Du er her: Lande > Sri Lanka > Rejser > Rejse SL07

Strand og smukke nationalparker

16 dages rejse: 6 nætter Unawatuna, 1 nat Yala Nationalpark, 1 nat Udawalawe Nationalpark og 5 nætter Unawatuna
Rejse: 
SL07
Sri Lanka rejser - Udawalawe Nationalpark
Nyd stranden i badebyen Unawatuna og oplev jungle, savanne og dyreliv i nationalparkerne Yala og Udawalawe.

På denne rejse til Sri Lanka har du masser af tid til at nyde livet i den dejlige strandby, Unawatuna. Det er en tidligere fiskerlandsby, der er vokset med turismen, og her er derfor mange små souvenirbutikker, hyggelige restauranter og hoteller. Besøg den dejlige by Galle tæt ved, nyd stranden og havet, kig efter fisk og skildpadder - og slut dagene af med at se den smukke solnedgang. Du skal også besøge de to forskellige nationalparker, Yala og Udawalawe. Yala består af frodig jungle, og her er gode chancer for at se dyr. Leoparder, elefanter, vandbøfler, bjørne, aber og antiloper er bare nogle af de dyr, du kan være heldig at se. Udawalawe Nationalpark har et meget anderledes landskab - det er nærmest en savanne. Her lever påfugle, vandbøfler og skildpadder, men det parken er mest berømt for, er store flokke af elefanter. Du kører fra vandhul til vandhul og holder udkig efter de store dyr. Rejsen sluttes af i Unawatuna, hvor du igen kan nyde stranden eller tage på spændende udflugter. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Unawatuna
  3. Unawatuna
  4. Unawatuna
  5. Unawatuna
  6. Unawatuna
  7. Unawatuna
  8. Unawatuna - Tissamaharama (Yala)
  9. Tissamaharama (Yala) - Udawalawe Nationalpark
  10. Udawalawe Nationalpark - Unawatuna
  11. Unawatuna
  12. Unawatuna
  13. Unawatuna
  14. Unawatuna
  15. Unawatuna
  16. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Sri Lanka. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Sri Lanka er grønne temarker, vilde nationalparker, eksotisk dyreliv, smukke kolonitidsbyer, spændende historie og dejlige strande - så gør dig klar til at blive bombarderet med oplevelser og nye indtryk! Nyd flyveturen østover og glæd dig til at opleve landet, der også kaldes "Det lille mirakel".

Dag 2: Velkommen til Unawatuna!

I dag ankommer du til Unawatuna på Sri Lankas sydvestlige kyst. Unawatuna er en hyggelig og meget lille kystby. Det er en strandby, der har udviklet sig med turismen, så her er mange små souvenirbutikker, hyggelige restauranter og hoteller. Unawatuna ligger i en bugt, og er beskyttet af et koralrev, hvilket gør, at vandet er roligere her, end ved andre strande på Sri Lanka - i hvert fald i højsæsonen. Der er masser af fisk og skildpadder i havet ud for stranden, og det gør, at her er gode muligheder for dykning. Nogle steder kommer skildpadderne endda op på stranden for at lægge deres æg i yngletiden. På en lille gåtur langs stranden hører du musikken fra strandens restauranter og barer, og overalt mødes du af smil og imødekommenhed. Der er en afslappet stemning på stranden, sælgerne er ikke påtrængende, og du bør helt bestemt gå en tur hen til strandens vestlige side, hvor du finder Sunset Point. Dette er en klippe, hvorfra du kan se en smuk solnedgang over havet. Hvis du vil prøve noget mere, som du kan tage med dig hjem til Danmark, kan du også lære at lave fantastisk mad på madlavningskurser. Du kan også leje en cykel og køre langs stranden. Her kan du være heldig at se fiskerne hive deres fangst i land - måske kæmperokker, hammerhajer, sværdfisk eller tun. Du kan også vælge at bo i Hikkaduwa lidt længere vestpå ad kysten. Her er også dejlige hoteller!

