Du er her: Lande > Sri Lanka > Rejser > Rejse SL20

Rundrejse og østkystens dejlige strande

17 dages rejse: 2 nætter Unawatuna, 1 nætter Tissamaharama (Yala), 2 nætter Ella, 2 nætter Kandy, 2 nætter Sigiriya og 5 nætter Trincomalee
Rejse: 
SL20
Sri Lanka rejser - Trincomalee
Sri Lankas fantastiske strande, kultur og natur i Unawatuna, Yala Nationalpark, Ella, Kandy, Sigiriya og Trincomalee.

Efter et par dage i strandbyen Unawatuna starter din rundrejse til Sri Lankas højdepunkter. Din privatchauffør starter med at køre dig til Yala Nationalpark, hvor du kan spejde efter leoparder, elefanter og aber i junglen. Næste stop er dejlige Ella midt i bjergene, omgivet af toppe og dale, vandfald og teplantager. Fra Ella skal du med tog til Nuwara Eliya og videre med bil, hvor turen går forbi de mange grønne temarker til Kandy, der ligger i en smuk dal, omkranset af bjerge, søer, floder og vandfald. Tilbage på rundrejsen står den på et besøg ved Dambulla, der er det bedst bevarede tempelkompleks i hele landet, og et ophold i Sigiriya, hvor Løveklippen er en af de største seværdigheder i Sri Lanka. Turen op på toppen af klippen kan være hård, men udsigten er helt fænomenal. Du slutter af med afslapning i byen Trincomalee ved det Indiske Ocean. Her er op til flere lækre strande, og masser af muligheder for aktiviteter til lands og til vands.

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Unawatuna
  3. Unawatuna
  4. Unawatuna - Tissamaharama (Yala)
  5. Tissamaharama (Yala) - Ella
  6. Ella
  7. Ella - Kandy
  8. Kandy
  9. Kandy - Sigiriya
  10. Sigiriya
  11. Sigiriya - Trincomalee
  12. Trincomalee
  13. Trincomalee
  14. Trincomalee
  15. Trincomalee
  16. Trincomalee
  17. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Sri Lanka. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Sri Lanka er grønne temarker, vilde nationalparker, eksotisk dyreliv, smukke kolonitidsbyer, spændende historie og dejlige strande - så gør dig klar til at blive bombarderet med oplevelser og nye indtryk! Nyd flyveturen østover og glæd dig til at opleve landet, der også kaldes "Det lille mirakel".

Dag 2: Velkommen til Unawatuna!

I dag ankommer du til Unawatuna på Sri Lankas sydvestlige kyst. Unawatuna er en hyggelig og meget lille kystby. Det er en strandby, der har udviklet sig med turismen, så her er mange små souvenirbutikker, hyggelige restauranter og hoteller.

Unawatuna ligger i en bugt, og er beskyttet af et koralrev, hvilket gør, at vandet er roligere her, end ved andre strande på Sri Lanka - i hvert fald i højsæsonen. Der er masser af fisk og skildpadder i havet ud for stranden, og det gør, at her er gode muligheder for dykning. Nogle steder kommer skildpadderne endda op på stranden for at lægge deres æg i yngletiden.

På en lille gåtur langs stranden hører du musikken fra strandens restauranter og barer, og overalt mødes du af smil og imødekommenhed. Der er en afslappet stemning på stranden, sælgerne er ikke påtrængende, og du bør helt bestemt gå en tur hen til strandens vestlige side, hvor du finder Sunset Point. Dette er en klippe, hvorfra du kan se en smuk solnedgang over havet.

Hvis du vil prøve noget mere, som du kan tage med dig hjem til Danmark, kan du også lære at lave fantastisk mad på madlavningskurser. Du kan også leje en cykel og køre langs stranden. Her kan du være heldig at se fiskerne hive deres fangst i land - måske kæmperokker, hammerhajer, sværdfisk eller tun. Du kan også vælge at bo i Hikkaduwa lidt længere vestpå ad kysten. Her er også dejlige hoteller!

