Du er her: Lande > Vietnam > Rejser > Rejse 377

Kombiner Vietnam og Filippinerne

24 dages rejse: 3 nætter Hanoi, 1 nat Halong Bay, 3 nætter Hue, 4 nætter Hoi An, 2 nætter Ho Chi Minh City, 1 nat Can Tho (Mekong), 1 nat på fly og 6 nætter Coco Beach
Rejse: 
377
Vietnam rejser - Hoi An
Tag på en klassisk rundrejse til Vietnams bedst kendte byer Hanoi, Hue, Hoi An og Ho Chi Minh City, og slap af på jungleparadiset Coco Beach.

Hanoi er Vietnams hovedstad, og et godt udgangspunkt til en rejse i dette spændende land. Lær om dets historie på de mange gode museer, og besøg Ho Chi Minhs mausoleum, hvor du kan se den mand, der stadig betyder utrolig meget for den vietnamesiske befolkning. Efter en overnatning på cruise til Halong Bay tager du videre til Hue, der er en malerisk by med masser af smukke templer og pagoder. I Hoi An venter der en særlig stemning, og du kan beundre de velbevarede, og meget charmerende, gamle huse, hvor du kan få et indblik i, hvordan livet var her engang. Næste stop er byen Ho Chi Minh City, der også kendes under dens gamle navn, Saigon. Her kan du besøge markeder, forundre dig over, hvor mange mennesker, der kan sidde på en knallert, se bygninger fra den franske kolonitid, og tage på spændende udflugter til bl.a. de berømte Cu Chi Tunnels. Sidste stop i Vietnam er en overnatning i Can tho (Mekong), hvor du skal på flodcruise og opleve de flydende markeder. Efter en nat med fly slutter du rejsen af med et ophold på dejlige Coco Beach i Filippinerne, hvor du kan nyde poolen og stranden, eller de mange udflugtsmuligheder til lands og til vands. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Hanoi
  3. Hanoi
  4. Hanoi
  5. Hanoi - Cruise Halong Bay
  6. Cruise Halong Bay - Hue
  7. Hue
  8. Hue
  9. Hue - Hoi An
  10. Hoi An
  11. Hoi An
  12. Hoi An
  13. Hoi An - Ho Chi Minh City
  14. Ho Chi Minh City
  15. Ho Chi Minh City - Mekong
  16. Afrejse Mekong, Vietnam
  17. Ankomst Coco Beach, Filippinerne
  18. Coco Beach
  19. Coco Beach
  20. Coco Beach
  21. Coco Beach
  22. Coco Beach
  23. Coco Beach
  24. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Vietnam og Filippinerne. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Så blev det endelig dagen, hvor kursen sættes mod Vietnam. Landets unikke kombination af historie, kulturelle byer og fantastiske naturscenerier skaber ramme for en rejse med masser af indhold! Læn dig tilbage og brug flyveturen til at gøre dig klar til de mange store oplevelser, der venter dig.

Dag 2: Velkommen til Hanoi!

Hanoi er Vietnams hovedstad og en dejlig by med mange spændende museer, gode restauranter og hyggelige kvarterer. Efter du har checket ind på hotellet, kan du gå hen og se Hoan Kiem-søen, der ligger lige op af de berømte, gamle kvarterer i Hanoi. Kommer du forbi søen om morgenen kan du se, hvordan mange dyrker den rolige tai-chi ved flodbredden, og slet ikke ser ud til at blive forstyrret af trafikstøjen fra de omkringliggende veje. Hyr en cyclo (en slags 3-hjulet rickshaw), og bliv transporteret rundt med godt udsyn over byen og de farverige butikker.

På dit besøg i Hanoi har du en middag inkluderet. Restaurant og tidspunkt får du fortalt, når du ankommer til hotellet.

Falder middagen ikke første dag, så slut dagen af med et andet godt måltid - fx. på Street Children's Restaurant. Det er ikke det billigste sted i byen, men maden er fantastisk og priserne er overkommelige. Et andet godt sted at spise er på The Brother's Cafe Restaurant. Restauranten ligger i en smuk have, og er flot og hyggeligt indrettet. Vil du prøve noget meget traditionelt, så besøg restauranten Cha Ca La Vong, der har været ejet af den samme familie i mere end 100 år. Hovedretten er altid den samme - den skønne "Cha Ca" (eller forslået fisk).

Dag 3: Hanoi - Ho Chi Minh og hyggelige bydele

Gå en tur til West Lake - eller Ho Tay, som vietnameserne kalder den. Her finder du et par flotte pagoder. Blandt andet den ældste pagode i Hanoi, Tran Quoc, der blev bygget i det 17. århundrede. Her finder du også vandparken Ho Tay Park som er meget populær blandt de lokale i de varme måneder. En aften kan du nyde en drink på en af de mange populære, udendørs restauranter omkring West Lake, hvor der også serveres rejekager og alverdens snegle!

Noget, du ikke kommer uden om, når du er i Vietnam, er at stifte bekendtskab med Ho Chi Minh. Selvom den gamle præsident døde for flere år siden, lever hans minde stadig blandt den vietnamesiske befolkning. Hans portræt hænger mange steder, og vietnameserne selv kalder ham "Bac Ho", hvilket betyder onkel Ho. Han er hele landets onkel, og en meget vigtig og betydningsfuld person for de fleste vietnamesere. Besøger du Hanoi på den tid af året, hvor hans mausoleum ikke er lukket for vedligeholdelse, kan du faktisk med egne øjne se ham. Du bliver ledt ind i det store, firkantede begravelsesmonument af bevæbnede vagter, og får lov at gå rundt om kisten for at se ham - ikke noget med at stoppe op, tage billeder, snakke eller på anden måde opføre sig upassende. Dette er et sted, hvor der forventes stor respekt!

