Argentina

Vinmarker og røde bøffer i ro og mag

17 dages rejse fra
28.590,-

Pris per person ved 2 voksne

3 nætter Buenos Aires, 3 nætter Cordoba, 4 nætter Mendoza, 3 nætter Carilo og 1 nat Buenos Aires

#Rundrejser
#Byliv
#Strand
#Kultur
#Storby
#Storslået
#Par
#Natur

Du starter din rejse i Buenos Aires, der er proppet med kultur og et utal af spændende kvarterer. Se det lyserøde palæ Casa Rosada, mærk den intense gadetango og snup derefter en saftig, argentinsk bøf med et godt glas rødvin til.

Fra en storby til en anden - næste stop er Cordoba. Her vil du mærke den skønne, tilbagelænede stemning og du kan besøge alt fra moderne kunstgallerier til jøderuiner fra det 17. århundrede. Du kan også tage en tur på hesteryg eller prøve at parasaile.

Nu skal du videre til en af Argentinas rigeste byer - Mendoza, som primært er kendt for dens vinproduktion. Her kan du få et hav af kulinariske oplevelser. Prøv fx en humita eller calabaza mens du nyder et glas Merlot eller hvis du er til hvidvin - Chardonnay. Alt sammen er lokale specialiteter.

Du runder din tur af i dejlige Carilo, hvor du både har mulighed for at nyde livet på stranden og bade i det dejlige vand. Du kan også tage et slag golf på den store golfbane eller komme på tur i en jeep og bumpe rundt på det grove terræn, mens du dufter fyrretræerne, som er over det hele. Efter en enkelt overnatning i Buenos Aires går turen atter hjem til Danmark.

Rejsen i billeder

Katedralen i Cordoba
Petrerillos dæmningen - det er her, du kan riverrafte fra!
Kongressen i Buenos Aires
Trafik i gaderne
Tag på udflugt til Los Molinos Reservoir
Caminito Street
Grønne vinmarker
Plaza San Martin
Frisk havluft er skønt i hele verden!
I området er der mange fyrreskove

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Buenos Aires
  3. Buenos Aires
  4. Buenos Aires
  5. Buenos Aires - Cordoba
  6. Cordoba
  7. Cordoba
  8. Cordoba - Mendoza
  9. Mendoza
  10. Mendoza
  11. Mendoza
  12. Mendoza - Carilo
  13. Carilo
  14. Carilo
  15. Carilo - Buenos Aires
  16. Buenos Aires
  17. Hjemkomst
Se detaljeret rejseplan
17 dages rejse fra
28.590,-
Pris per person ved 2 voksne
Ring eller skriv til Camilla

3176 4018
eva@cctravel.dk


Rejseplan

Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1

Velkommen til Buenos Aires!

I dag ankommer du til livlige Buenos Aires – Argentinas hovedstad og en sofistikeret by. Det meste af året er her dejligt varmt, og her er i hvert fald altid gang i den!

Buenos Aires bliver kaldt “Sydamerikas Paris”, for den minder mere om en europæisk by end en sydamerikansk. Grunden til dette er blandt andet, at langt størstedelen af byens indbyggere er europæiske tilflyttere, der har været med til at give deres præg på byens udvikling. Det er ikke en by, du skal tage til for at se store monumenter og seværdigheder. Det bedste ved byen er den helt specielle stemning… Tangoen blev født her, og du kan opleve den overalt!

Udsigt ud over Buenos Aires
Søde piger i Buenos Aires
Kunst på fortovet
Casa Rosada
Udsyn over Buenos Aires
Tango i gaden

Dag 2 - dag 3

Nyd tangoens by

Nu har du et par dage i storbyen, og du skal bl.a. på en tur rundt til de største seværdigheder. Turen giver et godt overblik over de mest interessante steder og en god fornemmelse af, hvilke steder du gerne vil besøge igen en anden dag, når du har mere tid. Nyd livet, se byens mennesker, oplev seværdighederne og føl den helt særlige stemning, som er her!