Dag 3: Nyd stranden i Unawatuna

I Unawatuna kan du selvfølgelige bruge tid på stranden. Måske skal du have en yoghurt lassi på stranden eller i en af de små boder langs hovedgaden? Eller hvad med en smuttur til Jungle Beach, der har lidt roligere vand end Unawatuna Beach? Her kommer de lokale tit og bader, når de har fri. Du kan tage en tuctuc på 10 minutter, men du skal også vandre lidt ned ad en lang stensti.

Du kan også leje en cykel og køre langs stranden. Her kan du være heldig at se fiskerne hive deres fangst i land, måske kæmperokker, hammerhaj, sværdfisk eller tun. Du kan også tage en tuk-tuk og bede om en tur lidt ud af byen bare for at se, hvordan der ser ud, der hvor der ikke er så mange turister. Du kan fx køre op på toppen af bakken bagved byen. Det hedder Bonavista og har, som navnet antyder, en flot udsigt ned over bugten og Galle. Køb en sodavand og en pakke kiks fra en bod deroppe og kør så tilbage igen.

Søndag er stranddag i Sri Lanka. Det er denne dag, de fleste har fri, og så skal der slappes af. Det kan ses på stranden, hvor der er mange flere mennesker om søndagen end på ugens andre dage. Den store madkurv bliver pakket med ’rice & curry’, solparasoller og badedyr, og så valfartes der i familieflok til stranden. Som regel er de srilankanske badende mere påklædte, end vi er vant til, og det gælder for alle landets religioner, da den generelle blufærdighedsgrænse her er lidt højere sat, end den er i Danmark. Men ellers er der ikke den store forskel på, hvordan stranden nydes.

Unawatuna ligger tæt på den enestående, gamle, smukke by Galle.

Galle er en virkelig charmerende by, hvor mange minder fra kolonitiden stadig er at se. Her er blandt andet en herlig gammel bymur, hvor folk vandrer rundt om aftenen ved skumringstid. Tag selv en tur her og gå blandt familierne, parrene, de gamle, ja alle der også er ude og nyde stemningen og udsigten over havet. Nogle af de unge fyre hopper har gjort det til en sport at hoppe ud fra bymuren ned i det klippefyldte vand uden at ramme en eneste sten. De vil garanteret spørge dig, om du ikke vil give en lille mønt for at se det - men de hopper, uanset om du betaler eller ej. Stemningen er virkelig hyggelig og afslappet, og du kan rolig sætte et par timer af til bare at slentre rundt og kigge på sjove butikker og spise god mad. De smalle gader bugner nemlig af kunstgallerier, antikvitetsforretninger, butikker, barer og smarte restauranter.

Hvis du har lyst til at være aktiv, kan du tage på forskellige cykelture med guiden Chameera, som ved en hel masse om området. Chameera viser dig alt, hvad der er værd at se, og han kan fortælle små, sjove historier om alle seværdighederne. Du kan vælge en tur rundt i Galle, der bl.a. går forbi fortet, som næsten ligner en hel lille by. Turen tager fire timer, og du får vand og forfriskninger undervejs. Du kan også komme på en tur rundt i lokalområdet. Chameera kender området ud og ind og vil tage dig med rundt til små landsbyer, en lagune, frodige mangroveskove, templer og grønne rismarker. Turen er to timer lang, og du får noget at drikke og små snacks undervejs.

Dag 4: Velkommen til Tissamaharama og Yala Nationalpark!

Så går turen videre til Tissamaharama!

Din privatchauffør har ikke tilladelse til at køre rundt inde i Yala National Park, men det betyder heldigvis ikke, at du ikke kan komme ind at opleve den smukke jungle. Du lejer bare en firehjulstrækker med chauffør, og så vil han køre dig rundt, mens du kan holde udkig efter alle dyrene.