Når du forlader Mausoleet, kan du gå over til Præsidentpaladset, hvor præsidenten officielt tager imod gæster fra udlandet. Lige bagved paladset ligger en stor, smuk park hvor Ho Chi Minh boede i et meget klassisk og smukt træhus. Vil du lære mere om Ho Chi Minhs, så besøg Ho Chi Minh Museet, hvor hans liv bliver fortalt i detaljer, og der er udstillet mange billeder og kunstgenstande.

Når du har lært nok om Ho Chi Minh for en dag, kan du i det samme område se den smukke, lille One-Pillar pagode, som er et af Hanois symboler. Ikke langt fra Ba Dinh Square ligger Temple of Literature, det første universitet i Vietnam, som blev grundlagt i 1070. The Khue Van Pavilion inde i dette tempel er ment at være symbolet for Hanois kultur.

Er du til kulturelle oplevelser kan du tage en tur i vand-dukke-teater. Lige over for Ngoc Son Temple i Hoan Kiem-søen ligger Thang Long Water Puppet Theatre. Da risbønderne i gamle dage gik rundt i de oversvømmede rismarker, begyndte de at opføre disse vand-dukke-forestillinger som underholdning. Denne type dukketeater bliver iscenesat på en vandscene og dukkeførerne står bagved et forhæng i vand til navlen og bevæger dukkerne, som sidder på lange, tunge bambuspinde. Stykket består af en masse små fortællinger, og der bliver spillet levende musik til. Det er ikke en særlig dyr oplevelse, men det kan faktisk også være svært at se scenen, hvis man kommer for langt tilbage i salen. Det kan derfor være en fordel at betale lidt ekstra for bedre siddepladser.

Dag 4: På dagstur fra Hanoi?

Fra Hanoi er der mulighed for flere forskellige dagsture.

Ca. 45 kilometer fra Hanoi ligger Thay Pagoda - en smuk pagode, der ligger i maleriske omgivelser. En typisk halvdagstur hertil går forbi landskabet ved naboprovinsen Ha Tay Province, hvor de lokale bor i typiske, lave huse, og dyrker rismarker og grøntsagsmarker.
En anden dagstur kan være at tage til Ninh Binh (ca. 90 km væk). Turen gennem rismarkerne, for at besøge Tam Coc-grotterne, er også en skøn tur. Denne tur tager dig også forbi 2 templer i den gamle hovedstad, Hoa Lu. Herefter kommer du ud at sejle på den lokale flod, hvor det er kvinderne, som ror bådene - og de ror endda med fødderne!

For at se lidt af Vietnams mangfoldighed, kan du besøge nogle af de landsbyer, der ligger tæt ved Hanoi. Prøv evt. dag-til-dag turene til Hoa Binh by. Dette er det nærmeste sted på Hanoi, hvor du har mulighed for at besøge landsbyer med etniske minoriteter så som Muong, H'mong eller Thai. Hvis det tiltaler dig at besøge landsbyer, er der forskellige muligheder for dette. Mai Chau-dalen og Sapa er begge smukke områder, hvor du kan overnatte hos de lokale, handle friske varer på markederne og bare nyde de fantastiske omgivelser. Vi anbefaler, at du sætter 2-5 dage af til sådanne ture. Snak med din rejsekonsulent om mulighederne.

Dag 5: På cruise til smukke Halong Bay

I dag skal du til den vidunderlige Halong Bay, der er et af verdens vidundere - og det er ikke uden grund.

Ifølge legenden blev de flere tusinde øer i bugten kastet ned i det smaragdgrønne vand af drager sendt af guderne for at beskytte Vietnam imod invaderende fjender. Bugten er nok uden sammenligning den største, naturlige turistattraktion i Vietnam, og med god grund. Når du sejler gennem det særprægede landskab vil du blive mindet om, at naturen nogle gange er bedre end fantasien!

Du bliver fulgt ned til havnen, hvor din båd venter.

Ombord på båden får du først en dejlig velkomstdrink, og mens du spiser frokost sejler skibet afsted ud i Ha Long-bugten. Du spiser frokost, mens du sejler mod den sydvestlige del af Ha Long-bugten. Om eftermiddagen besøger du den mystiske Tien Ong grotte, som ikke kun er en af de smukkeste grotter i bugten, men også et arkæologisk fund. Se de mange smukke stalagmitter og stalaktitter.

Om aftenen lærer du at lave traditionel, vietnamesisk mad på båden, mens ud sejler rundt i den fantastiske Ha Long Bay, og du skal selvfølgelig også spise det lækre mad. Se en film eller fang blæksprutter med besætningen, før du går til køjs. Du kan også nyde en drink på dækket (dog bliver det ret koldt i vintermånederne, så husk at tage varmt tøj med).

Dag 6: Halong Bay og videre til maleriske Hue!

