Du er her: Lande > Malaysia (Borneo) > Rejser > Rejse 76

Oplevelser på Borneo og trekking i junglen

15 dages rejse: 3 nætter Kota Kinabalu, 2 nætter Mount Kinabalu, 1 nat Kota Kinabalu, 3 nætter på Crocker Range Jungle Trek og 3 nætter Mantanani Island
Rejse: 
76
Smukke Mount Kinabalu
Masser af action og unikke naturoplevelser i Kota Kinabalu, Mount Kinabalu, på Crocker Range Jungle Trek og på Mantanani Island.

I Kota Kinabalu på Borneo skal du, udover selv at slentre rundt blandt byens spændende seværdigheder, ud på en actionfyldt riverrafting-tur. På turen op ad Mount Kinabalu skal du også være aktiv, men her er tempoet nok et andet. Gennem det kølige og frodige bjergområde vandrer du helt op til toppen i 4.095 meters højde, hvor du skal opleve solopgangen over det smukke landskab. Efter en nat tilbage i Kota Kinabalu skal du videre på endnu mere trekking. Denne gang går turen gennem den frodige jungle, og undervejs overnatter du i mindre landsbyer eller i telt. Husk at stoppe op ind imellem og lyt til alle junglens lyde... Det er en meget hård tur, men du bliver belønnet med helt unikke naturoplevelser! Efter strabadserne slutter du rejsen af på Mantanani Islands, hvor du finder krystalklart vand og hvide sandstrande. Kan du lide at dykke, findes der flere sunkne skibsvrag fra 2. verdenskrig ikke langt fra øerne. Vil du derimod bare gerne nyde livet og slappe af i palmernes skygge, har du også rig mulighed for det.

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Kota Kinabalu
  3. Kota Kinabalu
  4. Kota Kinabalu
  5. Kota Kinabalu - Mount Kinabalu
  6. Mount Kinabalu
  7. Mount Kinabalu - Kota Kinabalu
  8. Kota Kinabalu - Crocker Range Jungle Trek
  9. Crocker Range Jungle Trek
  10. Crocker Range Jungle Trek
  11. Crocker Range Jungle Trek - Mantanani Island
  12. Mantanani Island
  13. Mantanani Island
  14. Mantanani Island
  15. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Malaysia (Borneo). Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag starter din rejse mod et land, der i den grad er unikt. Malaysia byder på frodig regnskov, grønne bjergområder, levende storbyer, strande i verdensklasse, et rigt kulturliv og et fantastisk dyreliv, du ikke møder andre steder i verden. Det er et mekka for naturelskere - og ligegyldigt om du er til afslapning eller aktive oplevelser, ja så kan du godt læne dig tilbage, nyde flyveturen og glæde dig til de oplevelser, der venter dig...

Dag 2: Velkommen til Kota Kinabalu!

I dag bliver du budt velkommen til Kota Kinabalu i Sabah på Borneo.

Kota Kinabalu er en stor og pulserende by med over 600.000 indbyggere og dermed er den en af de største byer på Borneo!

Tag på en byrundtur og se Kota Kinabalu. Turen kan arrangeres gennem hotellet, eller af en af de mange rejsebureauer på gaden. Eller tag en tur op på Signal Hill og se den fantastiske udsigt over hele Kota Kinabalu by. Fortsæt til Sabah Foundation Building, som er en af de eneste hængende bygninger. Tag også forbi Sabah State Museum, hvor du kan lære om Sabahs historie og se mange nye kunstgenstande. Atkinson Clock Tower er også et besøg værd. Dette klokketårn er noget af det eneste, der overlevede bombningen af Kota Kinabalu i 1945. Det blev bygget i 1905 af træ og har sit navn efter F.G. Atkinson, som var den første distrikt officer på stedet, indtil han døde af malaria i en alder af 28.

Dag 3: En dag med fart og spænding på river rafting

I dag står der rafting på programmet! Du bliver hentet på hotellet efter morgenmad, og skal køre ca. 1½ time til Beaufort, hvorfra du skal køre med tog yderligere ca. 1½ time til Pangai.