Yala er et af de største naturreservater på Sri Lanka med sine 979 km², og også det mest besøgte. Det kan godt nogle steder minde lidt om en savanne i Afrika, og andre steder er det jungle. Her er bl.a. leoparder, elefanter, krokodiller, vandbøfler, bjørne, antiloper, hjorte, vildsvin og aber. Hvis du er heldig, ser du flotte påfugle med farvestrålende fjerpragt, som kun lever vildt på Sri Lanka udover Indien. Derudover er her et rigt fugleliv med omkring 215 fuglearter. Du kan ikke forvente at se dem alle, specielt ikke de vilde leoparder, som er den største af slagsen i verden - de løber tit deres vej, når mennesker kommer tæt på. Men Yala Nationalpark er et af de bedste steder at spotte dem, og chancerne er bedst fra februar til juli. Du har til gengæld muligheder for at se rigtig mange forskellige dyr og omgivelserne er bare så smukke – høje træer, højt græs og ægte jungle.

Dag 5: Velkommen til dejlige Ella!

I dag ankommer du til Ella.

Ella er en lille by med ca. 1.000 indbyggere, der ligger smukt i bjergene omgivet af toppe og dale, vandfald og teplantager. Byen er fuld af backpackere, småbutikker, barer og restauranter, så du er altså ikke helt alene her i bjergene, men stemningen er hyggelig. Overalt har du fantastisk udsigt ud over dalene og bjergene, og det hele er så grønt og fint. 

Du skal helt sikkert ud og vandre i bjergene, mens du er her. Du kan godt begynde at lave benstræk, så du er klar til den ene smukke vandretur efter den anden,

Dag 6: Ellas flotte bjerge

Ella er et perfekt udgangspunkt for vandreture og trekking i bjergene. En af de bedste trekkingture er på ca. to timer op ad Little Adam's Peak et af bjergene i nærheden. Har du mod på en lidt større udfordring, så tag op til Ellas Rock - det tager ca. 2 timer op og 2 timer ned. Det er en lidt hård tur, men der er den smukkeste udsigt fra toppen... Du kan se lige ind i skyerne på bjergene overfor. Sæt dig godt til rette på stenene og nyd det. På C&Cs firmatur førte guiden Daya an op til Ella Rock. Han spankulerede roligt afsted i pæne blankpolerede sko og bukser med pressefolder, mens de andre oksede efter ham i kondisko og sportstøj. Vejen gik over trærødder, sten og små vandløb og hele tiden stejlt opad. Da de nåede toppen var de helt udkørte og meget stolte af sig selv over, at de var kommet - Daya havde ikke fået den mindste smule sved på panden.

Fra Ella kan du selvfølgelig vandre op og kigge ud gennem Ella Gap, en dal mellem Ella Rock og Little Adam's Peak, der åbner sig op sydover. Det er en af de mest berømte og måske den smukkeste udsigt i hele Sri Lanka.

Du kan også tage ud til Demodara Nine Arch Bridge om morgenen. Det er en flot gammel bro over en kløft i bjergene, hvor togene kører over i det grønne landskab. På C&Cs firmatur begyndte det at regne ret voldsomt, mens vi stod og ventede på toget. Bagved os stod en familie med en paraply hver, og pludselig prikkede faren en af os på skulderen, og de gav os to af deres paraplyer og delte selv dem, de havde tilbage. Bare for at vi ikke skulle blive våde!

Hvis du kan lide den srilankanske mad, kan du også bringe den med dig hjem ved at prøve et madlavningskursus i Ella Spice Garden, som i sig selv er en underholdende oplevelse. Her vil du lære de srilankanske krydderier samt madlavningsteknikker at kende. Har du lyst til en god kop kaffe eller noget lækker mad, så tag hen til den super hyggelige Chill Café nede i byen eller besøg Ella Motel, hvorfra du kan nyde kaffen med udsigt til Ella Gap.

Dag 7: Med tog og bil til skønne Kandy

I dag skal du længere nordpå. Du kører forbi Sri Lankas berømte og næstvigtigste eksport: De store plantager med te. Du har mulighed for at tage en masse billeder af de mange temarker. Der siges at være over 3.000 tefabrikker i Sri Lanka! Hvis du har lyst, kan du stoppe ved en af dem og få en guidet tur.