Dag 3-7: Nyd livet og stranden i Unawatuna

Unawatuna ligger tæt på den enestående, gamle, smukke by Galle. Galle er Sri Lankas tredjestørste by, og er et virkelig charmerende sted, hvor mange minder fra kolonitiden stadig er at se. Derfor er byen også på UNESCOs verdensarvsliste, og i hele den gamle bymidte bærer huse og kirker præg af kolonitiden - både den hollandske og den engelske. Byens store fort blev opført af portugiserne, efter de havde indtaget byen i 1587, og siden da fordrev hollænderne den portugisiske kolonimagt og videreførte og udbyggede fæstningsværket i 1640. Fortet blev senere overtaget af briterne, da hollænderne forlod landet. Her er også en herlig, gammel bymur, hvor folk vandrer rundt om aftenen, og derudover byder byen på kunstgallerier og antikvitetsforretninger og mange små gader med butikker, barer og smarte restauranter.

Hvis du har lyst til at være aktiv, kan du tage på forskellige cykelture med guiden Chameera, som ved en hel masse om området. Hans cykler er af rigtig god kvalitet, og der er selvfølgelig også cykelhjelme. Chameera viser dig alt, hvad der er værd at se, og han kan fortælle små, sjove historier om alle seværdighederne. Du kan vælge en tur rundt i Galle, der bl.a. går forbi fortet, som næsten ligner en hel lille by. Turen tager fire timer, og du får vand og forfriskninger undervejs. Du kan også komme på en tur rundt i lokalområdet. Chameera kender området ud og ind og vil tage dig med rundt til små landsbyer, en lagune, frodige mangroveskove, templer og grønne rismarker. Undervejs vil Chameera vise dig alle de spændende planter og urter, der vokser i området - her vokser blandt andet krydderier, som du kan smage. Turen er to timer lang, og du får noget at drikke og små snacks undervejs.

Er du interesseret i planter og natur, så kan du også vælge at tage en tur på 4-5 timer til Kaneliya Rainforest, der ligger ca. 36 km. fra Galle. Her er kan du vandre i den smukke natur, se vandfald og spejde efter aber, fugle og vandfald - og husker du badetøjet, får du måske også chancen for at bade i kølige, naturlige pools.

Dag 8: Velkommen til Tissamaharama og Yala Nationalpark!

Så går turen videre til Tissamaharama!

Din privatchauffør har ikke tilladelse til at køre rundt inde i Yala National Park, men det betyder heldigvis ikke, at du ikke kan komme ind at opleve den smukke jungle. Du lejer bare en firehjulstrækker med chauffør, og så vil han køre dig rundt, mens du kan holde udkig efter alle dyrene.

Yala er et af de største naturreservater på Sri Lanka med sine 979 km², og også det mest besøgte. Det kan godt nogle steder minde lidt om en savanne i Afrika, og andre steder er det jungle. Her er bl.a. leoparder, elefanter, krokodiller, vandbøfler, bjørne, antiloper, hjorte, vildsvin og aber. Hvis du er heldig, ser du den flotte påfugl med den store fjerpragt, som kun lever vildt på Sri Lanka udover Indien. Derudover er her et rigt fugleliv med omkring 215 fuglearter. Du kan ikke forvente at se dem alle, specielt den vilde leopard, som er den største af slagsen i verden, da den ingen naturlige fjender har på Sri Lanka. Den løber tit sin vej, når mennesker kommer tæt på, men der er gode muligheder for at se rigtig mange forskellige dyr og omgivelserne er bare så smukke – høje træer, højt græs og ægte jungle.

Dag 9: Velkommen til Embilipitiya og Udawalawe Nationalpark!

I dag skal du videre til Embilipitya, en lille by, der ligger ca. en halv times kørsel fra Udawalawe Nationalpark.