Ved ankomst er det tid til at skifte tøj og få sikkerhedsudstyret på. Herefter vil guiden give en dybdegående gennemgang af sikkerhedsregler. Så er det tid til at kravle i bådene og begive dig ud på en 2 timers fantastisk sejlads gennem små vandfald og strømhvirvler (Headhunter, Padas Cyclone, Cobra Rock, Roller Coaster, Jacuzzi Pool). I områder hvor vandet tillader det, vil der være mulighed for at "body-rafte" ned ad floden, mens du ser nærmere på den smukke regnskov, som omgiver floden. Frokost bliver serveret for enden af turen, før du igen skal tilbage til Kota Kinabalu.

Dag 4: Se dig omkring i Kota Kinabalu

Brug måske dagen i dag på en "city tour" og se Kota Kinabalu. Turen kan arrangeres gennem hotellet, eller af en af de mange rejsebureauer på gaden. Eller tag på egen hånd op på Signal Hill og se den fantastiske udsigt over hele Kota Kinabalu by. Fortsæt til Sabah Foundation Building - en af de eneste hængende bygninger. Tag også forbi Sabah State Museum, hvor du kan lære om Sabahs historie og se mange nye kunstgenstande. Atkinson Clock Tower er også et besøg værd. Dette klokketårn er noget af det eneste der overlevede bombningen af Kota Kinabalu i 1945. Det blev bygget i 1905 af træ og har sit navn efter F.G. Atkinson, som var den første distriktofficer på stedet indtil han døde af Malaria i en alder af 28.

Dag 5: Velkommen til smukke Mount Kinabalu!

I dag starter din fantastiske tur til Mount Kinabalu.

Husk at medbringe solcreme, toiletting, en hat, gode vandresko, vindjakke, håndklæde, vandtætte handsker, regnjakke, vandflaske og hovedpinetabletter i tilfælde af højdesyge.

Du kører gennem rismarker og Dunsun-landsbyer med et kort stop ved et hyggeligt marked, hvor du kan smage lidt på sæsonens frugter. Snart når du til foden af Mount Kinabalu, som ligger i 1.524 meters højde. Se besøgscenteret, gå en tur i det dejlig kølige bjerg/skov-område og besøg bjerghaven, hvor der er 24 forskellige slags rododendron, 10 forskellige slags kødædende planter, ca. 1.400 slags orkidéer, mere end 600 slags bregner, 40 forskellige slags egetræer og mere end 300 forskellige typer fugle.

Det kan være meget svært at få trekking-turen bekræftet på en bestemt dato, så der kan forekomme ændringer i rækkefølgen af destinationerne i rejseplanen. Vi ved det først efter, at din reservation er bekræftet.

Dag 6: I dag begynder din trekkingtur på Mount Kinabalu!

Efter morgenmaden skal du ud og trekke. Du bliver i dag kørt til Timpohon Gate, som ligger i 1.800 meters højde. Stien langs højderyggen er virkelig smuk, og udsigten vil tage pusten fra dig. Du vandrer i seks til otte timer, og indimellem er ruten lidt stejl, men der er hele tiden noget nyt at kigge på.

Du spiser på restaurant Laban Rata som ligger i 3.353 meters højde, og det er også her, du skal sove i nat.

Dag 7: På toppen af Mount Kinabalu - og tilbage til Kota Kinabalu

Du står op kl. 2 om natten og fortsætter din bjergvandring op til toppen af bjerget – turen er en anelse besværlig, men der er reb, som du kan holde fast i undervejs. Nu står du fire kilometer over havets overflade, og du kan sikkert mærke, at her er lidt køligere heroppe på toppen. Se solen stige op over det smukke landskab, og husk at tage en masse billeder til fotoalbummet derhjemme. Ofte kan du slet ikke se ned over landskabet, fordi du er oppe over skyerne, men det er altså også et helt fantastisk syn! Spis en hurtig morgenmad og gå ned ad bjerget af en lidt hurtigere sti. Tilbage i Kota Kinabalu skal du bo på det samme hotel, som sidst du var her.

Her har du så resten af dagen til at se på byen. Hvis der er tid, kan du tage på en "city tour", som nemt kan arrangeres igennem hotellet eller på en af de mange rejsebureauer på gaden. Ellers kan du også på egen hånd tage op på Signal Hill og se den fantastiske udsigt over hele Kota Kinabalu by.