På vejen kan du besøge Peradeniya botaniske have, som blev anlagt for kong Keerthi Sri Rajasingha i 1700-tallet.

Snart ankommer du til Kandy, øens næststørste by, som ligger i knap 500 meters højde. Byen, som er et gammelt kongerige, er bygget omkring en sø i en smuk dal, omkranset af bjerge, floder, søer, vandfald og landets største flod, Mahaweli Ganga. Da Kandy har fungeret som gammel hovedstad og kongeby, vil du opleve gamle og flotte gader, når du går rundt i byen. Selvom Kandy er Sri Lankas næststørste by, er her ikke kaotisk, men nærmere charmerende pga. den gamle arkitektur nogle steder. Du finder mange forskellige restauranter og et stort butikscenter i byen med 400 butikker. Kandys største seværdighed er templet med Buddhas hellige tand. Det er et enkelt, men meget stort tempel, og alle er meget ærbødige deroppe. Som navnet indikerer, har templet en af Buddhas tænder, som helligt minde, men desværre bliver den kun vist frem en gang hvert fjerde år. En af de ting, som du bør se, mens du er i Kandy, er den traditionsrige kandydans, hvor danserne er klædt ud, spyer med ild og går på glødende kul. Showet foregår på en teaterscene og er bestemt et besøg værd.

Dag 8: Nyd dejlige Kandy

Gå rundt i byen og oplev livet og stemningen. Har du ikke fået souvenirs nok med i kufferten, så læg vejen forbi byens store marked, som er et mylder af boder, krydderier, frugter og tingeltangel. Her kan du vandre rundt mellem boderne og købe lidt souvenirs og noget godt til køkkenet derhjemme. Måske lidt kanel? Det er jo fra Sri Lanka, at kaneltræet stammer, så mere ægte bliver den ikke, og så er det ovenikøbet godt for både blodsukkeret og hukommelsen! Eller hvad med nogle vaniljestænger? Da C&C var på firmatur blev de inviteret ind i baglokalet ved en bod for at se den udvalgte vanilje, der blev opbevaret et specielt mørkt og tørt sted - og de tømte lageret! Eller hvad med lidt hjemmelavet sirup, der dyrkes i lokalområdet og sælges i genbrugte sprutflasker? C&Cs Charlotte kan anbefale det på yoghurten om morgenen.

Kandy er en by, der nemt opleves fra en tuktuk gennem byens liv og trafik. Med tuktuk kan du også nemt besøge Peradeniya Garden, en flot botanisk have anlagt for kong Keerthi Sri Rajasingha i 1700-tallet - her er smukke, gamle træer og fred og ro og måske en milliard flyvende hunde over dit hoved. Og så skulle vi hilse fra en af vores guider, Daya, og sige, at der er en kæmpestor og meget berømt orkidéhave - af en eller anden grund missede C&Cs medarbejdere den fuldstændigt, da de var i Kandy, og Daya var meget chokeret, for den skulle eftersigende være et besøg værd.

Du kan også besøge Lankathilaka Srine, et flot tempel med imponerende malerier, eller Gadaladeniya-templet, der ligger med flot udsigt på en bakketop. Eller Embekke Devalaya, som er et sted med flotte, antikke træudskæringer. Og det er flotte omgivelser - lidt uden for Kandy blev det meste af Steven Spielbergs film, Indiana Jones and the Temple of Doom, optaget med Harrison Ford i hovedrollen! Snak med din chauffør om mulighederne.

Dag 9: Videre til Sigiriya - med stop i krydderihave og Dambulla

I dag skal du videre på din rundrejse. Du bliver hentet efter morgenmaden og kører af sted mod Sigiriya.

