Du er her: Lande > Malaysia (Borneo) > Rejser > Rejse 59

Hurtig rundrejse i Malaysia

14 dages rejse: 3 nætter Kuala Lumpur, 2 nætter Taman Negara, 2 nætter Cameron Highlands og 4 nætter Pangkor Laut Island
Rejse: 
59
Smukke Pangkor Laut
Oplev storby, regnskov, temarker og strand-idyl i Kuala Lumpur, Taman Negara, Cameron Highlands og på Pangkor Laut Island.

Kuala Lumpur er en uforglemmelig by at besøge! Her er gode markeder, gamle kolonitidsbygninger, en imponerende skyline og masser af oplevelser. Besøg bl.a. Malaysias nationalmuseum, hvor du kan se ægte kranier fra nogle af ofrene for fortidens hovedjægere, og tag et kig på moskéen Masjid Jamek med dens forgyldte løgkupler, hvælvede søjlegange og smukke marmorgulve. Videre til Taman Negara Nationalpark, hvor du skal bo midt i regnskoven. Her venter der store naturoplevelser, når du skal ud at vandre gennem junglen, mens fuglene flyver over hovedet på dig. Du skal også op at gå på en hængebro i trætoppene, hvor du har en fantastisk udsigt over regnskoven. Næste stop er Cameron Highlands, der ligger i det kølige højland. Her dyrkes størstedelen af den te, som Malaysia producerer, og på markederne sælges frisk frugt og grønt. Du kommer på en udflugt ud at se plantager, en sommerfuglefarm og en smuk rosenhave, hvor der bare dufter fantastisk. Rejsen rundes af med afslapning og luksus på den lille bitte ø, Pangkor Laut Island, hvor der kun er ét resort, og derfor masser af fred og ro. Tag ud at snorkle i det krystalklare vand og nyd livet i en liggestol på stranden. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Kuala Lumpur
  3. Kuala Lumpur
  4. Kuala Lumpur
  5. Kuala Lumpur - Taman Negara
  6. Taman Negara
  7. Taman Negara - Cameron Highlands
  8. Cameron Highlands
  9. Cameron Highlands - Pangkor Laut Island
  10. Pangkor Laut Island
  11. Pangkor Laut Island
  12. Pangkor Laut Island
  13. Pangkor Laut Island
  14. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Malaysia (Borneo). Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag starter din rejse mod et land, der i den grad er unikt. Malaysia byder på frodig regnskov, grønne bjergområder, levende storbyer, strande i verdensklasse, et rigt kulturliv og et fantastisk dyreliv, du ikke møder andre steder i verden. Det er et mekka for naturelskere - og ligegyldigt om du er til afslapning eller aktive oplevelser, ja så kan du godt læne dig tilbage, nyde flyveturen og glæde dig til de oplevelser, der venter dig...

Dag 2: Velkommen til Kuala Lumpur!

I dag ankommer du til Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

Storbyen er en levende blanding af kunst, kultur og storslået arkitektur, hvilket gør den malaysiske hovedstad til en uforglemmelig by at besøge. Selvom Kuala Lumpur umiddelbart fremstår ret moderne med en imponerende skyline, har den, modsat så mange andre storbyer i Fjernøsten, formået at beholde meget af sit oprindelige særpræg.

Dag 3: Udflugt til Batu Caves

Du skal en tur ud til Batu Caves, ca. 15 minutters kørsel (13 km) uden for Kuala Lumpur. Batu Caves er et hindu-tempel placeret på toppen af en klippe. For at komme herop skal du lige bestige de 272 trin op til templet. Selve templet er et imponerende stort rum i klippen og her er dejlig køligt at komme ind efter en varm tur op ad trapperne. Det koster ingenting at besøge templet, men donationer er selvfølgelig velkomne.

Dag 4: Udforsk den malaysiske hovedstad, Kuala Lumpur

Du skal nu ud og opleve byen!

I centrum er der stadig mange gamle huse og bygninger fra kolonitiden. Byens multikulturelle islæt er ikke til at tage fejl af: Malaysisk kunst, islamisk arkitektur, indiske templer, markederne i Chinatown og Little India gør et besøg her til en spændende og farverig oplevelse. Selvom Kuala Lumpur er en millionby, så kan du roligt gå ud om aftenen. Her er masser af gode spisesteder og sjove steder at gå i byen, og så er der selvfølgelig altid natmarkedet, der har åbent til langt ud på de små timer.

