Thailand

Strandferie med storslået natur – til sommer

Super til sommer!

Familie

Snup børnene med!
15 dages rejse fra
14.290,-

Pris per person ved 2 voksne

3 nætter Khao Lak, 2 nætter Khao Sok og 7 nætter Koh Samui

#Strand
#Snorkling
#Storby
#Familie
#Rundrejser

Thailand er typisk en vinterdestination, men sommerferie i Thailand er superskønt, hvis du ved, hvor du skal tage hen. Denne rejse tager sin begyndelse ved skønne Khao Lak, hvor du kan bruge et par dage på de rolige strande til at komme dig over rejsen. Er du frisk, er der gode muligheder for at tage på udflugt og bl.a. snorkle ved paradisøerne Similan Islands.

Næste stop på rejsen er den storslåede Khao Sok Nationalpark, hvor du vil gøre store øjne af de kæmpestore kalkstensklipper, der skyder op imod himlen. Her skal du bo ude midt i junglen, og du kommer til at føle dig som en eventyrer, når du vandrer rundt og kigger efter dyr, og når du stille glider gennem floden i en kano.

Nu er det tid til afslapning! På øen Koh Samui står den på strand i stor stil! Koh Samui har store strande og små strande, brede strande og smalle strande, populære strande og øde strande og alt derimellem. Fælles for dem er, at sandet er hvidt, vandet turkisblåt, og der er masser af palmer! Gå på opdagelse på shoppinggaderne og slap af i en liggestol. Du kan også tage på besøg i nogle af øens små landsbyer eller tage ud at sejle.

Rejsen i billeder

Rejser til Thailand
Rejser til Thailand - Khao Lak
Sød dreng
Rejser til Khao Sok Thailand
Rejser til Khao Sok Thailand
Rejser til Khao Sok Thailand
Rejser til Thailand - Khao Sok
Rejser til Thailand - Khao Sok
Rejser til Thailand - Koh Samui
Måske møder du en masse søde børn som disse?
Rejser til Thailand - Koh Samui

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Khao Lak
  3. Khao Lak
  4. Khao Lak
  5. Khao Lak - Khao Sok
  6. Khao Sok
  7. Khao Sok - Koh Samui
  8. Koh Samui
  9. Koh Samui
  10. Koh Samui
  11. Koh Samui
  12. Koh Samui
  13. Koh Samui
  14. Koh Samui
  15. Hjemkomst Danmark
Se detaljeret rejseplan
15 dages rejse fra
14.290,-
Pris per person ved 2 voksne
Ring eller skriv til Camilla

3176 4018
eva@cctravel.dk


Rejseplan

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1

Afrejse fra Danmark

I dag starter din rejse mod Thailand – og har man sagt Thailand, kan man ikke komme uden om landets mange, paradisiske strande.

Thailand byder dog også på et spændende dyreliv, shopping på de gode markeder, kulturelle byer, gyldne Buddhaer og masser af muligheder for afslapning og action. Brug flyveturen på at komme i feriestemning, og glæd dig til at besøge det altid populære Thailand.

Dag 2

Velkommen til Khao Lak!

I dag ankommer du til skønne Khao Lak.

Khao Lak ligger lidt nord for Phuket, og kystlinjen har kilometervis af smukke, brede sandstrande, der endnu ikke er overfyldt med solbadende gæster og strandsælgere. Alle strandene ved Khao Lak er lange og brede med snehvidt, blødt sand, og du vil føle dig henført til paradis, når du går i skyggen fra palmerne og kigger ud over det blå vand!

Gylden sandstrand på Khao Lak
Lig i skyggen fra Palmerne
Strand og træer
Tag på snorkletur sammen med kæmpe stimer af fisk
Måske møder du en masse søde børn?
Dejlig strand på Khao Lak

Dag 3-4

Nyd strandlivet i Khao Lak

Nu har du masser af tid til at nyde smukke Khao Lak!

En af de smukkeste strande er Khao Lak Beach, hvor der ligger 4-5 hoteller lige på stranden. Mellem hovedvejen og hotellerne er der en lille by med restauranter, kiosker og lidt shopping. Når du kører mod nord, skal du over et lille bjerg, før du kommer til næste dejlige strand, som er Nang Thong Beach. Ved Bang Niang Beach finder du en hel lille by ved vandet med butikker, skræddere, cafeer og mange restauranter. De fleste af de hoteller, der ligger her, er i den dyrere prisklasse men har direkte adgang til stranden.

På strandene Ao Thong, Pakweeb Beach og Bangsak Beach er der komplet fred og ro, og du har stranden næsten helt for dig selv i løbet af dagen. Naturen i området består af frodig jungle og store palmetræs- og gummiplantager, meget smukt, og med gode muligheder for udflugter til natur og små byer.

Slap af på stranden, forkæl dig selv med en dejlig thai-massage, svøm i det dejlige vand, tag på tur i en longtail-båd eller lej en motorcykel og kør rundt på egen hånd. En af dagene bør du også tage ud og snorkle eller dykke ud for kysterne – her kan du se på fisk og koralreve i en helt anden verden under vandet!

