Du er her: Lande > Vietnam > Rejser > Rejse 362

Den store rundrejse i Indokina

24 dages rejse: 3 nætter Hanoi, 1 nat Halong Bay, 3 nætter Hue, 4 nætter Hoi An, 3 nætter Ho Chi Minh City, 2 nætter Phnom Penh, 3 nætter Siem Reap og 2 nætter Bangkok.
Rejse: 
362
Farverige lamper i Hoi An
Kongepaladser, gamle templer og smuk natur. Glæd dig til at opleve Hanoi, Halong Bay, Hue, Hoi An, Ho Chi Minh City, Phnom Penh, Siem Reap og Bangkok.

Denne rejse tager dig gennem hele Vietnam fra nord til syd. Du begynder i hovedstaden Hanoi, hvor du kan beundre de historiske mindesmærker, museer og parker, og herfra skal du et smut ud til smukke Halong Bay, hvor du har tid til at nyde roen og det imponerende landskab. Nu skal du videre til kongebyen Hue, hvor Vietnams historie kan ses i paladsernes arkitektur. Rejsens næste stop er landets hyggeligste by Hoi An, med sine mange skrædderbutikker og gader oplyst af farverige lamper af rispapir. Du ender med et par dage i interessante og travle Ho Chi Minh City, hvor der er masser af trafik, spændende markeder, og masser af steder at købe den berømte nudelsuppe, Pho. Turen går videre til Cambodia, hvor hovedstaden Phnom Penh venter med sine brede boulevarder, smukt dekorerede pagoder og hyggelige atmosfære. Videre med bus til Siem Reap og Østens mest imponerende tempelkompleks Angkor Wat, der vidner om landets lange og fascinerende historie. Rejsen rundes af i Bangkok, hvor du kan nå at besøge de smukke templer, de store shoppingcentre, og de lækre restauranter eller fristende gadekøkkener, inden du igen vender næsen mod Danmark.   

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Hanoi
  3. Hanoi
  4. Hanoi
  5. Hanoi - Halong Bay
  6. Halong Bay-Hue
  7. Hue
  8. Hue
  9. Hue - Hoi An
  10. Hoi An
  11. Hoi An
  12. Hoi An
  13. Hoi An - Ho Chi Minh City
  14. Ho Chi Minh City
  15. Ho Chi Minh City
  16. Ho Chi Minh City - Phnom Penh
  17.  Phnom Penh
  18.  Phnom Penh - Siem Reap
  19. Siem Reap
  20. Siem Reap
  21. Siem Reap - Bangkok
  22. Bangkok
  23. Bangkok
  24. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Vietnam, Cambodia og Thailand. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

En rejse i det syd-østlige Asien er rejse, der garanterer store oplevelser. Historiske og smukke bygningsværker, gyldne Buddhaer, spændende byer og naturscenerier, der byder på grønne rismarker, smukke strande og frodig skov. Nyd flyveturen østover og glæd dig til de alsidige oplevelser og den gode, asiatiske mad...

Dag 2: Velkommen til Hanoi!

Hanoi er Vietnams hovedstad og en dejlig by med mange spændende museer, gode restauranter og hyggelige kvarterer. Efter du har checket ind på hotellet, kan du gå hen og se Hoan Kiem-søen, der ligger lige op af de berømte, gamle kvarterer i Hanoi. Kommer du forbi søen om morgenen kan du se, hvordan mange dyrker den rolige tai-chi ved flodbredden, og slet ikke ser ud til at blive forstyrret af trafikstøjen fra de omkringliggende veje. Hyr en cyclo (en slags 3-hjulet rickshaw), og bliv transporteret rundt med godt udsyn over byen og de farverige butikker.

Slut dagen af med et godt måltid - fx. på Street Children's Restaurant. Det er ikke det billigste sted i byen, men maden er fantastisk og priserne er overkommelige. Et andet godt sted at spise er på The Brother's Cafe Restaurant. Restauranten ligger i en smuk have, og er flot og hyggeligt indrettet. Vil du prøve noget meget traditionelt, så besøg restauranten Cha Ca La Vong, der har været ejet af den samme familie i mere end 100 år. Hovedretten er altid den samme - den skønne "Cha Ca" (eller forslået fisk).

Dag 3: Hanoi - masser af oplevelser i Vietnams hovedstad

Gå en tur til West Lake - eller Ho Tay, som vietnameserne kalder den. Her finder du et par flotte pagoder. Blandt andet den ældste pagode i Hanoi, Tran Quoc, der blev bygget i det 17. århundrede. Her finder du også vandparken Ho Tay Park som er meget populær blandt de lokale i de varme måneder. En aften kan du nyde en drink på en af de mange populære, udendørs restauranter omkring West Lake, hvor der også serveres rejekager og alverdens snegle!

Noget, du ikke kommer uden om, når du er i Vietnam, er at stifte bekendtskab med Ho Chi Minh. Selvom den gamle præsident døde for flere år siden, lever hans minde stadig blandt den vietnamesiske befolkning. Hans portræt hænger mange steder, og vietnameserne selv kalder ham "Bac Ho", hvilket betyder onkel Ho. Han er hele landets onkel, og en meget vigtig og betydningsfuld person for de fleste vietnamesere. Besøger du Hanoi på den tid af året, hvor hans mausoleum ikke er lukket for vedligeholdelse, kan du faktisk med egne øjne se ham. Du bliver ledt ind i det store, firkantede begravelsesmonument af bevæbnede vagter, og får lov at gå rundt om kisten for at se ham - ikke noget med at stoppe op, tage billeder, snakke eller på anden måde opføre sig upassende. Dette er et sted, hvor der forventes stor respekt!

Når du forlader Mausoleet, kan du gå over til Præsidentpaladset, hvor præsidenten officielt tager imod gæster fra udlandet. Lige bagved paladset ligger en stor, smuk park hvor Ho Chi Minh boede i et meget klassisk og smukt træhus. Vil du lære mere om Ho Chi Minhs, så besøg Ho Chi Minh Museet, hvor hans liv bliver fortalt i detaljer, og der er udstillet mange billeder og kunstgenstande.

Når du har lært nok om Ho Chi Minh for en dag, kan du i det samme område se den smukke, lille One-Pillar pagode, som er et af Hanois symboler. Ikke langt fra Ba Dinh Square ligger Temple of Literature, det første universitet i Vietnam, som blev grundlagt i 1070. The Khue Van Pavilion inde i dette tempel er ment at være symbolet for Hanois kultur.

