Du er her: Lande > Vietnam > Rejser > Rejse 382

Historie og natur i vidunderlige Vietnam

17 dages rejse: 3 nætter Hanoi, 2 nætter Dien Bien Phu, 1 nat Lai Chau, 2 nætter Sapa, 4 nætter Hoi An og 2 nætter Ho Chi Minh City
Rejse: 
382
Oplev storbymylder, uendelige risterrasser, krigshistorie og farverige lanterner i Hanoi, Dien Bien Phu, Lai Chau, Sapa, Hoi An og Ho Chi Minh City.

Rejsen tager sin begyndelse i Hanoi, hvor du kan gå på opdagelse blandt de mange spændende museer, gode restauranter og hyggelige kvarterer. Lær mere om Ho Chi Minh, der stadig er en vigtig del af vietnamesernes liv, og få en god kop vietnamesisk kaffe på en lille café. Videre til Dien Bien Phu - en by, der er af stor historisk betydning for Vietnam. Det var nemlig her, at de i 1954 besejrede franskmændende. Du skal på flere udflugter og blive klogere på krigen og dens betydning for landet. På vej videre har du lige en enkelt overnatning i Lai Chau, inden du kommer hele vejen til Sapa. Køreturen hertil foregår i de mest utrolige landskaber med høje bjerge, grønne dale og risterrasser, der snor sig langs bjergsiderne. Besøg små landsbyer, hvor etniske minoriteter holder til, og tag på udflugt til markedet i Bac Ha, hvor det vrimler med folk fra hele oplandet, der sælger madvarer og smukt, farverigt håndværk. Næste stop er hyggelige Hoi An, hvor du kan slappe af på stranden eller tage på slentretur i byens gamle, charmerende centrum. Farverige lanterner pryder gaderne, og flere af de historiske huse er nænsomt renoveret, så du kan komme ind og se antikke samlinger og smukke træudskæringer. Rejsen rundes af med lidt storbyliv i Ho Chi Minh City, hvor du har en udflugt til de historiske Cu Chi-tunneller inkluderet. Sig farvel til Vietnam med en skøn middag i Vietnams største by - måske du kan finde en rigtig god gang Pho?   

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Hanoi
  3. Hanoi
  4. Hanoi
  5. Hanoi - Dien Bien Phu
  6. Dien Bien Phu
  7. Dien Bien Phu - Lai Chau
  8. Lai Chau - Sapa
  9. Sapa
  10. Sapa - Hoi An
  11. Hoi An
  12. Hoi An
  13. Hoi An
  14. Hoi An - Ho Chi Minh City
  15. Ho Chi Minh City
  16. Ho Chi Minh City
  17. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Vietnam. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Så blev det endelig dagen, hvor kursen sættes mod Vietnam. Landets unikke kombination af historie, kulturelle byer og fantastiske naturscenerier skaber ramme for en rejse med masser af indhold! Læn dig tilbage og brug flyveturen til at gøre dig klar til de mange store oplevelser, der venter dig.

Dag 2: Velkommen til Hanoi!

Hanoi er Vietnams hovedstad og en dejlig by med mange spændende museer, gode restauranter og hyggelige kvarterer. Efter du har checket ind på hotellet, kan du gå hen og se Hoan Kiem-søen, der ligger lige op af de berømte, gamle kvarterer i Hanoi. Kommer du forbi søen om morgenen kan du se, hvordan mange dyrker den rolige tai-chi ved flodbredden, og slet ikke ser ud til at blive forstyrret af trafikstøjen fra de omkringliggende veje. Hyr en cyclo (en slags 3-hjulet rickshaw), og bliv transporteret rundt med godt udsyn over byen og de farverige butikker.

På dit besøg i Hanoi har du en middag inkluderet. Restaurant og tidspunkt får du fortalt, når du ankommer til hotellet.