Das i en liggestol på stranden
Khao Lak byder på masser af skønne strande
Small Sandy Beach i Lam Ru nationalparken på Khao Lak
Sai Rung vandfaldet

Dag 5

Velkommen til Khao Sok Nationalpark!

I dag ankommer du til Khao Sok Nationalpark.

Det er den flotteste nationalpark i Thailand – og også den største! Her oplever du frodig jungle, dybe kløfter og enorme kalkstensklipper, der skyder op i landskabet.

Du starter dit Khao Sok-eventyr med en tur ned ad floden på bambustømmerflåde. Thaierne har brugt bambustømmerflåder siden tidernes morgen, og førhen har det været den eneste måde at transportere varer ned ad floden på. Bjergvæggene tårner sig op, og langs floden er der masser af eksotiske fugle. Måske kan du også få øje på nogle af de andre dyr, der bor i junglen?

Undervejs lægger du til ved en lille grotte og går en lille tur i gummiplantagen. Guiden laver kaffe eller te til dig med vand, der bliver kogt i bambusrør, får turen går tilbage til tømmerflåden. Turen varer en time til halvanden og er en utrolig spændende oplevelse, som du ikke vil være foruden på din rejse til Thailand.

Resten af dagen kan du nyde på resortet, bade i floden eller gå en lille tur i området.

Rejser til Khao Sok Thailand
Rejser til Khao Sok Thailand
Rejser til Khao Sok Thailand
Rejser til Khao Sok Thailand
Rejser til Khao Sok Thailand
Rejser til Khao Sok Thailand

Dag 6

Jungletrek i Khao Sok Nationalpark

I dag skal du opleve naturen omkring Anurak Community Lodge!

Du starter dagen med en hikingtur. På Khao Soks vandrestier kan du opleve regnskovens planter og blomster, mens guiden fortæller dig om, hvilke planter og krydderier de bruger til medicin. Over hovedet på dig kan du være heldig at spotte både fugle, gibonaber og forskellige andre aber. Kig også godt på blade, træstammer og jorden, der myldrer med liv – her bor en masse insekter, som du nemt ville overse på egen hånd.

Husk gode travesko, en lille taske til solcreme, myggespray, håndklæde og måske en regnjakke og selvfølgelig dit kamera.

Om eftermiddagen skal du have en oplevelse med et menneskeligt ansigt. Du får nye bekendtskaber, når du skal hjem og lave mad sammen med en thailandsk familie.

I starter med at gå rundt i familiens have, hvor I skal indsamle grøntsager og tropiske frugter. I skal også hente andeæg – for det er nemlig på dagens menu. Derefter går I sammen hen til deres store åbne køkken, hvor I laver mad under halvtaget. Familien er super sød, og de guider dig gennem et par traditionelle retter.

Til sidst spiser I den lækre mad med bambusblade som dug og flot udsigt over haven. En hyggelig oplevelse som med garanti vil give dig godt selskab og forståelse for den thailandske kultur og madlavningskunst.

Rejser til Khao Sok Thailand
Udforsk den frodige jungle
Rejser til Thailand - Khao Sok
Smukkere omgivelser findes vist ikke?
Frodig jungle
Rejser til Thailand - Khao Sok
Rejser til Khao Sok Thailand
Rejser til Khao Sok Thailand

Dag 7

Velkommen til Koh Samui

I dag ankommer du til Koh Samui – en af Thailands mest populære destinationer.

På Koh Samui kan du ligge hele dagen på den hvide sandstrand i skyggen fra palmerne… Chaweng Beach er stranden med masser af liv. Der er en del vandsportsaktiviteter og gang i den. Men du kan også bare nyde en bog, eller få en god gang massage. Og hvis du er for doven til at bevæge dig, så ligger der masser af strandbarer i området, som sælger snacks og drikkevarer. Samui har masser af gode restauranter og barer. Prøv at besøge Red Snapper, om ikke andet så for at opleve stedets stil! Husk også at bruge en aften på Tropical Murphy’s, hvor du kan spille pool og opleve den gode stemning. Om aftenen stiller alle hotellerne borde ud på stranden, så du kan næsten vælge og vrage, om du vil have grillet fisk og krabbe, eller måske noget med karry?

Udsigt udover Chaweng
Lamai Beach
Måske møder du en masse søde børn som disse?
Nyd livet på Lamai
Dejlige Chaweng Beach
Chaweng Beach

Dag 7 - dag 13

Afslapning på Koh Samuis dejlige strand

Du skal næsten også ud og få nogle fantastiske oplevelser!

Samui har masser af skægge attraktioner. Start evt. med at besøge de sjove bedstemor- og bedstefarsten (pas på når du kravler ned, de er glatte!). Her ligger også et marked, hvor du kan købe alverdens ting, og husk at prøve at drikke kokosmælk direkte fra en kokosnød!

