Du er her: Lande > Vietnam > Rejser > Rejse 304

Historiske byer og legendariske Mekong

24 dages rejse: 3 nætter Hanoi, 1 nat Halong Bay, 1 nat i nattog, 3 nætter Hue, 4 nætter Hoi An, 2 nætter Ho Chi Minh City, 2 nætter Mekong, 1 nat Ho Chi Minh City og 4 nætter Mui Ne
Rejse: 
304
Vietnam rejser - Halong Bay
Store byer, hyggelige byer og naturoplevelser ud over det sædvanlige venter. Oplev bl.a. Hanoi, Hue, Hoi An, Halong Bay, Mekong og Mui Ne.

Rejsen starter i Hanoi, hvor du kan opleve de historiske seværdigheder og Ho Chi Minhs mausoleum. Herfra går turen videre til Halong Bay, hvor du skal overnatte på en traditionel båd mellem de 2.000 grønklædte øer. Næste stop er kongebyen Hue med sine flotte, historiske paladser, og derefter skal du med tog til landets hyggeligste by, Hoi An, hvor du finder fascinerende, gamle bygninger fra den franske besættelsestid. Husk at opleve atmosfæren om aftenen ved havnen med alle de små restauranter med utrolig lækker mad. I Ho Chi Minh City venter masser af trafik, spændende markeder og historiske, franske bygninger, inden du skal ud at opleve et noget anderledes område - Mekong Deltaet. Her lever folk af og ved de mange floder, og du kan opleve flydende markeder, grønne omgivelser og små, familieejede fabrikker. Rejsen sluttes af med velfortjent afslapning i Mui Ne, der byder på en lækker, kilometerlang strand. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Hanoi
  3. Hanoi
  4. Hanoi
  5. Hanoi - Halong Bay
  6. Halong Bay - Hanoi. Afrejse Hanoi (nattog)
  7. Ankomst Hue
  8. Hue
  9. Hue
  10. Hue - Hoi An
  11. Hoi An
  12. Hoi An
  13. Hoi An
  14. Hoi An - Ho Chi Minh City
  15. Ho Chi Minh City - Mekong Delta
  16. Mekong Delta
  17. Mekong Delta - Ho Chi Minh City
  18. Ho Chi Minh City
  19. Ho Chi Minh City - Mui Ne
  20. Mui Ne
  21. Mui Ne
  22. Mui Ne
  23. Mui Ne
  24. Ankomst Danmark

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Vietnam. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Så blev det endelig dagen, hvor kursen sættes mod Vietnam. Landets unikke kombination af historie, kulturelle byer og fantastiske naturscenerier skaber ramme for en rejse med masser af indhold! Læn dig tilbage og brug flyveturen til at gøre dig klar til de mange store oplevelser, der venter dig.

Dag 2: Velkommen til Hanoi!

Hanoi er Vietnams hovedstad og en dejlig by med mange spændende museer, gode restauranter og hyggelige kvarterer. Efter du har checket ind på hotellet, kan du gå hen og se Hoan Kiem-søen, der ligger lige op af de berømte, gamle kvarterer i Hanoi. Kommer du forbi søen om morgenen kan du se, hvordan mange dyrker den rolige tai-chi ved flodbredden, og slet ikke ser ud til at blive forstyrret af trafikstøjen fra de omkringliggende veje. Hyr en cyclo (en slags 3-hjulet rickshaw), og bliv transporteret rundt med godt udsyn over byen og de farverige butikker.

Slut dagen af med et godt måltid - fx. på Street Children's Restaurant. Det er ikke det billigste sted i byen, men maden er fantastisk og priserne er overkommelige. Et andet godt sted at spise er på The Brother's Cafe Restaurant. Restauranten ligger i en smuk have, og er flot og hyggeligt indrettet. Vil du prøve noget meget traditionelt, så besøg restauranten Cha Ca La Vong, der har været ejet af den samme familie i mere end 100 år. Hovedretten er altid den samme - den skønne "Cha Ca" (eller forslået fisk).

Dag 3: Hanoi - gå på opdagelse blandt byens mange seværdigheder

Gå en tur til West Lake - eller Ho Tay, som vietnameserne kalder den. Her finder du et par flotte pagoder. Blandt andet den ældste pagode i Hanoi, Tran Quoc, der blev bygget i det 17. århundrede. Her finder du også vandparken Ho Tay Park som er meget populær blandt de lokale i de varme måneder. En aften kan du nyde en drink på en af de mange populære, udendørs restauranter omkring West Lake, hvor der også serveres rejekager og alverdens snegle!

Noget, du ikke kommer uden om, når du er i Vietnam, er at stifte bekendtskab med Ho Chi Minh. Selvom den gamle præsident døde for flere år siden, lever hans minde stadig blandt den vietnamesiske befolkning. Hans portræt hænger mange steder, og vietnameserne selv kalder ham "Bac Ho", hvilket betyder onkel Ho. Han er hele landets onkel, og en meget vigtig og betydningsfuld person for de fleste vietnamesere. Besøger du Hanoi på den tid af året, hvor hans mausoleum ikke er lukket for vedligeholdelse, kan du faktisk med egne øjne se ham. Du bliver ledt ind i det store, firkantede begravelsesmonument af bevæbnede vagter, og får lov at gå rundt om kisten for at se ham - ikke noget med at stoppe op, tage billeder, snakke eller på anden måde opføre sig upassende. Dette er et sted, hvor der forventes stor respekt!

Når du forlader Mausoleet, kan du gå over til Præsidentpaladset, hvor præsidenten officielt tager imod gæster fra udlandet. Lige bagved paladset ligger en stor, smuk park hvor Ho Chi Minh boede i et meget klassisk og smukt træhus. Vil du lære mere om Ho Chi Minhs, så besøg Ho Chi Minh Museet, hvor hans liv bliver fortalt i detaljer, og der er udstillet mange billeder og kunstgenstande.