Du starter tidligt med en Tai Chi-time på soldækket, så du er forhåbentligt morgenfrisk! Herefter besøger du den flydende Cua Van landsby. Du sejler med en lille båd ind til midten af landsbyen, hvor du kan se fiskernes dagligdag. Her er selv børnene eksperter i at flette fiskernet.

Ombord på båden spiser du tidlig frokost, mens du sejler forbi Lom Bo Islet, Soi Sim Island, Hoa Cuong Islet og Ba Hang Village. Herefter vender du tilbage til havnen.

Nu skal du videre til Hue - en smuk, malerisk og gammel imperial-by, der var hovedsæde i det feudale Vietnam fra 1802 til 1945. Når du har checket ind, så gå ned og få en snak med agenten. Han kan fortælle dig alt, hvad der er værd at vide om byen.

Når du vil rundt i Hue kan du enten cykle selv, eller du kan hyre en cyclo (cykeltaxa). Hue er på UNESCOs liste over kulturelle byer, og det er en god oplevelse at køre rundt i byen og opleve den gode atmosfære, der er her.

Tag rundt og oplev nogle af de mest populære attraktioner, som ligger på nordsiden af Parfumefloden (Huong River). Besøg de smukke landemærker, så som Thien Mu Pagoda som blev bygget i 1844 af kejser Thieu Tri og som nu er hjem for buddhistiske munke. Bagefter kan du tage hen til det tidligere Imperal Citadel, som er bygget på samme måde som den Forbudte By i Beijing, og besøg også Museum of Royal Fine Arts. Efter dette, kan du tage forbi det smukke marked Dong Ba, hvor næsten alt er til salg - endda også franske flutes!

Hvis du har lyst til at se flere pagoder, kan du tage hen til Tu Dam Pagoda og Huyen Khong Pagoda, som helt sikkert er et besøg værd. Når det bliver aften, kan du tage til "Ca Hue" ombord på en "dragon boat". Mens du sejler på parfumefloden vil du opleve Hues traditionelle folkesange - formentligt sammen med en hel del kinesere. En dejlig måde at slutte dagen af på... Spørg din lokale guide om tid og sted.

Dag 7: Hue - sejlture på Parfumefloden og smukke templer

En af dagene har du måske lyst til at tage ud på en sejltur i dagslys på den maleriske Parfumeflod? Det er en fantastisk oplevelse. Der findes flere forskellige bådture på Parfumefloden, og de kan tilpasses dine præcise ønsker. Turen som går længst væk, er til Minh Mang Kongens Grav, og med stop ved Thien Mu Pagoden og Hoan Chen Templet på tilbagevejen (eller den anden vej rundt). Den korteste tur er fra bådbroen (som ligger nær Century Hotel) og til Thien Mu Pagoden og denne tur tager ca. 30 minutter eller mindre. Du kan booke turen på den lokale Sinh Café. Andre steder, som kun kan nås over land, er Tu Duc Graven, Khai Dinh Graven og nogle pagoder i byen.

Besøg nogle af de sjove små kunsthåndværks-butikker, hvor du kan købe en vietnamesisk hat for næsten ingen penge. Køb endda måske et par stykker - men ikke for mange - de er sjovest, når du er i Vietnam.

Når du bliver sulten, kan du prøve Tropical Garden (27 Chu Van An / Tel. 828 074). Den ligger på en sidegade, nær Romance Hotel, et lille stykke nede ad gaden, og der står et skilt udenfor. Dette er en af de bedste små, delikate og billige restauranter i hele byen.

Dag 8: På dagstur fra Hue?

Hvad med en heldagstur til et meget smukt område, men også et område med forfærdelig historie? Stedet hedder Demilitarized Zone (DMZ). Dette område, hvor Ben Hai-floden er (95 km fra Hue), blev brugt som afgrænsningsområde mellem Nord- og Sydvietnam fra 1954 til 1975. Området er 5 km. til hver side af floden.

Du kører af Highway No. 1 mod Truong Son-bjerget til Hamburger Hill, der er berømt fra mange vietnamesiske film. Længere oppe af bjerget, på grænsen mellem Vietnam og Laos, ligger små bjerglandsbyer beboet af etniske minoriteter. Til sidst ankommer du til Khe Sanh Combat Base hvor du kan besøge Vinh Moc tunellerne - de er endnu dybere end Cu Chi tunellerne ved Ho Chi Minh City!

På vejen tilbage burde du stoppe ved Hien Luong Bridge som går over Ben Hai floden. I gamle dage var dette grænsen mellem Nordvietnam og Sydvietnam, og dette sted kan give kuldegysninger. Utallige soldater blev dræbt i krigen som fandt sted her og på de omkringliggende rismarker. En reproduktion af broen er bygget lige ved siden af den originale.

Dag 9: Velkommen til hyggelige Hoi An!

Hoi An, der indtil for 3 århundreder siden hed Faifo, er en af de hyggeligste, gamle byer i Vietnam. Byen er på UNESCOs verdensarvsliste, og er bare det rette sted at slappe af. Tag en slentretur mellem de charmerende og skæve bygninger, der er flere hundrede år gamle. Når mørket falder på, tændes de mange farverige lamper over gaden, og der hænger konstant en sød duft af røgelse i luften - her er en helt særlig stemning.