Byens vartegn og Asiens mest kendte bygningsværk er Petronas Towers. På toppen er der en roterende restaurant, hvor maden er overraskende god. Det er muligt at bestille billetter over nettet. Tvillingetårnene, der engang var verdens højeste, skyder op midt i byen med sine 421 meter og er et absolut must at se. Du kan nyde den storslåede udsigt over byen fra toppen eller besøge Kuala Lumpur Tower, der både har udsigten over byen samt tårnene, der er et fantastisk syn. Omkring tvillingetårnene i distriktet KLCC er der mange flotte caféer, butikker og uendeligt mange restauranter.

Hvis du endnu ikke er mættet af kulturelle oplevelser, så kan det anbefales at se Moskéen Masjid Jamek, Nationalmuseet og Sultan Abdul Samas bygningen. Masjid Jamek er et storslået stykke muslimsk arkitektur. Moskéen, der blev opført i 1909, ligger hvor floderne Klang og Gombak løber sammen. Det var på præcis dette sted, at Kuala Lumpur blev grundlagt. Moskéen har forgyldte løgkupler, hvælvede søjlegange og smukke marmorgulve og ligger i en fredfyldt palmehave. Malaysias nationalmuseum ligger i Kuala Lumpur, og her kan man se ægte kranier fra nogle af ofrene for fortidens hovedjægere. Sultan Abdul Samas bygningen blev opført mellem 1894 og 1897 af den britiske arkitekt A.C. Norman og betragtes som et af hovedstadens kendetegn. Bygningen er en smuk blanding af victoriansk og maurisk byggestil. I dag har Højesteret og Justitsministeriet kontor i bygningerne.

Hvis du er til shopping, så er Kuala Lumpur det helt rette sted. Du kan blandt andet købe dig fattig i guld, juveler, skønne stoffer, tøj, sko og mærkevarer produceret under licens, lokalt kunsthåndværk - som batik, marmorting, kurve og alskens souvenirs. Alle disse ting gør, at det er altafgørende at rejse ud med en halvtom kuffert, for den vil med garanti være propfyldt, når du rejser hjem...

Dag 5: Videre til Taman Negara og af sted på nattetur i junglen

I dag skal du videre til Taman Negara, hvor du kan vandre gennem junglen, mens fuglene flyver over hovedet på dig, og krybdyrene skynder sig af vejen, før du kommer.

Taman Negara Nationalpark er en ældgammel regnskov (muligvis den ældste i verden) og byder på et virkelig rigt fugle- og dyreliv, samt en masse plantearter. I parken findes bl.a. elefanter, vildsvin, leoparder, tigre og mange forskellige aber.

I aften skal du på en natjungletur, hvor du går i junglen i mørket og spejder efter dyreøjne. Det er virkelig spændende - og også lidt uhyggeligt, men du har selvfølgelig en guide med dig, som kender området.

Dag 6: Trekking, hængebroer og vandfald i Taman Negara

Taman Negara Nationalpark byder på flere forskellige spændende aktiviteter.

I dag skal du på en heldagstur, hvor du trekker gennem junglen op ad Bukit Teresek, en høj bakke med en skøn udsigt. Det er måske en hård tur, men oppe fra toppen har du en fantastisk udsigt over junglen med bjergene i det fjerne – du kan blandt andet se det kæmpestore bjerg, Gunung Tahan. Nu skal du prøve en Canopywalk – det er nok opholdets højdepunkt – bogstaveligt talt – for det er virkelig en oplevelse, og du er højt oppe! Det er en gåtur på en udspændt hængebro i ca. 30 meters højde i regnskovens trækroner! En helt unik oplevelse – regnskoven ser helt anderledes ud heroppe fra!

Bagefter skal du til det lille vandfald, Lata Berkoh, og du kan bade imellem vandfaldets klipper i en lille pøl, så husk endelig badetøj! Her kan du virkelig slappe af og nyde naturen!

Dag 7: Velkommen til Cameron Highlands!

Videre mod det kølige højland, Cameron Highlands.

Cameron Highlands ligger i 1.300 - 1.800 meters højde, og temperaturen stiger sjældent til over 21 grader. Her er store, flotte teplantager, hvor Malaysias hovedproduktion af te dyrkes. Desuden dyrkes der forskelligt frugt og grønt, blandt andet jordbær. Her er store skovområder med flere forskellige junglestier, som du kan gå på - mange af dem ender ved smukke vandfald eller på bjergtoppe med fantastiske udsigter ud over området.

Mens du er her skal du på en udflugt til nogle af områdets dejlige plantager, og du besøger også en rosenhave og en sommerfuglefarm. Snus godt ind og duft til de mange blomster og se de fine, farvestrålende insekter flyve rundt i luften omkring dig. Mere romantisk bliver det næsten ikke...