Er du til kulturelle oplevelser kan du tage en tur i vand-dukke-teater. Lige over for Ngoc Son Temple i Hoan Kiem-søen ligger Thang Long Water Puppet Theatre. Da risbønderne i gamle dage gik rundt i de oversvømmede rismarker, begyndte de at opføre disse vand-dukke-forestillinger som underholdning. Denne type dukketeater bliver iscenesat på en vandscene og dukkeførerne står bagved et forhæng i vand til navlen og bevæger dukkerne, som sidder på lange, tunge bambuspinde. Stykket består af en masse små fortællinger, og der bliver spillet levende musik til. Det er ikke en særlig dyr oplevelse, men det kan faktisk også være svært at se scenen, hvis man kommer for langt tilbage i salen. Det kan derfor være en fordel at betale lidt ekstra for bedre siddepladser.

Dag 4: På udflugt fra Hanoi?

Fra Hanoi er der mulighed for flere forskellige dagsture.

Ca. 45 kilometer fra Hanoi ligger Thay Pagoda - en smuk pagode, der ligger i maleriske omgivelser. En typisk halvdagstur hertil går forbi landskabet ved naboprovinsen Ha Tay Province, hvor de lokale bor i typiske, lave huse, og dyrker rismarker og grøntsagsmarker.
En anden dagstur kan være at tage til Ninh Binh (ca. 90 km væk). Turen gennem rismarkerne, for at besøge Tam Coc-grotterne, er også en skøn tur. Denne tur tager dig også forbi 2 templer i den gamle hovedstad, Hoa Lu. Herefter kommer du ud at sejle på den lokale flod, hvor det er kvinderne, som ror bådene - og de ror endda med fødderne!

For at se lidt af Vietnams mangfoldighed, kan du besøge nogle af de landsbyer, der ligger tæt ved Hanoi. Prøv evt. dag-til-dag turene til Hoa Binh by. Dette er det nærmeste sted på Hanoi, hvor du har mulighed for at besøge landsbyer med etniske minoriteter så som Muong, H'mong eller Thai. Hvis det tiltaler dig at besøge landsbyer, er der forskellige muligheder for dette. Mai Chau-dalen og Sapa er begge smukke områder, hvor du kan overnatte hos de lokale, handle friske varer på markederne og bare nyde de fantastiske omgivelser. Vi anbefaler, at du sætter 2-5 dage af til sådanne ture. Snak med din rejsekonsulent om mulighederne.

Dag 5: Velkommen til vidunderlige Halong Bay!

I dag skal du til den vidunderlige Halong Bay, der er et af verdens vidundere - og det er ikke uden grund.

Ifølge legenden blev de flere tusinde øer i bugten kastet ned i det smaragdgrønne vand af drager sendt af guderne for at beskytte Vietnam imod invaderende fjender. Bugten er nok uden sammenligning den største, naturlige turistattraktion i Vietnam, og med god grund. Når du sejler gennem det særprægede landskab vil du blive mindet om, at naturen nogle gange er bedre end fantasien!

Du bliver fulgt ned til havnen, hvor din båd venter.

Ombord på båden får du først en dejlig velkomstdrink, og mens du spiser frokost sejler skibet afsted ud i Ha Long-bugten. Du spiser frokost, mens du sejler mod den sydvestlige del af Ha Long-bugten. Om eftermiddagen besøger du den mystiske Tien Ong grotte, som ikke kun er en af de smukkeste grotter i bugten, men også et arkæologisk fund. Se de mange smukke stalagmitter og stalaktitter.

Om aftenen lærer du at lave traditionel, vietnamesisk mad på båden, mens ud sejler rundt i den fantastiske Ha Long Bay, og du skal selvfølgelig også spise det lækre mad. Se en film eller fang blæksprutter med besætningen, før du går til køjs. Du kan også nyde en drink på dækket (dog bliver det ret koldt i vintermånederne, så husk at tage varmt tøj med).

Dag 6: Halong Bay og videre med nattog...

Du vågner på skibet og starter dagen med lidt Tai Chi. Derefter en dejlig morgenmad, og så skal du besøge den flydende Cua Van landsby. Du sejler med en lille båd ind til midten af landsbyen, hvor du kan se fiskernes dagligdag. Her er selv børnene eksperter i at flette fiskernet.

Nu skal du videre til Hue - en smuk, malerisk og gammel imperial-by, der var hovedsæde i det feudale Vietnam fra 1802 til 1945.

Når du har checket ind, så gå ned og få en snak med agenten. Han kan fortælle dig alt, hvad der er værd at vide om byen.

Når du vil rundt i Hue kan du enten cykle selv, eller du kan hyre en cyclo (cykeltaxa). Hue er på UNESCOs liste over kulturelle byer, og det er en god oplevelse at køre rundt i byen og opleve den gode atmosfære, der er her.

Tag rundt og oplev nogle af de mest populære attraktioner, som ligger på nordsiden af Parfumefloden (Huong River). Besøg de smukke landemærker, så som Thien Mu Pagoda som blev bygget i 1844 af kejser Thieu Tri og som nu er hjem for buddhistiske munke. Bagefter kan du tage hen til det tidligere Imperal Citadel, som er bygget på samme måde som den Forbudte By i Beijing, og besøg også Museum of Royal Fine Arts. Efter dette, kan du tage forbi det smukke marked Dong Ba, hvor næsten alt er til salg - endda også franske flutes!

Hvis du har lyst til at se flere pagoder, kan du tage hen til Tu Dam Pagoda og Huyen Khong Pagoda, som helt sikkert er et besøg værd. Når det bliver aften, kan du tage til "Ca Hue" ombord på en "dragon boat". Mens du sejler på parfumefloden vil du opleve Hues traditionelle folkesange - formentligt sammen med en hel del kinesere. En dejlig måde at slutte dagen af på... Spørg din lokale guide om tid og sted.

Dag 7: Hue - sejlture på parfumefloden og smukke templer

En af dagene har du måske lyst til at tage ud på en sejltur i dagslys på den maleriske Parfumeflod? Det er en fantastisk oplevelse. Der findes flere forskellige bådture på Parfumefloden, og de kan tilpasses dine præcise ønsker. Turen som går længst væk, er til Minh Mang Kongens Grav, og med stop ved Thien Mu Pagoden og Hoan Chen Templet på tilbagevejen (eller den anden vej rundt). Den korteste tur er fra bådbroen (som ligger nær Century Hotel) og til Thien Mu Pagoden og denne tur tager ca. 30 minutter eller mindre. Du kan booke turen på den lokale Sinh Café. Andre steder, som kun kan nås over land, er Tu Duc Graven, Khai Dinh Graven og nogle pagoder i byen.