Hvis du har lyst, kan du besøge den ældste stenbygning i landet - Nalanda Gedige. Herefter starter "The Spiceroad" - en strækning på ca. 5 km på vejen mod Kandy. Du er oppe i 1.000 meters højde, hvor klimaet er ideelt, så alt kan nærmest vokse her. Der er hundredvis af små økologiske landbrug, som dyrker krydderier, urter og planter. Spændende er her i hvert fald, og du kan købe cremer mod alt! Du kan besøge en såkaldt ”spice garden”, men det er egentlig mere bare et showroom, for de rigtige marker, urtehaver og plantager ligger bagved. Alligevel kan du få et indtryk af, hvor mange krydderier, der bliver dyrket her i landet. Og måske kan du prøve lidt af produkterne?

Gør måske også stop ved Dambulla - en by med det største og bedst bevarede tempelkompleks i Sri Lanka, og det er ideelt at besøge templerne på vej til eller fra Kandy. Der er faktisk kun 20 minutter op til templet på bjerget, men det føles længere, for det er en stejl tur! Til gengæld bliver du belønnet med en fantastisk udsigt. Her er flere guider, der gerne vil vise dig rundt og fortælle om templernes historie og betydning. Vælg en af dem - det koster ikke meget og er godt givet ud. I en af grotterne sidder en munk og giver velsignelser, så her kan du få lidt guddommelig beskyttelse i form af en lille tråd, der bliver bundet rundt om håndleddet. Husk også at lægge lidt penge, og takke præsten ved at sætte hænderne sammen foran brystet og bukke let. I en anden af grotterne finder du 48 store Buddha figurer, nogle i træ, andre i mursten, og en af dem er næsten 14 meter lang! Her er højtideligt og værdigt – mange srilankanere knæler og beder en lille bøn. Den næste hule er endnu smukkere, og faktisk 300 år ældre, den blev skabt for næsten 2000 år siden. Buddha skikkelserne er mere yndefulde, loftet er malet og man kan overalt skimte de gamle fresco malerier.

Endelig ankommer du til Sigiriya, der er en lille, hyggelig by, opkaldt efter Sigiriya klippen - en af Sri Lankas største attraktioner. Løveklippen (som Sigiriya betyder) er en ca. 200 meter høj klippe, hvor en af Sri Lankas tidligere konger opførte et kæmpe palads på toppen omkring det 5. århundrede. Her var en fæstning, paladset, smukke haveanlæg, badebassiner, springvand og skulpturer. For at komme op på toppen, skal du gå rigtig mange trin op ad en trappe. På vejen er der mange over 1.000 år gamle fresko-malerier af kvinder - kongen kunne godt lide damer og havde mere end 500 koner... Oppe på toppen skal du tage det stille og roligt. Det er simpelthen så smukt, at det næsten ikke er til at bære. Du ser de gamle bygningers konstruktion, og udsigten rækker milevidt - trætoppe, jungle, bjerge - uspoleret natur så langt øjet rækker.

Nedturen går hurtigt (husk at strække ud, når du kommer ned - ellers får du ondt i læggene i morgen) og pludselig er du omringet af sælgere, der vil have dig til at købe alt muligt - både smukke ting og turistbras.

Når du når frem til Sigiriya, skal du checke ind på dit hotel.

Dag 10: Tag på opdagelse i Sigiriya

Hvis du ikke nåede det i går, så gå i dag op på toppen af Løveklippen. Eller måske vil du bare opleve klippen i et andet lys - her er afsindigt smukt tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen!

Du har også flere forskellige muligheder for heldagsudflugter.

Er du interesseret i historie, så skal du tage til enten Anuradhapura, en af de gamle kongehovedstæder, eller til Polonnaruwa, som nok er den mest spændende af de to, for her er alle de gamle templer, monumenter osv., samlet på et mindre område.

Er du mere til natur og elefanter, så tag til Minneriya National Park. Du kan sagtens kombinere nationalparken og Polonnaruwa. Snak med din chauffør om mulighederne. Vil du prøve noget helt andet, og er du i området fra november til april, kan du igennem vores agent Rasith, bestille en tur i luftballon - hvis ellers vejret er til det. En fantastisk og anderledes måde at opleve naturen på og se klippen fraoven.