Hoi An er en gammel havneby med kun 65.000 indbyggere. Her finder du stadig mange gamle bygninger fra den franske besættelsestid, og Hoi An er en af de bedst bevarede byer i Vietnam. Byen var førhen en af Asiens mest vigtige havne, som både portugiserne, hollænderne og japanerne brugte som handelsstad, hvor der blev handlet alt fra silke, krydderier og peber til ædelsten. Dette er stedet for en gåtur hvor du har mulighed for at se smukke templer og huse. Besøg det lille lokale marked eller nogle af de gamle huse, så som Phung Hung Hus, Tan Ky Hus, Quang Thang Hus og Tran Familiens Bedehus. De ældste og smukkeste huse er blevet renoveret og fredet igennem UNESCO, så alle har mulighed for at se dem. Gå ind i husene, se de gamle træmøbler, udskæringer, Kinesiske digte i kinesiske skrifttegn, som blev hængt på væggene og alle de antikke samlinger, så du forstår hvilken indflydelse Kina og Japan havde på denne lille by.

I byen finder du også flere små templer og museer, som kan være et besøg værd. Lær fx alt om silkeproduktion på det lille silkemuseum, hvor du kan følge silkens rejse fra puppe til færdigt produkt.

I Hoi An har du masser af muligheder for at spise godt. Oplev atmosfæren om aftenen ved havnen, med alle de små restauranter med utrolig lækker mad. Restauranterne Cargo og Morning Glory har altid mange gæster og et stort spisekort med retter fra både Vietnam og resten af verden. Har du fået smag for de vietnamesiske supper, så skal du gøre dig selv den tjeneste at spise på Trip Nguyen. Maden her er simpel, men virkelig velsmagende. Priserne er meget lave og deres friskpressede juices og shakes er meget lækre. I den gamle bydel ligger Vinh Hung Restaurant, hvor du skulle tage at prøve en af de dyreste retter, fx krabber med ingefær. Ligegyldigt hvor du spiser, kan du slutte aftenen af på bedste vis med en drink på den trendy Tam Tam Cafe.

Er du heldig at besøge byen tæt på fuldmåne, er der lanternefestival i byen, hvor der er fest og farver i de gamle dele af byen. Der er blokeret for biler, og elektriske lys er slukket næsten overalt på området. Gaderne bliver i stedet lyst op af smukke farverige lanterne - en helt fantastisk oplevelse!

Dag 10-11: Hoi An - gør et godt køb i skrædderbyen

Hoi An er også kendt som skrædderbyen - og det er ikke så svært at forstå hvorfor. Du går ikke mange skridt uden at komme forbi udstillingsvinduer med skjorter, kjoler, jakkesæt, frakker, sko, tasker, og vi kunne blive ved. Skal du have syet noget her i byen, så kig dig lidt omkring. Det er en rigtig god ide at tjekke kvaliteten af tøjet i nogle forskellige butikker, i stedet for at bestille hos den første og den bedste. I alle butikker ligger der bunker af forskelligt stof, som du kan vælge imellem. Ønsker du at købe noget i silke, så tjek, at det rent faktisk også er ægte silke, du får. Det er en god ide at sætte lidt tid af til, at du kan prøve tøjet og butikken kan tilrette det - så ved du på forhånd, at du gerne vil købe lidt nyt med hjem til garderoben, vil det være smart at få det bestilt i starten af dit ophold i Hoi An.

Hoi An er også byen at købe papirlamper. Så hvis du har forelsket dig i en af de flotte lampeskærme i smukke farver og med flot udsmykning, så er det her, du skal slå til...

Fra Hoi An, og fra mange andre byer i Vietnam, er det muligt at købe det, der hedder Easy Rider-ture. På disse ture, der kan vare lige fra 1-14 dage, sidder du bag på en motorcykel og oplever de smukke landskaber og spændende seværdigheder fra første parket. Din chauffør er vietnamesisk, og nogle chauffører taler selvfølgelig bedre engelsk end andre. Fordelen ved en lokalkendt chauffør er dog, at de ligger inde med en masse viden om landet og området, og du vil højst sandsynligt få en masse gode historier, når I gør stop undervejs. Indrømmet - hvis du ikke er vant til at køre på motorcykel, kan du godt risikere at få lidt ondt i bagdelen efter at have siddet ned en hel dag. Det bliver dog fuldt opvejet af den oplevelse det er at sidde med vinden i ansigtet, mens du kigger ud på de grønne rismarker, smukke vandfald og høje bjerge, der glider forbi. Hvis du køber en Easy Rider-tur, så husk at tjekke, at din forsikring også gælder ved denne form for kørsel.

En gang om måneden, d. 15. i den vietnamesiske månekalender, holdes der Full Moon Festival. Moderne lys bliver erstattet af lanterner, der bliver hængt langs gaderne, og der bliver dyrket mange aktiviteter fra gammel tid, såsom kinesisk skak, gadesælgere, der sælger lokale fødevarer og meget mere. Check med din lokale guide, om du er så heldig at opleve dette.

Dag 12: På tur fra Hoi An?

I dag har du måske lyst til at komme lidt uden for byen? Du kan fx cykle til Cua Dai-stranden med det skønne blå-grønne vand. Du kører gennem landskabet med rismarker og små lokale butikker og andre hoteller. Når vejret er varmt, er stranden perfekt til en dukkert - og prøv en af de lokale restauranter derude. Stranden er opdelt, alt efter om du ønsker at bade eller du vil låne jetski, så du kan bade sikkert her.

