de mest betydningsfulde templer i landet. Det siges, at der har været et tempel på dette sted siden det 3. århundrede, hvor et tempel angiveligvis blev bygget til at opbevare et stykke af Buddhas brystben.

Du kan også besøge en af Vientianes mest centrale markedspladser "the Morning Market" eller Talat Sao, som det hedder på laotisk. Markedet har til huse i en to-etagers bygning, der er prydet med typiske laotiske motiver, og omringet af en labyrint af mindre boder. I den nederste del af bygningen sidder laotiske, indiske og pakistanske købmænd i butikker proppet med stof i alverdens farver - inklusiv laotisk bomuld. Her kan også købes kunst og håndværk fra de lokale bjergfolk, håndvævet silke, antikviteter og meget, meget mere… Og på den øverste etage kan der købes smykker, sølvtøj, tøj og sko, hvis det er den slags, du har gjort plads til i kufferten..Og til natteravnene er der et hyggeligt natmarked ved flodens bred,

Tag på udflugt til Buddha Park (Xieng Khuan) ligger knap 30 km. uden for Vientiane, og er en smuk park, hvor der findes over 200 buddhistiske og hinduistiske skulpturer. De blev bygget i 1958 af en munk, der havde studeret begge religioner. Den mest fremtrædende i Laos er den, der hedder ’Sejr over Mara’, hvor Buddha sidder i lotusstilling med den venstre hånd liggende med håndfladen opad, og den højre hånd liggende på højre knæ med fingerspidserne pegende ned imod jorden.

Dag 4: Velkommen til naturskønne Tadlo!

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til lufthavnen.

I dag skal du fra Pakse til Tadlo, Bolaven Plateau, der er kendt for sine kølige bjergluft højt over Mekong dalen. Et af dagens højdepunkter er det smukke Tad Fane vandfald, hvor to vandfald falder 120 meter ned i en kløft fuldstændigt overdækket af grøn og frodig jungle. Du har også lige tid til at besøge et farvestrålende marked, før turen går videre. Langs landevejen besøger du flere af de lokale landsbyer - en af dem har specialiseret sig i at fremstille knive, en anden er kendt for sit offeralter, og en tredje skiller sig ud ved at gemme kister under byens huse. Undervejs går du igennem både kaffe- og teplantager. Du bruger eftermiddagen i Tadlo, hvor du kan se det smukke - og virkelig imponerende - vandfald og gå op langs floden med det sjove navn: Sexet. Her er i alt tre vandfald, og det ene er så stort, at du kan høre det på lang afstand. Tag en dukkert for foden af vandmasserne og hop ud fra nogle af klipperne. Der er mange muligheder for trekking i skoven og naturen, hvor Katu- og Alak-stammerne bor.

Nyd freden og roen her i bjergene, slap af med gode bøger, se elefanter bade i floden ved Tad Lo Lodge og tag på opdagelse i naturen.

Dag 5: Vandfald i Tadlo og ankomst til Champasak

Du spiser morgenmad på hotellet, og så skal du besøge det flotte vandfald Paxuam. Turen fortsætter til Champasak, hvor du skal overnatte.

Champasak er en større by med omkring 700.000 indbyggere, der ligger i det sydlige Laos tæt på den thailandske grænse. På trods af sin størrelse er det en stille og rolig by med en skøn blanding af laotiske bygninger og gamle franske kolonitidshuse. Syd for byen finder du det gamle Wat Phou tempelkompleks, som var et meget vigtigt hindutempel i det gamle Khmerrige fra det 10. århundrede.

Dag 6: Det præ-angkorianske tempel Wat Phou og ankomst til Don Khong

Om morgenen, efter morgenmaden, fortsætter du helt ind i hjertet på den tidligere hovedstad for kongen og det præ-angkorianske tempel, Wat Phou. De fleste af ruinerne her dateres tilbage til 900- og 1000-tallet, men den grundlæggende del er helt tilbage 400-tallet. Her kan der ses finurlige og sofistikerede udskæringer af guderne - et fantastisk syn.

Herfra går turen videre til Don Khong, og du kan tjekke ind på dit hotel. Don Khong er den største ø i de 4.000 øers paradis, og ja… her er mange øer, specielt i den tørre sæson, hvor det lave vand fordamper og efterlader en masse små øer. I regnsæsonen derimod er floden meget stor og bred. Don Khong er små 20 km lang og halvt så bred, og her er meget stille og roligt. Tag rundt på cykel gennem små landsbyer, se de gamle bygninger fra den franske kolonitid og nyd stemningen. I deltaet lever nogle af de truede lyserøde Irrawaddy delfiner. Det er muligt at tage på udflugt og se disse sjældne dyr - men vær sikker på, at du vælger en udflugt, der tager hensyn til dyrenes velfærd.