Besøg nogle af de sjove små kunsthåndværks-butikker, hvor du kan købe en vietnamesisk hat for næsten ingen penge. Køb endda måske et par stykker - men ikke for mange - de er sjovest, når du er i Vietnam.

Når du bliver sulten, kan du prøve Tropical Garden (27 Chu Van An / Tel. 828 074). Den ligger på en sidegade, nær Romance Hotel, et lille stykke nede ad gaden, og der står et skilt udenfor. Dette er en af de bedste små, delikate og billige restauranter i hele byen.

Dag 8: På udflugt fra Hue?

Hvad med en heldagstur til et meget smukt område, men også et område med forfærdelig historie? Stedet hedder Demilitarized Zone (DMZ). Dette område, hvor Ben Hai-floden er (95 km fra Hue), blev brugt som afgrænsningsområde mellem Nord- og Sydvietnam fra 1954 til 1975. Området er 5 km. til hver side af floden.

Du kører af Highway No. 1 mod Truong Son-bjerget til Hamburger Hill, der er berømt fra mange vietnamesiske film. Længere oppe af bjerget, på grænsen mellem Vietnam og Laos, ligger små bjerglandsbyer beboet af etniske minoriteter. Til sidst ankommer du til Khe Sanh Combat Base hvor du kan besøge Vinh Moc tunellerne - de er endnu dybere end Cu Chi tunellerne ved Ho Chi Minh City!

På vejen tilbage burde du stoppe ved Hien Luong Bridge som går over Ben Hai floden. I gamle dage var dette grænsen mellem Nordvietnam og Sydvietnam, og dette sted kan give kuldegysninger. Utallige soldater blev dræbt i krigen som fandt sted her og på de omkringliggende rismarker. En reproduktion af broen er bygget lige ved siden af den originale.

Dag 9: Velkommen til Hoi An!

Hoi An, der indtil for 3 århundreder siden hed Faifo, er en af de hyggeligste, gamle byer i Vietnam. Byen er på UNESCOs verdensarvsliste, og er bare det rette sted at slappe af. Tag en slentretur mellem de charmerende og skæve bygninger, der er flere hundrede år gamle. Når mørket falder på, tændes de mange farverige lamper over gaden, og der hænger konstant en sød duft af røgelse i luften - her er en helt særlig stemning.

Hoi An er en gammel havneby med kun 65.000 indbyggere. Her finder du stadig mange gamle bygninger fra den franske besættelsestid, og Hoi An er en af de bedst bevarede byer i Vietnam. Byen var førhen en af Asiens mest vigtige havne, som både portugiserne, hollænderne og japanerne brugte som handelsstad, hvor der blev handlet alt fra silke, krydderier og peber til ædelsten. Dette er stedet for en gåtur hvor du har mulighed for at se smukke templer og huse. Besøg det lille lokale marked eller nogle af de gamle huse, så som Phung Hung Hus, Tan Ky Hus, Quang Thang Hus og Tran Familiens Bedehus. De ældste og smukkeste huse er blevet renoveret og fredet igennem UNESCO, så alle har mulighed for at se dem. Gå ind i husene, se de gamle træmøbler, udskæringer, Kinesiske digte i kinesiske skrifttegn, som blev hængt på væggene og alle de antikke samlinger, så du forstår hvilken indflydelse Kina og Japan havde på denne lille by.

I byen finder du også flere små templer og museer, som kan være et besøg værd. Lær fx alt om silkeproduktion på det lille silkemuseum, hvor du kan følge silkens rejse fra puppe til færdigt produkt.

I Hoi An har du masser af muligheder for at spise godt. Oplev atmosfæren om aftenen ved havnen, med alle de små restauranter med utrolig lækker mad. Restauranterne Cargo og Morning Glory har altid mange gæster og et stort spisekort med retter fra både Vietnam og resten af verden. Har du fået smag for de vietnamesiske supper, så skal du gøre dig selv den tjeneste at spise på Trip Nguyen. Maden her er simpel, men virkelig velsmagende. Priserne er meget lave og deres friskpressede juices og shakes er meget lækre. I den gamle bydel ligger Vinh Hung Restaurant, hvor du skulle tage at prøve en af de dyreste retter, fx krabber med ingefær. Ligegyldigt hvor du spiser, kan du slutte aftenen af på bedste vis med en drink på den trendy Tam Tam Cafe.

Er du heldig at besøge byen tæt på fuldmåne, er der lanternefestival i byen, hvor der er fest og farver i de gamle dele af byen. Der er blokeret for biler, og elektriske lys er slukket næsten overalt på området. Gaderne bliver i stedet lyst op af smukke farverige lanterne - en helt fantastisk oplevelse!

Dag 10: Hoi An - skrædderbutikker og hyggelige gader

Hoi An er også kendt som skrædderbyen - og det er ikke så svært at forstå hvorfor. Du går ikke mange skridt uden at komme forbi udstillingsvinduer med skjorter, kjoler, jakkesæt, frakker, sko, tasker, og vi kunne blive ved. Skal du have syet noget her i byen, så kig dig lidt omkring. Det er en rigtig god ide at tjekke kvaliteten af tøjet i nogle forskellige butikker, i stedet for at bestille hos den første og den bedste. I alle butikker ligger der bunker af forskelligt stof, som du kan vælge imellem. Ønsker du at købe noget i silke, så tjek, at det rent faktisk også er ægte silke, du får. Det er en god ide at sætte lidt tid af til, at du kan prøve tøjet og butikken kan tilrette det - så ved du på forhånd, at du gerne vil købe lidt nyt med hjem til garderoben, vil det være smart at få det bestilt i starten af dit ophold i Hoi An.

Hoi An er også byen at købe papirlamper. Så hvis du har forelsket dig i en af de flotte lampeskærme i smukke farver og med flot udsmykning, så er det her, du skal slå til...