Alt det, du ikke oplever på byrundturen, kan du så tage ud og opleve de efterfølgende dage!

En dag kan du besøge Teatro Colon, et af verdens allerstørste og flotteste teatre. Du bør også besøge Recoletta-kvarteret, der er mest kendt for sin flotte Retiro kirkegård – måske den flotteste seværdighed i hele byen. Den ligner på ingen måde en dansk kirkegård! Prøv at gå en tur mellem de mange gravsten, statuer, mausoleer og mindesmærker og se, hvor forskellige de er. Det føles næsten som en helt lille by. Du kan blandt andet se Evitas grav.

Tag også en taxa til det kendte La Boca-område, hvor fodboldholdet ”Boca” hører til. Hele området emmer af en kombination af fodboldstemning med Messi-figurer overalt og farvestrålende huse og restauranter og barer alle vegne. Det er festligt at gå rundt i gaderne og mærke stemningen, og mon ikke du også oplever nogle, der danser tango på gaden? Du skal sørge for at tage fra La Boca-området ved 17-tiden, hvor det hele lukker ned, da området er usikkert når det bliver mørkt.

Buenos Aires’ mange madoplevelser

Krydr dit eventyr i Buenos Aires med en god kop kaffe eller chokolade? Så start med at gå hen til en af verdens mest kendte og flotteste caféer, selveste Café Tortoni. Bestil “chokolato denso og churros”, deres verdenskendte specialitet de sidste 100 år – en lækkerbisken ud over det sædvanlige. Her på caféen kommer de “rigtige” argentinere for at diskutere – glem ikke at Buenos Aires er en sofistikeret by, Sydamerikas fornemmeste by.

Forkæl også dig selv med en is hos en “italiener”. Argentina er et lille Italien, for mange her har familie i Italien eller er efterkommere af dem, der flygtede herned efter 2. verdenskrig.

Du bør også besøge den nye bydel – Puerto Madero. Det er den gamle havnefront, der er blevet moderniseret, og her er mange lækre restauranter og cafeer. Prøv fx restaurant, Estilo Campo, som har virkelig gode kødretter, dejlige steaks og skøn, argentinsk vin! Men husk at bestille bord – for her kommer mange og spiser.

Oplevelser uden for Buenos Aires

Du kan også tage en tur ud til Tigre-deltaet. Den lille by Tigre ligger ved starten af det store og meget spændende delta-område, og det er her mange Argentinere holder til i deres friweekender. Du bliver mødt af synet af kanaler, øer og en masse villaer, bungalows og slotte, som de velhavende argentinere de sidste 50 år har bygget her. Gå rundt og kig og hvil så fødderne på en hyggelig kanalrundfart.

Recoleta kirkegården
Mennesker du måske møder
Farvestrålende huse på Caminito
Caminito gaden
Kongressen
Tag en taxa rundt i byen

Dag 4

Velkommen til Cordoba!

I dag ankommer du til Cordoba, som er Argentinas andenstørste by og har over en million indbyggere.

Tag en svingom til cuarteto-musik, som byen er berømt for, eller nyd gode drinks med Fernet Branca og Cola på en bar med en skøn, tilbagelænet stemning. Cordoba er en dejlig blanding af gammelt og nyt. Når du er her i byen, skal du helt sikkert opleve både jøderuinerne fra det 17. århundrede, se de moderne kunstgallerier og suge den særlige Cordoba-stemning til dig. Der er masser af aktiviteter at kaste dig ud i – tag fx en tur på hesteryg eller prøv at parasaile! Du kan også tage en udflugt til Los Molinos Reservoir, der ligger ca. 1 time væk fra byen. Her kan du komme ud i det fri og nyde et smukt søområde, til dels skabt af den store Los Molinos-dæmning.

Byen er afslappet, så du kan roligt tage en lang frokost, slappe af på pladserne med en is eller en kop kaffe og måske falde i snak med sidemanden.