Dag 8: Endnu et trekkingeventyr - nemlig Crocker Range Jungle Trek

I dag starter dit trekking-eventyr. Du vil først blive kørt til Tamburan Road, hvor trekkingturen starter, og du skal i alt vandre i lige omkring 5 timer. Du starter i 1.500 meters højde og kommer på nedstigningen igennem små landsbyer og jungle. Da det er stejlt til tider, vil du nok bruge meget af tiden på at kigge, hvor du træder, men husk at stoppe op engang imellem og nyd omgivelserne. Junglen på Borneo er bare helt fantastisk!! I nat skal du overnatte i en af de lokale landsbyer, hvor aftensmaden bliver serveret. Vær opmærksom på, at dette ikke er en luksustur, så indkvarteringen er af lokal standard.

Til denne tur anbefales det at være i god form, da den er meget fysisk krævende. Endvidere anbefales det at medbringe sokker, lange bukser til trekking, sovepose (der kan blive ned til ca. 13 grader om natten), liggeunderlag, regntøj/overslag, vandflaske, badetøj, insektspray, pandelampe, toiletartikler, sandaler, lommelygte og evt. energibarer (chokolade, rosiner, nødder osv.). Dog vil der blive sørget for myggenet. Der vil være bærere til rådighed til at bære noget af din oppakning. Alle skal udfylde en ”Confidential Medical Information Form” og en ”Indemnity Form”, som vil blive udleveret ved forberedelseskurset i starten af turen.

Dag 9: Trekking i skøn natur

Efter morgenmaden starter trekkingturen igen. Du vandrer gennem skov, zig-zaggende åer og floder og møder de lokale på jeres vej. Husk at stoppe op og nyd naturen og de mange dyrelyde. Frokost bliver serveret i det fri undervejs. Overnatningen foregår igen enten i små byer eller i telt. Vandreturen varierer mellem 5-8 timer, afhængig af flodernes vandstand og deltagernes fysik. Dette er en ideel måde at komme tæt på naturen, mens du holder dig i form.

Dag 10: Vandretur og en dukkert i Crocker Range floden

Du vågner op til hanernes galen tidligt om morgenen, og så fortsætter vandreturen langs flodbreden. Igennem den frodige jungle går det, og du kan se frem til en forfriskende dukkert i Crocker Range floden. Skønt efter mange dages hård vandretur! Frokosten nyder du som picnic ved floden, før du vender tilbage til landsbyen, hvor du igen skal overnatte.

Dag 11: Igennem junglen og videre til Mantanani Island!

Efter morgenmaden fortsætter det sidste trek (ca 5 timer). Du går igennem jungle og vådeområder, og snart er du fremme ved bilen, som kører dig tilbage til Kota Kinabalu, hvor frokosten vil blive serveret i en lokal "coffe-shop". Nu er du tilbage i civilisationen, og det er tid til at tage videre til Mantanani Island hvor der er mulighed for et langt bad, der kan få skrubbet junglen af benene.

Mantanani Islands består af tre mindre øer udfor Borneos nordlige kyst. Der findes kun et enkelt resort på Mantanani Islands, og det er selvfølgelig her, du skal bo! Her er skønne strande, palmer i massevis og krystal klart, helt fantastisk blåt vand - perfekt til dykning. Slap af resten af dagen og nyd stranden med en god bog. Det har nok været en hård men spændende tur, og der er mange indtryk, der skal fordøjes...

Dag 12-13: Afslapning på skønne Mantanani Island

Hvis du minimum er Padi Open Water certificeret, har du mulighed for at dykke en masse, og det er ikke unormalt, at sigtbarheden kan være helt op til 40 meter. Ikke så langt fra øerne, finder du flere sunkne vrag fra 2. verdenskrig, som er ret populære blandt dykkere.