Fra Hoi An, og fra mange andre byer i Vietnam, er det muligt at købe det, der hedder Easy Rider-ture. På disse ture, der kan vare lige fra 1-14 dage, sidder du bag på en motorcykel og oplever de smukke landskaber og spændende seværdigheder fra første parket. Din chauffør er vietnamesisk, og nogle chauffører taler selvfølgelig bedre engelsk end andre. Fordelen ved en lokalkendt chauffør er dog, at de ligger inde med en masse viden om landet og området, og du vil højst sandsynligt få en masse gode historier, når I gør stop undervejs. Indrømmet - hvis du ikke er vant til at køre på motorcykel, kan du godt risikere at få lidt ondt i bagdelen efter at have siddet ned en hel dag. Det bliver dog fuldt opvejet af den oplevelse det er at sidde med vinden i ansigtet, mens du kigger ud på de grønne rismarker, smukke vandfald og høje bjerge, der glider forbi. Hvis du køber en Easy Rider-tur, så husk at tjekke, at din forsikring også gælder ved denne form for kørsel.

En gang om måneden, d. 15. i den vietnamesiske månekalender, holdes der Full Moon Festival. Moderne lys bliver erstattet af lanterner, der bliver hængt langs gaderne, og der bliver dyrket mange aktiviteter fra gammel tid, såsom kinesisk skak, gadesælgere, der sælger lokale fødevarer og meget mere. Check med din lokale guide, om du er så heldig at opleve dette.

Dag 11-12: På udflugt fra Hoi An?

I dag har du måske lyst til at komme lidt uden for byen? Du kan fx cykle til Cua Dai-stranden med det skønne blå-grønne vand. Du kører gennem landskabet med rismarker og små lokale butikker og andre hoteller. Når vejret er varmt, er stranden perfekt til en dukkert - og prøv en af de lokale restauranter derude. Stranden er opdelt, alt efter om du ønsker at bade eller du vil låne jetski, så du kan bade sikkert her.

Du kan også vælge at tage en bådtur på floden Cai (en gren af Thu Bon-floden) for at besøge nogle af de lokale håndværkere i snedkerlandsbyen Kim Bong, lertøjslandsbyen Thanh Ha, grøntsagslandsbyen Tra Que. Der findes også en anden interessant bådtur til Cham Island (15 km. fra Cua Dai-stranden), hvor du har mulighed for at nyde et øde og afslappende område.

Du kan også tage at besøge "My Son Holy Land", der ligger i My Son-dalen. Dette sted består af 10 grupper af templer, som er bygget af Cham-folket. Det blev brugt som religiøst centrum under Champa Kongeriget fra det 4. til 15. århundrede. De fleste af templerne er ødelagt af tiden og krigen, men det arkæologiske område imponerer stadig de mange besøgende.

Dag 13: Velkommen til Ho Chi Minh City!

I dag ankommer du til Vietnams største by...

Tidligere hed denne by Saigon, men den blev i 1976 opkaldt efter præsident Ho Chi Minh. Mange kender dog stadig byen under dens gamle navn, og det er også det navn, de fleste lokale bruger om byen.

Ho Chi Minh City er den største by i Vietnam. Med et indbyggertal på over 8 millioner mennesker er dette en ren smeltedigel af mennesker fra alle landets regioner, der kommer hertil for at søge arbejde. Byen er økonomisk centrum i Vietnam, og den mest vestenprægede by i landet, men her er stadig masser af gode oplevelser. Læg mærke til alle de små og store, internationale coffeeshops, gadesælgere, der sælger alle mulige småting, og de mange små steder, hvor du kan købe pho - den populære nudelsuppe, der også gerne spises til morgenmad. Trafikken i Ho Chi Minh City, og i Vietnam generelt, kan være noget af en oplevelse. Når du går på gaden, vil du konstant høre dytten, bremser der hyler og knallerter der gasser op. Prøv at kigge efter, hvor mange der nogle gange sidder på en knallert. En hel familie med børn og hund er ikke unormalt - den gik nok ikke hjemme i Danmark!

Skal du over vejen i Vietnam (og det bliver du nok nødt til på et tidspunkt), skal du ikke vente på, at der bliver holdt tilbage for dig - så kommer du til at vente meget længe! Tricket er at gå roligt ud på vejen, og krydse den i samme, rolige tempo. Ikke noget med at stoppe op eller begynde at løbe - bare hold tempoet, så vil alle knallerterne køre uden om dig. Det lyder skørt, men kig efter hvad vietnameserne gør, og se for dig selv...

Dag 14: Ho Chi Minh City - masser af oplevelser i Vietnams største by

Du bør tage på en bytur i den travle storby!

De fleste landemærker i Ho Chi Minh City er bygninger fra den franske kolonitidsperiode. Se City Hall (officielt kaldet People's Committee Hall), the Municipal Theatre, the Notre Dame Cathedral, the General Post Office og the History Museum som ligger ved Zoo og botanisk have. Var det ikke nok, kan du se den tidligere US Ambassade (hvorfra amerikanerne flygtede i 1975), Reunification Palace (tidligere Præsidentpalads, før 1975), War Remnants Hall (udstilling af billeder og ammunition, som blev brugt under Vietnamkrigen) og Ben Thanh Markedet, der er det største marked i Ho Chi Minh City.

Eller du kan besøge det travle Chinatown med det store marked, Binh Tay. Dette område var førhen en særskilt by, hvor de etniske kinesere boede, men nu er det en del af Ho Chi Minh City. Der er mange små, men også store butikker i dette område - nogle familier har åbnet butikker i deres egne hjem. Snus rundt blandt kinesiske medikamenter og lækre krydderier fra hele østen. Rundt om markedet er der flere gamle vietnamesiske pagoder og kinesiske templer.

Til aftensmad burde du tage ned og spise på en af de flydende seafood-restauranter på floden. Selvom det ikke er den bedste eller billigste mad, er det det flotteste sted - smukt og fredeligt. Hvis du er til sushi, så er Ho Chi Minh City stedet. Her ligger rigtig mange fantastiske sushi-restauranter og det er meget billigere end i Danmark! Tag tilbage på hotellet i en cyclo, og bed føreren om at tage den lange vej, for der er masser at se og opleve om aftenen i Ho Chi Minh City. Stop på en af de lokale cafeér på vejen og nyd en cappuccino at slutte dagen af på.

Tag også en tur ud af byen til de berømte, underjordiske Cu Chi-tunneller, som Viet Cong'erne brugte under krigen mod amerikanerne. Du kan endda komme ned i tunnellerne, hvis du tør - forhåbentligt har du ikke klaustrofobi. Tunnellerne er flere hundrede kilometer lange, og her levede mange mennesker i skjul, mens de kæmpede mod de meget bevæbnede amerikanere.

Dag 15: På udflugt fra Ho Chi Minh City?

Vil du på tur ud af byen, er der flere muligheder for det.