Når du har lært nok om Ho Chi Minh for en dag, kan du i det samme område se den smukke, lille One-Pillar pagode, som er et af Hanois symboler. Ikke langt fra Ba Dinh Square ligger Temple of Literature, det første universitet i Vietnam, som blev grundlagt i 1070. The Khue Van Pavilion inde i dette tempel er ment at være symbolet for Hanois kultur.

Er du til kulturelle oplevelser kan du tage en tur i vand-dukke-teater. Lige over for Ngoc Son Temple i Hoan Kiem-søen ligger Thang Long Water Puppet Theatre. Da risbønderne i gamle dage gik rundt i de oversvømmede rismarker, begyndte de at opføre disse vand-dukke-forestillinger som underholdning. Denne type dukketeater bliver iscenesat på en vandscene og dukkeførerne står bagved et forhæng i vand til navlen og bevæger dukkerne, som sidder på lange, tunge bambuspinde. Stykket består af en masse små fortællinger, og der bliver spillet levende musik til. Det er ikke en særlig dyr oplevelse, men det kan faktisk også være svært at se scenen, hvis man kommer for langt tilbage i salen. Det kan derfor være en fordel at betale lidt ekstra for bedre siddepladser.

Dag 4: På dagsudflugt fra Hanoi?

Fra Hanoi er der mulighed for flere forskellige dagsture.

Ca. 45 kilometer fra Hanoi ligger Thay Pagoda - en smuk pagode, der ligger i maleriske omgivelser. En typisk halvdagstur hertil går forbi landskabet ved naboprovinsen Ha Tay Province, hvor de lokale bor i typiske, lave huse, og dyrker rismarker og grøntsagsmarker.
En anden dagstur kan være at tage til Ninh Binh (ca. 90 km væk). Turen gennem rismarkerne, for at besøge Tam Coc-grotterne, er også en skøn tur. Denne tur tager dig også forbi 2 templer i den gamle hovedstad, Hoa Lu. Herefter kommer du ud at sejle på den lokale flod, hvor det er kvinderne, som ror bådene - og de ror endda med fødderne!

For at se lidt af Vietnams mangfoldighed, kan du besøge nogle af de landsbyer, der ligger tæt ved Hanoi. Prøv evt. dag-til-dag turene til Hoa Binh by. Dette er det nærmeste sted på Hanoi, hvor du har mulighed for at besøge landsbyer med etniske minoriteter så som Muong, H'mong eller Thai. Hvis det tiltaler dig at besøge landsbyer, er der forskellige muligheder for dette. Mai Chau-dalen og Sapa er begge smukke områder, hvor du kan overnatte hos de lokale, handle friske varer på markederne og bare nyde de fantastiske omgivelser. Vi anbefaler, at du sætter 2-5 dage af til sådanne ture. Snak med din rejsekonsulent om mulighederne.

Dag 5: Velkommen til vidunderlige Halong Bay!

I dag skal du til den vidunderlige Halong Bay, der er et af verdens vidundere - og det er ikke uden grund.

Ifølge legenden blev de flere tusinde øer i bugten kastet ned i det smaragdgrønne vand af drager sendt af guderne for at beskytte Vietnam imod invaderende fjender. Bugten er nok uden sammenligning den største, naturlige turistattraktion i Vietnam, og med god grund. Når du sejler gennem det særprægede landskab vil du blive mindet om, at naturen nogle gange er bedre end fantasien!

Du bliver fulgt ned til havnen, hvor din båd venter.

Ombord på båden får du først en dejlig velkomstdrink, og mens du spiser frokost sejler skibet afsted ud i Ha Long-bugten. Du spiser frokost, mens du sejler mod den sydvestlige del af Ha Long-bugten. Om eftermiddagen besøger du den mystiske Tien Ong grotte, som ikke kun er en af de smukkeste grotter i bugten, men også et arkæologisk fund. Se de mange smukke stalagmitter og stalaktitter.

Om aftenen lærer du at lave traditionel, vietnamesisk mad på båden, mens ud sejler rundt i den fantastiske Ha Long Bay, og du skal selvfølgelig også spise det lækre mad. Se en film eller fang blæksprutter med besætningen, før du går til køjs. Du kan også nyde en drink på dækket (dog bliver det ret koldt i vintermånederne, så husk at tage varmt tøj med).

Dag 6: Halong Bay og nattog fra Hanoi

Du vågner på skibet og starter dagen med lidt Tai Chi. Derefter en dejlig morgenmad, og så skal du besøge den flydende Cua Van landsby. Du sejler med en lille båd ind til midten af landsbyen, hvor du kan se fiskernes dagligdag. Her er selv børnene eksperter i at flette fiskernet.

Efter frokost ombord vender du tilbage til havnen og derfra videre til Hanoi med minibus, sammen med de andre gæster fra båden.

I aften skal du videre med nattog, så pak kufferten, så det bliver nemt at finde det, du skal bruge på toget. I toget skal du højst sandsynligt dele kupé med 2-5 vietnamesere. Start med et venligt hej, og I vil hurtigt blive venner. Toget hedder Reunification Express, fordi det forbinder 2 dele af Vietnam - Norden og Syden - og mange vietnamesere ser dette tog som et symbol på den endelige fred. Overnatningen foregår på toget, så lad togets bumlen vugge dig i søvn, og glæd dig til at vågne op på dit bestemmelsessted i morgen...

Du kan dog vælge Liggebus i stedet til samme pris eller mod merbetaling opgradere din togoplevelse med en privat kupé eller endda skifte tog ud med fly - det er helt op til dig!

Dag 7: Velkommen til maleriske Hue!

I dag ankommer du til Hue - en smuk, malerisk og gammel imperial-by, der var hovedsæde i det feudale Vietnam fra 1802 til 1945.