Falder middagen ikke første dag, så slut dagen af med et andet godt måltid - fx. på Street Children's Restaurant. Det er ikke det billigste sted i byen, men maden er fantastisk og priserne er overkommelige. Et andet godt sted at spise er på The Brother's Cafe Restaurant. Restauranten ligger i en smuk have, og er flot og hyggeligt indrettet. Vil du prøve noget meget traditionelt, så besøg restauranten Cha Ca La Vong, der har været ejet af den samme familie i mere end 100 år. Hovedretten er altid den samme - den skønne "Cha Ca" (eller forslået fisk).

Dag 3-4: Gå på opdagelse i den spændende by

Gå en tur til West Lake - eller Ho Tay, som vietnameserne kalder den. Her finder du et par flotte pagoder. Blandt andet den ældste pagode i Hanoi, Tran Quoc, der blev bygget i det 17. århundrede. Her finder du også vandparken Ho Tay Park som er meget populær blandt de lokale i de varme måneder. En aften kan du nyde en drink på en af de mange populære, udendørs restauranter omkring West Lake, hvor der også serveres rejekager og alverdens snegle!

Noget, du ikke kommer uden om, når du er i Vietnam, er at stifte bekendtskab med Ho Chi Minh. Selvom den gamle præsident døde for flere år siden, lever hans minde stadig blandt den vietnamesiske befolkning. Hans portræt hænger mange steder, og vietnameserne selv kalder ham "Bac Ho", hvilket betyder onkel Ho. Han er hele landets onkel, og en meget vigtig og betydningsfuld person for de fleste vietnamesere. Besøger du Hanoi på den tid af året, hvor hans mausoleum ikke er lukket for vedligeholdelse, kan du faktisk med egne øjne se ham. Du bliver ledt ind i det store, firkantede begravelsesmonument af bevæbnede vagter, og får lov at gå rundt om kisten for at se ham - ikke noget med at stoppe op, tage billeder, snakke eller på anden måde opføre sig upassende. Dette er et sted, hvor der forventes stor respekt!

Når du forlader Mausoleet, kan du gå over til Præsidentpaladset, hvor præsidenten officielt tager imod gæster fra udlandet. Lige bagved paladset ligger en stor, smuk park hvor Ho Chi Minh boede i et meget klassisk og smukt træhus. Vil du lære mere om Ho Chi Minhs, så besøg Ho Chi Minh Museet, hvor hans liv bliver fortalt i detaljer, og der er udstillet mange billeder og kunstgenstande.

Når du har lært nok om Ho Chi Minh for en dag, kan du i det samme område se den smukke, lille One-Pillar pagode, som er et af Hanois symboler. Ikke langt fra Ba Dinh Square ligger Temple of Literature, det første universitet i Vietnam, som blev grundlagt i 1070. The Khue Van Pavilion inde i dette tempel er ment at være symbolet for Hanois kultur.

Er du til kulturelle oplevelser kan du tage en tur i vand-dukke-teater. Lige over for Ngoc Son Temple i Hoan Kiem-søen ligger Thang Long Water Puppet Theatre. Da risbønderne i gamle dage gik rundt i de oversvømmede rismarker, begyndte de at opføre disse vand-dukke-forestillinger som underholdning. Denne type dukketeater bliver iscenesat på en vandscene og dukkeførerne står bagved et forhæng i vand til navlen og bevæger dukkerne, som sidder på lange, tunge bambuspinde. Stykket består af en masse små fortællinger, og der bliver spillet levende musik til. Det er ikke en særlig dyr oplevelse, men det kan faktisk også være svært at se scenen, hvis man kommer for langt tilbage i salen. Det kan derfor være en fordel at betale lidt ekstra for bedre siddepladser.

Dag 5: Velkommen til Dien Bien Phu!

I dag ankommer du til Dien Bien Phu, som er en mindre by tæt ved grænsen til Laos. Byen er en af Vietnams mest betydningsfulde byer historisk set, for det var nemlig her, at vietnameserne i 1954 besejrede franskmændene, der derefter opgav at fastholde deres kolonistyre i landet. Du kan se flere mindesmærker fra krigen og slaget i Dien Bien Phu i byen, som bl.a. har et museum, nogle bunkers og flere kirkegårde.