Du kan også vælge at tage en bådtur på floden Cai (en gren af Thu Bon-floden) for at besøge nogle af de lokale håndværkere i snedkerlandsbyen Kim Bong, lertøjslandsbyen Thanh Ha, grøntsagslandsbyen Tra Que. Der findes også en anden interessant bådtur til Cham Island (15 km. fra Cua Dai-stranden), hvor du har mulighed for at nyde et øde og afslappende område.

Du kan også tage at besøge "My Son Holy Land", der ligger i My Son-dalen. Dette sted består af 10 grupper af templer, som er bygget af Cham-folket. Det blev brugt som religiøst centrum under Champa Kongeriget fra det 4. til 15. århundrede. De fleste af templerne er ødelagt af tiden og krigen, men det arkæologiske område imponerer stadig de mange besøgende.

Dag 13: Velkommen til kæmpebyen Ho Chi Minh City!

I dag ankommer du til Vietnams største by...

Tidligere hed denne by Saigon, men den blev i 1976 opkaldt efter præsident Ho Chi Minh. Mange kender dog stadig byen under dens gamle navn, og det er også det navn, de fleste lokale bruger om byen.

Ho Chi Minh City er den største by i Vietnam. Med et indbyggertal på over 8 millioner mennesker er dette en ren smeltedigel af mennesker fra alle landets regioner, der kommer hertil for at søge arbejde. Byen er økonomisk centrum i Vietnam, og den mest vestenprægede by i landet, men her er stadig masser af gode oplevelser. Læg mærke til alle de små og store, internationale coffeeshops, gadesælgere, der sælger alle mulige småting, og de mange små steder, hvor du kan købe pho - den populære nudelsuppe, der også gerne spises til morgenmad. Trafikken i Ho Chi Minh City, og i Vietnam generelt, kan være noget af en oplevelse. Når du går på gaden, vil du konstant høre dytten, bremser der hyler og knallerter der gasser op. Prøv at kigge efter, hvor mange der nogle gange sidder på en knallert. En hel familie med børn og hund er ikke unormalt - den gik nok ikke hjemme i Danmark!

Skal du over vejen i Vietnam (og det bliver du nok nødt til på et tidspunkt), skal du ikke vente på, at der bliver holdt tilbage for dig - så kommer du til at vente meget længe! Tricket er at gå roligt ud på vejen, og krydse den i samme, rolige tempo. Ikke noget med at stoppe op eller begynde at løbe - bare hold tempoet, så vil alle knallerterne køre uden om dig. Det lyder skørt, men kig efter hvad vietnameserne gør, og se for dig selv...

Dag 14: Ho Chi Minh City - museer, markeder og lækre restauranter...

Du bør tage på en bytur i den travle storby!

De fleste landemærker i Ho Chi Minh City er bygninger fra den franske kolonitidsperiode. Se City Hall (officielt kaldet People's Committee Hall), the Municipal Theatre, the Notre Dame Cathedral, the General Post Office og the History Museum som ligger ved Zoo og botanisk have. Var det ikke nok, kan du se den tidligere US Ambassade (hvorfra amerikanerne flygtede i 1975), Reunification Palace (tidligere Præsidentpalads, før 1975), War Remnants Hall (udstilling af billeder og ammunition, som blev brugt under Vietnamkrigen) og Ben Thanh Markedet, der er det største marked i Ho Chi Minh City.

Eller du kan besøge det travle Chinatown med det store marked, Binh Tay. Dette område var førhen en særskilt by, hvor de etniske kinesere boede, men nu er det en del af Ho Chi Minh City. Der er mange små, men også store butikker i dette område - nogle familier har åbnet butikker i deres egne hjem. Snus rundt blandt kinesiske medikamenter og lækre krydderier fra hele østen. Rundt om markedet er der flere gamle vietnamesiske pagoder og kinesiske templer.

Til aftensmad burde du tage ned og spise på en af de flydende seafood-restauranter på floden. Selvom det ikke er den bedste eller billigste mad, er det det flotteste sted - smukt og fredeligt. Hvis du er til sushi, så er Ho Chi Minh City stedet. Her ligger rigtig mange fantastiske sushi-restauranter og det er meget billigere end i Danmark! Tag tilbage på hotellet i en cyclo, og bed føreren om at tage den lange vej, for der er masser at se og opleve om aftenen i Ho Chi Minh City. Stop på en af de lokale cafeér på vejen og nyd en cappuccino at slutte dagen af på.

Tag også en tur ud af byen til de berømte, underjordiske Cu Chi-tunneller, som Viet Cong'erne brugte under krigen mod amerikanerne. Du kan endda komme ned i tunnellerne, hvis du tør - forhåbentligt har du ikke klaustrofobi. Tunnellerne er flere hundrede kilometer lange, og her levede mange mennesker i skjul, mens de kæmpede mod de meget bevæbnede amerikanere.

Dag 15: Velkommen til Can Tho ved Mekongfloden

I dag skal du opleve Mekong Deltaet. Her lever man på, ved og af de mange floder og kanaler, der gør dette område til noget helt specielt.

Du bliver kørt til havnen, hvorfra du skal sejle til Vinh Long via Cai Be, hvor du vil opleve flydende markeder. Hold øje med masterne på de forskellige både. For at gøre det nemt at finde det, man skal bruge, hænger mange et lille udvalg af deres varer op i masten: Ananas, melon osv.