Når du har checket ind, så gå ned og få en snak med agenten. Han kan fortælle dig alt, hvad der er værd at vide om byen.

Når du vil rundt i Hue kan du enten cykle selv, eller du kan hyre en cyclo (cykeltaxa). Hue er på UNESCOs liste over kulturelle byer, og det er en god oplevelse at køre rundt i byen og opleve den gode atmosfære, der er her.

Tag rundt og oplev nogle af de mest populære attraktioner, som ligger på nordsiden af Parfumefloden (Huong River). Besøg de smukke landemærker, så som Thien Mu Pagoda som blev bygget i 1844 af kejser Thieu Tri og som nu er hjem for buddhistiske munke. Bagefter kan du tage hen til det tidligere Imperal Citadel, som er bygget på samme måde som den Forbudte By i Beijing, og besøg også Museum of Royal Fine Arts. Efter dette, kan du tage forbi det smukke marked Dong Ba, hvor næsten alt er til salg - endda også franske flutes!

Hvis du har lyst til at se flere pagoder, kan du tage hen til Tu Dam Pagoda og Huyen Khong Pagoda, som helt sikkert er et besøg værd. Når det bliver aften, kan du tage til "Ca Hue" ombord på en "dragon boat". Mens du sejler på parfumefloden vil du opleve Hues traditionelle folkesange - formentligt sammen med en hel del kinesere. En dejlig måde at slutte dagen af på... Spørg din lokale guide om tid og sted.

Dag 8: Hue - sejlture på Parfumefloden og sjove butikker med kunsthåndværk

En af dagene har du måske lyst til at tage ud på en sejltur i dagslys på den maleriske Parfumeflod? Det er en fantastisk oplevelse. Der findes flere forskellige bådture på Parfumefloden, og de kan tilpasses dine præcise ønsker. Turen som går længst væk, er til Minh Mang Kongens Grav, og med stop ved Thien Mu Pagoden og Hoan Chen Templet på tilbagevejen (eller den anden vej rundt). Den korteste tur er fra bådbroen (som ligger nær Century Hotel) og til Thien Mu Pagoden og denne tur tager ca. 30 minutter eller mindre. Du kan booke turen på den lokale Sinh Café. Andre steder, som kun kan nås over land, er Tu Duc Graven, Khai Dinh Graven og nogle pagoder i byen.

Besøg nogle af de sjove små kunsthåndværks-butikker, hvor du kan købe en vietnamesisk hat for næsten ingen penge. Køb endda måske et par stykker - men ikke for mange - de er sjovest, når du er i Vietnam.

Når du bliver sulten, kan du prøve Tropical Garden (27 Chu Van An / Tel. 828 074). Den ligger på en sidegade, nær Romance Hotel, et lille stykke nede ad gaden, og der står et skilt udenfor. Dette er en af de bedste små, delikate og billige restauranter i hele byen.

Dag 9: På dagsudflugt fra Hue?

Hvad med en heldagstur til et meget smukt område, men også et område med forfærdelig historie? Stedet hedder Demilitarized Zone (DMZ). Dette område, hvor Ben Hai-floden er (95 km fra Hue), blev brugt som afgrænsningsområde mellem Nord- og Sydvietnam fra 1954 til 1975. Området er 5 km. til hver side af floden.

Du kører af Highway No. 1 mod Truong Son-bjerget til Hamburger Hill, der er berømt fra mange vietnamesiske film. Længere oppe af bjerget, på grænsen mellem Vietnam og Laos, ligger små bjerglandsbyer beboet af etniske minoriteter. Til sidst ankommer du til Khe Sanh Combat Base hvor du kan besøge Vinh Moc tunellerne - de er endnu dybere end Cu Chi tunellerne ved Ho Chi Minh City!

På vejen tilbage burde du stoppe ved Hien Luong Bridge som går over Ben Hai floden. I gamle dage var dette grænsen mellem Nordvietnam og Sydvietnam, og dette sted kan give kuldegysninger. Utallige soldater blev dræbt i krigen som fandt sted her og på de omkringliggende rismarker. En reproduktion af broen er bygget lige ved siden af den originale.

Dag 10: Velkommen til hyggelige Hoi An!

Hoi An, der indtil for 3 århundreder siden hed Faifo, er en af de hyggeligste, gamle byer i Vietnam. Byen er på UNESCOs verdensarvsliste, og er bare det rette sted at slappe af. Tag en slentretur mellem de charmerende og skæve bygninger, der er flere hundrede år gamle. Når mørket falder på, tændes de mange farverige lamper over gaden, og der hænger konstant en sød duft af røgelse i luften - her er en helt særlig stemning.

Hoi An er en gammel havneby med kun 65.000 indbyggere. Her finder du stadig mange gamle bygninger fra den franske besættelsestid, og Hoi An er en af de bedst bevarede byer i Vietnam. Byen var førhen en af Asiens mest vigtige havne, som både portugiserne, hollænderne og japanerne brugte som handelsstad, hvor der blev handlet alt fra silke, krydderier og peber til ædelsten. Dette er stedet for en gåtur hvor du har mulighed for at se smukke templer og huse. Besøg det lille lokale marked eller nogle af de gamle huse, så som Phung Hung Hus, Tan Ky Hus, Quang Thang Hus og Tran Familiens Bedehus. De ældste og smukkeste huse er blevet renoveret og fredet igennem UNESCO, så alle har mulighed for at se dem. Gå ind i husene, se de gamle træmøbler, udskæringer, Kinesiske digte i kinesiske skrifttegn, som blev hængt på væggene og alle de antikke samlinger, så du forstår hvilken indflydelse Kina og Japan havde på denne lille by.

I byen finder du også flere små templer og museer, som kan være et besøg værd. Lær fx alt om silkeproduktion på det lille silkemuseum, hvor du kan følge silkens rejse fra puppe til færdigt produkt.