Om eftermiddagen besøger du Victory Museum, hvor udstillingen netop handler om krigen, og du skal også besøge A1 Hill, der var en af den franske hærs nøglepositioner i slaget. Byen i sig selv ligger meget smukt, så husk også at tage et kig rundt på de flotte, grønne bjerge, der omringer byen. 

Dag 6: På udflugt i og omkring Dien Bien Phu

Efter morgenmaden skal du på udflugt! Turen starter ca. 35 kilometer væk fra Dien Bien Phu, hvor du skal besøge hovedkvarteret for Viet Minh-kommandørerne. Her blev der udvekslet information og diskuteret strategier under krigen. Det ser måske ikke ud af meget, eftersom det består af mindre hytter placeret ude i skoven, men det er et historisk meget vigtigt sted, og her er der blevet truffet store og livsforandrende beslutninger! 

Du besøger også den flotte Pa Khoang Lake på vejen, og tilbage i Dien Bien Phu skal du om eftermiddagen ud at se Den franske kirkegård, De Castries-bunkeren og byens sejrsmonument.

Dag 7: Velkommen til Lai Chau!

I dag går turen videre mod Lai Chau. Du kører langs grænsen mellem Vietnam og Kina, og undervejs på turen passerer du små landsbyer, floder, rismarker og bjerge. Vi vil anbefale dig at holde øjnene åbne på vejen - udsigterne du kommer forbi er spektakulære! 

Lai Chau er ikke en by, hvor der sker det store, så nyd de omkringliggende landskaber og slå måske et smut forbi det lokale marked, hvor folk fra de omkringliggende landsbyer kommer og sælger deres varer.

Dag 8: Velkommen til Sapa!

Så går turen videre gennem det utrolige landskab mod Sapa. I løbet af dagen kommer du forbi et af de fire smukkeste bjergpas i Vietnam, så sørg for at have godt med batteri på kameraet igen i dag. 

Sapa er en mindre by i det nordlige Vietnam tæt på den kinesiske grænse. Byen ligger 1.650 meter over havets overflade i en frodig dal, og på en god dag har du udsigt til Vietnams højeste bjerg på over 3 kilometer. Området omkring Sapa er hjemsted for mange etniske minoriteter som f.eks. H'mong, Zao, Zay, Tay og Xapho. Landskabet omkring byen er smukt med terrassemarker, og små huse spredt ud over bjergsiden.

Efter at have checket ind på dit hotel, skal du om eftermiddagen ud at besøge nogle af de mange etniske minoriteter, der bor i Muong Hoa-dalen. Køreturen herud byder på fantastiske udsigter til risterrasser på bjergsiderne, så hvis du ikke er træt af at kigge ud af vinduet, er der stadig masser af grønt at kigge på! 

Dag 9: På udflugt i de smukke omgivelser

Efter morgenmaden skal du i dag på udflugt til Bac Ha - en køretur på ca. 2 timer. Den lille, hyggelige bjergby ligger utrolig smukt, og 6 dage om ugen sker her ikke så meget. Om søndagen vrimler her dog med liv, når folk fra omegnen kommer til byen for at handle på søndagsmarkedet. Markedet er et af de største og mest farverige markeder i området, og oplandets mange etniske monoriteter kommer og sælger deres varer og smukke håndværk. 

Kommer du ikke forbi på en søndag, men i stedet på en tirsdag eller lørdag, kan du besøge Coc Ly-markedet eller Can Cau-markedet, der også er fine markeder, men ikke lige så store som søndagsmarkedet. 

På turen besøger du også landsbyen Ban Pho, og du skal også forbi H'mong-kongens hus, Hoang A Tuong. 

Dagen slutter tilbage i Sapa, hvor du har endnu en overnatning. 

Dag 10: Velkommen til Hoi An!

Hoi An, der indtil for 3 århundreder siden hed Faifo, er en af de hyggeligste, gamle byer i Vietnam. Byen er på UNESCOs verdensarvsliste, og er bare det rette sted at slappe af. Her kan du vælge enten at bo på stranden nogle kilometer uden for byen, eller du kan vælge et hotel inde i selve Hoi An, så du endnu nemmere kan gå på opdagelse i de gamle gader. Tag en slentretur mellem de charmerende og skæve bygninger, der er flere hundrede år gamle. Når mørket falder på, tændes de mange farverige lamper over gaden, og der hænger konstant en sød duft af røgelse i luften - her er en helt særlig stemning.