Tag ud til de berømte, underjordiske Cu Chi-tunneller, som Viet Cong'erne brugte under krigen mod amerikanerne. Du kan endda komme ned i tunnellerne, hvis du tør! Tunnellerne er flere hundrede kilometer lange, og her levede mange mennesker i skjul, mens de kæmpede mod de meget bevæbnede amerikanere.

Kommer du ikke forbi Mekong på resten af din rejse, kan du komme på dagstur til byen My Tho i Mekong Deltaet. Her skal du ud at sejle på Mekong-floden til en lille ø, hvor du kan nyde sæsonens tropiske frugter. Der er mulighed for at gå rundt og besøge nogle private hjem og tag en rotur i de "runde" både på de små kanaler i palmernes skygge. Om eftermiddagen sejler du tilbage til My Tho og ser Vinh Trang-Pagoden. Dette tempel blev bygget i starten af det 19. Århundrede og er et smukt stykke arkitektur inspireret af en blanding af kinesisk, vietnamesisk og cambodiansk byggestil.

Vil du gerne forkæle dig selv, findes der mange steder i Ho Chi Minh, hvor du kan få massage. Der findes steder i forskellige prisklasser, men nogle gange hænger pris og kvalitet sammen... Vi kan anbefale Quynh Nhu 137 Foot Massage Salon 137 Ham Nghi Str, tel 08 3821 7362. Her bestiller du en fodmassage, men får masseret hele kroppen. En skøn oplevelse og de forstår virkelig at tage fat. Du kommer ud som en helt ny person !! Men husk at bestille tid, for det er meget attraktivt sted. Hotellet eller vores agent kan bestille tid for dig.

Dag 16: Velkommen til Phnom Penh!

I dag ankommer du til Phnom Penh - Cambodias smukke hovedstad. Byen ligger hvor floderne Basaac og Tonle mødes, og har været hovedstad lige siden det 15. århundrede. Her finder du flere eksempler på fine, franske kolonitidsbygninger, smukke boulevarder og guldbelagte templer - dette er kort sagt en af de dejligste byer i Østen. Byen blev engang set som værende den smukkeste by i Orienten, og selvom byen har haft en lidt turbulent historie, har den stadig sin gamle, koloniale charme.

Dag 17: Phnom Penh - historiske seværdigheder og gode markeder

Her i Phnom Penh er der masser af muligheder for spændende oplevelser. Besøg Nationalmuseet, der altså ikke ligner ethvert andet museum - det består af smukke bygninger med pagodetage og flotte detaljer. Her kan du læse om landets historie og se spændende arkæologiske udgravninger og skulpturer helt tilbage fra det fjerde århundrede. Tag videre til Det Kongelige Palads. Den smukke bygning ligger i en flot have med blomster og træer. Det er Kong Norodom Sihanouks bolig, og derfor kan du desværre kun se paladset udefra. I nærheden er Sølvpagoden. Den er dekoreret med over 5.000 sølvfliser, som vejer 1 kg. hver. Indenfor i pagoden kan du finde mange Buddhastatuer i forskellige størrelser - fra små, lavet af krystal, til en stor en af guld på hele 90 kilo. Tag nu videre til Wat Phnom Daun Penh, det smukke tempel, der udgør Phnom Penhs centrum. Templet ligger på en bakke omgivet af planter og træer, og her er en fantastisk udsigt ud over byen.

Efter at have set mange af byens smukkeste seværdigheder, er det måske tid til at vænne opmærksomheden mod noget mere grumt. Cambodia har en frygtelig historie, og den kan du lære mere om i det berygtede Tuol Sleng Museum og Cheung Ek (også kendt som Museet for folkedrab). I tiden inden Khmer-styret var det bare en skole, men siden hen blev det brugt til at opholde og torturere cambodianere, før de blev ført til "Killing Fields" - områder, hvor tusindvis og atter tusindvis af mennesker blev brutalt henrettet. Nu er skolen et museum, hvor du kan læse om og se billeder af de omkring 17.000 folk, som blev holdt fanget her. Omkring 15 kilometer fra byen er en af de berygtede "Killing Fields" åbent for turister. Et gravmonument er bygget til de over 8.000 kranier, der blev fundet i 1980. Disse to steder er de mest fremtrædende for de frygtelige ting, som blev udøvet under Khmer-styret, og det er de færreste der går herfra, uden at blive påvirket af landets historie. Stederne er bestemt ikke for sarte sjæle og små børn! Efter sådan en omgang trænger du måske til at få humøret lidt op igen. Besøg de farverige markeder og lad dig lokke af alle de herlige småting, du kan få her. Central Market er det største i byen og ligger i en flot art deco bygning, og Russian Market har fået sit navn pga. alle de russiske turister, der handler her. Du kan også tage på en solnedgangs-bådtur på Mekong-floden, og det er en glimrende mulighed for at se byen fra en anden side og få lidt ro.

Vil du gerne opleve mere, mens du er i Phnom Penh? Så se her, hvad en af vores gæster har skrevet til os:

"Vi fik syn for sagen den sidste dag i Phnom Penh. Vi så et opslag på en café, hvor vi blev opfordret til at besøge en "Orphant Village" lidt uden for byen. Det gjorde vi. Vi kom ud til en meget snavset og fattig landsby, hvor en meget entusiastisk lærer forsøgte at tage hånd om 36 mere eller mindre forældreløse børn. Han havde næsten ingen midler at gøre godt med og kæmpede en hård kamp for at skaffe penge til stipendier til børnene. De manglede stort set alt i "klasseværelset", selv mad var en mangelvare. Vi gav dem lidt penge og besluttede, at vi ville prøve at skaffe dem flere midler til at hjælpe dem med dagen og vejen." Er du interesseret i at støtte et godt formål, så tag et smut forbi denne skole: Andoung Thmei Village, Sangkat Korkroka i Khan Dangkor, Phnom Penh. Send dem eventuelt en mail: sousnamee@yahoo.com.

Dag 18: Velkommen til Siem Reap!

I dag ankommer du til Siem Reap!