I Hoi An har du masser af muligheder for at spise godt. Oplev atmosfæren om aftenen ved havnen, med alle de små restauranter med utrolig lækker mad. Restauranterne Cargo og Morning Glory har altid mange gæster og et stort spisekort med retter fra både Vietnam og resten af verden. Har du fået smag for de vietnamesiske supper, så skal du gøre dig selv den tjeneste at spise på Trip Nguyen. Maden her er simpel, men virkelig velsmagende. Priserne er meget lave og deres friskpressede juices og shakes er meget lækre. I den gamle bydel ligger Vinh Hung Restaurant, hvor du skulle tage at prøve en af de dyreste retter, fx krabber med ingefær. Ligegyldigt hvor du spiser, kan du slutte aftenen af på bedste vis med en drink på den trendy Tam Tam Cafe.

Er du heldig at besøge byen tæt på fuldmåne, er der lanternefestival i byen, hvor der er fest og farver i de gamle dele af byen. Der er blokeret for biler, og elektriske lys er slukket næsten overalt på området. Gaderne bliver i stedet lyst op af smukke farverige lanterne - en helt fantastisk oplevelse!

Dag 11: Hoi An - nyd den gamle by

Hoi An er også kendt som skrædderbyen - og det er ikke så svært at forstå hvorfor. Du går ikke mange skridt uden at komme forbi udstillingsvinduer med skjorter, kjoler, jakkesæt, frakker, sko, tasker, og vi kunne blive ved. Skal du have syet noget her i byen, så kig dig lidt omkring. Det er en rigtig god ide at tjekke kvaliteten af tøjet i nogle forskellige butikker, i stedet for at bestille hos den første og den bedste. I alle butikker ligger der bunker af forskelligt stof, som du kan vælge imellem. Ønsker du at købe noget i silke, så tjek, at det rent faktisk også er ægte silke, du får. Det er en god ide at sætte lidt tid af til, at du kan prøve tøjet og butikken kan tilrette det - så ved du på forhånd, at du gerne vil købe lidt nyt med hjem til garderoben, vil det være smart at få det bestilt i starten af dit ophold i Hoi An.

Hoi An er også byen at købe papirlamper. Så hvis du har forelsket dig i en af de flotte lampeskærme i smukke farver og med flot udsmykning, så er det her, du skal slå til...

Fra Hoi An, og fra mange andre byer i Vietnam, er det muligt at købe det, der hedder Easy Rider-ture. På disse ture, der kan vare lige fra 1-14 dage, sidder du bag på en motorcykel og oplever de smukke landskaber og spændende seværdigheder fra første parket. Din chauffør er vietnamesisk, og nogle chauffører taler selvfølgelig bedre engelsk end andre. Fordelen ved en lokalkendt chauffør er dog, at de ligger inde med en masse viden om landet og området, og du vil højst sandsynligt få en masse gode historier, når I gør stop undervejs. Indrømmet - hvis du ikke er vant til at køre på motorcykel, kan du godt risikere at få lidt ondt i bagdelen efter at have siddet ned en hel dag. Det bliver dog fuldt opvejet af den oplevelse det er at sidde med vinden i ansigtet, mens du kigger ud på de grønne rismarker, smukke vandfald og høje bjerge, der glider forbi. Hvis du køber en Easy Rider-tur, så husk at tjekke, at din forsikring også gælder ved denne form for kørsel.

En gang om måneden, d. 15. i den vietnamesiske månekalender, holdes der Full Moon Festival. Moderne lys bliver erstattet af lanterner, der bliver hængt langs gaderne, og der bliver dyrket mange aktiviteter fra gammel tid, såsom kinesisk skak, gadesælgere, der sælger lokale fødevarer og meget mere. Check med din lokale guide, om du er så heldig at opleve dette.

Dag 12-13: På udflugt fra Hoi An?

I dag har du måske lyst til at komme lidt uden for byen? Du kan fx cykle til Cua Dai-stranden med det skønne blå-grønne vand. Du kører gennem landskabet med rismarker og små lokale butikker og andre hoteller. Når vejret er varmt, er stranden perfekt til en dukkert - og prøv en af de lokale restauranter derude. Stranden er opdelt, alt efter om du ønsker at bade eller du vil låne jetski, så du kan bade sikkert her.

Du kan også vælge at tage en bådtur på floden Cai (en gren af Thu Bon-floden) for at besøge nogle af de lokale håndværkere i snedkerlandsbyen Kim Bong, lertøjslandsbyen Thanh Ha, grøntsagslandsbyen Tra Que. Der findes også en anden interessant bådtur til Cham Island (15 km. fra Cua Dai-stranden), hvor du har mulighed for at nyde et øde og afslappende område.

Du kan også tage at besøge "My Son Holy Land", der ligger i My Son-dalen. Dette sted består af 10 grupper af templer, som er bygget af Cham-folket. Det blev brugt som religiøst centrum under Champa Kongeriget fra det 4. til 15. århundrede. De fleste af templerne er ødelagt af tiden og krigen, men det arkæologiske område imponerer stadig de mange besøgende.

Dag 14: Velkommen til Ho Chi Minh City!

I dag ankommer du til Vietnams største by...

Tidligere hed denne by Saigon, men den blev i 1976 opkaldt efter præsident Ho Chi Minh. Mange kender dog stadig byen under dens gamle navn, og det er også det navn, de fleste lokale bruger om byen.