Hoi An er en gammel havneby med kun 65.000 indbyggere. Her finder du stadig mange gamle bygninger fra den franske besættelsestid, og Hoi An er en af de bedst bevarede byer i Vietnam. Byen var førhen en af Asiens mest vigtige havne, som både portugiserne, hollænderne og japanerne brugte som handelsstad, hvor der blev handlet alt fra silke, krydderier og peber til ædelsten. Dette er stedet for en gåtur hvor du har mulighed for at se smukke templer og huse. Besøg det lille lokale marked eller nogle af de gamle huse, så som Phung Hung Hus, Tan Ky Hus, Quang Thang Hus og Tran Familiens Bedehus. De ældste og smukkeste huse er blevet renoveret og fredet igennem UNESCO, så alle har mulighed for at se dem. Gå ind i husene, se de gamle træmøbler, udskæringer, Kinesiske digte i kinesiske skrifttegn, som blev hængt på væggene og alle de antikke samlinger, så du forstår hvilken indflydelse Kina og Japan havde på denne lille by.

I byen finder du også flere små templer og museer, som kan være et besøg værd. Lær fx alt om silkeproduktion på det lille silkemuseum, hvor du kan følge silkens rejse fra puppe til færdigt produkt.

I Hoi An har du masser af muligheder for at spise godt. Oplev atmosfæren om aftenen ved havnen, med alle de små restauranter med utrolig lækker mad. Restauranterne Cargo og Morning Glory har altid mange gæster og et stort spisekort med retter fra både Vietnam og resten af verden. Har du fået smag for de vietnamesiske supper, så skal du gøre dig selv den tjeneste at spise på Trip Nguyen. Maden her er simpel, men virkelig velsmagende. Priserne er meget lave og deres friskpressede juices og shakes er meget lækre. I den gamle bydel ligger Vinh Hung Restaurant, hvor du skulle tage at prøve en af de dyreste retter, fx krabber med ingefær. Ligegyldigt hvor du spiser, kan du slutte aftenen af på bedste vis med en drink på den trendy Tam Tam Cafe.

Er du heldig at besøge byen tæt på fuldmåne, er der lanternefestival i byen, hvor der er fest og farver i de gamle dele af byen. Der er blokeret for biler, og elektriske lys er slukket næsten overalt på området. Gaderne bliver i stedet lyst op af smukke farverige lanterne - en helt fantastisk oplevelse!

Dag 11-13: Hyggelig by og strandliv

Hoi An er også kendt som skrædderbyen - og det er ikke så svært at forstå hvorfor. Du går ikke mange skridt uden at komme forbi udstillingsvinduer med skjorter, kjoler, jakkesæt, frakker, sko, tasker, og vi kunne blive ved. Skal du have syet noget her i byen, så kig dig lidt omkring. Det er en rigtig god ide at tjekke kvaliteten af tøjet i nogle forskellige butikker, i stedet for at bestille hos den første og den bedste. I alle butikker ligger der bunker af forskelligt stof, som du kan vælge imellem. Ønsker du at købe noget i silke, så tjek, at det rent faktisk også er ægte silke, du får. Det er en god ide at sætte lidt tid af til, at du kan prøve tøjet og butikken kan tilrette det - så ved du på forhånd, at du gerne vil købe lidt nyt med hjem til garderoben, vil det være smart at få det bestilt i starten af dit ophold i Hoi An.

Hoi An er også byen at købe papirlamper. Så hvis du har forelsket dig i en af de flotte lampeskærme i smukke farver og med flot udsmykning, så er det her, du skal slå til...