Gå på opdagelse i byens gader
Plaza San Martin
Tag en udflugt til Los Molinos Reservoir
Smuk udsigt ved Los Molinos Reservoir

Dag 5 - dag 6

Nyd stemningen og afsted på udflugt

Udover at nyde den stemningsfulde by, skal du også på udflugt!

Du skal ud at lære en masse om Jesuitterne, som har sat deres præg på provinsen Cordoba. Du sætter kursen mod Colonia Caroya, hvor du først skal besøge Casa Cayroya Jesuit Ranch, der blev brugt som sommeresidens af studerende fra Montserrat. Herfra skal du videre til Jesus Maria, der er berømt for sine folklore-festivaler. Ved San Isidro Labrador Jesuit Estancia vil du opleve vinproduktion, og i Estancia Santa Catalina skal du besøge den flotte barok-kirke.

På vejen tilbage til Cordoba kommer du igennem flere smukke byer som fx Rio Ceballos og Agua de Oro, mens du lærer om Jesuitternes historie i Argentina.

Jesuit Estancia Caroya
Estancia Santa Catalina

Dag 7

Velkommen til Mendoza

I dag skal du til højlandet, nærmere bestemt Mendoza.

Mendoza er kendt som en af Argentinas rigeste byer, men kan ved første øjekast godt virke lidt småkedelig. Det må du ikke lade dig narre af – når du har besøgt byens grønne åndehuller, gågaderne og et par af de berømte vinbarer, begynder du at kunne lide den. Og så er der masser af mulighed for smuk natur i nærheden!

Om aftenen kan vi anbefale, at du går ned til hovedgaden og spiser på en af de mange fantastiske restauranter.

Mendoza by
Stauten i Parque General San Martin
Plaza Espana
Plaza Independencia
Pige der høster vin
Grønne vinmarker

Dag 8 - dag 10

Dejlige Mendoza og udflugter

Mendoza er mest kendt for sine vingårde. I slutningen af 1800-tallet lykkedes det indbyggerne at omdanne gold ørkenjord til frugtbar jord, egnet til dyrkning af vindruer. Og derfor er der selvfølgelig masser af smuk natur og vinmarker omkring byen. Bjergene og floderne er ideelle til vandreture, rideture og riverrafting, og her er bare så smukt!

Mendoza er en moderne by. Alt her er ret nyt, her var jo engang ørken, og denne “ørken” er i dag Sydamerikas største og bedste vinproducerende område.

Dagsudflugt til vingård

Du har en dagsudflugt inkluderet, hvor du skal opleve vinproduktionen på tæt hold. Du tager rundt til vingårde i områderne Lujan de Cuyo og Maipu, hvor der er mange prestigiøse vingårde, som producerer de bedste argentinske kvalitetsvine. Du får selvfølgelig også lov til at smage lidt på de forskellige vine, der bliver fremstillet på vingårdene.

Smukke pladser og dejlig mad i Mendoza

Slå dig ned på en af de meget smukke pladser – Plaza Espana er en af de smukkeste. Her findes unikke mosaiksten og mosaikrelieffer – som vi kender dem fra Andalusien i Spanien. Plaza Italia og Plaza Independencia er andre oaser i byen, og San Francisco-kirkens ruiner fortæller om stærke jordskælv fra gamle tider.

Når du sulten melder sig, er der flere gode spisesteder i byen. Prøv fx at spise “empanadas” i Trento. Trento er et rigtigt lokalt sted, ikke særlig pænt, men ægte, og det siges, at de har de bedste “empanadas” i hele byen. Husk også at spørge efter “tomatican” (tomat, løg, æg), “humita” (lavet af majs) og “calabaza” – alle typiske, lækre retter fra dette område.

På tur til Mendozas bjerge

Mendoza ligger i en dal. Indbyggerne er meget stolte af deres by – og det med god grund. Her er utrolig grønt og rent. Det grønne er nærmest et varemærke for byen. Du skal på udflugt og opleve de naturskønne omgivelser og de omkringliggende hyggelige landsbyer. Undervejs stopper du ved flere udsigtspunkter, hvor du bl.a. kan beundre Cerro Aconcagua – Sydamerikas højeste bjerg.