Dag 8: Nyd de dejlige omgivelser i Cameron Highlands

Du har endnu en dag i det smukke højland. Du kan slentre rundt på markedet og snakke med dem, der bor i området. Du kan også spille golf eller drikke en kop te i nabobyen, Brinchang. 

Tag rundt og se teplantagerne og besøg måske den allerførste teplantage i Cameron Highlands, Boh Tea Plantation. Plantagen er fra 1929, og blev grundlagt af John Archibald Russell. Oplev hvordan teen bliver fremstillet på fabrikken, og nyd derefter en kop, eller flere, i plantagens skønne tehus. Plantagen har lukket om mandagen. Du kan også gå en tur i Rose Garden, hvor du kan opleve mere end 200 forskellige slags roser, samt en sommerfuglefarm. Man bliver hurtigt revet med af den afslappede stemning.

Hvis du har lyst til en udflugt, så tag til den østlige del af højlandet, hvor Semai-stammefolket lever. Kun en kort køretur fra Cameron Highlands og du er pludselig i en helt anden verden. Hytter lavet i bambus, træ og palmeblade og anderledes påklædning, mad og musik. Sådan har folk levet i årtusinder. Du får et godt indblik i Semai-folkets hverdag.

Dag 9: Velkommen til Pangkor Laut Island!

I dag skal du videre til Pangkor Laut Island, en lillebitte ø, som ligger fem kilometer fra Malaysias vestkyst ud for den større ø Pangkor Island. Her er frodig regnskov, hvide sandstrande og skønt, blåt vand, alt sammen i fredelige og næsten øde omgivelser.

Øen har kun ét resort, og det er selvfølgelig dét, du skal bo på.

Nyd din tid her på Pangkor Laut Island. Her er virkelig plads til afslapning og fordybelse. Slap af i en liggestol på stranden, dask en tur ned langs vandet eller das i en hængekøje i skyggen fra palmerne... her er virkelig dejligt! Hvis du vil røre dig lidt, så tag en snorkletur i det krystalklare vand og kig efter farvestrålende fisk! Du kan også udforske den smule regnskov, der er på øen...

Dag 10-12: Tag måske på udflugter fra Pangkor Laut Island

Nogle af dagene bør du tage båden til Pangkor Island, den store ø, som ligger ca. 15 minutter væk i båd. Øen er ikke så kendt endnu som fx Langkawi og Penang, men ikke desto mindre, så har Pangkor rigtig meget at byde på. Folk i omegnen bruger Pangkor som et yndet udflugtssted i weekenderne, hvor strandene derfor kan være godt fyldte. Men i hverdagene er strandene næsten tomme. Øen er forholdsvis lille, så du kan nemt leje scooter eller cykel flere steder og komme rundt på den måde. Man kan cykle hele øen rundt på 3-4 timer. Der er ingen offentlig transport på øen og du skal derfor benytte den lokale taxaservice, hvis du har brug for at blive kørt rundt.

Pangkor Island har smukke, hvide sandstrande med skønt vand og mulighed for at snorkle blandt farverige fisk og flotte koraller flere steder ved øen. Stranden Teluk Nipah er en af de bedste og mest livlige strande, hvor du har masser af muligheder for at dyrke vandsport. Ved lavvande kan du gå i det lave vand langs stranden hen til bugten ved Giam Island, hvor du finder endnu en flot strand med hvidt sand og palmer. Husk at sætte tid af, så du kan nå at gå tilbage, inden tidevandet kommer.

Coral Bay, lidt nord for Teluk Nipah, har smukt, klart vand, og stranden her er mere stille, ren og flot.

På den nordlige ende af øen findes en flot regnskov, Pangkor Forest Reserve, som vi synes, du skal besøge, mens du er her. Du tage en lille trekkingtur og opleve den eksotiske fauna og flora. Langs stien kan du se sjældne orkidéer, farverige fugle og sommerfugle. Hvis du er heldig, kan du også se aber og næsehornsfugle i trætoppene. De tropiske næsehornsfugle yngler på Pangkor Island og kan ses flere steder på øen. De er nemme at kende på deres store næb og karakteristiske hornlignende udvækst i panden.

Ved det kinesiske tempel, Fu Lin Kong, kan du se en miniudgave af den kinesiske mur. Det er et sjovt, lille sted at stoppe, hvis du alligevel er på tur rundt på øen.