Fra Hoi An, og fra mange andre byer i Vietnam, er det muligt at købe det, der hedder Easy Rider-ture. På disse ture, der kan vare lige fra 1-14 dage, sidder du bag på en motorcykel og oplever de smukke landskaber og spændende seværdigheder fra første parket. Din chauffør er vietnamesisk, og nogle chauffører taler selvfølgelig bedre engelsk end andre. Fordelen ved en lokalkendt chauffør er dog, at de ligger inde med en masse viden om landet og området, og du vil højst sandsynligt få en masse gode historier, når I gør stop undervejs. Indrømmet - hvis du ikke er vant til at køre på motorcykel, kan du godt risikere at få lidt ondt i bagdelen efter at have siddet ned en hel dag. Det bliver dog fuldt opvejet af den oplevelse det er at sidde med vinden i ansigtet, mens du kigger ud på de grønne rismarker, smukke vandfald og høje bjerge, der glider forbi. Hvis du køber en Easy Rider-tur, så husk at tjekke, at din forsikring også gælder ved denne form for kørsel.

En gang om måneden, d. 15. i den vietnamesiske månekalender, holdes der Full Moon Festival. Moderne lys bliver erstattet af lanterner, der bliver hængt langs gaderne, og der bliver dyrket mange aktiviteter fra gammel tid, såsom kinesisk skak, gadesælgere, der sælger lokale fødevarer og meget mere.

Dag 14: Velkommen til Ho Chi Minh City!

I dag ankommer du til Vietnams største by...

Tidligere hed denne by Saigon, men den blev i 1976 opkaldt efter præsident Ho Chi Minh. Mange kender dog stadig byen under dens gamle navn, og det er også det navn, de fleste lokale bruger om byen.

Ho Chi Minh City er den største by i Vietnam. Med et indbyggertal på over 8 millioner mennesker er dette en ren smeltedigel af mennesker fra alle landets regioner, der kommer hertil for at søge arbejde. Byen er økonomisk centrum i Vietnam, og den mest vestenprægede by i landet, men her er stadig masser af gode oplevelser. Læg mærke til alle de små og store, internationale coffeeshops, gadesælgere, der sælger alle mulige småting, og de mange små steder, hvor du kan købe pho - den populære nudelsuppe, der også gerne spises til morgenmad. Trafikken i Ho Chi Minh City, og i Vietnam generelt, kan være noget af en oplevelse. Når du går på gaden, vil du konstant høre dytten, bremser der hyler og knallerter der gasser op. Prøv at kigge efter, hvor mange der nogle gange sidder på en knallert. En hel familie med børn og hund er ikke unormalt - den gik nok ikke hjemme i Danmark!

Skal du over vejen i Vietnam (og det bliver du nok nødt til på et tidspunkt), skal du ikke vente på, at der bliver holdt tilbage for dig - så kommer du til at vente meget længe! Tricket er at gå roligt ud på vejen, og krydse den i samme, rolige tempo. Ikke noget med at stoppe op eller begynde at løbe - bare hold tempoet, så vil alle knallerterne køre uden om dig. Det lyder skørt, men kig efter hvad vietnameserne gør, og se for dig selv...

Dag 15: På udflugt til Cu Chi-tunnellerne

I dag skal du besøge de berømte, underjordiske Cu Chi-tunneller, som er et af de mest berømte levn fra Vietnamkrigene. Dette spektakulære netværk af hundredevis af kilometer lange tunneller, har været verdenskendt siden Vietnamkrigen, som et symbol på det vietnamesiske folks tapperhed og udholdenhed under krigen. Efter besøget bliver du kørt tilbage til hotellet. Turen tager ca 5 timer.

Eftermiddagen kan bruges på en bytur, startende i centrum af byen. De fleste landemærker i Ho Chi Minh City er bygninger fra den franske kolonitidsperiode. Se City Hall (officielt kaldet People's Committee Hall), the Municipal Theatre, the Notre Dame Cathedral, the General Post Office og the History Museum som ligger ved Zoo og botanisk have. Var det ikke nok, kan du se den tidligere US Ambassade (hvorfra amerikanerne flygtede i 1975), Reunification Palace (tidligere Præsidentpalads, før 1975), War Remnants Hall (udstilling af billeder og ammunition, som blev brugt under Vietnamkrigen) og Ben Thanh Markedet, der er det største marked i Ho Chi Minh City.

