Du er her: Lande > Thailand > Rejser > Rejse 237

Strand, strand og atter strand i Thailand

17 dages rejse: 4 nætter Koh Jum, 5 nætter Koh Lanta, 5 nætter Krabi og 2 nætter Bangkok
Rejse: 
237
Havnen i Koh Lanta
Tre dejlige strande - nyd (næsten) ukendte Koh Jum, smukke, pudderhvide sandstrande på Koh Lanta og altid herlige Krabi, og slut af i livlige Bangkok.

Din rejse starter på Koh Jum - en ø som ikke så mange kender - og det er synd, for her er rigtig dejligt! Du har masser af tid til at nyde strandene, besøge de små landsbyer og udforske øens natur. Du kan også tage på sejlture, for her er masser af dejlige snorklemuligheder, og der er ikke langt til den eventyrlige ferieø Koh Phi Phi. Nu går turen videre til smukke Koh Lanta, hvor der er grønt og frodigt med masser af dejlige strande. Her kan du shoppe i byen Saladan og besøge små fiskerbyer, eller også kan du bare dase på stranden og bade i det turkisblå vand. Tag på vandreture til landsbyer og bjerghuler, lej en kajak og sejl gennem mangroveskoven eller besøg øens orkidéfarm. Du skal også bo et par dage i Krabi, som er kendt for sit krystalklare vand og enorme kalkstensklippebjerge. Her kan du bade på stranden, besøge andre smukke strande, tage på udflugter i naturen, shoppe ved Ao Nang Beach og bare nyde livet. Du slutter af med to dage i Bangkok - en helt anden verden med larm, biler og menneskemylder. Besøg måske det flotte kongepalads eller tag en sejltur på kanalerne. Her kan du se, hvordan folk bor i pælehytter på floden, og hvordan der bliver handlet fra båd til båd. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Koh Jum
  3. Koh Jum
  4. Koh Jum
  5. Koh Jum
  6. Koh Jum - Koh Lanta
  7. Koh Lanta
  8. Koh Lanta
  9. Koh Lanta
  10. Koh Lanta
  11. Koh Lanta - Krabi
  12. Krabi
  13. Krabi
  14. Krabi - Bangkok
  15. Bangkok
  16. Bangkok
  17. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Thailand. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag starter din rejse mod Thailand - og har man sagt Thailand, kan man ikke komme uden om landets mange, paradisiske strande. Thailand byder dog også på et spændende dyreliv, shopping på de gode markeder, kulturelle byer, gyldne Buddhaer og masser af muligheder for afslapning og action. Brug flyveturen på at komme i feriestemning, og glæd dig til at besøge det altid populære Thailand.

Dag 2: Velkommen til Koh Jum!

I dag ankommer du til Koh Jum!

Koh Jum er ikke nær så turistet som mange andre af Thailands øer - faktisk kører her slet ikke biler, så her er fredeligt og nemt at gå rundt.

 Det er en dejlig, lille ø, der ligger omkring 25 kilometer syd for Krabi. Kært barn har mange navne, og den sydlige del af øen er kendt som Koh Jum, Koh Jam og Koh Cham, hvorimod den nordlige del blandt folkemunde bliver kaldt Koh Puh – det skal ikke være for nemt! Koh Puh er fuld af gummiplantager, klippelandskaber og bjerge, og her kan du tage på trekkingtur til Mount Pu, hvor der er en skøn udsigt ud over Andamanhavet. Den sydlige del af øen er flad med smukke strande og palmer, og her kan du bruge timer på at dase i sandet, slentre ture i vandkanten og tage på udflugter. Øen har tre hyggelige landsbyer, som du kan køre til på en lejet motorcykel. Her lever de af fiskeri, og du kan se landsbyboernes dagligdag, når fiskerne kommer ind med fangst, og folk arbejder i markerne. 