Ho Chi Minh City er den største by i Vietnam. Med et indbyggertal på over 8 millioner mennesker er dette en ren smeltedigel af mennesker fra alle landets regioner, der kommer hertil for at søge arbejde. Byen er økonomisk centrum i Vietnam, og den mest vestenprægede by i landet, men her er stadig masser af gode oplevelser. Læg mærke til alle de små og store, internationale coffeeshops, gadesælgere, der sælger alle mulige småting, og de mange små steder, hvor du kan købe pho - den populære nudelsuppe, der også gerne spises til morgenmad. Trafikken i Ho Chi Minh City, og i Vietnam generelt, kan være noget af en oplevelse. Når du går på gaden, vil du konstant høre dytten, bremser der hyler og knallerter der gasser op. Prøv at kigge efter, hvor mange der nogle gange sidder på en knallert. En hel familie med børn og hund er ikke unormalt - den gik nok ikke hjemme i Danmark!

Skal du over vejen i Vietnam (og det bliver du nok nødt til på et tidspunkt), skal du ikke vente på, at der bliver holdt tilbage for dig - så kommer du til at vente meget længe! Tricket er at gå roligt ud på vejen, og krydse den i samme, rolige tempo. Ikke noget med at stoppe op eller begynde at løbe - bare hold tempoet, så vil alle knallerterne køre uden om dig. Det lyder skørt, men kig efter hvad vietnameserne gør, og se for dig selv...

Dag 15: På cruise på Mekong-floden

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til enten Can Tho eller Cai Be, hvor du stiger ombord på den båd, der skal sejle dig rundt på Mekong-flodens mange kanaler.

På denne charmerende træbåd bliver du mødt af en velkomstdrink og bliver efterfølgende vist rundt på båden og hen til din hyggelige kahyt. Frokost bliver serveret samtidig med, at båden starter med at sejle. Læn dig tilbage og nyd den fantastiske udsigt og det daglige liv.
Om eftermiddagen er der mulighed for at komme i land og se frugtplantager, orkidefarme og lokale landsbyer.

Middag bliver serveret ombord på båden.

Dag 16: Cruise på Mekong-floden - flydende markeder og hyggelige cykelture

I dag starter du tidligt, omkring kl. 06.30, hvor båden sejler ud for at se solopgangen og du kan nyde en tidlig morgenmad.

Herefter går turen videre i mindre både, for at komme til Cai Be eller Cai Rang flydende markeder. Her er mulighed for at købe alt slags frugt og grønt. Der vil også være besøg ved nogle af de mindre familie-ejede fabrikker, der blandt andet producerer riskiks.
Senere om eftermiddagen er der igen mulighed for sejlture i de små bi-floder eller hvad med en cykeltur på de små øer...

Frokost og aftensmad serveres ombord på båden.

Dag 17: Tilbage til Ho Chi Minh City

I dag skal du tilbage til Ho Chi Minh City, hvor du bor på samme hotel, som sidst du var her. Nu har du igen en smule tid i byen, som du kan bruge på at se de ting, som du ikke nåede i første omgang.

Dag 18: Gå på opdagelse blandt Ho Chi Minh Citys mange muligheder

I dag skal du have forkælet fusserne med en fodmassage hos Quynh Nhu 137. Glæd dig - det er meget mere end en fodmassage, da de også massegere benene, hænderne og armene og nogle gange også nakken! Efter massagen bliver du kørt retur til dit hotel. Udover lækker forkælelse er du nødt til at opleve den travle storby!

De fleste landemærker i Ho Chi Minh City er bygninger fra den franske kolonitidsperiode. Se City Hall (officielt kaldet People's Committee Hall), the Municipal Theatre, the Notre Dame Cathedral, the General Post Office og the History Museum som ligger ved Zoo og botanisk have. Var det ikke nok, kan du se den tidligere US Ambassade (hvorfra amerikanerne flygtede i 1975), Reunification Palace (tidligere Præsidentpalads, før 1975), War Remnants Hall (udstilling af billeder og ammunition, som blev brugt under Vietnamkrigen) og Ben Thanh Markedet, der er det største marked i Ho Chi Minh City. 

Eller du kan besøge det travle Chinatown med det store marked, Binh Tay. Dette område var førhen en særskilt by, hvor de etniske kinesere boede, men nu er det en del af Ho Chi Minh City. Der er mange små, men også store butikker i dette område - nogle familier har åbnet butikker i deres egne hjem. Snus rundt blandt kinesiske medikamenter og lækre krydderier fra hele østen. Rundt om markedet er der flere gamle vietnamesiske pagoder og kinesiske templer.

Til aftensmad burde du tage ned og spise på en af de flydende seafood-restauranter på floden. Selvom det ikke er den bedste eller billigste mad, er det det flotteste sted - smukt og fredeligt. Hvis du er til sushi, så er Ho Chi Minh City stedet. Her ligger rigtig mange fantastiske sushi-restauranter og det er meget billigere end i Danmark! Tag tilbage på hotellet i en cyclo, og bed føreren om at tage den lange vej, for der er masser at se og opleve om aftenen i Ho Chi Minh City. Stop på en af de lokale cafeér på vejen og nyd en cappuccino at slutte dagen af på.

Tag også en tur ud af byen til de berømte, underjordiske Cu Chi-tunneller, som Viet Cong'erne brugte under krigen mod amerikanerne. Du kan endda komme ned i tunnellerne, hvis du tør - forhåbentligt har du ikke klaustrofobi. Tunnellerne er flere hundrede kilometer lange, og her levede mange mennesker i skjul, mens de kæmpede mod de meget bevæbnede amerikanere.

Dag 19: Velkommen til skønne Mui Ne!

I dag går rejsen videre til skønne strande og høje palmetræer i Mui Ne.