Sejladsen gennem Mekong Deltaet er en meget smuk tur. Sæt dig tilbage og nyd turen og udsigten og vink til de lokale, som du passerer undervejs. Ved ankomst til Vinh Long sejles du videre ind i de små kanaler, hvor du har mulighed for at besøge nogle lokale hjem og se deres frugthaver.

Vær opmærksom på, at hotellerne i Mekong Deltaet ikke er af helt samme standard som i resten af landet, selvom de har lige mange stjerner. Stjernerne her lover nogle gange lidt mere, end de kan holde. Vil du bo rigtig dejligt, kan det derfor være en fordel at opgradere dit hotel. Snak med din rejsekonsulent om mulighederne.

Dag 16: Oplev Cai Rangs flydende markeder og natfly

I dag skal du have sidste udflugt i Vietnam på Mekongfloden, hvor du skal besøge Cai Rangs flydende marked. Her har folk fra området travlt med at handle alle mulige sjove varer. Her er virkelig liv og glade dage! Boderne bugner af lækre, eksotiske frugter, friske grøntsager og håndlavede ting – du kan købe noget fra båden, så husk endelig penge!

Om aftenen skal du med natfly mod Filippinerne, hvor rejsen går videre.

Dag 17: Velkommen på Coco Beach!

I dag ankommer du til Coco Beach - vores filippinske jungleparadis!

Coco Beach Resortet er placeret idyllisk i en tidligere kokosplantage med egen privat strand. Mange af kokospalmerne står endnu, og der er mange smukke blomster mellem hytterne, så du befinder dig virkelig i et jungleparadis, når du vandrer rundt på resortet. Du vil straks føle dig hjemme, for personalet er skønt, og omgivelserne dejlige! 

Stranden ved resortet er lille og god, og du skal kun et lille stykke ud, før koralrevet begynder. Stranden er smukkest ved højvande, hvor du kan snorkle direkte fra stranden, og selv helt inde på det lave vand er der mange forskellige fisk – og også mulighed for at se en skildpadde, hvis du er heldig! Har du lyst til lidt andet, så er her to swimmingpools. Den ene ligger ved siden af stranden og har både poolbar og vandrutsjebane, og den anden ligger i helt stille omgivelser på toppen af resortets skråning med den smukkeste udsigt ud over bugten. Du bliver helt salig ved synet! Heldigvis går der en 'cable car', så du kan komme derop uden at få sved på panden - den går én gang i timen. Og så er der selvfølgelig også en lækker spa, hvor du kan købe lækre behandlinger!

Coco Beach er altså for alle: her er noget for både familier, unge par og ældre, for dig der ønsker at opleve en masse og for dig, der ønsker bare at slappe af og nyde livet. Coco Beach er ikke et splinternyt resort, og nogle steder kan det derfor godt virke lidt slidt. Til gengæld er her fantastisk personale og dejlig stemning, og resortet repræsenterer virkelig C&Cs menneskelige ansigt! 

Dag 18: Nyd livet på Coco Beach

Der er masser at tage sig til på selve Coco Beach! Ud over at ligge ved stranden, kan du bade, snorkle, spise god mad og selvfølgelig drikke lækre drinks, når det er happy hour. Skal det være rigtig eksotisk, så prøv en frisk buko juice, hvor de simpelthen bare skærer hul i en kokosnød og stikker et sugerør i – og kokos skulle jo være så sundt! Hvis du har brug for at komme ud af solen, kan du både gå en tur i spaen eller i den lille butik med souvenirs fra området, eller du kan få din værtsfamilie til at bringe dig te eller kaffe på terrassen og nyde skyggen her hele formiddagen.

Hver lørdag er der grillaften med lækker buffet af grillet kød, og der er selvfølgelig også ris, grøntsager og andre spændende ting. Der er levende musik og en helt særlig stemning! Indimellem er det en temafest, og så er maden og pynten arrangeret ud fra det - det er virkelig hyggeligt!

Der er selvfølgelig også mange aktiviteter på vandet! Lej måske en havkajak og tag en sejltur i den smukke bugt – vandet er så klart, at du nemt kan se både fisk og koraller oppefra. Du kan også prøve at stå på vandski, wake boarde eller sejle i bananbåd!

I shoppingarkaden kan du købe adskillige Coco Beach produkter, og du kan faktisk gå op til værkstederne og se, hvordan de fremstiller deres herlige kokossæber.

Dag 19: Coco Beach - snorkling eller dykning?

Coco Beach har sin egen dykkershop, Coco Divers, der arrangerer spændende dykkerture i området. Hele bugten er kendt for noget af det smukkeste dykning i Filippinerne, og det skal simpelthen opleves! Du behøver slet ikke at være øvet dykker, du kan nemlig tage dykkerkurser, dykkercerifikat og leje udstyr igennem dykkercenteret. Du befinder dig i nogle af de smukkeste farvande i verden… Gå ikke glip af chancen for at kigge ned på bunden, du kommer ikke til at tro dine egne øjne!!! Prøv at dykke ved skibsvraget Alma Jane, som ligger lidt uden for Puerto Galera – en helt utrolig oplevelse! Du kan også starte med et prøvedyk i poolen, og hvis du får blod på tanden, så forsøg dig med et prøvedyk i havet sammen med Coco Divers.