Dag 3-5: Afslapning på Koh Jum

Nu har du masser af tid til bare at nyde stranden og swimmingpoolen. Drik lækre cocktails, gå ture langs vandet, das i en liggestol. Det bliver ikke bedre! 

Du kan også tage på trekkingture eller kajakture i naturen. Hotellet udbyder flere forskellige slags ture, så spørg dem til råds. Tag måske på en dykker- eller snorkletur med båd. Ud for kysten er der masser af smukke dykkersteder, både ved skibsvrag og koralrev, så det er bare om at hoppe i og svømme rundt i det klare vand. Her kommer alt lige fra hajer, skildpadder og klovnfisk til murener og blæksprutter.

Du kan også tage en tur til dejlige Koh Phi Phi, hvor der er skønne strande og helt krystalklart vand. 

Dag 6: Velkommen til dejlige Koh Lanta

I dag bliver du budt velkommen til Koh Lanta - den store, grønne og bjergrige ø, der er kendt for smukke strande, skøn natur og hyggelige, små landsbyer.

Koh Lanta var ikke særlig kendt, indtil filmen "The Beach" blev filmet på naboøen Koh Phi Phi, kun få kilometer væk i år 2000. Så kom journalisterne til, og rygtet om denne skønne ø blev spredt. I dag er det en populær destination for især børnefamilier, da mange af de smukke strande er lavvandede og har en afslappet stemning. Øen er grøn og bjergrig, hvor du kan besøge små landsbyer og en nationalpark med gode vandrestier. Her er forskellige strande med hyggelig og afslappet atmosfære, og på øens vestlige side kan du nyde solnedgangen over havet. Den mest populære strand er Klong Dao, der ligger tæt på havnebyen Saladan, mens den 3 kilometer lange Klong Kong Beach er mere fredelig.

Havnebyen Saladan byder på en hyggelig atmosfære, butikker, dykkershops, pandekageboder og lækre restauranter. Også Koh Lanta Old Town er en super hyggelig by med boder og restauranter, hvor du sidder helt ude ved vandet og spiser. Her er en dejlig stemning, og hver søndag morgen kan du besøge det herlige marked, hvor du kan købe dig fattig i spændende frugter, sjove krydderier og lækre madvarer.

Dag 7-10: Nyd livet på Koh Lantas smukke strande

Hvad skal du lave i dag andet end at dase i solen og nyde den dejlige strand?

Du bør næsten tage ud og vandre i Koh Lantas flotte natur. Nationalparken byder på masser af dejlige udsigtspunkter! Du kan også tage en tur under jorden til Mai Kaeo Caves, der ligger i bjergene over Khlong Nin village. De blev først opdaget for nylig, da en skovbrand afslørede dem for os. Du bør få fat på en guide, før du starter ud på udforskningen af hulerne. Ham kan du finde i Mai Kaeo village ved klyngen af huse der ligger for enden af gaden. Grottevandringen er en speciel og smuk oplevelse, fordi de tusindvis af stalaktitter og stalagmitter funkler som diamanter, når lyset skinner på dem.

En af dagene kan du tage ud og sejle gennem mangroveskovene i kano eller kajak. Den tropiske mangrove er hjemsted for masser af sjove dyr! I de seneste år er området omkring Phang Nga Bay og Krabi-provinsen blevet kendt for sit spektakulære landskab. Lodrette kalkstensklipper dækket med grønt jungle bladhang rejser sig lodret op af såvel rismarkerne som det azurblå hav.

Hvis du er den aktive type har du måske lyst til at en dag med klatring? Tag til kalkstensklipperne på Railey Beach, som ligger ca. en times kørsel nord for Koh Lanta. At klatre er nemt og sjovt, og der er mange klatr-instruktører at vælge imellem. Bare kontakt den nærmeste tour-operatør og få dem til at arrangere transport til klatrestedet, så du kan få en dags instruktion og masser af sjov på klipperne. Og så er Railey Beach altså usandsynlig smuk med de kæmpemæssige kalkstensklipper, der omkranser bugten!