En anden unik oplevelse er at tage på cykeltur rundt i området. Her kan du køre ad de små stier, hvor du måske skal sno dig gennem ris, der er lagt til tørre på den varme asfalt. Når tørsten melder sig, kan du stoppe ved en af de små boder i landsbyerne og købe en kølig sodavand og tage en snak - måske på tegnsprog - med ejeren. Og pas på du ikke falder, bogstaveligt talt, når du giver high fives til børnene, du cykler forbi - C&Cs egen Calle blev nær væltet af sin cykel af en højkarats-high five fra en stor knægt. Cricket er Sri Lankas mest populære sport, og landet er da også en af verdens allerbedste cricket nationer. Mens du cykler, vil du ofte se et stykke ryddet jord med tre pinde, der udgør gærdet, banket ned i hver ende. Reglerne er lidt indviklede, men måske nogle af de spillende børn, du møder på din vej, kan hjælpe dig?

Du kan også bruge et par timer på at besøge en skole, som C&C Hjælpeprogrammer har støttet med elektricitet og isoleringsplader, der afhjælper varme. Da C&C besøgte skolen, var eleverne ivrige efter at vise, hvor gode de var til engelsk, og de viste stolt deres skole frem og sang engelske sange - og de skreg af grin, når C&Cs medarbejdere forsøgte at udtale deres navne.

Dag 11: Velkommen til Trincomalee!

I dag ankommer du til Trincomalee!

Trincomalee - eller Trinco, som byen bliver kaldt i folkemunde - ligger på østkysten lige ved det Indiske Ocean. Byens placering har været vigtig historisk set, og den har fungeret som en befæstet havneby i mange hundrede år. Faktisk har byen en lille dansk historie, da Danmark havde kontrol over havnebyen omkring år 1620. Derefter skiftede byen hænder mange gange til forskellige lande. Du vil dog ikke mærke eller se i dag, at Trinco tidligere har været dansk. I dag er det en forholdsvis stor by med liv omkring havnen og strandende. Her er mange flotte strande - fx Uppuveli og Nilaveli. Uppuveli ligger lidt uden for Trinco, og her er det ikke unormalt at se en ko komme gående på stranden eller en hvalhale ude i bølgerne.

Dag 12-15: Nyd livet på stranden i Trincomalee

I Trincomalee kan du rigtig nyde stranden og havet med beachvolley, snorkling og dykning. Stranden Nilaveli ligger ca. 20 km nordvest fra Trinco, og også her er der masser af muligheder for at slappe af, solbade, at tage på dykkerture, bade, fiske eller bare få læst den bog, du længe har villet læse. Du kan også tage på udflugt til Pigeon Island, der ligger ca. 1 kilometer ud for Nilaveli - det er en nationalpark og et af de bedste steder i Sri Lanka at dykke og snorkle.

Fra februar til oktober er her hvaler tæt ved kysten, og du kan komme ud at se dem på en bådtur i denne periode, hvis du har lyst til en lille sejltur på havet. Det er altså en hel speciel oplevelse at se de kæmpemæssige dyr svømme rundt i havet!

I Kanniya, som ligger tæt ved Trinco, er der syv varme kilder, der er blevet bygget brønde op omkring. Her kan du hælde det varme vand over dig, som udover at være dejligt, siges at have en healende effekt. De hinduistiske tamiler i området kommer her for at bede for dem, de har elsket og mistet. Det er en tradition, der efter sigende blev startet af Kong Ravanan, som bad for sin døde mor for over 5.000 år siden. Tag et sæt skiftetøj med og bad på den lokale måde eller medbring en meget dækkende sarong.

Det første tempel i Sri Lanka, Thiriyaya Ancient Buddhist Temple, ligger kun 35 km fra Trinco og er bestemt et besøg værd. Du kan også tage en tur ud at se det gamle portugisiske Fort Frederick fra 1624.