Mui Ne er en lille kystby med en dejlig strand og mange små, hyggelige restauranter, hvor du billigt kan få lækre vietnamesiske retter. Her kan du hygge dig på stranden, tage ud og wind-surfe eller kigge beundrende på fiskerbådene, som lyser på ude i bugten om natten. Tidligt om morgenen vender bådene tilbage med nattens fangst til fiskemarkedet. Udover strandene er den største seværdighed i området nok Po Sanu tårnene, som blev bygget tilbage i 700-tallets under Champa riget. De 3 tårne var del af et større tempelområde, og i dag udfører Champaerne hvert år forskellige ritualer her. En anden stor seværdighed er de store, flotte sandklitter, der ligger lidt nord for Mui Ne. Klitterne er røde, gule, orange og hvide - og du kan komme ud og kælke i dem! Hvis du er til golf, findes en af Vietnams bedste golfbaner lidt ude for byen.

Dag 20-22: Mui Ne - nyd livet på den lange strand

Nu er det tid til at udforske den kilometerlange strand. Langs strandpromenaden ligger nogle hoteller, hvor du kan spise om aftenen, og her er rig mulighed for alskens vandsportsaktiviteter. Du skal selvfølgelig også ligge og dase i solen og nyde nogle fantastiske drinks i barerne med udsigt ud over vandet!

Du skal måske opleve de fantastiske, røde sandbjerge. Lav planerne allerede dagen før og få bestilt en tidlig morgentur, hvor du ser solen stå op over disse fantastiske røde bjerge af sand. Herefter kommer du tilbage til hotellet og kan spise din lækre morgenmad. Eller måske vil du hellere sove længe og så tage ud i sandbjergene senere på dagen. I Danmark kælker man ned ad bjergene om vinteren, men her kan man altså kælke året rundt i det fine sand! Her er også hyggelige fiskerlandsbyer. Lidt uden for byen ligger også Fairy Spring - en lille kilde, som løber igennem en kløft af røde klippebjerge. Stå med fødderne i det lave vand - hvis der overhovedet er noget - og nyd synet af de forrevne klipper.

Dag 23: Afrejse fra Vietnam

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 24: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Vietnam. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Vietnam.

Alle hoteller

Church Boutique Hotel (Hang Trong)

Church Boutique Hotel (Hang Trong)

Church Boutique Hotel er et fremragende hotel, der ligger virklig godt i det gamle kvarter nær...

Medallion Hanoi Hotel

Medallion Hanoi Boutique Hotel

Medallion Hanoi Boutique Hotel har en super god beliggenhed lige midt i den livlige, gamle bydel...

Golden Lotus Luxury Hotel

Golden Lotus Luxury Hotel

Golden Lotus Luxury Hotel ligger super godt blandt masser af butikker og restauranter i Hanois...

Conifer Boutique Hotel

Conifer Boutique Hotel

Conifer Boutique Hotel er et rigtig godt hotel, som ligger lige ved det hyggelige franske...

Alle hoteller

Bhaya Classic

Bhaya Classic

Bhaya Classic er en skøn og hyggelig sejlbåd med 20 kahytter i forskellige størrelser....

Upgrade
Halong Bay Boat Cruise (An Nam)

Halong Bay Boat Cruise (An Nam)

På Halong Bay Boat Cruise sejler du på et hyggeligt træskib med kahytter (generelt mellem 5 og...

Alle hoteller

Romance Hotel

Romance Hotel

Romance Hotel er et flot og lækkert hotel, der ligger i hjertet af Hue City, kun et stykke fra...

Upgradefra 682,- kr.pr. personpr. dag
La Residence Hue Hotel & Spa

La Residence Hue Hotel & Spa

La Residence Hue Hotel & Spa er et fortryllende boutique-hotel, der tæt ved Parfume-floden....

Upgradefra 40,- kr.pr. personpr. dag
Alba Spa Hotel

Alba Spa Hotel

Alba Spa Hotel er et flot og moderne hotel holdt helt i lyse farver, og du vil straks føle dig...

Alle hoteller

Lotus Hotel

Lotus Hotel

Lotus Hotel ligger mellem stranden og byen og er et hyggeligt og charmerende sted med en...

Upgradefra 94,- kr.pr. personpr. dag
Little Hoi An Boutique Hotel & Spa

Little Hoi An

Little Hoi An er en lille perle, midt i Hoi An by, med udsigt til den Japanske bro og lige op ad...

Upgradefra 66,- kr.pr. personpr. dag
Rejser til Vietnam - Little Hoi An Beach

The Beach

The Beach er et større elegant, men på samme tid rigtig hyggeligt hotel, som ligger 4-5 km fra...

Alle hoteller

Anpha Boutique Hotel

Anpha Boutique Hotel et super godt hotel i centrum af byen, lige over for Ben Thanh markedet....

Thao Dien Boutique Hotel

Thao Dien Boutique Hotel er et rigtig dejligt hotel, der ligger ca. en halv times kørsel uden...

Upgradefra 208,- kr.pr. personpr. dag
Grand Hotel Saigon

Grand Hotel Saigon

Et dejligt hotel, beliggende i hjertet af byen. Værelserne er udstyret med alt hvad du skal...

Alle hoteller

Mekong Eyes

Mekong Eyes

Mekong Eyes er en flot, gammel rispram, der nu fungerer som sejlbåd på krydstogter på Mekong-...

Upgrade
Dragon Eyes

Dragon Eyes

Dragon Eyes er en charmerende træbåd med 2 store kahytter. Begge kahytter er hyggeligt...

Alle hoteller

Little Mui Ne Cottages Resort

Little Mui Ne Cottages Resort

Little Mui Ne Cottages Resort er et lille, hyggeligt sted, bestående af 12 bungalows og 24...

Upgrade
Villa Aria Mui Ne

Villa Aria Mui Ne

Dette nye hotel er en sand lille perle. Hotellet er et lille boutique hotel med 23 værelser....

Upgradefra 93,- kr.pr. personpr. dag
Bamboo Village Resort & Spa

Bamboo Village Resort & Spa

Bamboo Village Resort & Spa er et lækkert 4* hotel, beliggende på Mui Ne stranden. Hotellets...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til vietnam. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Vietnam.