Dag 11: Velkommen til Krabi!

I dag bliver du budt velkommen til det skønne Krabi. Beliggende i den sydlige del af Thailand, er Krabi langt mere konservativt end andre turistmål i landet. Aktiviteterne er mest fokuseret omkring naturen, som Krabi har masser af. Krabi-provinsen er også kendt som Magical Krabi og kan dateres helt tilbage til omkring år 25.000 til 35.000 f.Kr. Stedet er blevet sammenlignet med den mytologiske by Xanadu i Himalaya, og her kan du finde alt fra majestætiske kalkstensklipper, dramatiske klippeformationer og frodige skovområder samt fantastiske strande.

Dag 12-13: Et par dage i skønne Krabi

Det er selvfølgelig helt op til dig selv, hvordan du vil bruge tiden i Krabi, men her er nogle forslag:

Havkano eller kajak i Thalan Canyons
Det krystalklare vand, havklipper og kanaler kantet med mangroveskove er noget af det, der gør Krabi så tiltrækkende og et pragtfuldt sted, hvis man vil ud med kajak. Du kan frit vælge, hvor lang tid du vil leje en kano/kajak: 1 time, ½ dag eller måske en flerdages-tur i de spektakulære og fjerntbeliggende mangrovekanaler Ao Tha Lane og Ao Luk, hvor du kan se aber, oddere og mange smukke fugle. Krabi River er et andet godt sted, hvis du vil sejle kajak eller kano. Hong Island er længere væk, men også en uforglemmelig oplevelse.

Sightseeing
Wat Klong Tom Museum har stenværktøj, bronzeredskaber, metalmønster, potteskår, keramik og sten, dekorative objekter og farvede perler, der er mere end 5.000 år gamle. De er alle fundet ved udgravninger i området. Museet ligger sammen med Klong Tom-templet i Tambon Klong Tom Tai.

Hin Perng-vandfaldet
Dette er et vandfald i 3 niveauer, som falder fra 8.000 meters højde. Det ligger i Ban Hin Perng i Tambon Klong Pohn omkring 25 km fra Klong Tom distrikskontor. Området er skovbevokset og skyggefuldt.

Koh Sila
Koh Sila er en ø, 2 km Fra Haht Bor Muang Beach, hvor du kan se mange farvestrålende og eksotiske fuglearter.

Se naturen
Du bør tage rundt og se den utæmmede jungle med klipper, vandfald, gummitræer og hot springs. Du kan leje noget med hjul, hvilket vil åbne døren for mange gode og varierede oplevelser. Se, om du kan finde en jeep, en Harley Davidson eller en scooter, og husk styrthjelmen!

Tiger Cave Temple
Tiger Cave Temple er et sælsomt mystisk tempel fra en fjern fortid. Hovedtemplet er bygget ind i en lavvandet kalkstenshule, og fra en trappe kan man komme ned til en lille dal. Der kan du finde en labyrint af altre, huler, munkeceller og skeletter i glasbokse.

Than Bok
Than Bok er en botanisk have omkring en kilometer syd for Ao Luk. Her er uforglemmelige, jadefarvede vandfald og fugle i magiske farver. Det er stedet for eventyr og historiefortælling. Medbring maden og hold en uforglemmelig picnic.

C&C-ture
C&C har også flere ture på Krabi, som vores lokale repræsentant kan fortælle dig om. Du kan fx bruge en dag på at sejle i kajak og snorkle omkring Hong Island, eller sejle rundt i speedbåde på sightseeing.

Andet...
Rundt omkring på Krabi er der forskellige, som arrangerer udflugter. Du kan komme på guidede ture rundt omkring i regnskoven og andet godt. Det er bare med at holde udkig efter de gode tilbud.

Dag 14: Velkommen til Bangkok!