Dag 13: Afrejse fra Malaysia

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 14: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Malaysia (Borneo). Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Malaysia (Borneo).

Alle hoteller

Swiss Inn Kuala Lumpur

Swiss Inn Kuala Lumpur

Swiss Inn ligger super godt midt i den travle Chinatown med al sit hyggelige liv og virvar. Der...

Upgradefra 254,- kr.pr. personpr. dag
Parkroyal Kuala Lumpur

Parkroyal Kuala Lumpur

Parkroyal Kuala Lumpur er et flot hotel centralt placeret i Kuala Lumpur tæt på et stort udvalg...

Upgradefra 268,- kr.pr. personpr. dag
Renaissance Kuala Lumpur Hotel

Renaissance Kuala Lumpur Hotel

Renaissance Kuala Lumpur har 921 værelser og suiter, og så er her spa, flere gode restauranter...

Alle hoteller

Mutiara Taman Negara

Mutiara Taman Negara

Mutiara Taman Negara Resort er et rigtig dejligt resort, der ligger ned til floden midt i en af...

Alle hoteller

Strawberry Park Resort

Strawberry Park Resort

Strawberry Park Resort er et stort, men alligevel hyggeligt sted midt i dette fantastiske...

Upgrade
Heritage Hotel Cameron Highlands

Heritage Hotel Cameron Highlands

Heritage Hotel Cameron Highlands er en imponerende gammel tudor-bygning, der ligger centralt på...

Alle hoteller

Pangkor Laut Resort

Pangkor Laut Resort

Pangkort Laut Resort er et virkelig lækkert og luksuriøst feriested. Det ligger afsides på den...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til malaysia (borneo). Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Malaysia (Borneo).

Kuala Lumpur

101.689430
3.139689

Taman Negara

102.404661
4.392151

Cameron Highlands

101.479377
4.512402

Pangkor Island

100.558325
4.232919

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 11 jan 2018 - 19 feb 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 16.740,-
Afrejse i følgende periode 20 feb 2018 - 13 mar 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.090,-
Børn u/12 år fra 16.590,-
Afrejse i følgende periode 14 mar 2018 - 31 mar 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 16.790,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2018 - 19 jun 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 18.090,-
Børn u/12 år fra 17.690,-
Afrejse i følgende periode 20 jun 2018 - 26 jun 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.490,-
Børn u/12 år fra 17.890,-
Afrejse i følgende periode 27 jun 2018 - 28 jun 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 22.290,-
Børn u/12 år fra 20.490,-
Afrejse i følgende periode 28 jun 2018 - 27 jul 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.390,-
Børn u/12 år fra 18.690,-
Afrejse i følgende periode 28 jul 2018 - 29 jul 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 21.790,-
Børn u/12 år fra 20.190,-
Afrejse i følgende periode 29 jul 2018 - 15 sep 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.890,-
Børn u/12 år fra 18.290,-
Afrejse i følgende periode 16 sep 2018 - 13 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.390,-
Børn u/12 år fra 17.790,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2018 - 15 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 22.890,-
Børn u/12 år fra 20.990,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2018 - 19 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 20.390,-
Børn u/12 år fra 19.290,-
Afrejse i følgende periode 19 dec 2018 - 20 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 22.890,-
Børn u/12 år fra 20.990,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2018 - 29 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 21.190,-
Børn u/12 år fra 20.290,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2019 - 10 jan 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 23.390,-
Børn u/12 år fra 21.690,-
Afrejse i følgende periode 11 jan 2019 - 27 feb 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 22.190,-
Børn u/12 år fra 20.390,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2019 - 10 apr 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 21.390,-
Børn u/12 år fra 19.890,-
Inkluderet: 

Fly Danmark-Kuala Lumpur t/r.
Alle transporter på rejsen.
10 overnatninger med morgenmad.
4 udflugter: Tur til Batu Caves, nattur i junglen, tur med trekking, hængebroer og vandfald i Teman Negara og tur til plantager, rosenhave og sommerfuglefarm i Cameron Highlands.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Turistskat på 10 MYR (15 kr.) pr. nat på alle hoteller og resorts. Skatten betaler du på hotellerne.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Bemærk: 

Weekendtillæg kan forekomme.

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly Danmark-Kuala Lumpur t/r.
Transport fra lufthavn til hotel i Kuala Lumpur med bil/minibus.
Transport Kuala Lumpur-Taman Negara-Cameron Highlands med privat bil/minibus.
Transport Cameron Highlands-Pangkor Island med privat bil/minibus og båd.
Transport Pangkor Island-Kuala Lumpur med båd og bil/minibus.