Dag 7: De 4.000 øer og ankomst til Pakse

Efter morgenmaden skal du videre til den bredeste del af Mekong-floden. Her findes Si Phan Don også kaldet de 4.000 øer. Du skal også ud at se Khone Phapeng-vandfaldet. Imens du er her, er der rig mulighed for at opleve den dagligdag, som mange af de lokale bønder og fiskere har, og få et indblik i deres kultur. Det er stadig muligt at se dele af fransk arkitektur og de specielle ferskvands-delfiner.

Om aftenen går turen tilbage til Pakse.

Pakse er den største by i det sydlige Laos med omkring 100.000 indbyggere. Byen har været hovedstad for kongeriget Champasak, før det blev forenet med resten af Laos, og i dag fungerer den som et knudepunkt for rejsende, der skal til eller fra Vietnam, Cambodia og Thailand. Her er ikke så mange seværdigheder, men der er et stort marked, nogle smukke templer, og stemningen kan nydes på en af de gode restauranter ved floden. Pakse ligger nær Bolaven Plateauet, hvor der er små landsbyer, se te- og kaffeplantager og et landskab fyldt med store kampesten, vilde orkideer og masser af smukke snylteplanter. På grund af elevationen, det kølige vejr, og de store fyrretræer, der vokser her, er landskabet meget anderledes end resten af Laos, og her dyrkes mange dejlige frugter og grøntsager.

Du kommer på sightseeing i Pakse og besøger også landsbyen Ban Saphay, der er kendt for sine væverier, og et lille marked i nærheden.

Dag 8: Velkommen til skønne Koh Samet!

I dag ankommer du til Koh Samet - en skøn, thailandsk ø, når de er bedst! På den lille ø finder du små bugter, kridhvide strande og azurblåt hav. Her er ikke så meget masseturisme, men til gengæld er øen et populært feriested blandt thaierne selv. Mange tager herud på weekendtur fra Bangkok.

Ban Phe er navnet på den lille havneby, hvorfra bådene til Koh Samet sejler. Øen har status af nationalpark, og du skal derfor betale nationalparkgebyr for at komme hertil. Vi vil forsøge at forudbetale for dig, men der kan nogle gange være bøvl med det. Hvis du selv bliver nødt til at lægge pengene ud, får du dem naturligvis refunderet, når du når frem til hotellet.

Koh Samet har været kendt som en sikker havn for sejlere siden det 13. århundrede og i det 19. århundrede gav øens fantastiske skønhed inspiration til et litterært mesterstykke af Thailands mest berømte, romantiske poet, Sunthorn Phu. Her på øen kan du vælge mellem alt fra camping på afsondrede, øde strande til bungalows med alle moderne bekvemmeligheder i mere beboede og livlige områder.

Dag 9-12: Koh Samet - afslapning på stranden og masser af aktiviteter

Koh Samet byder på masser af aktiviteter, og vi har samlet lidt forslag til, hvad du kan lave, mens du er på øen:

Snorkling
Koh Samet og de omkringliggende bittesmå øer er omgivet af koralformationer på lavt vand. Området er derfor ideelt til snorkling. Scuba-dykkere vil dog ikke finde noget af større interesse.

Strandlivet og afslapning
Der er fantastiske strande på Koh Samet, og det er super godt, hvis du bare vil ligge på stranden og slappe af.

Vandsport
Koh Samet har masser af forskellige former for vandsport som sejlads, paragliding, vandski og fiskeri. De fleste af disse aktiviteter kan arrangeres fra hotellet. Du kan dog også aftale fisketure med en lokal fiskerbåd, der ofte gerne vil tjene en ekstra skilling.

Maden
Mad er ikke til at komme uden om, og på Koh Samet kan du få rigtig mange kæmperejer, blæksprutter, grøntsager osv. En grillet red snapper med løg, ingefær og kartofler er heller ikke helt dårligt! Prøv at besøge Ban Ploy Samed - den flydende restaurant. Gå ned til havnen og bliv sejlet ud til restauranten (ca.10 minutter). Her kan du nyde en virkelig romantisk middag til vands.

Øen rundt
Der er flere måder at komme øen rundt. Et af forslagene er at leje en 75 cc motorbike, og køre rundt til de spændende stedet (HUSK styrthjelmen!!!). Øen er ikke så stor, men det er alle tiders at køre rundt. Du kan også leje en speedbåd (evt. sammen med nogle andre) og sejle hele øen rundt. På vejen kommer du forbi 6-7 smukke bugter, hvor du kan spise friske fisk. Nogle af øens bugter er praktisk talt øde, hvis du kommer i lavsæsonen, så nyd freden. Det er balsam for sjælen, inden du skal hjem til stress og jag igen!

Dag 13: Afrejse fra Thailand

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 14: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Laos og Thailand. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Laos og Thailand.

Alle hoteller

Hotellet udefra

Vayakorn Inn

Vayakorn Inn er et rigtig godt hotel, der ligger lige i centrum omkring 100 meter fra...

Upgradefra 407,- kr.pr. personpr. dag

Ansara Hotel

Ansara Hotel er et fremragende hotel bygget i fransk kolonistil. Det ligger i en stille gade i...