I dag ankommer du til Bangkok. Thailands hovedstad er en sand storby med menneskemylder og et væld af aktiviteter og oplevelser. Livet leves i gaderne. Gadekøkkener, boder med tøj, souvenirs og tropiske frugter pryder alle fortove, lige meget på hvilken tid af døgnet du bevæger dig ud. Og et velfungerende Skytrain system gør det nemt at komme rundt. 

Ryst rejsestøvet af dig, og gå på opdagelse blandt Bangkoks mange muligheder.

Tempelture og Buddhafigurer
Besøg de mange templer i byen, Wat Arun, Golden Mountain, de 3 Buddhaer osv. C&C-kontoret i Bangkok tilbyder tempel-udflugter med en engelsktalende guide. Du kan også tage en tuk-tuk rundt i byen til de forskellige steder på egen hånd. Det smukkeste syn er nok det fantastiske Grand Palace med guldtag, templer og et væld af statuer og Buddha-figurer - det er et helt fantastisk syn. Men du skal gå klædt i lange ærmer og lange bukser, hvis du besøger templet, og du skal have lukkede sko på - det er et helligt sted. Du skal dog være opmærksom på, at man skal vise pas eller paskopi for at komme ind. 

Markeder
Rundt omkring i Bangkok ligger en masse små boder, der åbner omkring middagstid. Her er altid mulighed for en god handel - et af de bedste steder at gå efter sådan en er på Prado Nam-markedet. Ellers kan du besøge Patpong, som er det berømte natmarked ved Sky Train-stationen Saladaeng. Hvis det er weekend, skal du naturligvis besøge det berømte weekendmarked Jatujak Market ved Sky Train-stationen Mochit. Der er mange, der mener, at dette er det sidste "rigtige" marked. Alt er til salg og alt er billigt, men kom tidligt på dagen - allerede kl. 11 er der alt for mange mennesker! Det Flydende Marked er også et must, når man er i Bangkok.

Shopping
Tag Sky Train til National Stadium (Siam Square) og besøg Mah Boon Krong (MBK), Discovery Centre eller det dyre, dyre Siam Paragon, hvor alle mærkevarerne er. I Siam Paragon er der mulighed for at afprøve VIP biografen (6. etage), hvor film ses i store lænestole med tæppe og puder, og evt. en lille cocktail? Siam Paragon byder også på Siam Ocean World, et mini Kattegatcenter, og bowling! Terminal 21 er også er et fedt sted at shoppe, og samtidig er det lidt af en oplevelse, for centeret er indrettet som en shoppingrejse jorden rundt. Shop tøj i Tokyo, eller sko og tasker i Istanbul, og hvad med en lille bid mad i San Francisco? Asiatique The Riverfront er et kæmpe shopping- og underholdningskompleks, der ligger nede ved flodbredden - faktisk i et område, som engang i tidernes morgen var ejet af det danske Østasiatiske Kompagni, der som det første handlede direkte mellem Danmark og Thailand. Du kan tænke på dette, mens du går rundt mellem de over 2.500 butikker eller spiser på en af de mange lækre restauranter.

Dag 15: Gå på opdagelse i Thailands travle hovedstad

Brug tiden i Bangkok på alle de spændende oplevelser, som byen har at byde på. Her er noget for enhver smag!

Natteliv
Der er masser af sjove steder at besøge i Bangkok, inklusiv caféer, barer og gode restauranter. Det burde være ulovligt at besøge Bangkok uden at nyde en drink i State Towers udendørs Sky Bar på 63. etage. En Apple Martini med udsigt over Bangkok by Night er fantastisk! Men her kan du altså ikke komme i gamle, udtrådte klipklappere - du skal være velklædt. Du kan også tage til en anden Sky Bar på toppen af United Center Building, hvor der ikke er dresscode. Hvad med at besøge Cheap Charlie's bar, et af de mere bizarre steder i byen, hvor du sidder blandt alverdens tingeltangel. Syn Bars plastikstole og glasbar er også en sjov oplevelse. Du kan naturligvis også tage til kabaret, eller fornøje dig selv med et dinner cruise, inden festen fortsætter på Q Bar, Tapas eller Bed Supperclub. En dag bør du gå en tur ned ad den livlige Khao San Road, hvor der er hyggelige gadekøkkener og billige hoteller. Her har backpackere mødtes i årtier, og om aftenen lukker gaden for biltraffik, og barerne åbner.