Siem Reap var en meget lille by, indtil Angkor Wat blev opdaget, og specielt da franskmændene kom til magten, voksede byen. I dag bor der ca. 230.000 mennesker i den hyggelig by ved floden. Her er mange smukke bygninger i både fransk og kinesisk stil, specielt i det gamle, franske kvarter, og i området omkring markedet er der virkelig hyggeligt. Siem Reap er en by, der forstår at tage sig godt af sine mange besøgende, så her er mange dejlige restauranter, barer og caféer, og har du lyst til en lækker spa eller massage, så er dette stedet. Besøg Angkor National Museum, der ligger lidt uden for byen og huser en del statuer fra Angkor templerne samt spændende foto, lyd og film klip om Khmer-riget.Er du kunstinteresseret, skal du besøge Artisans Angkor. Det er et socialt firma, der har til formål både at hjælpe unge mennesker i arbejde tæt på deres hjem og at styrke de traditionelle Khmer-kunsthåndværkserhverv som silkeproduktion, lakarbejder, sten- og træudskæring samt billedmaling. Og de udvikler også nye, mere moderne designs og produkter, så her er masser af smukke og brugbare ting i supergod kvalitet – det sværeste bliver at vælge! Shoppe kan du også i King’s Road Angkor, som er et splinternyt, udendørs shoppingområde, der er bygget som en landsby. Her er butikker, boder, caféer og restauranter i alle afskygninger. Om aftenen kan du måske opleve en Apsara forestilling? Apsara er guddommelige nymfer, og de har været inspirationen til den traditionelle Khmer Apsara-dans. I det 12. århundrede var der over 3.000 Apsara-dansere ved Khmer-hoffet i Angkor, og deres forestillinger var forbeholdt de kongelige, men i dag kan alle få lov.

Dag 19: Siem Reap - oplev det imponerende Angkor Wat

Du har nu tid til selv at gå på opdagelse, eller tage den store heldagstur med guide.

Det store tempelområde Angkor Wat, der ligger lidt uden for Siem Reap, blev bygget af Khmer-folket omkring det 12. århundrede. Det var en kæmpestor og velfungerende by, men omkring år 1500 blev byen forladt pga. indbyrdes krige, og som tiden gik, blev den helt glemt. Junglen begyndte langsomt at overtage byen - gigantiske træer voksede henover bygningerne og grøn bevoksning skjulte det tidligere så livlige område. Kun enkelte munke bruge stedet en gang i mellem, og deraf opstod legender. En fransk opdagelsesrejsende, Henri Mouhot, fandt sensationelt i 1863 til verdens store undren dette tempelområde. Angkor var da totalt overgroet af store gummitræer.

Angkor Wat indgår i et kæmpestort område på over 400 kvadratkilometer, hvor der er templer og andre bygninger fra Khmer-riget igennem flere århundrede. Angkor Wat er uden tvivl den største og mest imponerende bygning, og stedet er så stort, at du skal bruge flere dage for bare at se noget af det. Voldgraven rundt om hovedtemplet er over 5,5 kilometer lang, her er en over 800 meter serie af basrelieffer, og der er mere end 3.000 Apsara (guddommelige nymfer) skåret ind i stenvæggene. Det tog 300.000 mænd og 6.000 elefanter kun ca. 35 år at bygge dette enorme tempel, og alle var i mange år forundrede over, hvordan det kunne lade sig gøre. I 2012 blev en del af mysteriet løst, da to japanske arkæologer opdagede et 33 kilometer langt kanalsystem, der var blevet brugt til at transportere sten fra bjergene til tempelområdet.

I dag bruges nogle få af templerne igen, de er pyntet med bladguld, bedeflag og røgelse. De tavse statuer har oplevet flere krige end nogle andre monumenter i verden. Dette ufatteligt smukke område ville have været langt mere besøgt, hvis ikke den ene krig efter den anden, selv i dette århundrede, havde hindret verden i at besøge Angkor.

I dag er Angkor Wat ikke længere et stille og forladt område. Turister strømmer hertil for at se de utrolige templer. Nogle steder - ved de mest kendte templer - kan der godt føles overfyldt. Souvenirboder skyder op rundt omkring. Området er dog heldigvis så stort, at du godt kan finde steder med fred og ro - her kan du lidt nemmere, og lidt mere uforstyrret, føle historiens vingesus...

Mange har i tidens løb ytret sig om, hvordan templerne bør ses. Der arrangeres forskellige ture af forskellig varighed - og det kan være meget spændende at få templernes historie fortalt af en guide. De fleste mener, det rigtige er en tur, der koncentrerer sig om hovedtemplet den første dag og så bruge de næste dage på nogle af de mindre templer. Området i sig selv er smukt, og mange steder kan du se junglens indtrængen i stenene.

Har du mod på det, kan du tidligt om morgenen tage til det ældgamle Phnom Krom tempel, som er en del af Angkor Wat. Det ligger på toppen af en bakke med tre tårne bygget til ære for de buddhistiske guder Shiva, Vishnu og Brahma, og det er her, munkene beder deres morgenbøn, mens solen står op over Tonle Sap søen. Du kan selv blive velsignet på ægte buddhistisk vis af en af munkene ved, at han hælder vand (eller blomster, hvis du foretrækker det) ud over dig for at rense din sjæl og bringe lykke til dig i løbet af året.

Dag 20: Siem Reap - flydende landsbyer og shopping

Hvis du også vil opleve dagligdagen for folk i Siem Reap, er der mange forskellige ture du kan tage på. Du kan tage en bådtur på Tonle-floden for at besøge fiskerlandsbyer, besøg Siem Reaps krokodillefarm og Zoo. Du kan også tage på en dagstur til Kbal Spean, der er kendt for sin store arkitektoniske betydning. Kbal Spean ligger cirka 50 km fra Siem Reap og kun få kilometer fra det berømte tempel, Banteay Srey. Området består af en serie af stenudskæringer i sandstensformationer langs floden og er kendt som ”De 1.000 Lingas dal”. En Linga er et komplekst hinduistisk symbol. Stenudskæringerne skildrer forskellige hinduistiske mytologiske temaer, fx afbildninger af de hinduistiske guder. Der er også udskæringer af Buddha og buddhistiske billeder i flodbredden, der dog er fra en senere periode end Linga’erne. Ved floden er der netop blevet bygget et splinternyt, udendørs shoppingområde, nemlig det hyggelige King’s Road Angkor, der mest af alt ligner en park med charmerende stier og grønne områder. Her er butikker, boder og underholdning i alle afskygninger, og du finder alt fra fastfoodrestauranter til fine, elegante spisesteder med skøn mad. Du kan slentre rundt mellem butikkerne og se på tingel tangel – måske skal du starte med at købe en taske til alt det, du skal købe?

Dag 21: Velkommen til Bangkok!

I dag ankommer du til Bangkok. Thailands hovedstad er en sand storby med menneskemylder og et væld af aktiviteter og oplevelser. Livet leves i gaderne. Gadekøkkener, boder med tøj, souvenirs og tropiske frugter pryder alle fortove, lige meget på hvilken tid af døgnet du bevæger dig ud. Og et velfungerende Skytrain system gør det nemt at komme rundt. 