Vinmark
Vingård
Vin, vin og atter vin!
River Atuel
Petrerillosdæmningen
Naturen i bjergene

Dag 11

Velkommen til Carilo!

Nu skal du videre til Carilo, som er en lille by på vestkysten af Argentina, som ikke ligger forfærdelig langt fra Buenos Aires.

Du oplever både dejlig strand og skovområde fyldt med fyrretræer, og det er ikke underligt, at argentinerne selv kommer her for at holde sommerferie. Faktisk var Carilo i tidernes morgen en ørken – men i 1920’erne startede Mr. Hector Guerrero byens transformation og plantede tusindvis af planter og træer. Byens gader har de mest hyggelige fugle- og trænavne så gå på udkig efter skilte hvor der står navne som Kolibrivej og Eucalyptusgade.

Nyd livet ved vandet
Gå en tur i fyrreskoven

Dag 12 - dag 13

Slap af i denne skønne ferieby

Carilo er en dejlig ferieby, så du har muligheden for at blive underholdt på flere forskellige måder. Du kan enten afprøve dine evner på golfbanen, tage en tur langs stranden på hesteryg, komme på udflugt i fyrretræsskoven eller leje en stor jeep og bumpe rundt i det sjove terræn. Du kan også tage en slapper på stranden, nyde solen, samle muslingeskaller og bade i det dejlige vand.

Byens kirke
Kast dig ud i bølgen blå

Dag 14

Tilbage til Buenos Aires
I dag skal du tilbage til Buenos Aires, hvor du overnatter på samme hotel, som sidst du var her.

Dag 15

Afrejse fra Argentina
Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 16

Velkommen hjem!
Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Hoteller på din rejse

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Argentina. Vi har valgt hotellerne ud fra både pris, beliggenhed og charme, så du er sikker på at bo godt.

Disse hoteller er inkluderet i prisen. På mange af vores rejser kan du mod et tillæg vælge de hoteller, der er markeret med en orange “Upgrade”-cirkel.

Byer på din rejse

På denne rejse skal du bo i disse dejlige byer. Læs om hvert sted, der hver især byder på store oplevelser i Argentina!

Kort over rejsen

Her kan du se et kort over rejsen, så du kan du kan fornemme, hvor byerne ligger i forhold til hinanden.

Transport

Fly Danmark-Buenos Aires-Cordoba-Mendoza-Buenos Aires-Danmark.

  • Alle transporter mellem lufthavne og hoteller foregår med privat bil/minibus.
  • Transporten mellem Buenos Aires og Pinamar foregår med offentlig bus.
  • Transporten mellem busstationen i Pinamar til hotellet i Carilo er ikke inkluderet. Du kan nemt tage en taxa, da der er ca. 6 kilometer.

Priser

Disse priser er pr. person baseret på to voksne i delt dobbeltværelse.

Afrejse i følgende periode
Pris per person ved 2 voksne
PRIS PER BARN UNDER 12 ÅR
 
Inkluderet
  • Fly Danmark-Buenos Aires-Cordoba-Mendoza-Buenos Aires-Danmark.
  • Alle transporter på rejsen. (undtagen Pinamar-Carilo t/r)
  • 14 overnatninger med morgenmad.
  • 4 udflugter bl.a. byrundtur i Buenos Aires og udflugt til Mendozas vinland. 
  • Tilskud til Rejsegarantifonden.
  • Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.
  • Skræddersyet rejse med personlig rejsekonsulent - du kan ændre alt det, du vil i rejsen her.
  • Support inden rejsen.
  • Nødtelefon hvis der skulle opstå problemer under rejsen.
Ikke inkluderet
  • Turistskat på hoteller i Buenos Aires (ca. 1,5 USD pr. person pr. nat).
  • Transport fra busstation i Pinamar til hotel i Carilo
  • Udgifter til vaccinationer, tests og dokumentationer, der er nødvendige for, at du kan gennemføre rejsen.
  • Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
  • Evt. afbestillingsforsikring. ?
  • Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. pr. person).