Du kan købe en dagstur, hvor du tager med speedbåd hen til nationalparken. Ved ankomst får du en sightseeingtur rundt i det flotte naturområde, hvorefter du skal sejle i kajakker rundt i området, eller kravle op ad et bjerg til et fantastisk smukt udsigtspunkt på toppen. Nationalparken består af 18 kvadratkilometer øer og 84 kvadratkilometer vandområder, og her findes både kalkstensklipper, skjulte laguner, hvide sandstrande og ærtegrønne søer. Du kan også køre en tur i en vogn trukket af bøfler eller suse gennem landskabet på en af de såkaldte quads – 4 hjulede motorcykler. Du kan også svinge dig igennem junglen som en anden Tarzan fra træ til træ – dog på en stålline og ikke en lian – og for lidt kultur kan du besøge Wat Phra Yai templet, hvor der er en flot gylden buddha statue og Wat Khunaram templet, hvor der findes en hel ægte mumificeret munk med solbriller!

Der findes et utal af trekking- og safariture på Koh Samui, så inden du beslutter dig, så husk at kigge på alle de forskellige tilbud. Du kan fx komme ud og plante ris, tage på trekkingtur i junglen eller opleve mange andre spændende ting.

Når du nu er i Thailand kan du også lære, hvordan du laver rigtig thaimad! Hvis du har den mindste smule interesse i madlavning, så er det værd at bruge en halv (eller hel) dag på at lære om det thailandske køkken. Arrangementet inkluderer en tur på markedet, hvor du lærer lidt om frugterne og grøntsagerne, hvorefter det er hjem i køkkenet og afprøve dine talenter. Hjemmelavede forårsruller smager altså bedre end de frosne…

Vil du shoppe, så er Chaweng kopivarernes himmel, mens du i Nathron finder mange små boder med lokalt håndværk. Og når tasker og poser er fulde, hvorfor så ikke få en skøn opløftende ansigtsbehandling i lokaler, der dufter behageligt af citron eller lavendel?

Overalt på Koh Samui ligger der spas, hvor du får de mest fantastiske massager. Oplev en himmelskøn opløftende ansigtsbehandling i lokaler, der dufter behageligt af citron eller lavendel. Der findes flere spasteder og skønhedssaloner på Samui, men de fleste tilbyder de samme behandlinger til samme priser. Husk at få dine negle ordnet (gerne lige inden du rejser hjem, så du rigtig kan vise dem frem derhjemme), – både dem på hænderne og tæerne!

Du kan også tage på fantastiske ø-hop-ture omkring Koh Samui – bl.a. til Angthong Marine Park, hvor smukke, dybgrønne kalkstensøer rager op ad det turkisblå vand. Du kan snorkle onkring øerne eller gå på opdagelse på en af dem. Den grønne lagune på Mae Koh er en sø af smaragdgrøn vand omkranset af frodig natur og klipper.

Smukke sandstrande
En strandsælger
Hovedgaden ved Chaweng
Angthong Marine Park
Den grønne lagune
Dejlig natur

Dag 14

Afrejse fra Thailand
Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 15

Velkommen hjem
Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Hoteller på din rejse

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Thailand. Vi har valgt hotellerne ud fra både pris, beliggenhed og charme, så du er sikker på at bo godt.

Disse hoteller er inkluderet i prisen. På mange af vores rejser kan du mod et tillæg vælge de hoteller, der er markeret med en orange “Upgrade”-cirkel.

Byer på din rejse

På denne rejse skal du bo i disse dejlige byer. Læs om hvert sted, der hver især byder på store oplevelser i Thailand!

Kort over rejsen

Her kan du se et kort over rejsen, så du kan du kan fornemme, hvor byerne ligger i forhold til hinanden.

Transport

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

  • Fly Danmark-Phuket og Koh Samui-Danmark.
  • Transporten mellem lufthavne, havne og hoteller foregår med bil/minibus.
  • Transporten til og fra Koh Samui foregår med offentlig færge.

Priser

Disse priser er pr. person baseret på to voksne i delt dobbeltværelse.

Afrejse i følgende periode
Pris per person ved 2 voksne
PRIS PER BARN UNDER 12 ÅR
 
Inkluderet
  • Fly Danmark-Phuket og Koh Samui-Danmark.
  • Alle transporter på rejsen.
  • 13 overnatninger.
  • Udflugter i Khao Sok: kanotur og halvdagsvandretur i junglen.
  • Tilskud til Rejsegarantifonden.
  • Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.
  • Skræddersyet rejse med personlig rejsekonsulent - du kan ændre alt det, du vil i rejsen her.
  • Support inden rejsen.
  • Nødtelefon hvis der skulle opstå problemer under rejsen.
Ikke inkluderet
  • Udgifter til vaccinationer, tests og dokumentationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre rejsen.
  • Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
  • Evt. afbestillingsforsikring.
  • Evt. rejseforsikring.
  • Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).