Ryst rejsestøvet af dig, og gå på opdagelse blandt Bangkoks mange muligheder.

Tempelture og Buddhafigurer
Besøg de mange templer i byen, Wat Arun, Golden Mountain, de 3 Buddhaer osv. C&C-kontoret i Bangkok tilbyder tempel-udflugter med en engelsktalende guide. Du kan også tage en tuk-tuk rundt i byen til de forskellige steder på egen hånd. Det smukkeste syn er nok det fantastiske Grand Palace med guldtag, templer og et væld af statuer og Buddha-figurer - det er et helt fantastisk syn. Men du skal gå klædt i lange ærmer og lange bukser, hvis du besøger templet, og du skal have lukkede sko på - det er et helligt sted. Du skal dog være opmærksom på, at man skal vise pas eller paskopi for at komme ind. 

Markeder
Rundt omkring i Bangkok ligger en masse små boder, der åbner omkring middagstid. Her er altid mulighed for en god handel - et af de bedste steder at gå efter sådan en er på Prado Nam-markedet. Ellers kan du besøge Patpong, som er det berømte natmarked ved Sky Train-stationen Saladaeng. Hvis det er weekend, skal du naturligvis besøge det berømte weekendmarked Jatujak Market ved Sky Train-stationen Mochit. Der er mange, der mener, at dette er det sidste "rigtige" marked. Alt er til salg og alt er billigt, men kom tidligt på dagen - allerede kl. 11 er der alt for mange mennesker! Det Flydende Marked er også et must, når man er i Bangkok.

Shopping
Tag Sky Train til National Stadium (Siam Square) og besøg Mah Boon Krong (MBK), Discovery Centre eller det dyre, dyre Siam Paragon, hvor alle mærkevarerne er. I Siam Paragon er der mulighed for at afprøve VIP biografen (6. etage), hvor film ses i store lænestole med tæppe og puder, og evt. en lille cocktail? Siam Paragon byder også på Siam Ocean World, et mini Kattegatcenter, og bowling! Terminal 21 er også er et fedt sted at shoppe, og samtidig er det lidt af en oplevelse, for centeret er indrettet som en shoppingrejse jorden rundt. Shop tøj i Tokyo, eller sko og tasker i Istanbul, og hvad med en lille bid mad i San Francisco? Asiatique The Riverfront er et kæmpe shopping- og underholdningskompleks, der ligger nede ved flodbredden - faktisk i et område, som engang i tidernes morgen var ejet af det danske Østasiatiske Kompagni, der som det første handlede direkte mellem Danmark og Thailand. Du kan tænke på dette, mens du går rundt mellem de over 2.500 butikker eller spiser på en af de mange lækre restauranter.

Dag 22: Gå på opdagelse blandt Bangkoks mange seværdigheder

Brug tiden i Bangkok på alle de spændende oplevelser, som byen har at byde på. Her er noget for enhver smag!

Natteliv
Der er masser af sjove steder at besøge i Bangkok, inklusiv caféer, barer og gode restauranter. Det burde være ulovligt at besøge Bangkok uden at nyde en drink i State Towers udendørs Sky Bar på 63. etage. En Apple Martini med udsigt over Bangkok by Night er fantastisk! Men her kan du altså ikke komme i gamle, udtrådte klipklappere - du skal være velklædt. Du kan også tage til en anden Sky Bar på toppen af United Center Building, hvor der ikke er dresscode. Hvad med at besøge Cheap Charlie's bar, et af de mere bizarre steder i byen, hvor du sidder blandt alverdens tingeltangel. Syn Bars plastikstole og glasbar er også en sjov oplevelse. Du kan naturligvis også tage til kabaret, eller fornøje dig selv med et dinner cruise, inden festen fortsætter på Q Bar, Tapas eller Bed Supperclub. En dag bør du gå en tur ned ad den livlige Khao San Road, hvor der er hyggelige gadekøkkener og billige hoteller. Her har backpackere mødtes i årtier, og om aftenen lukker gaden for biltraffik, og barerne åbner.

Cykelture
Du kan tage på en guidet cykeltur i byens travle gader, hvor du kommer til at se spændende seværdigheder og smukke ruter, og du møder masser af venlige mennesker på din vej! Du får rigtig set byen på den her måde, for du cykler både ad små gader, langs kanalen og forbi hyggelige markeder, hvor folk handler ind til hverdagen. Du kan stoppe så tit, du vil, for at have lidt tid til at se dig omkring og tage et par billeder til fotoalbummet eller få små historier fra guiden. Nogle af cykelturene slutter med en hyggelig sejltur langs kanalen ud til frodigt landskab, forbi frugtplantager og typiske små Thai huse. Det er dejligt at færdes her uden byens trafik og travlhed, kun omringet af dejlig natur og små landsbyer, hvor folk høster deres produkter.

Usædvanlige udflugter
Du kan også tage på udflugt til områder af byen, hvor der normalt ikke kommer turister. Fx bydelen Bang Khun Thian i det sydlige Bangkok, hvor der er mulighed for at besøge en familie på floden og prøve at fiske efter muslinger. Eller bydelen Ban Bat, som er et af de få tilbageværende steder, hvor der fremstilles håndlavede almisseskåle til munkene. Området er også kendt for sine lækre desserter – og du kan prøve at både lave og spise dem!

Dag 23: Afrejse fra Thailand

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 24: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Vietnam, Cambodia og Thailand. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Vietnam, Cambodia og Thailand.

Alle hoteller

Church Boutique Hotel (Hang Trong)

Church Boutique Hotel (Hang Trong)

Church Boutique Hotel er et fremragende hotel, der ligger virklig godt i det gamle kvarter nær...

Medallion Hanoi Hotel

Medallion Hanoi Boutique Hotel

Medallion Hanoi Boutique Hotel har en super god beliggenhed lige midt i den livlige, gamle bydel...

Golden Lotus Luxury Hotel

Golden Lotus Luxury Hotel

Golden Lotus Luxury Hotel ligger super godt blandt masser af butikker og restauranter i Hanois...

Conifer Boutique Hotel

Conifer Boutique Hotel

Conifer Boutique Hotel er et rigtig godt hotel, som ligger lige ved det hyggelige franske...

Alle hoteller

Bhaya Classic

Bhaya Classic

Bhaya Classic er en skøn og hyggelig sejlbåd med 20 kahytter i forskellige størrelser....