Cykelture
Du kan tage på en guidet cykeltur i byens travle gader, hvor du kommer til at se spændende seværdigheder og smukke ruter, og du møder masser af venlige mennesker på din vej! Du får rigtig set byen på den her måde, for du cykler både ad små gader, langs kanalen og forbi hyggelige markeder, hvor folk handler ind til hverdagen. Du kan stoppe så tit, du vil, for at have lidt tid til at se dig omkring og tage et par billeder til fotoalbummet eller få små historier fra guiden. Nogle af cykelturene slutter med en hyggelig sejltur langs kanalen ud til frodigt landskab, forbi frugtplantager og typiske små Thai huse. Det er dejligt at færdes her uden byens trafik og travlhed, kun omringet af dejlig natur og små landsbyer, hvor folk høster deres produkter.

Usædvanlige udflugter
Du kan også tage på udflugt til områder af byen, hvor der normalt ikke kommer turister. Fx bydelen Bang Khun Thian i det sydlige Bangkok, hvor der er mulighed for at besøge en familie på floden og prøve at fiske efter muslinger. Eller bydelen Ban Bat, som er et af de få tilbageværende steder, hvor der fremstilles håndlavede almisseskåle til munkene. Området er også kendt for sine lækre desserter – og du kan prøve at både lave og spise dem!

Dag 16: Afrejse fra Thailand

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Thailand. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Thailand.

Alle hoteller

Koh Jum Resort set fra vandet

Koh Jum Resort

Koh Jum Resort er et herligt sted, der ligger helt afsides på en skråning blandt gummitræer ud...

Upgrade
Dejlig strand og Mount Pu

Koh Jum Lodge

Koh Jum Lodge et bare et rigtig skønt sted! Du bor i en skøn, grøn palmeplantage i hyggelige,...

Upgrade
Dejlig have, skøn strand og Mount Pu i baggrunden

Koh Jum Beach Villas

Koh Jum Beach Villas er et virkelig lækkert sted – og det ligger super smukt lige ud til...

Alle hoteller

Poolen

Chada Beach Resort & Spa

Chada Beach Resort & Spa er et stort, charmerende resort med en fantastisk beliggenhed ned...

Poolen

Royal Lanta Resort & Spa

Royal Lanta Resort & Spa er et dejligt og smukt resort, der ligger lige ned til den skønne,...

Relax Bay Resort

Relax Bay Resort ligger fredeligt i en nærmest jungleagtig have, kun 5 kilometer syd for...

Alle hoteller

Poolen

Krabi Cha-Da Resort

Krabi Cha-Da Resort ligger centralt i Ao Nang by med masser af butikker, restauranter og barer....

Upgradefra 35,- kr.pr. personpr. dag

Railay Princess Resort & Spa

Railay Princess Resort & Spa er et rigtig dejligt sted, der ligger ved vandet og tæt på...

Upgradefra 135,- kr.pr. personpr. dag
Stranden

Tup Kaek Sunset Beach Resort & Spa

Tup Kaek Sunset Beach Resort & Spa er et dejligt og virkelig smukt sted, der ligger lige ned...

Alle hoteller

Poolen

Rembrandt Hotel Bangkok

Rembrandt Hotel Bangkok er vores favorithotel i storbyen, og så ligger det simpelthen så godt i...

Upgradefra 159,- kr.pr. personpr. dag

Dusit Thani Bangkok

Dusit Thani er bare et super lækkert 5 stjernet hotel, og muligvis et af byens tre bedste...