Upgradefra 130,- kr.pr. personpr. dag
Hotellet udefra

City Inn

City Inn er et 3* hotel, beliggende centralt i byen, ikke langt fra national stadion, museer,...

Upgrade
Facaden

Avalon Hotel

Avalon Hotel er et udmærket sted i gåafstand til Mekong floden, markedet og flere seværdigheder...

Alle hoteller

View

Tad lo Lodge

Tad lo Lodge er et helt simpelt hotel midt i Bolaven Plateau. Du kan gå ind til en lillebitte by...

Upgradefra 162,- kr.pr. personpr. dag

Sayse Lodge

Sayse Lodge er ligger smukt, og har store slotte og rene værelser med en fantastisk udsigt. Dog...

Alle hoteller

Facaden

Inthira Champasack Hotel

Inthira Champasack Hotel er et rigtig godt sted, der ligger lige ud til Mekong floden....

Upgrade
Facaden

Anouxa Guest House

Anouxa Guest House er et lille hotel centralt i Champasack. Værelserne har aircondition og...

Alle hoteller

Facaden

Pons River Guest House

Pons River Guest House er et enkelt men godt hotel, der ligger lige ud til Mekong floden. De 15...

Upgradefra 85,- kr.pr. personpr. dag
Facaden

Pon Arena Hotel

Pon Arena Hotel er et nyere og moderne hotel, som er en udvidelse til Pon's River Guest...

Alle hoteller

Restaurant

Pakse Hotel

Pakse Hotel er et ældre, men godt hotel, der ligger midt i byen, 100 meter fra Xe Don Floden....

Upgrade
Værelse

Champa Residence

Champa Residence er et simpelt men udmærket hotel bygget i smuk, laotisk stil. Det ligger uden...

Upgrade
Den hyggelige båd

Vat Phou Båd

Vat Phou Båd er en 34 meter lang, charmerende teaktræsbåd. Den tidligere færge er blevet...

Alle hoteller

Upgrade
En af træhytterne

Tree Hut Camp

Tree Hut Camp er et af de sjoveste overnatningssteder. Du bor simpelt, men i super dejlige...

Alle hoteller

Fællesområde

Toks Little Hut

Toks Little Hut er C&C Travels yndlingsresort på Koh Samet. Det er det, fordi beliggenheden...

Upgradefra 91,- kr.pr. personpr. dag
Baan Sup Pa Rod

Baan Sup Pa Rod

Baan Sup Pa Rod er et enkelt, meget hyggeligt og farvestrålende hotel med en helt særlig charme...

Upgradefra 430,- kr.pr. personpr. dag
Bar

Sai Kaew Beach Resort

Saikaew Beach Resort er et stort og moderne resort beliggende lige ved en af de mest populære...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til laos, thailand. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Laos og Thailand.

Vientiane

102.637615
17.977177

Tadlo

106.162778
15.315244,

Champasak

105.865101
14.904771

Don Khong

105.817416
14.144522

Pakse

105.818817
15.114328

Koh Samet

101.454
12.567

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 12 jan 2018 - 28 feb 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.990,-
Børn u/12 år fra 18.090,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2018 - 20 jun 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 18.390,-
Børn u/12 år fra 16.940,-
Afrejse i følgende periode 22 jun 2018 - 08 jul 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.190,-
Børn u/12 år fra 17.590,-
Afrejse i følgende periode 09 jul 2018 - 30 sep 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 18.390,-
Børn u/12 år fra 16.890,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 13 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.090,-
Børn u/12 år fra 17.590,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2018 - 23 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 20.690,-
Børn u/12 år fra 18.790,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2018 - 30 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.890,-
Børn u/12 år fra 18.190,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2019 - 28 feb 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.990,-
Børn u/12 år fra 18.290,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2019 - 11 apr 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.190,-
Børn u/12 år fra 17.690,-
Afrejse i følgende periode 12 apr 2019 - 21 apr 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.990,-
Børn u/12 år fra 18.290,-
Afrejse i følgende periode 22 apr 2019 - 30 apr 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.190,-
Børn u/12 år fra 17.690,-
Inkluderet: 

Fly Danmark-Vientiane-Pakse-Bangkok-Danmark.
Alle transporter på rejsen.
11 overnatninger med morgenmad.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

På Toks Little Hut på Koh Samet får du også:
Aftensmad hver dag.
Seks friske kokosnødejuice - dejlig forfriskende!
En stor eksotisk frugttallerken.
Fem timers udflugt i speedbåd til fem forskellige øer med frokost inkluderet.
Privat parasol og liggestol under hele opholdet.
To personers kajak-leje en hel dag.
Én gang manicure
En times thaimassage.

Ikke inkluderet: 

Visum til Laos.
Afrejseskat i Laos.
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly Danmark-Vientiane-Pakse-Bangkok-Danmark.
Al transport mellem lufthavne, havne og hoteller, samt al transport til lands i Laos med privat bil/minibus.
Transport fra havnen i Baan Phe til Koh Samed med speedbåd.