Upgrade
Halong Bay Boat Cruise (An Nam)

Halong Bay Boat Cruise (An Nam)

På Halong Bay Boat Cruise sejler du på et hyggeligt træskib med kahytter (generelt mellem 5 og...

Alle hoteller

Romance Hotel

Romance Hotel

Romance Hotel er et flot og lækkert hotel, der ligger i hjertet af Hue City, kun et stykke fra...

Upgradefra 662,- kr.pr. personpr. dag
La Residence Hue Hotel & Spa

La Residence Hue Hotel & Spa

La Residence Hue Hotel & Spa er et fortryllende boutique-hotel, der tæt ved Parfume-floden....

Upgradefra 39,- kr.pr. personpr. dag
Alba Spa Hotel

Alba Spa Hotel

Alba Spa Hotel er et flot og moderne hotel holdt helt i lyse farver, og du vil straks føle dig...

Alle hoteller

Lotus Hotel

Lotus Hotel

Lotus Hotel ligger mellem stranden og byen og er et hyggeligt og charmerende sted med en...

Upgradefra 93,- kr.pr. personpr. dag
Little Hoi An Boutique Hotel & Spa

Little Hoi An

Little Hoi An er en lille perle, midt i Hoi An by, med udsigt til den Japanske bro og lige op ad...

Upgradefra 65,- kr.pr. personpr. dag
Rejser til Vietnam - Little Hoi An Beach

The Beach

The Beach er et større elegant, men på samme tid rigtig hyggeligt hotel, som ligger 4-5 km fra...

Alle hoteller

Anpha Boutique Hotel

Anpha Boutique Hotel et super godt hotel i centrum af byen, lige over for Ben Thanh markedet....

Upgradefra 42,- kr.pr. personpr. dag

Thao Dien Boutique Hotel

Thao Dien Boutique Hotel er et rigtig dejligt hotel, der ligger ca. en halv times kørsel uden...

Upgradefra 202,- kr.pr. personpr. dag
Grand Hotel Saigon

Grand Hotel Saigon

Et dejligt hotel, beliggende i hjertet af byen. Værelserne er udstyret med alt hvad du skal...

Alle hoteller

Facaden

Cardamom Hotel & Apartment

Cardamom Hotel er et ældre og lidt slidt hotel, der ligger midt på den pulserende og mest...

Upgradefra 144,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Villa Langka

Villa Langka er et rigtig godt hotel, og det ligger dejlig centralt tæt ved den populære gade...

Upgradefra 156,- kr.pr. personpr. dag
Facaden

Frangipani Royal Palace Hotel

Frangipani Royal Palace Hotel er et helt fint hotel, der ligger i hjertet af byen lige ud til...

Alle hoteller

La Niche D'Angkor Boutique

La Niche D’Angkor Boutique er et super godt og charmerende familieejet hotel. Hotellet er en...

Upgradefra 191,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Steung Siem Reap Hotel

Steung Siem Reap Hotel ligger i det franske kvarter - en helt fantastisk beliggenhed tæt ved...

Upgradefra 622,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Victoria Angkor Resort & Spa

Victoria Angkor Resort & Spa er et smukt 5* hotel i skønne omgivelser med store damme og...

Upgradefra 201,- kr.pr. personpr. dag

Frangipani Villa Hotel

Frangipani Villa Hotel er et rigtig godt sted tæt ved floden og restauranterne på Pub. Street –...

Alle hoteller

Poolen

Rembrandt Hotel Bangkok

Rembrandt Hotel Bangkok er vores favorithotel i storbyen, og så ligger det simpelthen så godt i...

Upgradefra 164,- kr.pr. personpr. dag

Dusit Thani Bangkok

Dusit Thani er bare et super lækkert 5 stjernet hotel, og muligvis et af byens tre bedste...

Upgradefra 232,- kr.pr. personpr. dag

Chatrium Hotel Riverside

Chatrium Hotel Riverside er et lækkert hotel beliggende ned til Chao Praya floden i nærheden af...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til vietnam, cambodia, thailand. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Vietnam, Cambodia og Thailand.

Hanoi

105.834088
21.027843

Halong Bay

107.145139
20.909862

Hue

107.564906
16.449359

Hoi An

108.338282
15.879748

Ho Chi Minh City

106.649008
10.829029

Phnom Penh

104.904263
11.555147

Siem Reap

103.843900
13.373117

Bangkok

100.501
13.7563

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 15 feb 2018 - 25 feb 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.590,-
Børn u/12 år fra 17.790,-
Afrejse i følgende periode 26 feb 2018 - 26 jun 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 16.540,-
Afrejse i følgende periode 28 jun 2018 - 28 jul 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.090,-
Børn u/12 år fra 16.990,-
Afrejse i følgende periode 29 jul 2018 - 13 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.690,-
Børn u/12 år fra 16.890,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2018 - 28 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 20.090,-
Børn u/12 år fra 18.590,-
Afrejse i følgende periode 29 dec 2018 - 30 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 20.690,-
Børn u/12 år fra 19.290,-
Afrejse i følgende periode 31 dec 2018 - 01 jan 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 18.090,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2019 - 04 jan 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.390,-
Børn u/12 år fra 18.490,-
Afrejse i følgende periode 05 jan 2019 - 24 jan 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.690,-
Børn u/12 år fra 17.790,-
Afrejse i følgende periode 25 jan 2019 - 16 feb 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.390,-
Børn u/12 år fra 18.490,-
Afrejse i følgende periode 17 feb 2019 - 31 mar 2019
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.690,-
Børn u/12 år fra 17.790,-
Inkluderet: 

Fly Danmark-Hanoi-Hue, Da Nang-Ho Chi Minh City og Siem Reap-Bangkok-Danmark.
Alle transporter på rejsen.
21 overnatninger med morgenmad.
Cykel til rådighed fra ankomst til afrejse i Hue og Hoi An.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Lufthavnsafgift i Cambodia.
Visum til Cambodia.
Evt. visum til indrejse til Vietnam (er påkrævet på rejser på over 15 dages varighed).
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderede.

Fly Danmark-Hanoi-Hue, Da Nang-Ho Chi Minh City og Siem Reap-Bangkok-Danmark.
Al transport mellem lufthavne, stationer, havne og hoteller med bil/minibus.
Transport Hanoi-Halong Bay t/r med shuttlebus.
Transport Hue-Hoi An og Ho Chi Minh City-Phnom Penh med offentlig bus.
Transport Phnom Penh-Siem Reap med offentlig båd.