Dag 16: Afrejse fra Sri Lanka

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Sri Lanka. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Sri Lanka.

Alle hoteller

Rejser til Sri Lanka - Nooit Gedacht Heritage Hotel

Nooit Gedacht Heritage Hotel

Nooit Gedacht er C&C's favorithotel i Unawatuna. Det er et historisk og unikt sted, der blev...

Upgradefra 45,- kr.pr. personpr. dag

Thambapanni Retreat

Thambapanni Retreat er et super hyggeligt, lille og enkelt boutique hotel i den fineste gule...

Upgradefra 84,- kr.pr. personpr. dag
Rejser til Sri Lanka - Thaproban Beach House

Thaproban Beach House

Thaproban Beach House er et skønt, lille hotel med gode værelser med Wifi. Hotellet har ingen...

Upgradefra 335,- kr.pr. personpr. dag

Thaproban Pavilion Waves Unawatuna

Thaproban Pavilion Waves Unawatuna er et fint, nyt hotel lige ud til havet, og med den herligste...

Alle hoteller

Poolen

Hotel Chandrika

Chandrika Hotel er et super dejligt hotel, der ligger omkring en skøn have, hvor der på begge...

Poolen

Hibiscus Garden Hotel

Hibiscus Garden Hotel er et rigtig hyggeligt hotel, der ligger i en skøn have. Ofte tiltrækker...

Alle hoteller

Upgrade
Poolen

Cinnamon Wild

Cinnamon Wild er et meget flot lodge, der ligger i forbindelse med Yala Nationalpark. Der er...

Alle hoteller

Sky Green Resort

Sky Green Resort

Sky Green Resort er et lille og godt hotel med en lidt guesthouse-agtig stemning, og det ligger...

Upgradefra 354,- kr.pr. personpr. dag
Fællesområde

Mountain Heavens

Mountain Heavens ligger i Ella og er et fint hotel med otte meget pæne værelser. Det ligger med...

Upgradefra 386,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

98 Acres Resort and Spa

98 Acres Resort and Spa er et lækkert og berømt boutique hotel, der ligger i bjergene omgivet af...

Alle hoteller

Facaden

Queens Hotel

Queens Hotel blev bygget i 1841 og er et gammelt og hyggeligt hotel med sjæl. Fra hotellet kan...

Upgradefra 3,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Hotel Suisse

Hotel Suisse er en gammel ministerbolig, der senere hen blev overtaget af briterne og brugt som...

Upgradefra 258,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Cinnamon Citadel Kandy

Cinnamon Citadel er et nyere og flot hotel, der ligger lige uden for byen i dejlig fredelige...

Alle hoteller

Hotel Sigiriya

Hotel Sigiriya er et rigtig skønt og godt hotel. Det er et eksotisk sted med en flot have, en...

Upgrade

Sigiriya Village

Sigiriya Village hotel er et hyggeligt og fredeligt hotel, der ligger midt i idyllen af en...

Upgradefra 210,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Aliya Resort & Spa

Aliya Resort & Spa er et forholdsvis nyt og flot hotel i smukke omgivelser, der ligger med...

Alle hoteller

Poolen

Sea Lotus Park Hotel

Sea Lotus Park Hotel er et enkelt hotel, der ligger super - helt ud til stranden. På hotellet...

Upgradefra 104,- kr.pr. personpr. dag
Nilaveli Beach Hotel

Nilaveli Beach Hotel

Nilaveli Beach Hotel er et flot strandhotel midt på den berømte hvide Nilaveli strand. Det er en...

Upgradefra 242,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Trinco Blu by Cinnamon

Trinco Blu by Cinnamon er et stort, smukt hotel, som ligger i udkanten af byen lige ud til en...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til sri lanka. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Sri Lanka.