Eller du kan besøge det travle Chinatown med det store marked, Binh Tay. Dette område var førhen en særskilt by, hvor de etniske kinesere boede, men nu er det en del af Ho Chi Minh City. Der er mange små, men også store butikker i dette område - nogle familier har åbnet butikker i deres egne hjem. Snus rundt blandt kinesiske medikamenter og lækre krydderier fra hele østen. Rundt om markedet er der flere gamle vietnamesiske pagoder og kinesiske templer.

Til aftensmad burde du tage ned og spise på en af de flydende seafood-restauranter på floden. Selvom det ikke er den bedste eller billigste mad, er det det flotteste sted - smukt og fredeligt. Hvis du er til sushi, så er Ho Chi Minh City stedet. Her ligger rigtig mange fantastiske sushi-restauranter og det er meget billigere end i Danmark! Tag tilbage på hotellet i en cyclo, og bed føreren om at tage den lange vej, for der er masser at se og opleve om aftenen i Ho Chi Minh City. Stop på en af de lokale cafeér på vejen og nyd en cappuccino at slutte dagen af på.

Dag 16: Afrejse fra Vietnam

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 17: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Vietnam. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Vietnam.

Alle hoteller

Conifer Boutique Hotel

Conifer Boutique Hotel

Conifer Boutique Hotel er en C&C favorit, som ligger lige ved det hyggelige franske kvarter...

Conifer Grand Hotel

Conifer Grand Hotel er søsterhotel til vores favorithotel Conifer Boutique Hotel. Det er et...

Upgradefra 1254,- kr.pr. personpr. dag
Sofitel Legend Metropole Hanoi

Sofitel Legend Metropole Hanoi

Sofitel Metropole er et prisbelønnet hotel i fransk kolonistil i hjertet af Hanoi, og det er det...

Alle hoteller

Muong Thanh Holiday Dien Bien Phu Hotel

Muong Thanh Holiday Dien Bien Phu Hotel er et helt fint men lidt gammelt hotel, der har en god...

Alle hoteller

Rejser til Vietnam Lai Chau

Hoang Nham Luxury Hotel

Hoang Nham Luxury Hotel ligger midt i Lai Chau med udsigt til søen. Overalt på det store og...

Alle hoteller

Sapa Dragon Hotel

Sapa Dragon Hotel

Sapa Dragon Hotel er et super hotel, der ligger i dejlige og rolige omgivelser ca. 5 minutters...

Upgrade
Bamboo Sapa Hotel

Bamboo Sapa Hotel

Bamboo Sapa er et rigtig godt, lidt ældre hotel, som ligger fredeligt i udkanten af Sapa, dog...

Upgrade
Topas Ecolodge

Topas Ecolodge

Topas Ecolodge er et skønt danskejet sted, som ligger i dejlige, grønne omgivelser på toppen af...

Alle hoteller

Rejser til Vietnam - Sol An Bang Homestay Beach Resort

Sol An Bang Homestay Beach Resort

Sol An Bang Homestay Beach Resort er splinternyt og er blevet C&Cs nye favorithotel ved Hoi...

Little Hoi An Boutique Hotel & Spa

Little Hoi An Boutique Hotel & Spa

Little Hoi An Boutique Hotel & Spa er en lille perle midt i Hoi An by, med udsigt til den...

Lotus Hotel

Lotus Hotel

Lotus Hotel ligger mellem stranden og byen og er et hyggeligt og charmerende sted med en...

Upgradefra 586,- kr.pr. personpr. dag
Sunrise Premium Resort Hoi An

Sunrise Premium Resort Hoi An

Sunrise Premium Resort Hoi An er et utroligt flot og dejligt hotel 15 minutters kørsel fra Hoi...

Alle hoteller

Anpha Boutique Hotel

Anpha Boutique Hotel et super godt hotel i centrum af byen, lige over for det livlige Ben Thanh...

Upgradefra 323,- kr.pr. personpr. dag
Hotel Majestic Saigon

Hotel Majestic Saigon

Hotel Majestic Saigon er stort og flot historisk hotel, der ligger i gåafstand fra de vigtigste...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til vietnam. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Vietnam.