Halong Bay

107.145139
20.909862

Hue

107.564906
16.449359

Hoi An

108.338282
15.879748

Ho Chi Minh City

106.649008
10.829029

Can Tho (Mekong)

105.748674
10.045362

Ho Chi Minh City

106.649008
10.829029

Mui Ne

108.287594
10.934819

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 21 dec 2017
Flyselskab
Aeroflot
Voksne fra 19.090,-
Børn u/12 år fra 17.890,-
Afrejse i følgende periode 22 dec 2017 - 23 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 24.690,-
Børn u/12 år fra 22.040,-
Afrejse i følgende periode 24 dec 2017 - 27 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 25.090,-
Børn u/12 år fra 22.490,-
Afrejse i følgende periode 29 dec 2017 - 30 dec 2017
Flyselskab
Air France
Voksne fra 24.490,-
Børn u/12 år fra 22.140,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2018 - 03 jan 2018
Flyselskab
Air France
Voksne fra 23.790,-
Børn u/12 år fra 21.740,-
Afrejse i følgende periode 05 jan 2018 - 10 jan 2018
Flyselskab
Vietnam Airlines
Voksne fra 20.990,-
Børn u/12 år fra 19.290,-
Afrejse i følgende periode 12 jan 2018 - 25 jan 2018
Flyselskab
Vietnam Airlines
Voksne fra 18.390,-
Børn u/12 år fra 17.290,-
Afrejse i følgende periode 26 jan 2018 - 04 feb 2018
Flyselskab
Vietnam Airlines
Voksne fra 20.390,-
Børn u/12 år fra 18.790,-
Afrejse i følgende periode 05 feb 2018 - 08 feb 2018
Flyselskab
Vietnam Airlines
Voksne fra 21.190,-
Børn u/12 år fra 19.590,-
Afrejse i følgende periode 09 feb 2018 - 14 feb 2018
Flyselskab
Vietnam Airlines
Voksne fra 20.390,-
Børn u/12 år fra 18.890,-
Afrejse i følgende periode 16 feb 2018 - 21 feb 2018
Flyselskab
Vietnam Airlines
Voksne fra 19.890,-
Børn u/12 år fra 18.740,-
Afrejse i følgende periode 23 feb 2018 - 25 feb 2018
Flyselskab
Vietnam Airlines
Voksne fra 22.690,-
Børn u/12 år fra 20.590,-
Afrejse i følgende periode 26 feb 2018 - 31 mar 2018
Flyselskab
Cathay Pacific
Voksne fra 16.290,-
Børn u/12 år fra 15.590,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2018 - 29 apr 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 15.690,-
Børn u/12 år fra 15.490,-
Afrejse i følgende periode 30 apr 2018 - 01 maj 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 16.090,-
Børn u/12 år fra 15.790,-
Afrejse i følgende periode 01 maj 2018 - 02 maj 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 15.690,-
Børn u/12 år fra 15.390,-
Afrejse i følgende periode 02 maj 2018 - 09 jun 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 15.190,-
Børn u/12 år fra 14.940,-
Afrejse i følgende periode 10 jun 2018 - 15 jun 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 15.790,-
Børn u/12 år fra 15.290,-
Afrejse i følgende periode 15 jun 2018 - 26 jun 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.090,-
Børn u/12 år fra 16.390,-
Afrejse i følgende periode 27 jun 2018 - 28 jun 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 18.790,-
Børn u/12 år fra 17.090,-
Afrejse i følgende periode 28 jun 2018 - 27 jul 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.390,-
Børn u/12 år fra 16.590,-
Afrejse i følgende periode 28 jul 2018 - 29 jul 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 17.990,-
Børn u/12 år fra 16.390,-
Afrejse i følgende periode 29 jul 2018 - 01 sep 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.090,-
Børn u/12 år fra 16.390,-
Afrejse i følgende periode 02 sep 2018 - 03 sep 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.690,-
Børn u/12 år fra 16.990,-
Afrejse i følgende periode 03 sep 2018 - 30 sep 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.090,-
Børn u/12 år fra 16.390,-
Afrejse i følgende periode 01 okt 2018 - 31 okt 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.690,-
Børn u/12 år fra 16.890,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2018 - 13 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.090,-
Børn u/12 år fra 17.290,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2018 - 15 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 20.690,-
Børn u/12 år fra 18.690,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2018 - 16 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.890,-
Børn u/12 år fra 17.890,-
Afrejse i følgende periode 16 dec 2018 - 20 dec 2018
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 20.690,-
Børn u/12 år fra 18.690,-
Afrejse i følgende periode 21 dec 2018 - 23 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 18.990,-
Børn u/12 år fra 18.090,-
Afrejse i følgende periode 24 dec 2018 - 25 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.690,-
Børn u/12 år fra 18.690,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2018 - 28 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.190,-
Børn u/12 år fra 18.290,-
Afrejse i følgende periode 29 dec 2018 - 30 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 20.090,-
Børn u/12 år fra 19.090,-
Inkluderet: 

Fly København-Hanoi og Hoi An-Ho Chi Minh City-København
Alle transporter på rejsen.
21 overnatninger: 19 med morgenmad og 2 med helpension i Mekong.
Cykel til rådighed fra ankomst til afrejse i Hue og Hoi An.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Evt. visum til indrejse til Vietnam (er påkrævet på rejser på over 15 dages varighed).
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Bemærk: 

Der kan være koldt og måske tåget i Halong Bay i vintermånederne.

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderede.

Fly København-Hanoi og Hoi An-Ho Chi Minh City-København.
Al transport mellem lufthavne, stationer og hoteller med bil/minibus.
Transport mellem Hanoi og havnen i Ha Long Bay og transport Hue-Hoi An med bus.
Transport Hanoi-Hue med nattog.
Cruise i Halong Bay og Mekong foregår (naturligvis) ombord på en båd.