Unawatuna

80.252
6.0183

Tissamaharama (Yala)

81.283
6.283

Ella

81.046274
6.866758,

Kandy

80.6350
7.2964

Sigiriya

80.759862
7.955164

Trincomalee

81.233
8.566

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 01 sep 2018 - 31 okt 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 16.490,-
Børn u/12 år fra 14.990,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2018 - 14 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 16.990,-
Børn u/12 år fra 15.690,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2018 - 16 dec 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 19.690,-
Børn u/12 år fra 17.690,-
Afrejse i følgende periode 17 dec 2018 - 23 dec 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 20.690,-
Børn u/12 år fra 18.490,-
Afrejse i følgende periode 24 dec 2018 - 29 dec 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 18.890,-
Børn u/12 år fra 17.190,-
Afrejse i følgende periode 30 dec 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 18.290,-
Børn u/12 år fra 16.690,-
Afrejse i følgende periode 31 dec 2018 - 14 jan 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 15.890,-
Afrejse i følgende periode 15 jan 2019 - 28 jan 2019
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 16.890,-
Børn u/12 år fra 15.290,-
Afrejse i følgende periode 29 jan 2019 - 04 feb 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 15.990,-
Afrejse i følgende periode 05 feb 2019 - 07 feb 2019
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.590,-
Børn u/12 år fra 16.190,-
Afrejse i følgende periode 08 feb 2019 - 10 feb 2019
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 16.590,-
Afrejse i følgende periode 11 feb 2019 - 12 feb 2019
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.590,-
Børn u/12 år fra 16.190,-
Afrejse i følgende periode 12 feb 2019 - 28 feb 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.490,-
Børn u/12 år fra 15.990,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2019 - 10 apr 2019
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 15.490,-
Børn u/12 år fra 14.190,-
Afrejse i følgende periode 11 apr 2019 - 17 apr 2019
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 15.990,-
Børn u/12 år fra 14.590,-
Afrejse i følgende periode 18 apr 2019 - 06 jun 2019
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 15.390,-
Børn u/12 år fra 14.190,-
Afrejse i følgende periode 07 jun 2019 - 22 jun 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 15.890,-
Afrejse i følgende periode 22 jun 2019 - 28 jun 2019
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 15.990,-
Afrejse i følgende periode 29 jun 2019 - 30 jun 2019
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.990,-
Børn u/12 år fra 16.390,-
Afrejse i følgende periode 01 jul 2019 - 30 jul 2019
Flyselskab
Air India
Voksne fra 14.390,-
Børn u/12 år fra 13.690,-
Afrejse i følgende periode 31 jul 2019 - 05 aug 2019
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 18.290,-
Børn u/12 år fra 16.890,-
Afrejse i følgende periode 06 aug 2019 - 16 aug 2019
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 22.490,-
Børn u/12 år fra 20.990,-
Afrejse i følgende periode 17 aug 2019 - 31 aug 2019
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 16.790,-
Afrejse i følgende periode 01 sep 2019 - 04 okt 2019
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 15.890,-
Afrejse i følgende periode 05 okt 2019 - 15 okt 2019
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.890,-
Børn u/12 år fra 16.290,-
Afrejse i følgende periode 16 okt 2019 - 31 okt 2019
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 15.890,-
Inkluderet: 

Fly Danmark-Colombo t/r.
Alle transporter på rejsen.
Rundrejse i privat bil med chauffør.
14 overnatninger med morgenmad.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Visum til Sri Lanka (omkring 35 USD).
Entréer til seværdigheder og nationalparker.
Drikkepenge overalt - specielt forventer din chauffør omkring 8-10 USD i drikkepenge hver dag.
Evt. obligatorisk julemiddag og nytårsmiddag.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Bemærk: 

Rejsen anbefales i perioden maj-november.
I 10 dage i august vil der være et tillæg for hotellet i Kandy pga. Kandy festival.

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly Danmark-Colombo t/r.
Transport på rundrejsen i Sri Lanka med privat bil/minibus og privatchauffør.
Transport fra Ella til Nuwara Eliya med tog gennem smukt landskab.
Transport mellem hoteller, togstationer og lufthavne med privat bil/minibus.