Men der er mindst lige så smukke snorklemuligheder i nærheden. Kun fem minutter i båd fra Coco Beach ligger Coral Garden nemlig. Det er her, de lokale dykker efter perler i de kæmpestore muslinger på bunden af bugten, og du kan nemt se dem, når du snorkler henover dem. Derudover er der det smukkeste koralrev med fisk i alverdens farver, og det er heller ikke ualmindeligt at hilse på kæmpestore havskildpadder her. Vandet har de mest utrolige farver, og det er helt krystalklart! 

Dag 20: Coco Beach - en tur til Puerto Galera?

Coco Beach ligger kun en kort sejltur fra Puerto Galera, så tag ind og besøg den lille by, hvis du trænger til lidt byliv.

Det tager 10 minutter at sejle til byen, der ligger i en af verdens smukkeste bugter – en naturlig havn, der blev navngivet efter de spanske galioner, som lagde til her i 1500-tallet. Allerede når du træder ind på havnen, bliver du mødt af sælgende, der på dansk fortæller dig, at deres varer er ”meget billige”. Her er en masse farvestrålende boder med saroner, badetøj, halskæder, solhatte og strandtøj, hvor du roligt kan prutte med de handlende om prisen. Byen har også et meget lille marked med grøntager, frugt, friskfanget fisk og kød, og her er også en håndfuld butikker. Byens hovedattraktion er nok den fine, lille kirke, der ligger omgivet af palmer og blomster ved siden af et lillebitte museum med fund fra sunkne skibe fra forskellige lande. Der er masser af trafik på hovedgaden med jeepneyer og tricycles i læssevis, og gaderne er stejle, men der er boder og butikker over det hele, hvor de lokale handler.

Området omkring byen er spækket med flotte strande, frodig jungle, store bjerge og vandfald. Tag rundt i det bjergrige landskab enten til fods, på mountainbike eller med jeepney fx til det flotte Tamaraw vandfald en halv times kørsel fra byen. Her kan du bade, hvis du da ikke er bange for det kolde vand fra bjergene. Du kan også prøve at gå på hængebroer over junglen - eller hvis du er lidt mere modig, så tag en tur i zipline over trækronerne.

Dag 21: Coco Beach - beach hopping med bankabåd?

Der er rigtig mange muligheder for aktiviteter og udflugter på Coco Beach, så du kommer ikke til at kede dig!

Tag måske på en beach hopping – en heldagstur med båd, hvor du sejler ud til smukke strande. Bestil en stor picnickurv fra restauranten aftenen før, og få en bådsmand til at sejle dig lige derhen, hvor du vil - ud i det skønne blå. Hvis du sejler i en time, kommer du til steder, hvor der overhovedet ikke er turister at se nogen steder. Du kan bade, snorkle eller bare slikke sol på bounty-stranden. Imens vil bådsmanden tænde op i grillen og tilberede en lækker frokost. Kan det blive bedre?

Dag 22: Coco Beach - måske et smut til Sabang?

Trænger du til lidt mere byliv, så tag en tur til Sabang, der ligger kun fem minutter i båd fra Coco Beach. Her får du liv, barer og gadekøkkener for alle pengene. På overfladen er byen ikke særlig charmerende med masser af trafik og gadeos, men hvis du søger ud i krogene, finder du små skatte. Langs stranden ligger pastelfarvede hoteller, private huse og spisesteder, og hovedgaden fører op ad stejle bakker til et virvar af gamle huse og småboder blandet sammen med storslåede turisthoteller.

Parallelt med stranden ligger små, mørke gader med butikker og supermarkeder, hvor du sagtens kan finde ting at købe med hjem. Trænger du til at hvile ørene, så søg ud i enderne af stranden. I den ene ende kan du sidde på rolige caféer og nyde den lidt hippieagtige stemning, og i den anden ende af stranden er der ofte marked med tøj og tingeltangel og et væld af gadekøkkener med sjov mad. På vej tilbage til Coco Beach skal du måske lige besøge de flydende barer ude på vandet og få dig en drink? 

Dag 23: Afrejse fra Filippinerne

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 24: Velkommen hjem

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Vietnam og Filippinerne. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Vietnam og Filippinerne.

Alle hoteller

Church Boutique Hotel (Hang Trong)

Church Boutique Hotel (Hang Trong)

Church Boutique Hotel er et fremragende hotel, der ligger virklig godt i det gamle kvarter nær...

Medallion Hanoi Hotel

Medallion Hanoi Boutique Hotel

Medallion Hanoi Boutique Hotel har en super god beliggenhed lige midt i den livlige, gamle bydel...

Golden Lotus Luxury Hotel

Golden Lotus Luxury Hotel

Golden Lotus Luxury Hotel ligger super godt blandt masser af butikker og restauranter i Hanois...

Conifer Boutique Hotel

Conifer Boutique Hotel

Conifer Boutique Hotel er et rigtig godt hotel, som ligger lige ved det hyggelige franske...

Alle hoteller

Bhaya Classic

Bhaya Classic

Bhaya Classic er en skøn og hyggelig sejlbåd med 20 kahytter i forskellige størrelser....

Alle hoteller

Romance Hotel

Romance Hotel

Romance Hotel er et flot og lækkert hotel, der ligger i hjertet af Hue City, kun et stykke fra...