Udawalawe er en lille by, der ligger lige ved siden af Udawalawe nationalpark. Parken er dejlig, og her er ikke så mange besøgende som i de andre nationalparker, men den er stadig kæmpestor! Landskabet nærmest en savanne og, når du er på safari, kører du fra vandhul til vandhul, for at finde elefanterne. For det er elefanter, som Walawe er berømt for. I tørsæsonen kan du være heldig at se flokke på over 200 elefanter, men selv i den mere våde sæson, er du næsten garanteret at se flokke på over 20 elefanter. Udover elefanter, kan du også se vandbøfler, hjorte, sjakaler, krokodiller og masser af aber og flotte fugle. Ved vandet lever der fx fiskeørne og skarver, der nyder godt af fiskene i området.

Dag 10: Tilbage til Unawatuna

I dag går turen så tilbage til Unawatuna, hvor du skal bo samme sted, som sidste gang du var her - medmindre du selvfølgelig vælger et af de andre, skønne hoteller denne gang.

Dag 11-14: Nyd din sidste tid i Unawatuna

Brug tiden i Unawatuna på at nyde stranden og havet, besøge Galle og tage på udflugter.

Dag 15: Afrejse fra Sri Lanka

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 16: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Sri Lanka. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Sri Lanka.

Alle hoteller

Nooit Gedacht Heritage Hotel

Nooit Gedacht er C&C's favorithotel i Unawatuna. Det er et historisk og unikt sted, der blev...

Upgradefra 193,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Hotel Flower Garden

Hotel Flower Garden er et hyggeligt resort, der ligger 500 meter fra havet. De små, enkle...

Upgradefra 92,- kr.pr. personpr. dag
Facaden

Thaproban Beach House

Thaproban Beach House er et skønt, lille hotel med gode værelser med Wifi. Hotellet har ingen...

Upgradefra 299,- kr.pr. personpr. dag
Stranden

Calamander Unawatuna Beach (UBR)

Calamander Unawatuna Beach (også kaldet UBR) er et flot resort lige ud til vandet ved Unawatuna...

Alle hoteller

Poolen

Hotel Chandrika

Chandrika Hotel er et super dejligt hotel, der ligger omkring en skøn have, hvor der på begge...

Poolen

Hibiscus Garden Hotel

Hibiscus Garden Hotel er et rigtig hyggeligt hotel, der ligger i en skøn have. Ofte tiltrækker...

Alle hoteller

Upgrade
Poolen

Cinnamon Wild

Cinnamon Wild er et meget flot lodge, der ligger i forbindelse med Yala Nationalpark. Der er...

Alle hoteller

Centauria Wild

Centauria Wild er et splinternyt hotel, som kun ligger én km fra den skønne Udawalawe...

View

Centauria Lake Resort

Centauria Lake Resort er et hyggeligt, lidt ældre hotel i kolonistil - det blev bygget af...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til sri lanka. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Sri Lanka.

Unawatuna

80.252
6.0183

Yala Nationalpark

81.516
6.3728

Udawalawe Nationalpark

80.8885
6.4383

Unawatuna

80.252
6.0183

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 21 dec 2017
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 13.090,-
Børn u/12 år fra 11.990,-
Afrejse i følgende periode 22 dec 2017 - 28 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 15.190,-
Børn u/12 år fra 13.490,-
Afrejse i følgende periode 29 dec 2017 - 27 feb 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 14.590,-
Børn u/12 år fra 12.590,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2018 - 31 okt 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 12.190,-
Børn u/12 år fra 10.790,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2018 - 13 dec 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 12.490,-
Børn u/12 år fra 11.090,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2018 - 15 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 13.990,-
Børn u/12 år fra 12.490,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2018 - 31 dec 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 11.390,-
Børn u/12 år fra 10.490,-
Inkluderet: 

Fly København-Colombo t/r.
Alle transporter på rejsen.
3 dage med bil og chauffør.
13 overnatninger med morgenmad.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Visum til Sri Lanka (omkring 35 USD).
Entréer til seværdigheder og nationalparker.
Drikkepenge overalt - specielt forventer din chauffør omkring 8-10 USD i drikkepenge hver dag.
Evt. obligatorisk julemiddag og nytårsmiddag.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly København-Colombo t/r.
Transport mellem lufthavne og hoteller med privat bil/minibus.
Transport på turen til Yala og Udawalawe Nationalpark med privat bil/minibus og privatchauffør.