Hanoi

105.834088
21.027843

Dien Bien Phu

103.840250
22.339916

Lai Chau

103.4332033
22.2446601

Sapa

103.925163
22.255087

Hoi An

108.338282
15.879748

Ho Chi Minh City

106.649008
10.829029

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 15 jan 2020 - 21 jan 2020
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.890,-
Børn u/12 år fra 14.312,-
Afrejse i følgende periode 22 jan 2020 - 31 jan 2020
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 18.590,-
Børn u/12 år fra 14.872,-
Afrejse i følgende periode 01 feb 2020 - 02 feb 2020
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 19.690,-
Børn u/12 år fra 15.752,-
Afrejse i følgende periode 03 feb 2020 - 14 feb 2020
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 15.272,-
Afrejse i følgende periode 15 feb 2020 - 16 feb 2020
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.890,-
Børn u/12 år fra 14.312,-
Afrejse i følgende periode 17 feb 2020 - 31 mar 2020
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.590,-
Børn u/12 år fra 14.072,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2020 - 02 apr 2020
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.890,-
Børn u/12 år fra 14.312,-
Afrejse i følgende periode 02 apr 2020 - 06 apr 2020
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 18.290,-
Børn u/12 år fra 14.632,-
Afrejse i følgende periode 07 apr 2020 - 22 jun 2020
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.490,-
Børn u/12 år fra 13.992,-
Afrejse i følgende periode 23 jun 2020 - 26 jun 2020
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 17.990,-
Børn u/12 år fra 14.472,-
Afrejse i følgende periode 26 jun 2020 - 19 jul 2020
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.990,-
Børn u/12 år fra 14.472,-
Afrejse i følgende periode 19 jul 2020 - 23 jul 2020
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 17.990,-
Børn u/12 år fra 14.472,-
Afrejse i følgende periode 23 jul 2020 - 30 sep 2020
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 17.490,-
Børn u/12 år fra 13.992,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2020 - 02 okt 2020
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 17.690,-
Børn u/12 år fra 14.152,-
Afrejse i følgende periode 02 okt 2020 - 31 okt 2020
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.890,-
Børn u/12 år fra 14.312,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2020 - 13 dec 2020
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 15.272,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2020 - 18 dec 2020
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.890,-
Børn u/12 år fra 15.912,-
Afrejse i følgende periode 19 dec 2020 - 23 dec 2020
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 21.490,-
Børn u/12 år fra 17.192,-
Afrejse i følgende periode 24 dec 2020 - 25 dec 2020
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.890,-
Børn u/12 år fra 15.912,-
Afrejse i følgende periode 26 dec 2020 - 28 dec 2020
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 21.490,-
Børn u/12 år fra 17.192,-
Afrejse i følgende periode 29 dec 2020 - 31 dec 2020
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 20.390,-
Børn u/12 år fra 16.312,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2021 - 04 jan 2021
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 20.590,-
Børn u/12 år fra 16.472,-
Afrejse i følgende periode 05 jan 2021 - 01 feb 2021
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.990,-
Børn u/12 år fra 16.072,-
Afrejse i følgende periode 02 feb 2021 - 22 feb 2021
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 20.590,-
Børn u/12 år fra 16.472,-
Afrejse i følgende periode 23 feb 2021 - 31 mar 2021
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 19.990,-
Børn u/12 år fra 16.072,-
Inkluderet: 

Fly Danmark-Hanoi-Dien Bien Phu og Hanoi-Da Nang-Ho Chi Minh City-Danmark.
Alle transporter på rejsen.
14 overnatninger med morgenmad.
1 middag i Hanoi.
Aktiviteter og udflugter ifølge programmet i Dien Bien Phu, Lai Chau og Sapa.
Udflugt til Cu Chu-tunnellerne fra Ho Chi Minh City.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Evt. visum til indrejse til Vietnam (er påkrævet på rejser på over 15 dages varighed).
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly Danmark-Hanoi-Dien Bien Phu og Hanoi-Da Nang-Ho Chi Minh City-Danmark.
Al transport mellem lufthavne og hoteller med privat bil/minibus.