Upgradefra 662,- kr.pr. personpr. dag
La Residence Hue Hotel & Spa

La Residence Hue Hotel & Spa

La Residence Hue Hotel & Spa er et fortryllende boutique-hotel, der tæt ved Parfume-floden....

Upgradefra 39,- kr.pr. personpr. dag
Alba Spa Hotel

Alba Spa Hotel

Alba Spa Hotel er et flot og moderne hotel holdt helt i lyse farver, og du vil straks føle dig...

Alle hoteller

Lotus Hotel

Lotus Hotel

Lotus Hotel ligger mellem stranden og byen og er et hyggeligt og charmerende sted med en...

Upgradefra 93,- kr.pr. personpr. dag
Little Hoi An Boutique Hotel & Spa

Little Hoi An

Little Hoi An er en lille perle, midt i Hoi An by, med udsigt til den Japanske bro og lige op ad...

Upgradefra 65,- kr.pr. personpr. dag
Rejser til Vietnam - Little Hoi An Beach

The Beach

The Beach er et større elegant, men på samme tid rigtig hyggeligt hotel, som ligger 4-5 km fra...

Alle hoteller

Anpha Boutique Hotel

Anpha Boutique Hotel et super godt hotel i centrum af byen, lige over for Ben Thanh markedet....

Thao Dien Boutique Hotel

Thao Dien Boutique Hotel er et rigtig dejligt hotel, der ligger ca. en halv times kørsel uden...

Upgradefra 202,- kr.pr. personpr. dag
Grand Hotel Saigon

Grand Hotel Saigon

Et dejligt hotel, beliggende i hjertet af byen. Værelserne er udstyret med alt hvad du skal...

Alle hoteller

Saigon Can Tho Hotel

Saigon Can Tho Hotel

Saigon Can Tho Hotel ligger midt i byen tæt på Ninh Kieu-kajen og lige op ad natmarkedet,...

Alle hoteller

Vores vidunderlige Coco Beach

Coco Beach Island Resort

Coco Beach Island Resort ligger idyllisk i en tidligere kokosplantage med egen privat strand....

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til vietnam, filippinerne. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Vietnam og Filippinerne.

Hanoi

105.834088
21.027843

Halong Bay

107.145139
20.909862

Hue

107.564906
16.449359

Hoi An

108.338282
15.879748

Ho Chi Minh City

106.649008
10.829029

Can Tho (Mekong)

105.748674
10.045362

Puerto Galera

120.950
13.500

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 16 feb 2018 - 21 feb 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 20.090,-
Børn u/12 år fra 19.140,-
Afrejse i følgende periode 23 feb 2018 - 25 feb 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.790,-
Børn u/12 år fra 18.890,-
Afrejse i følgende periode 26 feb 2018 - 28 feb 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 19.190,-
Børn u/12 år fra 18.290,-
Afrejse i følgende periode 02 mar 2018 - 31 mar 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.590,-
Børn u/12 år fra 16.790,-
Afrejse i følgende periode 31 mar 2018 - 01 apr 2018
Flyselskab
Emirates
Voksne fra 20.090,-
Børn u/12 år fra 18.790,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2018 - 30 nov 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 16.990,-
Børn u/12 år fra 16.390,-
Afrejse i følgende periode 01 dec 2018 - 23 dec 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 17.490,-
Afrejse i følgende periode 24 dec 2018 - 25 dec 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 18.590,-
Børn u/12 år fra 17.890,-
Afrejse i følgende periode 25 dec 2018 - 28 dec 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 18.190,-
Børn u/12 år fra 17.490,-
Afrejse i følgende periode 29 dec 2018 - 30 dec 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 18.790,-
Børn u/12 år fra 18.090,-
Afrejse i følgende periode 01 jan 2019 - 04 jan 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 23.290,-
Børn u/12 år fra 21.590,-
Afrejse i følgende periode 05 jan 2019 - 24 jan 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 22.690,-
Børn u/12 år fra 20.890,-
Afrejse i følgende periode 25 jan 2019 - 16 feb 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 23.290,-
Børn u/12 år fra 21.590,-
Afrejse i følgende periode 17 feb 2019 - 28 feb 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 22.690,-
Børn u/12 år fra 20.890,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2019 - 11 apr 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 20.790,-
Børn u/12 år fra 19.190,-
Afrejse i følgende periode 12 apr 2019 - 21 apr 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 21.590,-
Børn u/12 år fra 19.890,-
Afrejse i følgende periode 22 apr 2019 - 29 apr 2019
Flyselskab
Thai Airways
Voksne fra 20.790,-
Børn u/12 år fra 19.190,-
Inkluderet: 

Fly Danmark-Hanoi-Hue og Da Nang-Ho Chi Minh City-Manila-Danmark.
Alle transporter på rejsen.
21 overnatninger: 19 med morgenmad, 1 på båden med fuldpension og 1 nat i fly.
Cykel til rådighed fra ankomst til afrejse i Hue og Hoi An.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Evt. visum til indrejse til Vietnam (er påkrævet på rejser på over 15 dages varighed).
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderede.

Fly Danmark-Hanoi-Hue og Da Nang-Ho Chi Minh City-Manila-Danmark
Al transport mellem lufthavne, havne, stationer og hoteller med bil/minibus.
Transport Hue-Hoi An med offentlig bus.
Natfly mellem Ho Chi Minh City og Manila.
Transport mellem havnen i Batangas og Coco Beach med udriggerbåd.