Upgradefra 246,- kr.pr. personpr. dag

Chatrium Hotel Riverside

Chatrium Hotel Riverside er et lækkert hotel beliggende ned til Chao Praya floden i nærheden af...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til thailand. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Thailand.

Koh Jum

98.963605
7.837343

Koh Lanta

99.0419
7.655

Krabi

98.9169
8.0578

Bangkok

100.501
13.7563

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 01 nov 2017 - 13 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 14.190,-
Børn u/12 år fra 12.790,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 17 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 15.890,-
Børn u/12 år fra 14.090,-
Afrejse i følgende periode 17 dec 2017 - 19 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 15.090,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2017 - 23 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.790,-
Børn u/12 år fra 15.690,-
Afrejse i følgende periode 23 dec 2017 - 24 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 16.490,-
Afrejse i følgende periode 24 dec 2017 - 25 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.890,-
Børn u/12 år fra 18.190,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2017 - 26 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 18.590,-
Børn u/12 år fra 16.690,-
Afrejse i følgende periode 26 dec 2017 - 30 dec 2017
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 15.690,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 07 jan 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 15.690,-
Afrejse i følgende periode 08 jan 2018 - 20 jan 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 15.790,-
Børn u/12 år fra 14.190,-
Afrejse i følgende periode 21 jan 2018 - 27 feb 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 15.290,-
Børn u/12 år fra 13.640,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2018 - 31 mar 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 13.890,-
Børn u/12 år fra 13.090,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2018 - 26 jun 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 12.290,-
Børn u/12 år fra 11.490,-
Afrejse i følgende periode 27 jun 2018 - 28 jun 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 13.390,-
Børn u/12 år fra 11.790,-
Afrejse i følgende periode 28 jun 2018 - 08 jul 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 12.990,-
Børn u/12 år fra 12.090,-
Afrejse i følgende periode 09 jul 2018 - 28 jul 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 12.590,-
Børn u/12 år fra 11.190,-
Afrejse i følgende periode 29 jul 2018 - 31 okt 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 12.290,-
Børn u/12 år fra 11.490,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2018 - 13 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 14.590,-
Børn u/12 år fra 13.890,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2018 - 19 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 16.590,-
Børn u/12 år fra 14.790,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2018 - 23 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.190,-
Børn u/12 år fra 15.390,-
Afrejse i følgende periode 23 dec 2018 - 24 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 16.090,-
Afrejse i følgende periode 24 dec 2018 - 25 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.190,-
Børn u/12 år fra 17.890,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2018 - 30 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 16.590,-
Afrejse i følgende periode 31 dec 2018 - 07 jan 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.090,-
Børn u/12 år fra 16.290,-
Afrejse i følgende periode 08 jan 2019 - 20 jan 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 15.490,-
Børn u/12 år fra 14.790,-
Afrejse i følgende periode 21 jan 2019 - 28 feb 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 14.990,-
Børn u/12 år fra 14.190,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2019 - 31 mar 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 14.590,-
Børn u/12 år fra 13.890,-
Afrejse i følgende periode 31 mar 2019 - 01 apr 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 14.990,-
Børn u/12 år fra 13.490,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2019 - 11 apr 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 13.090,-
Børn u/12 år fra 11.690,-
Afrejse i følgende periode 12 apr 2019 - 21 apr 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 13.990,-
Børn u/12 år fra 12.390,-
Afrejse i følgende periode 22 apr 2019 - 30 apr 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 13.090,-
Børn u/12 år fra 11.690,-
Inkluderet: 

Fly København-Krabi og Krabi-Bangkok-København.
Alle transporter på rejsen.
14 overnatninger med morgenmad.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderede.

Fly København-Krabi og Krabi-Bangkok-København.
Transport Krabi-Koh Jum-Koh Lanta-Krabi med båd/færge.
Transport mellem lufthavn, havne og hoteller med privat bil/minibus.