Udflugter

Vil du gerne opleve endnu mere på din rejse til vietnam? Så har du mulighed for at tilkøbe disse spændende udflugter. Vi har selvfølgelig mange flere udflugter, du kan opleve. Se alle vores udflugter i Vietnam.

Du cykler langs bredden af Red River på en rolig vej, der løber gennem blomster- og grøntsagshaver og forbi landsbyer og lotussøer. Du får set Vienams hovedstad på en helt ny måde! Du får set, hvordan folk bor i byen – kig ind ad døre, der står på klem, se folk på deres vej til arbejde og børn, der er på vej i skole og se de mindre butikker, hvor vietnameserne handler ind. Du skal også ud og sejle, og her ser du haver og huse, der ligger helt ned til floden. Efter frokost fortsætter du til West Lake, hvor du stopper ved en af de mest ærede buddhistiske pagoder i Vietnam, nemlig Tran Quoc Pagoden. Her ikke særlig meget trafik, så det er nemt at cykle rundt i de små gader, hvor der er flotte kolonihuse og masser at kigge på.

Du skal på en rundtur i byen i fire timer. Besøg først Ho Chi Minh Mausoleet og Ho Chi Minhs gamle hus, der står på pæle i en hyggelig have. Bagefter skal du se den lille, fine One-Pillar Pagode, der står på én søjle forenden af en trappe, og Temple of Literature - Vietnams ældste universitet fra det 11. århundrede. Turen går også forbi Hoa Lo fængslet, hvor franskmændene holdt politiske fanger - i folkemunde bliver det ironisk kaldt for Hanoi Hilton. Nu springer du på en cykel og kører en tur rundt i det gamle kvarters små, hyggelige gader.

Du skal på en rundtur i byen og se alt, hvad der er værd at se. Besøg først Ho Chi Minh Mausoleet og Ho Chi Minhs gamle hus, der står på pæle i en hyggelig have. Bagefter skal du se den lille, fine One-Pillar Pagode, der står på én søjle forenden af en trappe, og Temple of Literature - Vietnams ældste universitet fra det 11. århundrede. Turen går også forbi Hoa Lo fængslet, hvor franskmændene holdt politiske fanger - i folkemunde bliver det ironisk kaldt for Hanoi Hilton. Du spiser frokost på egen hånd, og om eftermiddagen fortsætter du til Museum of Ethnology, hvor du kan læse om Vietnams forskellige folkeslag. Du besøger også Ngoc Son templet, før du springer på en cykel og kører en tur rundt i det gamle kvarter. Om aftenen skal du se en hyggelig vanddukkeforestilling - et slags avanceret dukketeater, der foregår i vand.

Du kører til Bach Ma Nationalpark, der er kendt for sine mange spændende dyr og planter. Du vandrer igennem frodig, tropisk skov til Ngu Ho (også kendt som de fem søers vandfald) og du skal også se Do Quyen vandfaldene, hvor du kan nyde parkens smukke natur og måske også noget af dyrelivet.

I dag er Hoi An kendt som en ejendommelig by ved floden, populær hos turister for dens eklektiske arkitektur, skræddere og cafeer. Nogle af bygningerne i de smalle gader er de samme som for hundrede år siden. Du skal på en gåtur på nogle timer gennem de smalle gader i det gamle kvarter, hvor du skal besøge Chua Ong templet, Chinese Assembly Halls, det 200 år gamle Tam Ky ancestral house og den japanske bro. Efter frokost tager du en kort sejltur til en nærvedliggende ø, for at besøge en landsby, der har specialiseret sig i keramik og bådbyggeri. Hoi An er nu på listen som en af de fem World Heritage sites i Vietnam.

My Son bliver anset for at være et af de bedst bevarede Cham komplekser i Vietnam. Det er den tidligere hovedstad for den gamle Cham civilisation, der regerede i det centrale Vietnam fra det 2. - 13 århundrede. Komplekset består af 70 ældgamle tårne og templer i hindustil. Dette sted er et must-see for dem, der er interesseret i arkitektur og gamle civilisationer og er nu på listen som én af de fem World Heritage sites i Vietnam. Prisen inkluderer: engelsktalende guide, entré, transport og fornuftig mængde af gratis vand

Når du rejser til Vietnam, vil du stadigvæk mødes af den årelange historie, bl.a. har Vietnamkrigen haft stor indflydelse på landet. Besøg de berømte underjordiske tunneller i Cu Chi. Dette spektakulære netværk af hundredevis kilometer lange tunneller har været verdenskendt siden Vietnam krigen, som et symbol på det vietnamesiske folks tapperhed og udholdenhed under krigen. Efter besøget bliver du kørt tilbage til hotellet.

Din byrundtur i Ho Chi Minh City begynder med et besøg på Det Historiske Museum eller på War Remnants Hall. På det historiske museum har du mulighed for at få et indblik i Vietnams udvikling, ca. fra det 13 århundrede og frem til i dag. I War Remnants Hall kan du få et indblik i nogle af de mange grusomheder, der blev begået under Vietnams to "frihedskrige". Her vil du også se en imponerende samling amerikanske våben, en fransk guillotine, der blev sendt til Vietnam i 1911, og en model af de berygtede "tigers cages", hvor man holdt de revolutionære fanget. Herefter skal du se det berømte Thien Hau Tempel. Det ligger midt i China Town og blev bygget af den Kantonesiske menighed i 1760 som et udtryk for taknemmelighed til denne gudinde for hendes beskyttelse. Så går turen til Binh Tay Market, hvor du kan finde alt, hvad hjertet begærer. Senere bliver du kørt rundt til forskellige seværdigheder som fx Notre Dame Cathedral, General Post Office og Rådhuset. Turen tager i alt fire timer.