Er du ikke dykker, har du rig mulighed for at snorkle og gå lange ture, mens du nyder solen på stranden. Måske finder du en hængekøje, hvor du kan læse en bog og nyde lyden af havet. Du har også gode chancer for at se fugle, bl.a. den sjældne Mantanani dværghornugle og flere forskellige slags duer. Der er også en masse dyreliv på øen, fx er der chance for at se de store søkøer, som tiltrækker mange besøgende. Du kan også tage på en trekkingtur og besøge de lokale fiskelandsbyer eller leje en kajak for at sejle rundt.

Dag 14: Afrejse fra Danmark

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 15: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Malaysia (Borneo). Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Malaysia (Borneo).

Alle hoteller

Horizon Hotel

Horizon Hotel

Horizon er et moderne og luksuriøst hotel, der ligger i gåafstand til shoppingcentre,...

Upgrade
Shangri-La's Rasa Ria Resort & Spa

Hotel Shangri-La

Hotel Shangri-La ligger i nærheden af restauranter, shopping og flere af Kota Kinabalus...

Alle hoteller

Grace Hostel

Grace Hostel

Grace Hostel er et meget simpelt hostel, hvor du sover på sovesale med 4-6 senge. Her er fælles...

Dormitory Laban Rata

Dormitory Laban Rata

Dormitory Laban Rata er en simpel indkvartering, hvor du bor på sovesale og har fælles toilet og...

Alle hoteller

Crocker Range Nationalpark

Lokal indkvartering (Crocker Range)

Lokal indkvartering er en meget simpel indkvartering, hvor der ikke garanteres hverken privat...

Alle hoteller

Rejser til Malaysia - Mari Mari Mantanani Backpackers Lodge

Mari Mari Mantanani Backpackers Lodge

Mari Mari Backpackers Lodge er et meget backpackeragtigt vandrehjem – og det eneste hotel på den...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til malaysia (borneo). Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Malaysia (Borneo).

Kota Kinabalu

116.158976
6.020467

Mount Kinabalu

116.562826
6.073846

Mantanani Island

116.353025
6.712490

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 31 aug 2017 - 30 nov 2017
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 20.590,-
Børn u/12 år fra 19.690,-
Afrejse i følgende periode 01 dec 2017 - 09 dec 2017
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 21.190,-
Børn u/12 år fra 20.290,-
Afrejse i følgende periode 09 dec 2017 - 30 dec 2017
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 24.190,-
Børn u/12 år fra 22.590,-
Afrejse i følgende periode 09 dec 2017 - 10 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 23.890,-
Børn u/12 år fra 21.990,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 31 mar 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 21.190,-
Børn u/12 år fra 20.290,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2018 - 29 jun 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 22.090,-
Børn u/12 år fra 21.190,-
Afrejse i følgende periode 30 jun 2018 - 01 jul 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 25.590,-
Børn u/12 år fra 23.490,-
Afrejse i følgende periode 01 jul 2018 - 16 aug 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 24.890,-
Børn u/12 år fra 23.290,-
Afrejse i følgende periode 17 aug 2018 - 18 aug 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 25.090,-
Børn u/12 år fra 23.290,-
Afrejse i følgende periode 18 aug 2018 - 08 dec 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 22.090,-
Børn u/12 år fra 21.190,-
Inkluderet: 

Fly København-Kota Kinabalu-København.
Alle transporter på rejsen.
12 overnatninger med morgenmad.
River rafting i Kota Kinabalu. Trekking med overnatninger på Mount Kinabalu trekket og Crocker Range Jungle Trek. 3 dyk på Mantanani Island.

Ikke inkluderet: 

Turistskat på 10 MYR (15 kr.) pr. nat på alle hoteller og resorts. Skatten betaler du på hotellerne.
Kamera-gebyr.
Evt. obligatorisk jule- og nytårsmiddag kan forekomme og vil blive opkrævet ca. 14 dage før afrejse.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Bemærk: 

Weekendtillæg kan forekomme.

Transport: 

Fly København-Kota Kinabalu-København.
Transport mellem lufthavne og hoteller med bil/minibus.
Transport mellem Kota Kinabalu og foden af Mount Kinabalu med bil.
Transport mellem Kota Kinabalu-Crocker Range Jungle Trek-Mantanani med privat bil/minibus.
Trekkingturene på rejsen foregår i sagens natur på dine egne ben.